mortenbødskov

Politik

Partier langer ud efter minister: Bæredygtighedsrevision vil blive dyrt og skabe monopoler

At indføre EU-direktiver om bæredygtighed i dansk lovgivning vil blive dyrt for virksomhederne, og det vil skabe et monopol på revisionsområdet, lyder kritikken mod erhvervsminister Morten Bødskov fra flere borgerlige partier. Både ministeriet og brancheorganisation afviser.

For dyr, forhastet og for krævende for virksomhederne.

Sådan lyder dommen fra en række borgerlige partier over regeringens arbejde med lovforslaget om at indføre en række EU-direktiver om at pålægge virksomheder krav til bæredygtighedsrapportering i dansk lov, der i dag, tirsdag, er til andenbehandling i Folketinget.

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, er det nogle ændringer, der kan vise sig at være fordelagtige for mange rådgivere og revisorer. Flere i erhvervslivet har dog rejst bekymring for, om virksomhederne kan ende med store regninger og administrative byrder, da loven sker med tilbagevirkende kraft for hele regnskabsåret, selv om det altså først træder i kraft 1. juni i år.

Det samme mener Liberal Alliances erhvervsordfører, Lars-Christian Brask, der nu vil have erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at tage affære.

”Jeg synes, det er en forhastet måde at sende grønne signaler, og at vi i øvrigt implementerer EU-direktiverne for hurtigt. Jeg ville mene, at man burde vente med at indføre loven på et senere tidspunkt, så det ikke bliver med tilbagevirkende kraft,” siger Lars-Christian Brask.

Han bakkes op af Betina Kastbjerg, erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne. Hun har flere gange fra Folketingets talerstol peget på hastigheden og kompleksiteten i implementeringen af direktivet, der ifølge hende sker for hurtigt, og som hun stadig forholder sig kritisk til i sin dialog med Morten Bødskov.

”Jeg ser, at der tit kommer lovgivning, inden infrastrukturen er på plads. Det har vi set med en række andre EU-direktiver, og det samme mønster ser vi nu: Man implementerer en række ting, uden at man har de rette ting på plads først,” siger Betina Kastbjerg.

Frygter monopoldannelse på revision

Ud over sit politiske virke har Lars-Christian Brask en række bestyrelsesposter i det danske erhvervsliv. Med den erfaring i bagagen peger Lars-Christian Brask på, at mange virksomheder lige nu ikke er i stand til at indfri de mange ambitioner i lovforslaget.

”Vi har lige nu ikke infrastrukturen til at eksekvere de ting, som der lægges op til i lovforslaget. I min optik skulle man derfor have trådt på bremsen og ventet med at indføre loven. Og man burde fra starten også have klart defineret, hvem der kan skrive under på sådan et regnskab,” siger Lars Christian-Brask.

Netop det sidste punkt er en af hans største anker ved lovforslaget. Lars-Christian Brask er nemlig bekymret for, at det reelt kun er en begrænset kreds af revisorer, der vil kunne få lov til at underskrive erklæringer i bæredygtighedsregnskaber, da det er de uddannede bæredygtighedsrevisorer, som har de godkendte kompetencer til at afgive bæredygtighedserklæringer.

Samtidig frygter han, at fordi der er forskel på standarderne for bæredygtighedsrapportering mellem uddannede revisorer og private konsulenthuse – hvor sidstnævnte også har forskellige tilgange imellem – vil uafhængige aktører reelt ikke kunne agere på konkurrenceniveau.

Det bliver for ham ikke bedre af, at der endnu ikke er fasttømrede standarder for, hvordan uafhængige udbydere skal kunne uddannes til at afgive erklæringer på linje med revisorerne.

”Jeg frygter, at konkurrencen i sidste ende bliver sat ud af kraft. Det vil jeg have, at ministeren er opmærksom på, og at han tænker meget nøje over, om lovarbejdet er forløbet grundigt nok,” siger Lars-Christian Brask.

Betina Kastbjerg deler sin folketingskollegas bekymring på revisionsområdet og peger på, at der er omfattende medarbejdermangel i revisorbranchen, hvilket vil gå ud over de virksomheder, der har brug for deres kompetencer.

”Som jeg er bekendt med området, er det kun et fåtal af revisorer, der har de rette kompetencer til at foretage arbejdet. Så jeg kan godt frygte, at det bliver en flaskehals for virksomhederne,” siger hun.

Ministers udmeldinger er ”ren snak”

I en mail oplyser Erhvervsministeriets presseafdeling, at man ikke ønsker at kommentere kritikken fra de to blå erhvervsordførere. I stedet henviser de til debatten under førstebehandlingen af lovforslaget tidligere i april, hvor ministeren fra talerstolen understregede nødvendigheden af at sikre, at virksomhederne bliver vejledt gennem processen og ikke ender med unødvendige byrder.

Presseafdelingen henviser også til ministerens tidligere udtalelse om, at Erhvervsstyrelsen er i gang med at få afklaret en akkrediteringsordning med Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) samt at strikke et lovforslag sammen, der vil blive præsenteret ved starten af det næste folketingsår. Begge dele har som formål at åbne markedet, så flere uafhængige udbydere kan få lov til at afgive erklæringer på bæredygtighedsrapporter, hvorfor der intet grundlag er for at sige, at der vil ske monopoldannelse på bæredygtighedsområdet.

Svarene fra ministeren er dog ikke gode nok, mener LA’s Lars-Christian Brask.

”Det ser jeg som ren snak. Jeg savner nogle konkrete udmeldinger om, hvad ministeren har tænkt sig at gøre, og hvad konsekvenserne vil være for at åbne op for markedet, som han lægger op til,” siger han og tilføjer:

“At have en akkrediteringsordning og et lovforslag, som kommer på et eller andet tidspunkt i fremtiden, hjælper jo ikke, når loven træder i kraft om få måneder med tilbagevirkende kraft.”

Heller ikke Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne giver meget for ministerens svar. Ifølge hende vil det ikke løse de problemer, som virksomhederne allerede står med i arbejdet med bæredygtighedsrapportering – nemlig at der hos virksomhederne allerede nu er mangel på de nødvendige bæredygtighedsrevisorer.

”Om en akkrediteringsordning og et fremtidigt lovforslag kommer til at hjælpe virksomhederne, kan jeg godt tvivle på, især når loven sker med tilbagevirkende kraft. En ting er at tale om det igangværende arbejde med en ordning, men der går jo en rum tid, før der er nogle ekstra hænder, der kan hjælpe med arbejdet hos virksomhederne,” siger hun.

Brancheorganisation: Monopolkritik er forkert 

Netop spørgsmålet om, hvem der skal have adgang til det potentielt guldrandede marked inden for bæredygtighedsrapportering, har været et omdiskuteret emne for både revisorer og dansk erhvervsliv generelt.

Brancheorganisationen FSR – Danske Revisorer har flere gange afvist bekymringen om, at revisorerne skulle udgøre en flaskehals, da de løbende uddanner hundredvis af bæredygtighedsrevisorer.

FSR’s vicedirektør, Camilla Hesselby, mener heller ikke, at bæredygtighedsrevision vil udgøre et monopol, når først loven udrulles. Hun peger på, at i direktivet og lovforslaget er der på samme måde som de finansielle revisorerklæringer tale om en autorisationsordning, hvor man anerkender, at for at kunne afgive erklæringer på et bæredygtighedsregnskab, skal man være autoriseret revisor.

”I autorisationsordningen ligger det, at man skal have de nødvendige kompetencer for at kunne undersøge, om en virksomhed har fulgt standarderne og faktisk afgiver korrekte oplysninger. Det er jo de godkendte revisorer, der er autoriseret til at udføre det arbejde – både på bæredygtighedsregnskabet og på det finansielle regnskab,” siger hun.

Som de andre politikere er hun dog spændt på at se følgerne af den kommende akkrediteringsordning. I debatten har FSR slået på tromme for, at en åbning af markedet for andre spillere skal ske på et level playing field, hvor der skal være de samme uddannelses- og kompetencemæssige standarder for konsulenter og rådgivere, som der er for revisorer til at afgive bæredygtighedserklæringer.

Camilla Hesselby hilser konkurrencen velkommen, men påpeger, at det vil være hensigtsmæssigt at sørge for, at standarder for bæredygtighedsrapportering og -erklæring er ens på tværs af markedet.

”Vi vil selvfølgelig være optaget af, hvordan man ­– hvis der kommer andre ind på markedet, som ikke har en baggrund som godkendt revisor – vil sørge for, at de også er på de samme kompetence- og kvalifikationsmæssige niveauer inden for dette område. Ikke blot så man ikke udvander erklæringernes kvalitet, men også så virksomhederne kan få en erklæring på lige højt niveau, uanset hvem de vælger at benytte til udarbejdelsen af erklæringen,” siger Camilla Hesselby.

Læs mere

Større banker er stadig guldæg for revisorer. Især to huse fører nu i feltet

Nu sparkes ny stor konsulentaftale med staten i gang

Lovforslag om bæredygtige revisorer er på trapperne. Men problemerne viser sig på vejen

Rådgivere opruster på AI og teknologi. Men medarbejderne mangler

Revisionskæmpe opruster på kerneområder af forretningen

Minister vil åbne revisorers nye kæmpemarked for andre spillere

Guldrandet marked åbner sig for rådgivere. Men for erhvervslivet står problemerne i kø