tryghedsgrup

Redaktørens analyse

Omlægning af Trygs bonusmodel rykker nærmere

Trygs storaktionær, Tryghedsgruppen, bekræfter nu, at man overvejer fremtiden for den nuværende bonusordning efter drøftelser i repræsentantskabet. Det udgør potentielt en bombe under det børsnoterede selskab, der med sin udbyttemodel tilgodeser øvrige aktionærer på bekostning af kunderne.

Trygs ejerkonstruktion med tilhørende bonusudbetalinger til kunderne via Tryghedsgruppen udgør et af de største paradokser i dansk erhvervsliv. For hvordan kan man som forsikringsselskab både sælge sig selv til aktiemarkedet som en aggressiv udbytteaktie og lade kunderne betale ekstra i præmie for dette – og samtidig opfatte sig selv som i hvert fald delvis kundeejet?

Svaret er konstruktionen, hvor Tryghedsgruppen ejer 45 procent af Tryg og videresender en del af aktieudbyttet til Tryghedsgruppens 1,4 millioner medlemmer, som også er Trygs kunder i Danmark. Men det setup kommer mere og mere under pres, for modellen giver absolut ingen mening ud fra et skattemæssigt perspektiv.

Det skyldes, at indtjeningen, der genereres i Tryg, først bliver udbyttebeskattet, inden den sendes videre til både aktionærer og Tryghedsgruppen. Derudover bliver Tryghedsgruppens medlemmer indkomstbeskattet af deres medlemsbonus, hvilket foreningen forsøger at få omstødt til aktieindkomst ved Højesteret.

Der er bare det problem, at selv om det mod forventning skulle lykkes for Trygs kunder/medlemmerne i Tryghedsgruppen at få omstødt landsrettens afgørelse, så kan det gøres langt, langt billigere for kunderne, hvis man skeler til modellen i de gamle gensidige selskaber som GF Forsikring og LB Forsikring.

Her fungerer bonussystemet således, at pengene sendes tilbage som henholdsvis overskudsdeling og loyalitetsrabatter. Konsekvensen er den samme, pengene forbliver skattefri, der ikke deles med øvrige aktionærer, og det er samtidig en rabatordning, der bedre kan bruges offensivt til at kapre kunder.

Det tyder på, at det efterhånden er gået op for Tryghedsgruppen og repræsentantskabet, at det nuværende setup ikke er specielt godt for dem, det egentlig skulle være godt for, nemlig kunderne/medlemmerne i Tryghedsgruppen.

Formand åbner for ændring af bonusmodel

For ifølge InsideBusiness’ oplysninger har temaet været oppe at vende på det seneste repræsentantskabsmøde den 27. september, omend det ikke fremgik af det offentlige referat. Derfor har vi spurgt om et interview med Ida Sofie Jensen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen, som i stedet kom tilbage med følgende skriftlige citat, som sådan set åbner for, at man kan se på ordningen:

”Vi er generelt glade for vores bonusordning, som har levet op til vores ønske om at skabe en tættere forbindelse og økonomisk kobling til vores medlemmer, men det er naturligt, at vi med jævne mellemrum overvejer, om bonusordningen kan forbedres.”

Dog lyder det, som om man foreløbig har tænkt sig at fastholde den nuværende ordning, hvis man vinder sagen i Højesteret.

”For at varetage medlemmernes interesser har vi f.eks. udfordret den nuværende beskatning af bonussen som personlig indkomst. Vi afventer nu først og fremmest Højesterets afgørelse af, om medlemmerne bør beskattes mere lempeligt. Hvis udfaldet ikke er positivt, kan vi overveje, om det er muligt at forbedre ordningen på anden vis,” lyder det fra Ida Sofie Jensen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen.

Det levner ingen tvivl om, at Ida Sofie Jensen skruer lidt ned for det positive ved bonusmodellen og som sådan åbner for en ændring. Det ses, hvis man ser på formuleringerne i forhold til en artikel i InsideBusiness i marts i år, der uforbeholdent roste ordningen med ordene efter nederlaget i landsretten: ”Vi er i TryghedsGruppen rigtig glade for vores bonusordning til medlemmerne.”

Uanset hvad, kan Tryghedsgruppen helt sikkert ikke stå model til at fortsætte sin udbetalingsstruktur, hvis Højesteret som ventet bakker op om landsrettens vurdering af, at personskat er det rigtige redskab.

Men Tryghedsgruppen bør også overveje, om man skal fortsætte sin praksis, selv hvis man får medhold i Højesteret.

Den nuværende model forfordeler Trygs øvrige aktionærer

Den nuværende model betyder nemlig også, at man deler sine penge ud til de øvrige 55 procent af aktionærerne i Tryg, i forhold til hvis man blot sænkede priserne og sigtede efter en combined ratio på eksempelvis 95.

Det mest oplagte alternativ for Trygs hovedaktionær er derfor at søge at gennemføre en model, hvor man udbetaler sine rabatter, inden de forlader forsikringsselskabet. Det betyder også, at man kan udrulle modellen til at gælde i Trygs øvrige store markeder, Sverige og Norge, og høste konkurrencefordelene af det.

Det vil sige, at kunderne reelt får en rabat, der svarer til en prisnedsættelse, og som følge af at pengene ikke sendes videre som udbytte til alle aktionærerne, vil det på en eller anden måde gå ud over Trygs image som investordarling.

Men det bør ikke være en umulig opgave for Tryg og Tryghedsgruppen at løse i fællesskab. Det skyldes, at der bliver flere penge at gøre godt med, fordi man jo undgår de høje skattebetalinger. Man kan samtidig fastholde en del af udbyttet, som sendes videre til Tryghedsgruppen, som så kan fastholde sine tryghedsskabende/godgørende aktiviteter via Trygfonden.

Trygfonden vil næppe lægge sine velgørende aktiviteter bag sig

Sidstnævnte er vigtigere end som så, hvis modellen skal glide ned i Tryghedsgruppens repræsentantskab og bestyrelse, hvoraf mange jo sidder der for at have indflydelse på uddelingen af de rare milliarder.

Uanset hvad, kan det dog få betydning for de øvrige aktionærer og for aktiekursen, ligesom omdannelsen til et mere reelt gensidigt selskab kan komme til at give juridiske tovtrækkerier i voldsom grad med de øvrige aktionærer.

Det er også et spørgsmål, om det overhovedet kan lade sig gøre, mens Morten Hübbe fortsat er topchef for Tryg. Han har nemlig om nogen stået for en veldrevet og over for kunderne ærgerrigt selskab med en stærk combined ratio og ikke mindst det opsigtsvækkende opgør med kunderne, der ligger og venter som retssag hos Forbrugerombudsmanden med påstand om tilbagebetaling af uvarslede høje præmiestigninger i strid med loven.

 

Læs mere­

Nu starter kampen mod en ny runde rød finansbashing

Fortrolige kontrakter: Danske Bank betaler advokatregning for eksdirektører, men holder dem i jerngreb

Er Morten Hübbes dage i Tryg talte?

Datacentraler: Storstilet forsikringsintegration har vidt forskellig tidshorisont i bankerne

Pensionsselskaber udruller digital pensionsopsparing via storstilede bankaftaler

Banker, forsikring og pensionsselskaber i vital kamp om kundeejerskabet

Jyske Bank skal droppe havkatten – og gøre hoserne grønne hos lokalbankerne

Bankdirektører advarer mod lån med 30 års afdragsfrihed

Udskældte afdragsfri lån eksploderer hos Danske Bank. Nykredit sælger dem nærmest ikke

Opgør om afdragsfrihed: Nykredit går enegang mod Danske Bank, Nordea og Jyske Bank

Nyt tiltag gambler med danskernes elskede realkreditsystem 

Udskældt gebyr: Sydbanks nye Mastercard Dankort næsten dobbelt så dyrt som Nordea VISA/Dankort

Pensionsbranchen og bankerne tørner sammen i milliardopgør om pensioner

Danske Banks Danica bakker op om boligfinansiering med pensionspenge

Pensionsbranchen vil lade danskerne købe bolig med pensionsopsparing