socialdemokratiet

Redaktørens analyse

Nu starter kampen mod en ny runde rød finansbashing

Landets banker, pensions- og forsikringsselskaber er langtfra positive over for udsigten til en ny dans med Mette Frederiksen og Socialdemokratiets røde støttepartier. Nu handler det om at flyve lavt og kæmpe for agendaer som investering i grøn omstilling, forsikring af velfærdsydelser og mod nye nøderhvervslån. Det gamle nag fra den ekstraordinære Arne-skat består.

Det har været ganske anstrengende at være såvel bank som forsikrings- og pensionsselskab under Mette Frederiksens statsministerembede.

Især bankerne stod for skud, da regeringen gennemførte den særegne finansskat, der skal finansiere Arne-pensionen, og som vil være fuldt indfaset med betaling af 2 milliarder kroner i 2024. Bankerne fik nemlig skudt i skoene, at man var grådigere end andre sektorer, på trods af at man med de fleste regnemaskiner tjente mindre end andre brancher og handlede på børsen til under kurs/indre værdi.

Men der var ingen kære mor – og bankernes brancheorganisation Finans Danmark valgte at spille konkurrencekortet, således at skatten i det mindste ikke kun skulle betales af bankerne, men også spredes til pensions- og forsikringsselskaber organiseret i Forsikring & Pension.

Der var en periode, hvor der på den baggrund ikke var den bedste stemning mellem de to organisationer. Men nu ser det ud til, at både bankerne under Ulrik Nødgaard og Forsikring & Pension under Kent Damsgaard er enige om at se fremad.

Parterne ser dog fortsat med ærgrelse på den ekstra skatteregning, mens andre sektorer, f.eks. life science, har fået bedre rammevilkår med et vækstteam, der dog blev nedsat under den gamle blå regering, men som har givet anbefalinger til, hvordan ”Danmark skaber vækst og øger eksporten af lægemidler og mediko”.

Det er svært at forestille sig en lignende pakke til bank- og finanssektoren uanset partifarve. Det er nok det centrale problem for især Forsikring & Pension, som faktisk føler, at man bidrager til en grøn omstilling med investeringer, men at man ikke rigtig får politisk kredit for det. Tværtimod, må man sige med indførelsen af Arne-skatten.

Kan pensionsbranchen udvikle velfærdsprodukter

Det er en stor opgave for Kent Damsgaard at forbedre perceptionen af forsikrings- og pensionsselskaberne. Det er især vigtigt, fordi selskaberne har brug for politisk velvilje til at udvikle produkter, som ligger i grænsefladen mellem virksomheder og velfærdsstat. F.eks. til velstillede pensionister, som vil betale for at få en plejebolig med hjælp, der kan justeres op efter behov.

I takt med en stigende ældrebyrde og mange velhavende pensionister samt et presset sundhedsvæsen er der et kæmpe marked for salg af hjælp og forsikringer til pensionister. Men det er og bliver en kæmpe udfordring at få en rød regering til at hjælpe med de nødvendige rammevilkår til at udvikle området. De vil nemlig typisk tale om, at det øger uligheden mellem de ældre, hvis private erstatter dele af velfærdspakken med bedre private ydelser.

Lidt nemmere er det for skadesforsikringsselskaberne at sælge sig selv politisk som aktører, der forudser problemer med oversvømmelser og storskader. Der er paradoksalt nok ikke den samme politiske slagside, selv om der tjenes de bedste penge i skadesforsikring, mens både pension og bankdrift halter på det område.

Bankerne er politisk udfordrede

Bankerne er derimod politisk hårdt udfordrede. De er nemlig bare ikke en rød regerings kop te. De er heller ikke rigtig i kridthuset hos de borgerlige partier – f.eks. slukkede Venstres erhvervsordfører, Troels Lund Poulsen, kort før valget alt håb om at få rullet Arne-skatten tilbage, med henvisning til at det ville blive for vanskeligt at skaffe finansiering.

Det er faktisk en smule ufortjent bankbashing, for sektoren synes velvillig til at støtte op om de forskellige agendaer, f.eks. coronalån og implementering af diverse offentlige projekter.

Den næste bekymring for bankerne bliver, om en kommende regering, uanset om den er helt rød eller en midterregering, gennemfører en ny hjælpepakke til erhvervslivet med billig statslig finansiering, der i lighed med coronalånene vil medføre ringere udlånsvækst for bankerne.

Uanset hvad, havde finanssektoren håbet på en anden sammensætning af Folketinget end den nuværende, som sikrer Mette Frederiksen de absolut bedste kort i regeringsforhandlingerne.

Foto: Socialdemokratiet

 

Læs mere­

Fortrolige kontrakter: Danske Bank betaler advokatregning for eksdirektører, men holder dem i jerngreb

Er Morten Hübbes dage i Tryg talte?

Datacentraler: Storstilet forsikringsintegration har vidt forskellig tidshorisont i bankerne

Pensionsselskaber udruller digital pensionsopsparing via storstilede bankaftaler

Banker, forsikring og pensionsselskaber i vital kamp om kundeejerskabet

Jyske Bank skal droppe havkatten – og gøre hoserne grønne hos lokalbankerne

Bankdirektører advarer mod lån med 30 års afdragsfrihed

Udskældte afdragsfri lån eksploderer hos Danske Bank. Nykredit sælger dem nærmest ikke

Opgør om afdragsfrihed: Nykredit går enegang mod Danske Bank, Nordea og Jyske Bank

Nyt tiltag gambler med danskernes elskede realkreditsystem 

Udskældt gebyr: Sydbanks nye Mastercard Dankort næsten dobbelt så dyrt som Nordea VISA/Dankort

Pensionsbranchen og bankerne tørner sammen i milliardopgør om pensioner

Danske Banks Danica bakker op om boligfinansiering med pensionspenge

Pensionsbranchen vil lade danskerne købe bolig med pensionsopsparing

Advarsel om boble på private equity og alternative investeringer

Afkast: Nu bliver fårene skilt fra bukkene i pensionsbranchen. Kapitalfonde gør forskellen

Kapitalfond i infight med pensionskasser over problemsag

Pensionskasser giver kold skulder til statslig milliardfond

Ny statslig fond bliver mødt med skepsis fra pensionskasser

Vækstfonden i centrum for dramatisk opgør

Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma

Krisefond brænder inde med milliarder, mens virksomheder råber på hjælp

Fiasko for omstridt milliardfond

Afsløring: Pensionskasse investerede tungt i kapitalfonde trods intern modstand