Mere end 800.000 danskere risikerer en voldsom indtægtsnedgang og at skulle gå fra hus og hjem, hvis de bliver syge og mister deres erhvervsevne. De er nemlig afhængige af det offentliges tilkendelse af førtidspension, før de kan få udbetalt invalidedækning. Mere end 1,3 millioner danskere har en privat tab af erhvervsevne-forsikring, som træder i kraft og holder til en vis grad hånden under økonomien, så snart tabet af erhvervsevnen indtræffer, viser tal, som brancheorganisationen Forsikring & Pension har indsamlet.
Og det er et stort problem, fordi det offentlige i disse år er meget uvillig til at tildele førtidspensioner. Derfor bliver mange danskere fanget i en ulykkelig situation med kraftig indkomsttilbagegang, hvis de bliver syge og er organiseret i et arbejdsmarkedspensionsselskab, advarer flere eksperter.
Hos mæglerhuset RTM mener direktør Mogens Rosengaard, at det grundlæggende problem i systemet opstår, når en pensionskunde i et arbejdsmarkedspensionsselskab mister sin erhvervsevne. I den sammenhæng betyder det mindre, om f.eks. PensionDanmark har en lidt større dækning i forhold til visse sundhedsydelser uden for det private system. Man overser simpelthen det største problem for medlemmerne mener han.
”Man burde gøre det muligt at tilkøbe mere forsikringsdækning i arbejdsmarkedspensionsselskaberne, så kunderne ikke er tvunget over i et kommercielt selskab for at købe en ofte dårligere tab af erhvervsevne-forsikring til dyre penge. Jeg har dog en vis forståelse for, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne prioriterer opsparing til pension i stedet for at bruge pengene på forsikringsdækninger.”
Så mange er omfattet af tab af erhvervsevneforsikring. Kilde: Forsikring & Pension
Mogens Rosengaard henviser til, at mange familiers økonomi er baseret på den løn, man faktisk tjener, og derfor kræver bl.a. banker i dag naturligt nok sikkerhed for indtægten ved længerevarende sygdom, og derfor kan en forsikringsdækning ved tab af erhvervsevne være et krav for at godkende et realkreditlån til kunderne.
Da arbejdsmarkedspensionsselskaberne ikke har dette produkt på hylderne, er disse lønmodtagere tvunget til at købe denne forsikring et andet sted. Det bliver typisk banken selv, som står for dette gennem deres samarbejdspartner, hvilket er afhængigt af, hvilken bank lønmodtageren har. Typisk vil det sige enten AP Pensions Nærpension, PFA’s Letpension eller Nordea Bank, som netop har købt Topdanmark Liv eller Danica, hvis kundeforholdet er Danske Bank, lyder det fra RTM-direktøren.
”Mange lønmodtagere oplever, at tab af erhvervsevne-forsikring er en forudsætning for, at banken vil kreditgodkende dem til at låne pengene til f.eks. boligkøb eller bil. På den måde bliver arbejdsmarkedspensionsselskaberne et lukrativt fødesystem for bankerne, som kan tjene gode penge på at sælge deres forsikringer. Det er ikke kritik af bankerne, for behovet er der; det duer bare ikke, at en tømrer eller en elektriker med en årsindkomst på 500.000-600.000 kr. ved længerevarende sygdom skal nøjes med at leve af en ressourceforløbsydelse på godt 15.000 kroner om måneden brutto før skat,” siger Mogens Rosengaard.
Mogens Rosengaard ser gerne, at arbejdsmarkedspensionsselskaberne og visse pensionskasser tager deres rolle som pensionsselskab fuldt ud til sig og får udviklet løsninger på problemet.
Pensionskasser anerkender dilemma
Han får opbakning fra pensionsekspert og aktuar Søren Andersen fra FPension.
”Det er vigtigt, at pensionsbranchen løbende justerer deres produkter, så de passer med den omkringliggende lovgivning og det enkelte selskabs rolle. Da man overgik til et nyt førtidspensionssystem, der gjorde det langt sværere at få førtidspension, ændrede det jo helt grundlæggende de pensionsprodukter, der var linket direkte op på førtidspension. Så skulle der jo nærmest ikke længere udbetales til nogen. De af medlemmerne i arbejdsmarkedspensionsselskaberne, som ikke er godt nok dækket ved tab af erhvervsevne, er i dag tvunget til at købe ordninger via bankerne.”
Problemstillingen bliver taget alvorligt fra f.eks. PensionDanmarks side. Her har man indført en kompensationsordning, som dog næppe løser problemet ved langvarige udregningsperioder.
”De skatteregler, der er lavet med modregning, koster jo utrolig meget i præmie, som bliver modregnet vores ydelser. Derfor er det ikke meningsfyldt at tilbyde et sådant produkt, det vil simpelthen være for dyrt. Men det er klart, at det er et dilemma, fordi der kan være en langvarig udredningsperiode i forhold til tilkendelse af førtidspension. Derfor tilbyder vi at udbetale en sum som kompensation, man kan beholde, hvis man igen kommer i arbejde,” siger direktør (COO) Flemming Tovdal Schmidt fra PensionDanmark.
AP Pension: Forsikring er en naturlig og integreret del af bankrådgivning
I Nærpension, der via en lang række mindre og større banker formidler AP Pensions pension- og forsikringsprodukter, bekræfter salgsdirektør Hans Dines, at man tilbyder en forsikring ved tab af erhvervsevne, der både kan fungere som kundens primære tryghed i tilfælde af mistet erhvervsevne og som et supplement til lignende dækninger, kunden allerede måtte have andre steder.
Fakta om tilkendelse af førtidspension
Der er grundlæggende to principper for tilkendelse af invalidepension. I den mest udbredte model vurderer pensionsselskabet selv den sygdomsramtes erhvervsevnetab på baggrund af sundhedsoplysninger – og i nogle tilfælde speciallægeerklæringer. I den anden model er det tilkendelsen af offentlige ydelser, der bestemmer, om man har ret til invalidepension.
Ordninger med selvstændig vurdering af erhvervsevnetab:
De selskaber, der foretager egen vurdering af erhvervsevnetabet, vil typisk tage udgangspunkt i, at personen ud fra en lægelig og forsikringsmæssig vurdering skal have mistet mindst to tredjedele af sin erhvervsevne. Inden førtidspensionsreformen i 2003 var dette sammenfaldende med kravet om, at en person under 60 år kunne blive tilkendt mellemste førtidspension fra det offentlige.
Kilde: Forsikring & Pension
“Vi oplever ikke, at det er et egentligt krav i pengeinstitutternes kreditpolitik, at kunden skal have etableret en forsikring ved tab af erhvervsevne for at kunne optage et realkreditlån, men at det indgår som en naturlig og integreret del af pengeinstituttets rådgivning af deres kunder med henblik på at få kunderne til at tage stilling til, hvad det vil betyde for deres økonomi, hvis de mister erhvervsevnen midlertidigt eller permanent.”
Hans Dines mener, at det er vigtigt at forholde sig til behovet for et økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af længerevarende sygdom, så det er med hans ord “helt naturligt”, at dette indgår i dialogen mellem pengeinstitutterne og deres kunder. Det gælder, uanset om anledningen er optagelse af et realkreditlån, familieforøgelse eller en anden livsbegivenhed.
Også PFA, som via en række andre banker sælger forsikringer med produktnavnet Letpension, bekræfter, at man har tab af erhvervsevne-produktet på hylderne, men vil dog ikke forholde sig til, om det direkte bliver solgt
“Vi kan bekræfte, at tab af erhvervsevne-forsikring er en del af den produktpalet, som pengeinstitutterne formidler gennem Letpension-samarbejdet. Pengeinstituttet er ansvarligt for rådgivningen af kunderne, og produktet bliver solgt både som stand-alone og som supplement til f.eks. ordninger i et arbejdsmarkedspensionsselskab. Vi har ikke kendskab til pengeinstitutternes kreditgivningspolitikker, og antagelsen til tab af erhvervsevne-forsikringen beror på kundens helbredsoplysninger.”
F&P: Vi vil tage modregningsproblematik op med politikerne
Fra brancheorganisationen Forsikring & Pension vil man forsøge at få politikerne til at ændre modregningsreglerne, så problemet bliver løst, fordi de offentlige ydelser og de forsikringsbaserede ydelser ikke spiller godt nok sammen med eksempelvis forsikringer ved tab af erhvervsevne.
Kent Damsgaard påpeger, at det er grunden til, at mange pensionskasser ikke tilbyder midlertidig hjælp, når en kunde modtager ressourceforløbsydelse. Ydelsen fra selskabet vil nemlig blive 100 procent modregnet fra det offentlige. I de perioder har pensionskunderne alene den offentlige ydelse, som er på kontanthjælpsniveau, og risikerer dermed i yderste konsekvens at gå fra hus og hjem.
”Problemet er jo, at modregningsreglerne gør det uforholdsmæssigt dyrt for en stor del af lønmodtagerne. Vi arbejder på at få ændret de eksisterende modregningsordninger, så det bliver nemmere at skabe produkter, der passer til flere på arbejdsmarkedet,” siger Kent Damsgaard.
Læs mere
Tilsyn skyder pensionsbranches forklaringer i flyttedebat ned. Ekspert tager selskaber i forsvar
Kunders penge fanget i pensionskasser, der blokerer for flytning
PensionDanmark rykker tæt på våbenindustrien
Pensionsbranchen har et stort forklaringsproblem
Her er de kommende udfordringer for pensionsbranchen
Konflikt i hele pensionsbranchen: Flere spillere blokerer for flytning af pensioner
Mæglerhus stormer ind på forsikrings- og pensionsmarkedet
Fremadstormende pensionskonsulenter vil spille nøglerolle i unbundling
