Det ser ud, som om dagligdagen i Danske Bank handler om meget andet end at betjene kunderne efter bedste evne og drive en god bank. Og sådan har det været i ganske lang tid. Uroen er mest synlig på chefposterne, idet banken den 19. april fik sin fjerde topchef på bare tre år, da Carsten Egeriis overtog jobbet efter Chris Vogelzang.
Mandag eksploderede så yderligere en møgsag i nok en hvidvaskartikel i Berlingske. Her kom det frem, at over 400 selskaber i Danske Banks skandaleramte estiske filial angiveligt bliver kontrolleret af amerikanske skatteborgere eller selskaber. Dokumentationen var en ekstern og fortrolig juridisk rådgivning, som banken modtog for mere end to år siden i forbindelse med undersøgelsen af Estland-sagen.
Altså nok en flig af den efterhånden halvgamle hvidvasksag, som muligvis kan føre til yderligere retsligt efterspil i USA, hvilket kan udløse en millionbøde – eller måske ende i ingenting. Alligevel gik sagen på kort tid Mediedanmark rundt og fremstod som endnu en møgsag for Danske Bank.
For Danske Banks nytiltrådte topchef, Carsten Egeriis, gælder det om at distancere sig fra dette cirkus og forsøge at løse nogle af de presserende opgaver, som landets største bank står overfor. Og banken synes da også at have anlagt en mere offensiv linje over for de kritiske journalister.
Således udsendte Danske Banks presseafdeling en skrivelse til journalisterne, hvoraf det fremgik, at der altså er tale om to år gamle dokumenter, som ”for længst er blevet delt med de myndigheder, der efterforsker banken.”
Det kan udlægges, som om Danske Bank er begyndt at lægge afstand til de journalister, som bliver ved med at grave i mere eller mindre forældede sager. Men en mere sandsynlig forklaring er, at der er brug for at fortælle til interessenter og aktionærer, at der ikke er tale om nyt materiale, men dokumenter, som allerede er afleveret til myndighederne i det gigantiske sagskompleks.
Danske Bank er udfordret på kerneforretningen
Det er også nødvendigt med ro, hvis Carsten Egeriis skal have en chance for at vende udviklingen og igen sikre Danske Bank fremgang i kerneforretningen: bankdrift i Danmark og Norden. For det ser temmelig skidt ud for bankens evne til at tiltrække kunder. Der er nemlig kraftige fald i Danske Banks markedsandele.
Det ser så skidt ud, at det må bemærkes med panderynken i Danske Banks ledelse og bestyrelse med den lidet succesfulde Karsten Dybvad i front.
Ifølge den netop offentliggjorte rapport ’Den Danske Pengeinstitutsektor’ fra BankResearch faldt bankudlån via filialer i Danmark og Norden med hele 14 procent.
Ser man isoleret på Danmark, er der også tale om et tocifret fald i udlånene fra 167,5 til 146 milliarder kroner fra 2019 til 2020. Tallene er ikke bekræftet af Danske Bank.
Statslige coronakroner spiller sikkert en rolle for tallene, som ikke er nemme at sammenligne med andre banker, fordi Danske Bank har forretninger i hele Norden. Erhvervsudlånene falder pga. de mange hjælpepakker, og det spiller måske også ind, at Danske Bank har mange kunder i de store byer, som bruger de nuværende stigende boligpriser til at erstatte dyrere banklån med realkredit.
Men selv om der kan være en trend her, så udvikler realkreditlånebogen sig også markant dårligere i Danske Bank end hos konkurrenterne. Realkredit Danmarks udlån steg således med bare 2 procent i første kvartal i forhold til sidste år – og Nykredit, som i forvejen er markant større på realkredit steg med 5 procent. Det er altså en stor kundemasse og vigtige bidragskroner, som Danske Bank ikke får i kassen.
Det er velkendt, at Nykredit kører som på skinner for tiden, fordi distributionsnetværket med Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, Sydbank og de mindre banker organiseret i Lokale Pengeinstitutter snurrer som et urværk – og selv om det ikke går lige godt for alle de mellemstore banker, så har de mindre banker held med at hente kunder hos de største banker, især Danske Bank.
Nordea har vendt bøtten
Man har måske før kunnet forklare trafikken væk fra Danske Bank med, at det er en stor, ikke lokal spiller i lighed med Nordea. Men problemet ved den analyse er, at Nordea under den erfarne topchef Frank Vang-Jensen og det danske team med Bjørn Bøje Jensen og Mads Skovlund ser ud til at have vendt den negative trend. Det gælder i hvert fald på realkreditområdet, hvor Nordea havde en vækst i personal bankring på realkreditlån fra 2019 til 2020 på 5 procent, mens Danske Banks Realkredit Danmark lå på 2 procent.
Det kan her tilføjes, at Danske Bank netop har hentet sin nye RD-topchef som afløser for Carsten Nøddebo for Realkredit Danmark hos Nordea Kredit, Kamilla Hammerich Skytte. Det er sket, selv om Realkredit Danmark under Nøddebo netop blev kendt for at være førende på innovation på realkreditområdet.
Undgå flopreklamer og dyre markedsføringsgimmicks
Der skal mere til for compliance-manden Carsten Egeriis, og man kan ikke lade være med at tænke på, om han kan finde på at gentage brølere som Eivind Koldings flopreklame efter finanskrisen, ’New Normal’.
Det er nok ikke den vej, man skal gå. En anden vej er at genopfinde bankens innovative linje, hvor man førhen markedsførte Sunday som en ny og lækker boligøkonomi-app. Men går man ind på Sundays hjemmeside, bliver man mødt af en tekst, hvor det fremgår, at Sunday ikke længere hedder Sunday, men er flyttet til Danskebank.dk/bolig.
Til sammenligning eksisterer investeringsappen June stadigvæk, men det er nok tvivlsomt, om den nogensinde bliver en overskudsforretning.
Det mest succesfulde eksempel er Danske Bank-projektet MobilePay, men det har Danske Bank mere eller mindre opgivet ejerskabet til.
Det er altså markedsføringsprojekter, som har været dyre for banken. Så det er næppe her, man skal starte.
Men hvad skal Carsten Egeriis så finde på? Det er ikke nok at sætte mere end 2.000 mennesker til at rode rundt med hvidvaskhåndtering. Det får man hverken en veldrevet bank eller tilfredse kunder af.
Det mest skræmmende ved den analyse er, at det må diskuteres, om Danske Bank som børsnoteret dansk bank er den rigtige fremtid. Kan Nordea, som er drevet ud af Helsinki, drive en mere succesfuld privatkundebank, eller kan Svenska Handelsbanken under Lars Moesgaard levere mere tilfredse danske privatkunder, så er der måske mere musik i at lade en udenlandsk spiller opkøbe Danske Bank.
Der kan måske endda tjenes flere penge.
Læs mere
Detroniseret Danske Bank-direktør oplagt som ny topchef i Jyske Bank
Karsten Dybvad står svækket tilbage – og Danske Bank bliver næppe offensiv på markedspladsen
Ulmende uro i Danske Banks ejerkreds
Danske Bank fejler i nordisk bankkapløb. Investorfight tager form
Storbank risikerer kæmpe lussing på krisesag
Danske Bank lukker ned for udskældt leasing af luksusbiler
Alvorlig kriminalitet knyttes til leasingbranchen. Nu skal de brodne kar fjernes