danskebankhovedsæde

Bank/Realkredit

Nyt rekordår venter for banker: Sådan ligger de på omkostninger

Danske Bank ligger overraskende højt målt på omkostninger pr. indtjeningskrone. Det betyder, at der kan vente en solid opjustering i indtjeningen for banken. Sektoren generelt står stærkt, og rentefesten er langtfra slut, viser ny stor rapport om sektoren fra BankResearch. Alt tyder på, at opjusteringerne kommer til at stå i kø.

Bankaktionærerne har ingen grund til at folde hænderne og bede om bedre tider. Tværtimod tyder alt på, at de går nok et rekordår i møde, primært fordi rentenedsættelserne trækker ud og nu tidligst forventes at komme til juni.

Det betyder milliarder i kassen for de danske banker. Store såvel som små. BankResearch og Nicholas Rohde har kortlagt bankernes indtjening i deres årlige rapport, ’Den danske pengeinstitutsektor 2023’, som InsideBusiness har fået adgang til at se. Her vurderer BankResearch, at bankerne vil ramme en basisindtjening på 44,3 milliarder kroner i 2024 mod 34,4 milliarder kroner i 2023 svarende til en stigning på næsten 30 procent.

Holder dette stik, vil det betyde, at bankerne vil tjene langt flere penge, end de selv lægger op til i deres resultatforventninger. BankResearch når frem til, at de børsnoterede banker tilsammen får et resultat efter skat på 40,6 milliarder kroner. Til sammenligning forventer bankerne selv blot 32,9-37,5 milliarder kroner.,

”Ja, jeg tror, at der kommer en lang række opjusteringer fra bankerne i år. Det skyldes flere årsager. Primært antager jeg, at bankerne formentlig forventede fem til syv rentesænkninger, da de færdiggjorde deres 2024-budget. Nu regner markedet med, at det nok bliver tre rentesænkninger. Men det tager tid, før disse rentesænkninger materialiserer sig hos kunderne, så selv om nettorenteindtægterne steg meget i 2023, er det min forventning, at de vil stige endnu mere i 2024.”

Nicholas Rohde fremhæver også, at bankerne formentlig har været ude at omlægge en del af deres indestående hos Danmarks Nationalbank til obligationer, så de har de positive effekter af de høje renter i så lang tid som muligt, eller også sidder de klar med fingeren på aftrækkeren til at gøre det.

”Jeg tror, at disse obligationsinvesteringer vil blive til positive kursreguleringer, i takt med at renterne falder. Så der er flere faktorer, der peger på, at indtjeningen bliver større end forventet.”

Nedskrivninger lader vente på sig

Samtidig peger ingenting på store nedskrivninger, som kan dæmpe indtjeningsfesten. For ifølge Nicholas Rohde har ingen banker identificeret væsentlige tab eller nedskrivninger i 2023 relateret til det stærkt stigende renteniveau. Bankerne har dog øget det ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger med 1,04 milliarder kroner 13,8 milliarder kroner

Det er dog især udviklingen i Danske Bank, som står for en stor del af indtjeningen i sektoren, der kommer til at fylde godt i tallene. Alene Danske Banks egne forventninger til indtjeningen for 2024 er på 20-22 mia. kr. Men lige præcis Danske Bank har potentiale til at klare sig betydeligt bedre. Det viser nøgletallet omkostning pr. indtjeningskrone (eksklusive kursregulering, nedskrivninger og garantiformue). Her ligger Danske Bank ret dårligt på 0,56 for 2023.

Det er markant dårligere end Jyske Bank på 0,51, Nykredit Bank på 0,45, Sydbank på 0,47 og Spar Nord på 0,48. For slet ikke at tale om Ringkjøbing Landbobank på 0,27. I det hele taget ligger mange af de mindre banker markant bedre end Danske Bank, for eksempel Vestjysk Bank på 0,53, Sparekassen Danmark på 0,51, Sparekassen Thy på 0,52, Kreditbanken på 0,47 og Skjern Bank helt nede på 0,46.

”Danske Banks nøgletal burde være betydelig bedre, for man skulle tro, at omkostningsnøgletallene ville være bedre for de store banker end for de små banker. Men det ser faktisk ud til, at en del af de mindre banker har bedre styr på omkostningerne, mens Danske Bank stadig døjer med eftervirkningerne af de hvidvask- og inddrivelsessager, der gør, at deres omkostninger ligger højere end i andre banker. Men det giver så også potentiale for at øge indtjeningen markant.”

BankResearch forventer, at Danske Bank på nøgletallet vil falde til 0,49 i 2024, mens Nykredit Bank vil falde til bare 0,38, mens Spar Nord vil stige til 0,49. Fra Danske Bank bekræfter man, at man er igang med en proces, hvor omkostningerne falder kraftigt. Dog på et lidt andet nøgletal end det fra BankResearch. Men tendensen er den samme

“Vi er fra 2022 til 2023 gået fra en omkostningsprocent på 63,4 pct. (justeret for hensættelser til Estlandssagen og nedskrivninger på goodwill) til 48,5 pct., og vi forventer at fortsætte fremskridtet med en finansiel målsætning om at komme ned på en omkostningsprocent i 2026 på omkring 45 pct.,” oplyser Danske Banks pressechef Stefan Singh Kailay til InsideBusiness.

På den anden side af skiven ligger en række af de mindre banker med en markant højere omkostningsstruktur. Det gælder eksempelvis Pensam Bank med 0,79, men også de relativt store Lån & Spar, Sparekassen Sjælland-Fyn og Middelfart Sparekasse ligger på omkring 0,6, mens Danske Andelskassers Bank ligger på 0,66.

Få den bedste indlånsrente i Danske Bank

Det andet store tema for indtjeningen nu og i resten af 2024 er udviklingen i indlånsrenterne. For jo flere kunder der får høje indlånsrenter, jo sværere bliver det for bankerne at tjene godt på indlånsrentemarginalen, som har været den store driver i indtjeningen i et par år nu.

Også her falder Danske Bank i øjnene. Således når BankResearch frem til, at Danske Bank har landets højeste gennemsnitlige indlånsrente på 1,97. Langt højere end Jyske Bank med 1,72, Nykredit Bank med 1,6, Sydbank med 1,14 og Spar Nord med bare 0,74.

”Normalt hænger man jo de store banker ud for at pelse kunderne. Men tallene indikerer, at Danske Bank og de andre store banker har formået at øge andelen af indlån, som er bundet i en kortere eller længere periode. Om det er sket på kundernes eget initiativ, eller om det er, fordi Danske Bank og de andre store banker har følt et pres for at række ud til kunderne og få deres konti flyttet over på opsparingskonti med højere rente og længere tids binding, er umuligt at sige.”

Igen bekræfter Danske Bank, at man faktisk har en politik om at være blandt de bedste på indlånssiden:

“Vi har fokus på at være konkurrencedygtige, og vi har et samlet produkttilbud, der sigter efter at skabe mest mulig værdi for vores kunder på tværs af deres finansielle behov. Det inkluderer attraktive indlånsprodukter, som eksempelvis Danske Toprente, hvor vores kunder i dag har mulighed for at få en rente på 3 pct., og som er anbefalet af Forbrugerrådet Tænk. Vi rådgiver både vores kunder om indlånsprodukterne og om alternativer til indlån,” oplyser Danske Bank, som tilføjer, at man gør en dyd ud af at oplyse kunderne om muligheden for at få højere indlånsrenter

“Vi har gjort det så let som muligt at få en højere rente ved at tilbyde en række opsparings- og investeringsprodukter, som nemt og gratis kan oprettes af kunderne selv i mobilbank eller netbank. Derudover forsøger vi at gøre kunderne opmærksomme på muligheden for at få en højere rente, både i vores direkte kontakt med kunderne, via beskeder i mobilbank, på vores hjemmeside, på sociale medier, osv. F.eks. har vi skrevet til flere end 1 million kunder via deres mobilbank om de muligheder, de har for at få en højere rente. Vi oplever, at vores kunder tager godt imod vores rådgivning og benytter sig af de forskellige muligheder.”

Til sammenligning ligger indlånsrenten for Arbejdernes Landsbank på 0,62, Ringkjøbing Landbobank på 1,05 og for Sparekassen Danmark helt nede på 0,54. Sparekassen Kronjylland ligger på 0,56, mens Sparekassen Sjælland-Fyn ligger på 0,55.

Blandt de lidt mindre Middelfart Sparekasse og Danske Andelskassers Bank finder vi en indlånsrente helt nede på 0,48 og 0,43.

”Det er muligt, at det har betydning, at de store banker har flere store kunder og erhvervskunder, og at de er bedre til at forhandle. Omvendt er der også mange erhvervskunder, der jo har brug for deres indlån fra dag til dag. Derfor kan de ikke uden videre få en høj indlånsrente på en konto med længerevarende binding.”

Stadig stærke og svage banker

BankResearchs rapport var under finanskrisen og i de svære år derefter berygtet for at opdele banker i en risikovurdering, hvor der ofte skete det, at de dårligst liggende banker typisk krakkede, blev opkøbt eller endte i afviklingsselskabet Finansiel Stabilitet i løbet af året. I dag er de 47 banker i sammenligningen noget bedre kørende konstaterer Nicholas Rohde:

”Med de danske pengeinstitutters stærke indtjening og bundsolide kapitalstruktur kunne der argumenteres for, at BankResearchs risikoliste bør omdøbes til styrkelisten. Vi har dog valgt at fastholde model og navn i rapporten ’Den danske pengeinstitutsektor 2023’.”

Danske Bank ligger dog som før ganske dårligt på risikovurdering med en 41.-plads med et pointtal på 465. Til sammenligning ligger Frøslev-Mollerup Sparekasse suverænt bedst med det suverænt laveste risikotal på 245. Lunar Bank Danmark er ikke med i gennemgangen.

Læs mere

Jyske Bank risikerer samarbejde med Totalkredit efter muligt frasalg af realkreditselskab

Nøgleprofiler har forladt Lunar. Kan banken blive rentabel – og hvordan?

Ny Totalkredit-aftale giver spekulationer om storstilet bankopkøb

Politikere blæser til kamp mod bankernes uigennemsigtige vilkår

Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder

Priskrig: Se de laveste priser på aktiehandel over for dyre banker

Priskrig på renter tager til mellem banker

Rådgivningspresset på bankerne vokser – og rekordregnskaber kan få politikere til at se rødt

Skarp kritik af Nationalbanken fra ECB