Christiansborg

Politik

Partier retter skytset mod realkreditmarkedets guldæg: Vil stramme grebet om bidragssatser

Realkreditinstitutternes bidragssatser er blevet for høje, og det er på tide at indføre yderligere regulering på markedet, mener SF, der med et beslutningsforslag vil tage et opgør med satserne. Flere partier byder sig allerede til at bakke op om forslaget. Branchen siger nej tak.

Efter længere tids ro er realkreditinstitutternes bidragssatser endnu en gang blevet en politisk slagmark. Og efter alt at dømme kan slåskampen ende med at blive lang og blodig.

Det blev klart, da SF’s forslag om at skærpe kriterierne for realkreditmarkedet torsdag blev førstebehandlet i Folketinget.

Forslaget lægger op til, at der skal indføres et forbud mod, at realkreditinstitutter udbetaler hele årets overskud i form af udbytter, aktietilbagekøb og betaling af provisioner til moderselskabet ”i de tilfælde, hvor et realkreditinstitut med rimelighed kan forudse, at der er en væsentlig risiko for øgede kapitalkrav i de kommende år”.

Samtidig skal en særlig myndighed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oprettes med det formål at vurdere grundlaget for at hæve bidragssatserne samt sørge for, at satserne sænkes igen, når kapitalkravene mødes.

Ifølge forslagsstilleren er begge dele af forslaget nødvendigt for at holde branchen i ørerne.

”Lige nu er realkreditinstitutterne polstret i en sådan grad, at det ikke retfærdiggør så høje bidragssatser. Og det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også påpeget flere gange. Derfor stiller vi forslaget,” siger finansordfører for SF Lisbeth Bech-Nielsen til InsideBusiness.

Hun henviser til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport fra sidste år, der beskriver, at realkreditinstitutternes bidragssatser ”har ligget stille siden 2016, men er væsentlig højere end i slutningen af 00’erne”, og at institutterne ”samlet set opfylder de kapitalkrav, der forventes gennemført på EU-plan frem mod 2032. Et eventuelt behov for at fastholde de høje bidragssatser med henblik på at styrke kapitalberedskabet er derfor ikke længere til stede i samme omfang som tidligere.”

På den baggrund mener Lisbeth Bech-Nielsen, at bidragssatserne er blevet en indtjeningskilde på lige fod med høje renter og gebyrer, der skaber overnormale profitter for institutterne. Og derfor bør der gøres noget.

”Vi mener, at de høje satser er blevet en pengemaskine, at de går imod bidragssatsernes og realkreditinstitutternes oprindelige formål, og at de går imod den danske model, hvor man skulle sikre nogle billige lån, og hvor man ikke som i bankerne skulle kunne tjene penge på de gebyrer, man som forbruger skulle betale. Det billede har i vores optik ændret sig – og det forsøger vi nu at korrigere,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Et guldæg for branchen

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, er bidragssatserne en lukrativ forretning for realkreditinstitutterne. Alle fire institutter – Totalkredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og Jyske Realkredit – har således høstet store millionbeløb alene i bidragssatser.

At satserne stadig er et guldæg for branchen, understøttes også af et svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) til Lisbeth Bech-Nielsen forud for behandlingen af forslaget, der omhandler udviklingen i realkreditinstitutternes bidragssatser.

Af svaret fremgår det, at “den gennemsnitlige bidragssats for husholdningernes realkreditlån har været svagt nedadgående de sidste seks år, selv om der ikke er sket særlige ændringer i realkreditinstitutternes bidragssatser”, hvilket skyldes en gradvis ændring af husholdningernes lånesammensætning i retning af lån med lavere bidrag.

Samtidig har realkreditinstitutternes bidragssatser siden 2016 udgjort mellem 21,5 og 23 milliarder kroner årligt, og de samlede renteindtægter i samme periode har ligget på mellem 59,5 og 121,5 milliarder kroner om året.

 

Udviklingen viser for Lisbeth Bech-Nielsen, at realkreditinstitutternes førende argument for at fastholde niveauet for bidragssatserne ikke længere holder.

”Selv om satserne generelt set har taget et lille fald siden 2016 og 2017, ligger de stadig massivt over niveauet i 00’erne, på trods af at kapitalkravene for længst er opfyldt. Så for mig viser tallene det, som både Forbruger- og Konkurrencestyrelsen og vi i SF tidligere har sagt: Der er ikke længere grund til at fastholde så høje satser, og når pengetanken hos realkreditinstitutterne for længst er fyldt op, bør de sænke satserne igen,” siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Opbakning fra begge fløje

Ikke overraskende møder SF opbakning fra vennerne i rød blok, Enhedslisten og Alternativet. Trekløveret gik i 2017 sammen om et beslutningsforslag, der skulle skærpe tilsynet med realkreditinstitutterne, hvad angik deres begrundelser for at hæve bidragssatserne.

Dengang blev forslaget forkastet. Men ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har partiet ikke opgivet kampen.

”Vi bakker op,” lyder en kortfattet sms fra Pelle Dragsted, og i salen genbekræftede partiets erhvervsordfører, Victoria Velásquez, udmeldingen.

Ligesom i 2017 byder Alternativet også ind på forslaget. Finansordfører Christina Olumeko fortæller, at forslaget er ”rigtigt set af SF”, og at det melder sig ind i en for partiet større og principiel debat om markedet og reguleringen heraf.

”Intentionen var, at bidragssatserne ikke skulle forøges, medmindre de kunne begrundes. Det til trods ser vi stadig høje satser, og dermed kan man argumentere for, at de nuværende regler ikke fungerer efter hensigten – ikke fordi institutterne ikke følger dem, men fordi vi politikere ikke har lavet dem på en ordentlig måde,” siger Christina Olumeko, der håber på at kunne lande en bred aftale med andre partier i Folketinget om forslaget.

Noget tyder på, at det ønske måske kan blive opfyldt, i hvert fald til dels. I en mail skriver Nick Zimmermann, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, at han ”ikke er afvisende over for en strammere regulering”, men understreger samtidig, at problemets kerne for ham består i den manglende konkurrence på området.

Han hentyder til den noget ombruste Totalkredit-aftale, der længe har været i Dansk Folkepartis sigtekorn, og som har fået finansordfører Peter Kofod til at sende kanonsalver af §20-spørgsmål mod Morten Bødskov om sagen – også under behandlingen.

Nick Zimmermann tilslutter sig Peter Kofod og siger, at den bedste løsning vil være, “at der tages et opgør med markedsmonopolet i Totalkredit-samarbejdet”, og at regeringen går mere aktivt til værks.

”Det er selvsagt ikke rimeligt, at bankerne smasker danskernes penge i sig med rekordoverskud på rekordoverskud, fordi regeringen holder sig tilbage fra at skabe de nødvendige ændringer, der allerede står klar til at blive implementeret,” tilføjer Nick Zimmermann.

Dog var der ikke nær den samme lydhørighed fra de andre blå partier, der alle bedyrede, at de vil stemme nej. Til trods for at han gerne ser lavere satser og bedre konkurrence, meldte erhvervsministeren ligeledes hus forbi fra talerstolen.

“Man skal være opmærksom på, at i et i international sammenhæng billigt boligfinanseringssystem som det danske risikerer man at gøre mere skade end gavn med dette forslag. Jeg er enig i, at der skal være konkurrence, og vi kigger også på, hvordan vi kan fremme den. Men man skal tænke sig alvorligt om her,” sagde Morten Bødskov.

Brancheforening: Høje satser nødvendigt

Da InsideBusiness tilbage i marts spurgte realkreditinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmark, om forslaget om regulering, betegnede viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen det som værende unødvendigt, ”da området allerede er kraftigt reguleret”, og at Finanstilsynet allerede kan bede enkelte institutter om at redegøre for uforholdsmæssige stigninger i satserne.

I en mail til InsideBusiness genbekræfter hun sit tidligere svar og går desuden i rette med kritikken af, at de høje satser er unødvendige, fordi kapitalkravet er mødt. Hun påpeger, at for at kunne opfylde kapitalkravet er realkreditinstitutter nødt til at få stillet risikovillig kapital til rådighed fra investorer i markedet.

Det er en ydelse, som institutterne løbende er nødt til at betale for, da de, der stiller pengene til rådighed hvert år, skal have et afkast. Alternativet er, at investorerne investerer i noget andet, hvilket for hende vil være dårligt for realkreditsystemet og boligejerne.

”Med andre ord – selv om kapitalkravet er opfyldt, bliver det ved med at være en omkostning for realkreditinstitutterne i form af løbende afkast til investorerne,” siger Ane Arnth Jensen i sit svar.

Heller ikke Carsten Tirsbæk Madsen, administrerende direktør i Jyske Realkredit, giver meget for forslaget. Han påpeger, at kernen i det danske realkreditsystem er robusthed og tillid, hvilket indebærer, at institutterne har mulighed for at tilpasse indtægterne til omkostningerne og tiltrække kapital om nødvendigt. Begrænses muligheden for at ændre satserne, kan det betyde lavere tillid, lavere ratings og højere renter for kunder, fordi investorerne vil have en højere risikopræmie.

”Så alt i alt vil SF’s forslag ikke gøre det bedre, billigere eller sikrere at være realkreditkunde, men mere sandsynligt udfordre et velfungerende system og risikere, at det ender ud i et dårligere, dyrere og mere usikkert system,” skriver han i en besked.

Totalkredit oplyser til InsideBusiness, at de ikke kan kommentere Dansk Folkepartis kritik af Totalkredit-aftalen, da sagen om aftalen ligger hos konkurrencemyndighederne.

Samtidig understreger de, at Totalkredits Kundekrone-model gør, at instituttets kunder reelt oplever en rabat på bidragsbetalingen, at selskabets gennemsnitlige biragsbetaling på grund af modellen er på det laveste niveau siden 2013, og det dermed er med til at fremme konkurrencen.

“På den måde ønsker vi at dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt i Totalkredit,” siger Maiken Moltke Olsen, administrerende direktør i Totalkredit, i et skriftligt svar.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Realkredit Danmark. Nordea Kredit ønsker ikke at udtale sig.

Læs mere

Totalkredit-konflikt skifter scene til åben mediekrig

Her er de mulige konsekvenser i sag om forbrugslånsbank

Opgør tager form: Regeltyranni mod banker har taget overhånd

Nyt rekordår venter for banker: Sådan ligger de på omkostninger

Realkreditinstitutter tjener stort på bidragssatser: Politisk forslag kan spænde ben for guldægget

Politikere blæser til kamp mod bankernes uigennemsigtige vilkår

Banker får skarp kritik for at give bedre renter til store end små virksomheder