;
vækstfonden web

Inside story

Ny statslig fond bliver mødt med skepsis fra pensionskasser

Regeringen har ambitioner om at lancere en ny milliardstor fond i regi af Vækstfonden, der skal investere i turismebranchen ved de danske kyster. Håbet er at få pensionskasserne om bord, men flere ser med skepsis på fonden. Pensionsekspert mener dog, at fonden kan være interessant for pensionskasserne af flere grunde.

I regeringen og hos den statslige investeringsfond Vækstfonden barsler man med en ny milliardstor fond, som med støtte fra landets pensionskasser skal investere i turismebranchen ved de danske kyster.

Fonden er endnu ikke en realitet, men den er en klar ambition hos regeringen, der har sat Vækstfonden og Realdania i gang med at undersøge mulighederne for at rejse fonden.

Fonden støttes også af landets to store, magtfulde arbejdsgiverorganisationer, DI og Dansk Erhverv, som på det seneste har talt varmt for fonden.

Ifølge regeringen skal finansieringen af Dansk Turismekapital helst ske med private investorer om bord. Og her er det især pensionskasserne, som man drømmer om opbakning fra. Det er uvist, hvor stor en fond der arbejdes på, men flere steder tales der om en fond på mellem 2 og 4 mia. kr., hvoraf størstedelen af beløbet skal komme fra pensionskasserne.

Uanset hvad, tyder meget på, at pensionskassernes appetit på fonden langtfra er lige så velvoksen som politikernes.

Pensionskasserne er følge InsideBusiness’ oplysninger endnu ikke blevet officielt kontaktet af Vækstfonden og Realdania, men flere pensionsselskaber fortæller, at de umiddelbart har svært ved at se sig selv placere deres medlemmers penge i fonden.

Det hænger ikke mindst sammen med, at fonden ikke naturligt falder inden for pensionskassernes mandater til at investere i kapitalfonde eller alternative investeringer.

Samtidig skræmmer sporene fra erfaringerne med en række andre statslige fonde. Det drejer sig blandt andet om Dansk Landbrugskapital, som Vækstfonden efter flere års omfattende tovtrækkeri fik stiftet i 2017 med penge fra staten, samt pensionskasserne ATP, Pensiondanmark, PKA og Industriens Pension.

Ideen med Dansk Landbrugskapital mødte indledningsvis stor modstand både internt i Vækstfonden og fra mange investorer, og fonden har sidenhen kæmpet med at finde landmænd, der vil låne penge af fonden.

Uformelle sonderinger i gang

InsideBusiness’ har spurgt Erhvervsministeriet, hvor langt man er med arbejdet med Dansk Turismekapital, samt hvor frugtbar dialogen med pensionskasserne er. Men ministeriet skriver i en mail, at det ikke kan levere svar på spørgsmålene.

Hos Realdania henviser man til Erhvervsministeriet, mens Vækstfonden bekræfter, at der pågår sonderinger i forhold til at få private investorer om bord.

”Konkret i forhold til Dansk Turismekapital har der været uformelle sonderinger i længere tid – og den dialog har Vækstfonden også været inviteret til at deltage i, men det er endnu uafklaret, om der er tilstrækkelig interesse fra alle sider, til at det kan blive til virkelighed,” siger Rolf Kjærgaard, administrerende  direktør i Vækstfonden, der betegner turismeerhvervet som en relevant branche for Vækstfonden at investere i.

”Vækstfonden vil gerne finansiere virksomheder, som skaber vækst og udvikling i hele Danmark, og der er turismeerhvervet bestemt relevant. Vi finansierer allerede en række virksomheder inden for oplevelsesøkonomien, men vi er selvfølgelig interesserede i, om der kan gøres mere,” udtaler Rolf Kjærgaard.

Kan blive nødsaget til at kigge på fond 

En af de pensionskasser, der vil takke nej, hvis Vækstfonden banker på døren, er pædagogernes pensionsselskab, PBU.

”Som pensionskasse har vi dårlige erfaringer med at investere i meget konjunkturfølsomme brancher, og vi vil heller ikke investere i et så snævert mandat som overnatningskapacitet i kystnære områder i Danmark,” siger Sune Schackenfeldt, administrerende direktør i PBU. InsideBusiness har talt med flere andre pensionsselskaber, som også er skeptiske.

Samtidig slår Sune Schackenfeldt fast, at afkastet til medlemmerne til enhver tid trumfer politiske ønsker.

”Vi skal investere til det bedst mulige afkast for vores medlemmer ud fra det, som medlemmerne synes er godt. Vi må godt afvige fra vores investeringsprincipper, men bare fordi der er et politisk ønske om noget, er det ikke automatisk et startskud for os til at investere,” siger han.

Spørger man Jørgen Svendsen fra AFPR, der er en af landets førende pensionseksperter, skal pensionsselskaberne generelt set passe på med at jagte alternative investeringer ud fra politiske hensyn eller historiske relationer og personlige netværk.

Jørgen Svendsen tror til gengæld, at fonden kan friste flere pensionsselskaber. Det skyldes først og fremmest, at afkastet på mange af de mere traditionelle alternative investeringer, f.eks. vind, er under pres. Samtidig kan en alliance med staten lokke, mener han.

”Pensionskasserne har det problem for øjeblikket, at det investeringsmæssigt er en stor ørken, de kigger ud over,” siger han.

”Der er ingen tvivl om, at hvis man kan kommercialisere noget, der er halvoffentligt, vil man være interesseret. I øjeblikket er inflationen høj, så ingen vil købe obligationer, have kontanter, og aktier er under pres, og man får ingen afkast på vindmøller længere. Derfor tror jeg, at pensionsselskaberne kan få staten til at garantere en form for minimumsafkast,” siger Jørgen Svendsen.

Læs mere

Vækstfonden i centrum for dramatisk opgør

Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma

Krisefond brænder inde med milliarder, mens virksomheder råber på hjælp

Fiasko for omstridt milliardfond

Afsløring: Pensionskasse investerede tungt i kapitalfonde trods intern modstand