800px-Jim_Hagemann_Snabe_World_Economic_Forum_2013

Redaktørens analyse

Overboarding bliver et stort emne for virksomheder, investorer og pensionsselskaber

Der er brug for en debat om 'overboarding' i danske bestyrelser. I modsætning til Tyskland, hvor debatten har været intens, har vi ikke haft den i Danmark endnu. Det er nødvendigt, at vi tager den nu – især pensionskasserne bør være de første til at tage den debat.

På to uger har Jim Hagemann Snabe sagt farvel til to tunge poster. Formandsposten i A. P. Møller–Mærsk og den tyske forsikringsgigant Allianz, hvor han var næstformand. Stort set samtidig meddeler Carlsberg, at den succesfulde Novo-direktør Lars Fruergaard ikke opstiller som næstformand for Carlsberg.

Også Ørsted-topchefen Mads Nipper er på vej til at bytte næstformandsposten hos Danish Crown ud med en tilsvarende position hos FLS. Han havde tidligere en stribe bestyrelsesposter. Buketten er blevet mindre i dag.

Det er krævende at være i toppen, og lige nu er antallet af bestyrelsesposter sat på diæt flere steder.

Overboarding

Der har ikke været ret megen debat om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmer har tid nok til at passe deres arbejde. I forbindelse med 3F-formandens dobbeltliv i sidste måned blev der ikke overraskende sat spørgsmålstegn ved, hvordan han kunne overkomme et kaotisk privatliv, samtidig med at han var bestyrelsesformand for både Arbejdernes Landsbank og PensionDanmark.

Fakta

“Da arbejdsbyrden i de enkelte selskaber varierer, arbejder komiteen ikke med et ’pointsystem’. Det må bero på en vurdering af det konkrete bestyrelseshverv i selskabet og det enkelte medlems øvrige opgaver, om vedkommende har den fornødne tid til hvervet i selskabet. Vurderingen af, hvorvidt det enkelte medlem har den nødvendige tid til rådighed, bør tage udgangspunkt i, hvorvidt medlemmet af bestyrelsen vurderes at bidrage aktivt til arbejdet i bestyrelsen, er velforberedt til møderne samt har den nødvendige tid til rådighed til bestyrelsens arbejde”.

(Erhvervsstyrelsen: Anbefalinger til god selskabsledelse, december 2020).

I Tyskland er debatten om ’overboarding’ i fuld gang. Vi har brug for en tilsvarende debat i Danmark.

Jim Hagemann Snabe har været en del af denne debat, og det medførte direkte, at han valgte at trække sig som næstformand hos Allianz.

Også det danske ledelsesikon Kasper Rørsted er under beskydning. Ud over at være topchef for Adidas er han medlem af de øverste ledelsesorganer i Nestlé og Siemens.

Jim Hagemann Snabe har i modsætning til Kasper Rørsted ikke noget daglig ledelsesansvar, men har alligevel valgt ikke genopstiller til Allianz på den kommende generalforsamling.

Der bør ikke være tvivl

Det er nødvendigt, at vi tager debatten, om det er foreneligt med en aktiv bestyrelseskarriere, samtidig med at man har et dagligt ledelsesansvar eller flere formandsposter.

Når der ikke er krise, er det sjældent en udfordring. Men når krisen kradser, øges presset, og det er nødvendigt med fokus. Derfor kan en topchef komme i klemme med at prioritere tiden: Skal tiden bruges på den kriseramte virksomhed, hvor han eller hun er formand – eller skal det være hos den virksomhed, hvor topchefen har det daglige ledelsesansvar?

For et år siden var CEO’en for Finnair, Topi Manner, i spil som nyt medlem af bestyrelsen i Danske Bank. Men Finanstilsynet indikerede, at det ikke var nogen god idé. Som topchef i en presset branche ville der kunne opstå vanskeligheder under de gældende regler.

Allianz om overboarding

“Jim Hagemann Snabe has informed the Supervisory Board and the Board of Management of Allianz SE that he will not stand for re-election to the Supervisory Board at the Annual General Meeting on May 4, 2022, and that he will resign from the Supervisory Board of Allianz SE upon expiry of his mandate on the same day. With this decision, Mr. Snabe wishes to address concerns expressed by investors who fear a so-called overboarding due to the mandates he holds in various companies”

(pressemeddelelse fra Allianz den 10. februar 2022).

Der må ikke være tvivl. En topchefs vigtigste opgave, og dermed hvor tiden skal bruges, skal være i virksomheden. At Finanstilsynet satte foden ned, er et udtryk for, at der kan opstå interessekonflikter.

Tidligere havde A.P. Møller–Mærsk en regel om, at ledende medarbejdere kun måtte påtage sig en enkelt bestyrelsespost uden for koncernen. Den regel er gledet i baggrunden. Det var ellers med til at sikre, at der ikke herskede tvivl om, hvor indsatsen skulle være.

Det vil være klogt, at en topchef for en større virksomhed har mulighed for at påtage sig en enkelt menig bestyrelsespost i en anden virksomhed. Men formandsposten bør overlades til andre.

En-to bestyrelsesformandsposter

Selv om man er løst fra det daglige ansvar, bør der ikke gives los for antallet af formandsposter. Man må kun være formand for en eller to større virksomheder.

Overboarding er et emne, som generalforsamlingerne bør tage hul på, når sæsonen for generalforsamlingerne venter lige om hjørnet.

 

Læs mere

Ombejlet erhvervsmand solgte stort ud før brat nedtur

Kursfald og mugne investorer i Ørsted: Mads Nipper langt fra ønskestart

Vestas-bestyrelse har svigtet med valg af topchef

Uro i toppen af Vestas

Advokatgigant rydder afdeling hos rival 

Uro i kulissen i kølvandet på milliardhandel