fregat

Redaktørens analyse

Pensionsbranchen sover: Der skal langt mere krisestemning og innovation i forsvarsinvesteringerne

Regeringen øger fortsat presset på den danske pensionssektor for at få dem til at investere i udviklingen af dansk forsvarsindustri. Svarene fra pensionsselskaberne er fortsat søvnige. Der bør arbejdes med langt mere innovation på forsvarsområdet, og vi har et stort potentiale.

Der er et voksende politisk pres på pensionsselskaberne for at levere varen i form af væsentlige investeringer på forsvarsområdet. Det blev gentaget nok en gang af finansminister Nicolai Wammen (S) til et såkaldt investeringstopmøde arrangeret af Forsikring & Pension og Tænketanken Europa i denne uge.

Det sker, samtidig med at langt størstedelen af pensionssektoren synes at sove en dyb tornerosesøvn, hvor man måske nok gerne vil indgå i OPP-samarbejder om at bygge nogle kaserner og et nyt hovedsæde til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Blandt de danske pensionsselskaber har foreløbig kun PensionDanmark formået at gå med i et seriøst forsvarsprojekt om udviklingen af Konsortiet Danske Patruljeskibe med OMT Naval og Terma. Resten af Danmarks gigantiske pensionsindustri har fortsat primært formået at investere i lidt aktier i globale forsvarsvirksomheder hist og pist, såvel som et beskedent ÅOP-projekt eller to. Så man forstår, hvorfor statsminister Mette Frederiksen (S) er begyndt at tale dunder til branchen.

Men det store spørgsmål er, om pensionssektoren kigger den rette vej. For mens statsministeren taler om at få liv i en gammel ammunitionsfabrik i Nordjylland, står det tindrende klart for de fleste, at Danmark næppe igen får opbygget en seriøs, tung forsvarsindustriel produktionskapacitet, som kan sammenlignes med de store ammunitionsfabrikker i de råstoftunge nationer i Skandinavien, med kampflyet Gripen i Sverige, med 212A-ubåde i Tyskland eller pansrede kampkøretøjer, som begge de to nabolande er blandt verdens førende i.

Danmark har til gengæld potentiale inden for flere andre ting, som kan gå hånd i hånd med udviklingen af det danske forsvar på det maritime område. Og der er ingen grund til at bilde sig ind, at fremtiden er bygningen af store danske krigsskibe, som den skandaleramte fregat Iver Huitfeldt, der havde seriøse udfordringer med at få egne våbensystemer til at virke under et angreb med droner i Det Røde Hav.

Sats på simpel droneteknologi

Nej, alt tyder på, at fremtidens søkrigsførelse bliver mere i retning af simpel letvægtsteknologi som de sødroner, vi ser Ukraine anvende med stor succes mod de russiske krigsskibe i Sortehavet. Her er der gode chancer for at udbygge et dansk forretningseventyr – vi kan for eksempel give det navnet Danish Defence Drones. Navnet er hermed givet videre.

Fordelen ved at gennemføre sådanne projekter er, at Danmark i forvejen har brug for at kunne beskytte vores stræder og bælter med mere simple og mindre udsatte våbensystemer end fregatter. I praksis nogle torpedoer eller dronesystemer drevet af kunstig intelligens, gps, billedgenkendelse, radarer med videre, der i praksis kan afsendes fra et skur eller fra en pram.

Samtidig bør vi uden problemer kunne få lov til at trække på de ukrainske erfaringer på området, idet Danmark er et af de mest aktive lande i verden, især målt i forhold til vores bnp, hvor vi ifølge The Kiel Institute ligger næsthøjest efter Estland, men også i faktiske tal, hvor vi kun ligger efter USA, Tyskland, Japan og Canada.

Desuden er det velbeskrevet, at et af de absolut mest effektive våbensystemer i Ukraine, som Danmark har leveret, er nogle aldrende Harpoon-sømissilsystemer, som oprindelig blev monteret på lastbiler til at kunne beskytte de danske bælter og stræder mod Sovjetunionens skibe. I dag holder samme missilsystemer russiske skibe på sikker afstand af Odessa med overvældende succes.

Læren heraf er, at simpel, prisbillig innovation og udvikling af eksisterende våbensystemer på forsvarsområdet med brug af droneteknologi og andet er, hvad pensionsselskaberne sammen med forsvarsindustrien og forsvaret bør satse på at investere i og udvikle, da dette både kan beskytte Danmark, såvel som det kan udvikle sig til et eksporteventyr. Desuden kræver det ikke nær den samme svære industriproduktion, som der ikke er meget af tilbage i Danmark.

Vi har allerede gode virksomheder

Som allerede beskrevet i InsideBusiness har Danmark en styrkeposition, når det gælder udviklingen af såvel luftdroner, for eksempel to fuldskalaleverandører Nordic Wing og SkyWatch, såvel som undersøiske droner. Dog er det her helt centralt, at der kommer bedre styr på samspillet mellem offentlige midler fra forsvarets investeringer til eksempelvis forskning på universiteterne såvel som et bedre samspil mellem forsvaret, ministerierne, forsvarsindustrien såvel som pensionsbranchen, hvis den skal trækkes med ind som investor.

I forhold til den eksisterede danske forsvarsindustri er der også behov for at tænke nyt, da disse virksomheder ofte er låst i gamle ejer- og fondsstrukturer, og de har ikke nødvendigvis et ønske eller et behov for at få tilført midler udefra.

Senest kom der i denne uge en pressemeddelelse frem om, at regeringen arbejder på en ny strategi for forsvarsindustrien. Samtidig har aftaleparterne i forsvarsforliget tilkendegivet, at de har til hensigt at oprette en ny statslig forsvarsfond, som skal etableres i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.

For at få indsigt i industriens muligheder og udfordringer samt for at modtage værdifuldt input til strategiarbejdet, og hvordan en fremtidig forsvarsfond kan struktureres, har erhvervsminister Morten Bødskov (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) inviteret industrien og investorer til et dialogmøde.

Så der er grøde i tingene. Nu mangler vi blot, at parterne retter fokus mod de områder, som der rent faktisk er behov for, og hvor danske virksomheder og teknologi rent faktisk kan gøre en forskel.

 

Læs mere

Lavere omkostninger på vej: Se de dyreste og billigste pensionsselskaber

Pædagogernes Pension rykker tættere på valg af it-leverandør

Mangeårig pensionsalliance slår revner

Pensionsselskab vil sikre fremtiden med ny satsning

Sådan klarer pensionsselskaberne sig på afkast. Bæredygtighed halter stadig

Gigantisk afkastpotentiale i forsvarsindustrien. Men vejen er vanskelig for investorer og pensionskasser

Se vindere og tabere på kundesiden blandt ærkerivalerne Velliv, PFA og Danica

Kontroversiel dom på pensionsområdet åbner potentielt for ny konkurrence fra pensionskasser

Tre år er tabt på afkastsiden for visse pensionsselskaber

Pensionsbranchen står dybt splittet om storpolitisk stillingtagen og investering i atomvåben