;
minkgaard-high-res

Inside story

Nykredit har kæmpekredit til minkavlere. Se de hårdest eksponerede banker opd.

En gruppe danske banker med ekstra store udlån til minkerhvervet kan græde tørre tårer. For minkavlerne var i forvejen så pressede, at flere banker havde trukket sig fra området. Nu venter igangværende slagsmål, om erstatningerne skal udbetales direkte til minkavlerne, eller til de banker, som har pant og penge til gode.

Det er Nykredit Bank, som står forrest med en af de helt store udfordringer med udlån til det udfordrede minkerhverv i lyset af den igangværende nedslagtning. Det skyldes, at det er Nykredits bankforretning, der sammen med andre pengeinstitutter har stillet et såkaldt hvalpe- eller skindforskud til rådighed for minkavlerne i Kopenhagen Fur, der alle står over for lukning som følge af coronapandemien.

Der er tale om bankkreditter fra flere banker, som gives til Kopenhagen Fur, når minkhvalpene bliver født, og som går fra at være et hvalpeforskud til at være et skindforskud efter et års tid, når minkene er slagtet. Ifølge InsideBusiness’ oplysninger har der været tale om en stor og ret lukrativ bankforretning for Nykredit, om end den selvsagt er forbundet med nogle betydelige udfordringer p.t. Nordea er dog ifølge Kopenhagen Furs regnskab hovedbank for pelsiganten.

”Vi kan bekræfte, at vi sammen med flere andre banker er i en god dialog med Kopenhagen Fur omkring den helt særlige situation, de er kommet i, men derudover har vi ikke mulighed for at gå ind i enkelte kundeforhold,” lyder det i et skiftligt svar fra Nykredit, der afviser at udtale sig om kredittens størrelse.

Sagen kort

Vi gennemgår de banker, der har den største eksponering mod minkerhvervet.

Meldingen fra flere banker er, at minkavlerne i forvejen var så økonomisk pressede, at deres drift gav underskud i lyset af de lave priser på mink. I den kontekst er der grund til, at sektoren græder tørre tårer over nedlukningen af erhvervet, som ventes at blive kompenseret tilstrækkeligt, til at banker og realkreditter får deres udeståender retur.

Der udestår dog fortsat en debat om, hvorvidt erstatningerne skal udbetales direkte til minkavlerne eller til deres bank- eller realkreditinstitut.

Ifølge InsideBusiness’ oplysninger foregår der en debat om de igangværende erstatningsforhandlinger, hvor bankerne organiseret i Finans Danmark forsøger at sikre sig en struktur, hvor erstatningerne udbetales til kreditgiver og altså ikke direkte til minkavlerne. Det har man dog ikke ønsket at kommentere fra Kopenhagen Furs side.

Også Nykredit er tilbageholdende med at kommentere den vanskelige problemstilling:

”Lige nu afklares det spørgsmål i et juridisk og politisk forløb, som vi ikke blander os i fra Nykredits side, men vi er selvfølgelig interesserede i, at de statslige erstatningsbeløb bliver udbetalt på en ordnet, transparent måde og uden forsinkelse.”

Nordea har ikke ønsket at kommentere på størrelsen af deres udeståender på hverken bank eller realkredit.

“Vi oplyser ikke udlånstal for specifikke brancher. Situationen for minkavlerne bevirker, at vi tager nye dialoger med vores minkkunder, så vi kan skabe tryghed om deres fremtidige økonomiske situation,” lyder det i et skriftligt svar fra Nordea.

I det hele taget er der en del penge ude at svømme i banker og realkreditinstitutter i lyset af erhvervets dybe krise. I alt er der ifølge en opgørelse fra Seges under Landbrug & Fødevarer realkreditgæld for 4,4 milliarder kroner og bankgæld for 880 millioner kroner til minkavlerne. Heraf er landbrugsrealkreditinstituttet DLR Kredit en stor spiller med gæld for lige knap 2 milliarder kroner, om end gælden her er langt mindre udsat end bankgælden, mens Nykredit oplyser, at man har en meget begrænset eksponering på realkreditsiden.

Danske Bank og Realkredit Danmark er historisk set kun en lille spiller på landbrug.

Banklån er meget ujævnt fordelt

Således er de mere udsatte banklån mere interessante end realkreditten. Og set med bankdirektørernes øjne er Danmarks triste farvel til minkerhvervet ikke er så skidt, som det gøres til af politikere og i pressen.

Selv om priserne på minkpelse er kendt for at være cykliske, så har nogle trods mere positive signaler fra Kopenhagen Fur på det seneste mistet troen på, at priserne vil stige igen. Ikke mindst i lyset af de store modehuses afvisning af mink som en del af deres kollektioner.

Det viser InsideBusiness’ analyse af bankernes eksponering mod erhvervet, som er baseret på kortlægningen af udlån fra en række af de mest udsatte banker, der ifølge InsideBusiness’ oplysninger har størsteparten af bankudlånene til den udsatte sektor.

Det er Spar Nord, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Vendsyssel, Skjern Bank, Sydbank og Danske Andelskassers Bank (DAB), hvis eksponering mod minkavlerne er meget ujævnt fordelt og bærer præg af, at eksempelvis en spiller som Vestjysk Bank har trukket sig længere og længere væk fra mink, men dog fortsat har 121 millioner kroner i udeståender hos minkavlerne.

Rundspørgen viser, at det i en årrække langtfra har været en blændende forretning at drive minkvirksomhed.

Sådan lyder det fra eksempelvis DAB, der har minkavlerlån for 83 millioner kroner svarende til 1 procent af lånebogen.

”Nedbringelsen af eksponering mod pelsdyravl har i hele perioden været båret af svage bytteforhold for branchen. Auktionerne i 2015 var generelt med en faldende tendens, og den sidste auktion sluttede med en skindpris marginalt over 200 kroner per skind. Dette var næsten en halvering af gennemsnitsprisen fra 2014, og prisen er forblevet på dette niveau siden. Danske Andelskassers Bank har på den baggrund arbejdet løbende med de svageste avlere i porteføljen. Dette har betydet, at der har været indgået aftaler om frivillige afviklinger, rekonstruktioner og konkurser over hele perioden. Samtidig har Danske Andelskassers Bank i hele perioden været yderst tilbageholdende med etablering af nye eksponeringer, da brancherisikoen har været vurderet for høj,” siger Jan Pedersen, administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank.

Jan Pedersen oplyser endvidere, at tilbagegangen i bankens udlån har været drevet af afviklinger uden tilsvarende nyudlån som følge af de svage bytteforhold og den deraf høje brancherisiko.

Skjern Bank har meget høj minkgæld

Noget højere risiko i forhold til balancens størrelse finder man hos Skjern Bank, som har lån til mink svarende til 1,8 procent af de samlede garantier og udlån med en gæld på ca. 120 millioner kroner. Her har bankdirektør Per Munck valgt at bakke op om de bedste minkavlere i en oprydningsperiode, hvor erhvervet har haft det svært:

”Summa summarum kommer det ikke til at kunne ses på vores regnskab, fordi vores minkavlere kan betale enhver sit i forhold til det her overgreb. Men vi kommer til at mangle noget udlån, når denne skattede kundegruppe gennem årtier forsvinder ud af billedet.”

Det samme gælder Sparekassen Vendsyssel, som ikke oplyser den samlede eksponering mod mink – og heller ikke er vendt tilbage på InsideBusiness’ henvendelse.

Til gengæld var sparekassens dom over branchens performance alt andet end god i halvårsregnskabet, som allerede før aflivningen tog fart, tørt konstaterede, at ”prisen på minkskind er faldet til under 200 kroner per skind, mens mange minkproducenter skal afsætte skindene i niveauet 255 kroner per styk for at opnå et nulresultat i driften. I branchen sker der en reduktion i produktionen via lukning af minkfarme, men samlet set er udsigterne for minkproducenterne på nuværende tidspunkt ikke gode.”

Heller ikke hos sædvanligvis fejlfri Ringkjøbing Landbobank er man særlig meddelsom om udlån til minkerhvervet, bortset fra at bankens eksponering mod minkproduktion udgør 0,6 procent af de samlede eksponeringer (svarende til en kvart milliard kroner).

”Den bogførte eksponering vurderes i vid udstrækning at være fuldt afdækket i en konservativ værdiansættelse af lagerbeholdninger og jord,” lyder det fra banken.

Sydbank: Vi er fortrøstningsfulde om erstatninger

Opfattelsen af en hårdt presset minkbranche, allerede før corona satte ind, bekræftes fra Sydbank, hvor bankdirektør Bjarne Larsen har 200 millioner kroner i udlån til mink, svarende til ca. 0,4 procent af balancen.

”Det er en branche, der har haft det hårdt de senere år, så udviklingen har været faldende. Engang var minkbranchen en rigtig god forretning, der kørte med overskud i mange år i træk. Men som følge af store prisfald for år tilbage er det gået den anden vej. Så i dag er det ikke så attraktivt, som det var før i tiden,” lyder dommen over Sydbanks faldende lån til minkerhvervet over de seneste fem år.

Bjarne Larsen er dog fortrøstningsfuld i forhold til at få udlånene hjem igen i lyset af de igangværende politiske forhandlinger.

”Det er lidt tidligt at svare endeligt på, da der jo stadig foregår forhandlinger om kompensationer. Men vi har nedskrevet på minkbranchen over tid, og med de positive signaler, der bliver sendt om erstatninger, så forventer vi, at det hele nok skal lande fornuftigt for banken.”

Spar Nord forventer beskedne tab

Også i Spar Nord har man udlån for ca. 100 millioner kroner til minkavlerne, hvilket svarer til 0,15 procent af bankens samlede udlån, hvoraf noget går til ren minkavl, mens andet er lån til gårde, der også har andre produktionsgrene, hvilket gør dem mere robuste.

Spar Nords udlån har været svagt stigende de sidste par år, hvilket skyldes behov for ekstra likviditet i lyset af de lave skindpriser. Banken er dog fortrøstningsfuld i forhold til at få pengene tilbage.

”Det er p.t. uvist, hvor stor erstatning minkavlerne får, men set fra Spar Nords perspektiv forventer vi beskedne tab, da vores kunder generelt har en fornuftig økonomi. Samtidig er vores samlede udlån til erhvervet ganske beskedent – under 100 millioner kroner i forhold til et samlet udlån/garantier på 56 milliarder kroner. Vi følger naturligvis udviklingen og er i tæt dialog med vores minkavlere om de økonomiske konsekvenser, men på et overordnet niveau forventer vi ikke, at det sætter sig nævneværdige spor i bankens regnskab,” lyder det fra Spar Nords pressechef, Leif Lind Simonsen.

Også i DAB, der har en relativt større eksponering, ser administrerende direktør Jan Pedersen med nogen bekymring på udviklingen.

”Vi ser selvfølgelig med bekymring på, at et stort dansk erhverv lukkes ned over en weekend. Og som følge heraf har vi gennemgået porteføljens enkelte eksponeringer individuelt. Det er vores vurdering, at de aktive avlere, som vi har tilbage i porteføljen, i vidt omfang vil kunne tilbagebetale deres tilgodehavender til os. Men henset til de mange usikkerheder og skiftende meldinger fra regeringens side har vi set os nødsaget til at foretage enkelte reservationer til disse usikkerheder i nogle individuelle eksponeringer.”

DAB advarer: Vi kan blive nødt til at begrænse familiers råderum

I det hele taget er DAB’s topchef, Jan Pedersen, stærkt berørt af udviklingen, idet banken kan blive tvunget til at begrænse det økonomiske råderum for nogle af de berørte familier, ligesom det er svært at se, om følgeerhvervene kommer i gang igen:

”Samtidig vil jeg gerne bringe en opfordring til regeringen og Fødevarestyrelsen om, at de inden for en meget kort horisont får konkretiseret deres kompensationsmodeller. Den nuværende uvished afføder mange juridiske problemstillinger, og vi kan derfor blive tvunget til at begrænse familiers økonomiske råderum for at begrænse vores tab. Som et lokalt pengeinstitut håber jeg ligeledes, at regeringen har forståelse for de konsekvenser, som lukningen af et helt erhverv i Danmarks yderområder har for mange lokalsamfund. Jeg har svært ved at se, hvordan følgeerhvervene såsom håndværkere skal kunne finde erstatning for det tabte forretningsområde i samme takt, som man har lukket minkavlen. Så det er min forventning, at vi i den kommende tid også vil se en række følgeskader som resultat af beslutningen om at lukke erhvervet,” siger Jan Pedersen, administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank.

 

Læs mere

Her er de mulige kandidater til at afløse Anders Dam

Nordea nervøs for kriseramt underholdningskoncern

Banker igen på pinebænken: Nyt slagsmål om konkurrence på vej

Datacentralfusion rykker nærmere

Strid tager til om bankernes tårnhøje udtrædelsesomkostninger

Vakler tronen under Anders Dam?

Sydbank-opkøb giver ømme tæer i bank, pensions- og forsikringspartnerskaber

Opgør om uønskede bankkunder. Minister sætter sektor på plads

Revisorkrav spreder sig som lynild i bankerne. Temaet er sprængfarligt

Nationalbankdirektør til investorer og banker: Lad falde, hvad ikke kan stå

Banker indfører høje gebyrer for erhvervskunder. Se de dyreste og billigste

Pensionsdirektører advarer om alvorlig usikkerhed

Finanstilsynet advarer om alvorlig bankkrise

Her er de mest udsatte danske banker

PFA har milliarder i klemme i giftig EQT-investering

Derfor er Danske Banks kronprins nu fortid

Storbank skrotter danske selskaber