Det nordjyske fodboldflagskib Aalborg Boldspilsklub har de seneste 12 måneder været et stykke fra toppen af dansk fodbold, når det kommer til spillet på banen. Men uden for stregerne har virksomheden AaB A/S leveret flotte resultater via spillersalg og en stram økonomistyring. Sidste år havde klubben et plus på bundlinjen på 7,1 millioner kroner og en egenkapital på 100 millioner kroner. Til sammenligning kom ærkerivalerne fra Aarhus Elite, selskabet bag AGF, ud med et underskud på 1,4 millioner kroner og med en egenkapital på 35 millioner kroner.
Det har dog ikke altid været sunde tal på bundlinjen i Aalborg. I et forsøg på at tage kampen op med Parken Sport & Entertainment, selskabet bag F.C. København, forsøgte AaB at samle en lang række sportsgrene under samme tag. Desuden opkøbte man ejendomme og konferencefaciliteter i stor stil, men da krisen kom buldrende havnede virksomheden i store vanskeligheder. I 2010 havde AaB en gæld på knap 200 millioner kroner, og klubben gennemførte en kapitaludvidelse på 39 millioner kroner for at kunne fortsætte driften af virksomheden.
I 2014 måtte man igen lade hatten gå rundt blandt investorerne, fordi klubben var på randen af konkurs. Det lykkedes at samle 73 millioner kroner sammen i en sæson, hvor AaB i øvrigt på banen sikrede sig både det danske mesterskab og pokaltitlen.
De mange kapitaludvidelser havde den uheldige bivirkning, at klubben havde op mod 12.000 aktionærer, hvoraf knap halvdelen havde aktier for under 200 kr. Den sammensætning var langt fra optimal, fordi klubben brugte mange penge på aktiedepoter på fondsbørsen.
”Vi er en forholdsvis lille børsnoteret virksomhed, så vores børsomkostninger på knap en million om året er forholdsvis høje. Det er en tung post, som vi hellere vil bruge på mere spændende aktiviteter som spillerlønninger eller fanaktiviteter,” siger klubbens adm. direktør Stephan Schors.
Salg gav stor gevinst
Derfor begyndte klubben for to år siden at kigge på, hvordan et omvendt aktiesplit kunne gennemføres. Dels var udgifterne til fondsbørsen høje, men den meget lave aktiekurs gav samtid underlige kurshop i perioder, hvor der ikke var stor likviditet i aktien. Med et omvendt aktiesplit kunne klubben altså både realisere en besparelse samt en stabilisering af aktiekursen.
Samtalerne foregik løbende på både direktions- og bestyrelsesniveau. Det lange tilløb skyldtes primært timingen i forhold til hvor attraktivitetsniveauet af AaBs aktiver. Men i januar skete der pludselige noget, der accelererede planerne.
Den 21-årige angriber Christian Bassogog fra Cameroun havde ikke for alvor slået til i AaB, men til de afrikanske mesterskaber i januar strålede Bassogog, og blev kåret til turneringens bedste spiller. Et par uger senere blev han solgt til Kina i en handel, der ifølge de største danske sportsmedier indbragte AaB godt 45 millioner kroner. I en fondsbørsmeddelelse fortalte AaB, at de opjusterede forventninger med 25 millioner kroner fra et minus på 10 millioner kroner til et plus på 15 millioner kroner. I opjusteringen var både nye spillerkøb og øvrige strategiske investeringer i den kommercielle udvikling indregnet.
Talent solgt til Belgien
I maj kom det så frem, at klubben havde solgt den 19-årige back Joakim Mæhle til belgisk fodbold i en handel, der igen fik AaB til at opjustere forventningerne. Denne gang med 10 millioner kroner til et samlet plus på 25 millioner kroner efter spillerkøb og øvrige kommercielle investeringer.
Egenkapitalen viste efter første kvartal af 2017 et plus på 125,7 millioner kroner, og et plus af den kaliber er ikke hverdagskost i dansk fodbold. De mange likvider i forretningen er især attraktive fra et investorsynspunkt, fordi selskabets indre værdi altså overstiger virksomhedens market cap på 79 millioner.
Forholdet mellem den indre og ydre værdi spillede en stor rolle i timingen for ledelsens beslutning.
”Vi kiggede på hvordan kursen så ud i forhold til vores indre værdi, og i vores situation hvor de fleste af vores aktiver er kontanter, er den indre værdi reelt højere end kursen på børsen,” forklarer Schors og uddyber.
”Grundmålsætningen for os er at gå i nul, så når vi laver et stort salg, som vi gjorde med Bassogog, vil vi gerne geninvestere i vores fodboldforretning. Det skal man tage med i betragtningen, når man analyserer vores indre værdi.”
En af de potentielle risici ved en indre værdi, der overstiger aktiekursen, er pres fra investorer, der kun har finansielle interesser i deres investering. Især set i lyset af at klubben netop nu diskuterer, hvorvidt det er på sin plads at betale et udbytte til investorerne på næste års generalforsamling.
”Det er en balancegang, for i prospektet at vi som udgangspunkt ikke sigter efter at udbetale udbytte. Der skal ekstraordinære transferindtægter til eller penge fra europæisk deltagelse. Er det så tilfældet nu? Det kan du sige, men det er også vigtigt at tage vores aktuelle status i mente. Det må gerne give afkast at investere i fodbold, men vi er altså i en branche, hvor hverken virksomhed eller investorer arbejder med den sikkerhed,” siger Stephan Schors med henvisning til klubbens aktuelle position i bunden af ALKA Superligaen. Han understreger dog, at den nye aktionærsammensætning gør det nemmere at udbetale udbytte.
Stephan Schors håber dog, at det omvendte aktiesplit har efterladt en kerne af dedikerede investorer, der har aktier i AaB, fordi de interesserer sig for virksomheden og produktet. Han er særligt tilfreds med, at klubben har samlet 5-7 aktionærer, der alle ejer over 5 procent.
Ikke for almindelige investorer
Nu har AaB så gennemført et omvendt aktiesplit i konverteringsforholdet 1:800. Det har betydet, at prisen for en AaB-aktie er gået fra knap 30 ører til godt 240 kr. Beslutningen har mødt stor opbakning i investorkredsen, og 99 procent stemte for forslaget på den ekstraordinære generalforsamling i foråret.
En af de største investorer, Jacob Møller Knudsen, direktør i modulsystemproducenten Cubic, er også næstformand i bestyrelsen, og har derfor haft beslutningen tæt inde på livet. Han støttede beslutningen om at gennemføre det omvendte aktiesplit, og skelede udelukkende til hvorvidt det var i klubbens bedste interesse.
“Det giver ingen mening, at have normale investorbriller på, når du investerer i en fodboldklub. Der invester du så og sige med den anden hjernehalvdel. Sådan en unødvendig udgift i en fodboldklub er ikke sund, og som passioneret investor vil jeg jo klubbens bedste, så det bakker jeg helt op om, og det er også det, jeg hører blandt de øvrige investorer.”
Af Morten Buttler
