Dele af bank- og realkreditsektoren var ved at få morgenkaffen galt i halsen, da de læste et læserbrev i dagbladet Børsen i sidste uge skrevet af Nykredits topchef, Michael Rasmussen, – og det har siden været genstand for en intens debat blandt bankerne, realkreditten og på Folkemødet.
Læserbrevet berører naturligvis det intense opgør mellem Jyske bank og Nykredit om Totalkredit-låneaftalen. Det interessante er, at Michael Rasmussen ret præcist beskriver, at man kan blive nødt til at opgive en såkaldt solidarisk prissætning – og kan blive nødt til at indføre højere priser for boligejere på landet i forhold til priserne i byen. Faktisk indikerer han kraftigt, at man vil blive nødt til at droppe den solidariske model, hvis Jyske Bank får ret i sin klage, og det bliver muligt for Totalkredit-bankerne at få Jyske Banks boliglån med flere på hylderne.
”I min optik står vi derfor foran et muligt digebrud. Hvis vi slår ind på en vej, hvor konkurrencen på markedet for realkreditlån søger mod de mest velhavende kunder – på bekostning af resten – risikerer vi at skubbe til en udvikling, som dårligt kan rulles tilbage. Og lad mig bare sige det klart: Også i Nykredit og Totalkredit må vi indrette os efter mulige nye markedsvilkår. Men det er ikke en udvikling, vi ønsker,” lyder ordene i læserbrevet
Det er svært at tolke som andet end et signal til omverdenen, politikere, diverse myndigheder og især konkurrenter om, at man vil ændre sin prisstruktur.
Kommunikation om priser kan være problematisk, og den overvåges nøje af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der så sent som i 2018 undersøgte realkreditsektorens kommunikation om priser i pressen for at kortlægge, om den var problematisk.
Konkurrencestyrelsen holder øje med pressetilkendegivelser
I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kontorchef Michael Christian Høg Riis ikke kommentere det konkrete læserbrev, da der ikke er truffet afgørelse eller udarbejdet analyser om sagen. Men han understreger, at markedskommunikation i pressen nøje overvåges af styrelsen:
”Styrelsen har haft og har fokus på, om der sker en konkurrencestridig kommunikation i nyhedsmedierne. Konkurrencelovens paragraf 6 omfatter et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Forbuddet i konkurrencelovens paragraf 6 kan blandt andet omfatte prissignalering via nyhedsmedier. Ved prissignalering forstås en situation, hvor virksomheder giver signal i offentligheden om de priser, de har tænkt sig at opkræve i fremtiden.”
Ifølge Michael Christian Høg Riis er det konkurrencelovens paragraf 6 og artikel 101 i EUF-Traktaten, der forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, og der har været en afgørelse i en sag om containerrederiers kommunikation i 2016, som netop berører priskommunikation.
”Grundtanken i reguleringen er, at det er op til selskaberne selv at tage stilling til produkter, priser og vilkår, og at det kan hæmme konkurrencen og være i strid med konkurrencereglerne, hvis man f.eks. udveksler informationer om fremtidige salgspriser,” forklarer Michael Christian Høg Riis.
Prisudtalelser er særlig uheldige, hvis det er en dominerende spiller
Ifølge Konkurrenceekspert og lektor ved Københavns Universitet Christian Bergqvist er det en svær balance at kommunikere i pressen, ikke mindst i bank- og realkreditsektoren, hvor pristilkendegivelser nemt ses som rettet mod konkurrenterne snarere end kunderne.
”Det er en svær balancegang, hvor man skal passe på med at sige, at hvis det her sker, så sætter vi prisen op, eller vi vælter priserne over på kunderne. Det er navnlig problematisk, hvis det er en brancheorganisation eller en dominerende spiller, som reelt tegner hovedparten af markedet, og hvis udtalelser kan ses som forsøg på at udmelde en retning, som andre så kan følge.”
Christian Bergqvist har set det konkrete læserbrev, som blev bragt i dagbladet Børsen, men er skeptisk i forhold til at se det som problematisk. Umiddelbart mener han, at det er rettet mod det politiske system snarere end konkurrenterne. Navnlig savner han noget som kan fungere som koordineringspunkt, f.eks. en mulig prisstigning eller uniformering.
Ifølge Christian Bergqvist er det eneste heri, der måske kan læses som konkurrencebegrænsende, en mulig fremtid, hvor ingen vil finansiere boliger i Udkantsdanmark, og selv det finder han ”noget indirekte.”
Lige præcis debatten om, hvorvidt Jyske Bank vil indføre differentieret prissætning, har været ret ophedet, da Jyske Banks direktør, Anders Dam, og Jyske Realkredits direktør, Carsten Tirsbæk, har afvist, at det skulle være tilfældet.
Ekspert: Vil Nykredit være en statslig aktør?
Bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull er da også noget forundret over debatten.
”Jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt det er rigtigt, hvad Nykredit siger om prisdifferentiering. For det første har vi jo set, at den meget omdiskuterede statsgaranti for boliglån i udkantsområder kun er blevet brugt én gang. Desuden er bygningerne jo meget billigere og lånene meget mindre. Det kan da godt være, at der kunne være et behov for et lidt mindre risikotillæg, men ærlig talt virker det overdrevet.”
Lars Krull finder også Nykredits kommunikation usædvanlig.
”Det er, som om Nykredit kommunikerer som en offentlig institution, men vil de gerne være det, så skal de jo oprettes ved lov og udstede obligationer med udgangspunkt i statens formue, så har de verdens bedste kapitalgrundlag, og det er da nok det bedste for alle. Jeg er lidt skuffet over, at de forsøger at gøre sig selv til en samfundsinstitution. Nykredit er først og fremmest et meget veldrevet finansielt institut. Men derfor skal man ikke påtage sig den offentlige institutions rettigheder,” siger Lars Krull.
Nykredit har ikke ønsket at kommentere denne artikel.
Læs mere
Kan ny topchef i Jyske Bank udfordre Nykredits stadig mere desperate dominans?
Landbobank har millioner på spil i udskældt ejendomskoncern
Skandale ryster milliardærs ejendomskoncern
Milliardærfamilie vil sælge skandaleramt byggegrund. Jyske Bank har 400 millioner på højkant
Formuepleje ramt af modvind på prestigeprojekt
Ringkjøbing Landbobank i klemme i lukningstruet skandalefirma
Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma
