Et nyt forsøg på at presse banksektoren til at skrue ned for udlånene og risikovilligheden ser ud til at ende i et tåleligt kompromis for alle parter. InsideBusiness erfarer nemlig, at et nyt kapitalkrav med det kryptiske udtryk ’kontracyklisk kapitalbuffer’ ser ud til at falde ud sådan, at bankerne accepterer indgrebet mod et par indrømmelser fra regeringen og erhvervsminister Brian Mikkelsens side.
Det skorter ellers ikke på garvede bankfolks kritik af det nye kapitalkrav. Ringkjøbing Landbobanks direktør, John Fisker, kalder tiltaget for noget makværk, og Nordeas danske direktør, Frank Vang-Jensen, ærgrer sig over, at det bliver indført tidligere end i landene omkring os.
Men ifølge InsideBusiness’ informationer accepterer banker tiltaget med en halv procent i ekstra kapitalkrav, medmindre udviklingen accelererer markant. Ligeledes gør regeringen det tillige klart, at den vil genoverveje størrelsen af bufferen, hvis de nye Basel-krav til banker bliver hårdere end ventet, eller hvis kapitalkravene på anden måde skærpes.
Sagen kort
Bankerne står over for et nyt kapitalkrav, den kontracykliske kapitalbuffer, som er orkestreret af Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde for enden af bordet.
P.t. overvejer Brian Mikkelsen, om han skal følge henstillingen fra rådet, eller om han skal lytte til bankerne, som er stærkt kritiske over for kravet.
InsideBusiness erfarer dog, at det ser ud til at ende med et kompromis, hvor bankerne får et mindre kapitalkrav mod et par indrømmelser fra regeringen.
Det var det magtfulde udvalg af topembedsmænd i Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde for enden af bordet, som den 20. december bebudede det nye kapitalkrav til bankerne. Frygten er, at der nu er grobund for en hurtig forøgelse af kreditrisici. Derfor vil embedsmændene have lov til at skrue op for kapitalkravene i gode tider som nu og skrue ned i dårlige tider. Systemet er sådan, at erhvervsminister Brian Mikkelsen skal makke ret eller forklare over for omverdenen, hvorfor han ikke gør det.
Det var også Det Systemiske Risikoråd, der krævede et upopulært forslag indført – at danskere med høj gæld i forhold til indkomsten skulle have sværere ved at optage billige lån med rentetilpasning og/eller afdragsfrihed. Også den sag endte med et kompromis.
Udspillet fra risikorådet er en såkaldt kontracyklisk kapitalbuffer på 0,5 procent af kreditinstitutternes samlede risikoeksponering fra 31. marts 2019, og så lægger embedsmændene op til at henstille til at forøge buffersatsen med yderligere 0,5 procent inden for det kommende år. Det er sidstnævnte, der ser ud til at blive sløjfet i kompromiset.
Bankdirektør: Det er noget makværk
Den garvede bankdirektør John Fisker fra Ringkjøbing Landbobank, som er kendt for at være en af landets mest succesfulde banker, hvad angår indtjening og lave kredittab, er også skeptisk over for den bebudede kontracykliske kapitalbuffer:
”Altså, jeg synes jo principielt, at den slags er noget makværk. For den bygger på den antagelse, at kloge mennesker kan forudse, hvornår opturen topper og vender. Men skal man lave den, så er nu nok et godt tidspunkt. Men jeg er også bekymret over det, fordi jeg tvivler på, at de samme mænd vil være ansvarlige nok til at fjerne den buffer, når økonomien er vendt.”
I Ringkjøbing Landbobank, der leverede et rekordregnskab for 2017 torsdag, er John Fisker tillige mere skeptisk end Nationalbanken om fremtiden og den økonomiske udvikling:
”Der skal nok komme en opbremsning – og så bliver folk jo altid forskrækket. Jeg ved ikke, om den kommer i 2018, 2019 eller 2020, men der er ingen tvivl om, at centralbankerne har besluttet sig for at stoppe med deres obligationskøb, og når de gør det, kommer renterne til at stige. Det kommer til at lægge en dæmper på økonomien.”
Han får opbakning fra direktøren for brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter, Jan Kondrup:
”Vores holdning er, at der ikke er behov for at aktivere den. Vi følger udviklingen i både udlån og vækst herhjemme. Vi kan ikke se, at der samlet i sektoren er tale om nogen udlånsvækst af betydning. Og det plejer jo at være det, der trigger aktiveringen af en sådan buffer. Vi kan heller ikke se, at dansk økonomi er overophedet.”
Desuden rammer kravet på et dårligt tidspunkt, efter at bankerne har fået en lang række andre krav kastet i hovedet.
”Det tungeste argument er, at det her skal ses i sammenhæng med de andre ting, der rammer bankerne. NEP-krav og kapitalbevaringsbuffer, IFRS-regler og Basel-kravene. Det ligner silotænkning i systemet, når man ikke tager højde for alle de her ting,” tilføjer Jan Kondrup.
Store kapitalkrav rammer bankerne
Lige nu bliver bankerne ramt af NEP-kravene, som for lokale pengeinstitutter indebærer et forøget kapitalkrav på i gennemsnit 4,7 procent, og som varierer fra bank til bank på mellem 3,5 og 6,5 procent i ekstra kapitalkrav.
For eksempel præsenterer Ringkjøbing Landbobank omverdenen for markant forøgede kapitalkrav. Frem til årsskiftet var kravet været på beskedne 8,9 procent i individuelt solvensbehov. Men inden januar 2019 fordobles det til 17,9 procent, hvoraf NEP-kravet giver en forøgelse på sammenlagt 6,4 procent, mens 2,5 procent kommer fra kapitalbevaringsbufferen. Det nye kontracykliske kapitalkrav kommer altså oven i en byge af øgede krav til bankerne:
”Vi har en dækning af det samlede NEP-krav på 28 procent. Så os bekymrer det ikke – og man har også mulighed for at udskyde indfasningen. Men alt andet lige skal det nok lægge en dæmper på væksten,” siger John Fisker.
For andre banker er udviklingen mere kritisk. Værst ser det ud i Østjydsk Bank, der ikke lever op til de nuværende kapitalkrav – og derfor er tvunget til at finde en løsning. Andre institutter med udfordringer er Den Jyske Sparekasse, som vil sælge aktier i år for have kapital nok til at klare fremtidens krav.
I Finans Danmark er direktør Ulrik Nødgaard også skeptisk:
”Der er en ret stor spredning i, hvordan man er rustet til de høje kapitalkrav. Men generelt er der kapital nok i sektoren til at klare det. Men for nogle af spillerne er det en ret stejl skråning, der skal kravles op ad. Derfor skal kalibreringen være afdæmpet. En masse kapitalkrav har ramt og vil ramme bankerne, og hvis man bare bliver ved med at stable oven på, så bliver det problematisk.”
Også han mener, at regeringen skal tage højde for den byge af kapitalkrav, der rammer bankerne. Især usikkerheden i de kommende Basel-krav, der kan falde ud til ugunst for de danske banker, ligger ham på sinde. For allerede nu er den danske banksektor udfordret flere steder på evnen til at konkurrere. Det skyldes på erhvervssiden, at pensionsselskaberne blander sig med finansiering til virksomhederne, der også kan benytte sig af obligationsudstedelser.
I det hele taget er det vanskeligt for bankerne at låne penge ud, og for privatkunder spøger andre finansieringsformer også – og så nytter det ikke at blive ved med at lægge nyt pres på bankernes evne til at låne ud, konstaterer Ulrik Nødgaard:
”Bankerne kommer under pres fra flere nye konkurrenter som følge af regulatorisk arbitrage. Summen af alle de her kapitalkrav bliver, at det er billigere at låne penge andre steder end i bankerne. Hvad vinder man i samfundet ved det? For hvem er gode, og hvem er dårlige til at låne penge ud. Bankerne har trods alt mange års erfaring med kredithåndværket”.
Ministeren lover at skrue ned for kravet igen
Over for InsideBusiness påpeger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at man er godt klar over, at bankerne er hårdt ramt i disse år. Derfor lover han også, at man ikke nikker til Lars Rohdes krav uden at have overvejet det nøje, ligesom bufferen skal tages af bordet i dårlige tider:
”Jeg er helt opmærksom på, at der allerede er stillet mange krav til bankerne siden den finansielle krise. Det er blandt andet derfor, regeringen vurderer grundigt, om bufferen skal aktiveres. Men bufferen adskiller sig fra de øvrige krav, der nævnes, ved at være et instrument, som kun aktiveres midlertidigt. Formålet er, at penge- og realkreditinstitutter lægger til side, når det går stærkt i økonomien, for så til gengæld at kunne frigive bufferen til at holde gang i kreditinstitutternes udlån, hvis konjunkturerne vender.”
Brian Mikkelsen fastholder, at man træffer en beslutning om bufferen i løbet af den kommende halvanden måneds tid, som er inden for den tre måneders frist, der er fastsat i loven, ligesom han afviser, at Danmark går forrest med kravene.
”Danmark går på ingen måde forrest, da en række af vores nabolande, for eksempel England, Sverige og Norge, allerede har aktiveret den kontracykliske buffer, som alle EU-lande har mulighed for at aktivere.”
Heller ikke den garvede bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet bakker op om tiltaget.
”Der er så mange kokke i det her spil, at jeg vil gå så vidt som at sige, at kompleksiteten forekommer voldsom, når man også har det her krav. Jeg synes, at det skal genovervejes.”
LÆS MERE
Ekspansionsbank danser helt tæt på Sydbank og Karen Frøsig.
Forfaldne lån giver banker store kapitalproblemer
Store problemer for landbrugsbanker i 2018
Vi stiller skarpt på jysk bankvækst-konge
Kan disse to banker gå på vandet?
Danske Bank haler kraftigt ind på Nordea
Danske Bank i markant strategisk skifte
Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt
