velliv

Pension

Sådan klarer pensionsselskaberne sig på afkast. Bæredygtighed halter stadig

Pensionssektoren er ved at komme sig oven på en hård periode med krig og kurstab. Fremgangen er primært båret frem af de teknologitunge amerikanske aktier, viser nye afkasttal. På bæredygtighedsfronten kniber det dog for både selskaber og produkter. Det afskrækker dog ikke flere selskaber, der fokuserer på at fastholde strategierne.

Efter et hårdt 2022 er pensionsselskaberne på det generelle plan ved at komme på ret køl på investeringsmarkedet. Dog halter nogle virksomheder stadig bagefter.

Det viser en oversigt for pensionssektorens markedsrente målt på mellem risiko og mellemlang horisont til pension udarbejdet af investeringseksperten Nikolaj Holdt Mikkelsen. Tallene er opgjort per 29. februar i år.

Tallene viser, at de store aktører som Sampension, PensionDanmark, AP Pension og PFA stadig klarer sig ret godt på den længere bane.

Ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen viser tallene dog en særlig tendens, der stadig gør sig gældende på investeringsmarkedet:

”Tendensen i år er meget lig udviklingen sidste år. Det vil sige, at de største amerikanske aktier trækker fra resten af markedet, mens obligationerne igen – bortset fra kreditobligationer – tynger afkastet i porteføljen,” siger han.

Han påpeger, at især frygten for en amerikansk recession i starten af 2023 har spillet en stor rolle, hvilket mange selskaber også regnede med ville ske. Hvis man i det lys havde solgt aktier og i stedet købt obligationer, i forventning om at recessionen ville komme, og det så gik stik modsat, har det klart slået igennem i form af et lavere afkast, uddyber han.

Dog er tabene fra 2022 i det store billede på mange måder genvundet, og der er fremgang over hele linjen på markedet.

For ham viser tallene derfor også, at det som pensionsselskab betaler sig at holde sig til sine strategier og fokusere på sine kundesegmenter.

”Som tingene har udviklet sig siden 2022, bliver man igen bekræftet i, at man som pensionsselskab skal være tro mod sin strategi, fordi det har været dyrt at tage risiko af. Så tallene afspejler i bund og grund, at det handler om at skabe mest mulig værdi for kunderne på lang sigt,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Bæredygtighed halter stadig bagefter

For mange af de selskaber, der har haft særlige bæredygtige investeringsprodukter i deres porteføljer, har det været op ad bakke. Efter tallene at dømme ser det ud til, at bæredygtighedsområdet halter bagefter en rum tid endnu.

Eksempelvis ligger PFA’s Klima+ på 4 procent for de første måneder af 2024. For den treårige markedsrente er afkastet på 4,1 procent, mens PFA har oplevet et tab på 1,6 procent på Klima+ mellem 2022 og 2024.

Det samme gør sig gældende for P+ Pensions investeringsprodukt for bæredygtighed kaldet P+ Bæredygtig, hvor afkastet indtil videre ligger på 3,6 procent i år. Dog klarede P+ Bæredygtig sig bedre i de foregående år – 5,4 procent lød afkastet således i 2022-2024.

Udfordringerne på bæredygtighedsinvesteringerne afspejles også, når man kigger på det generelle billede: Hvor gennemsnittet for hele markedet ligger på 3,6 procent, er gennemsnittet for den bæredygtige kategori på 3,3 procent

Ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen er forklaringen todelt. Dels handler det om dårlig timing. Mange selskaber fik nemlig først søsat nogle bæredygtige produkter i en periode, hvor der var stor efterspørgsel på dem, men kom så efterfølgende ind i en periode, hvor afkastene lod meget tilbage at ønske.

Og dels handler det om nogle grundlæggende udviklinger på området.

”Det har været nogle vanskelige vilkår for bæredygtige investeringer, dels fordi det hele faldt til jorden i 2022. Bortset herfra er fra fossile brændstoffer, og det er typisk nogle investeringer, man har mindre af i en portefølje. Sidste år var forklaringen en lidt anden, for havde man ekskluderet selskaber som eksempelvis Tesla og Amazon, fordi deres værdier inden for arbejdsvilkår ikke stemte overens med ens egne værdier, så var man gået glip af nogle af sidste års højdespringere,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Han understreger, at det stadigvæk kan give mening for selskaberne at investere i bæredygtighed, ikke blot fordi det ligger i tidens ånd, men især fordi kunderne i stigende grad efterspørger det.

Som med andre investeringer skal det dog ske med en sikker hånd på rattet.

”Som selskab skal man naturligvis hele tiden kigge på, hvilken strategi der giver størst værdi for kunderne på lang sigt og så være tro mod den strategi. Og der vil selvfølgelig være perioder, hvor strategien kan være i mere eller mindre modvind. Men det betyder ikke i sig selv, at man bør lægge den helt om,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Nordea fører feltet

Hos Nordea Pension finder man feltets klare fører. Produktet Nordea Pension Mix ligger den årlige markedsrente således på hele 8 procent for 5 år, mens det ligger på 7,5 procent for 3 år. For perioden 2022-2024 har produktet givet et afkast på 7,6 procent, mens det i starten af 2024 ligger på 5 procent

Samtidig leverer Nordea gode resultater på det ’klassiske’ produkt, der blot kaldes Nordea Pension. Her lyder afkastet på 5,7 procent, 6,4 procent og 6 procent for markedsrenten for henholdsvis 3, 5 og ti år. For de første måneder af i år er det også det produkt, der indtil videre klarer sig bedst: Afkastet er således 5,2 procent

I en mail skriver Vivian Byrholt, administrerende direktør for Nordea Pension, at resultatet skyldes gode afsmittende effekter på begge produkttyper. For Grøn Omstilling investeres der i selskaber, der er aktive i den grønne omstilling – altså selskaber, der målrettet arbejder på at reducere udledningen af CO2. Det medfører, at den generelle positive udvikling inden for grøn omstilling på aktiemarkedet smitter positivt af på de grønne investeringer.

For Mix’ vedkommende skyldes fremgangen primært vækstpuljedelen, hvor især investeringer i ejendomme har performet godt ifølge Vivian Byrholt.

Adspurgt, hvordan Nordea Pension kommer til at lægge strategien for resten af 2024, svarer Vivian Byrholt, at Nordeas valg af aktiver samt aktivallokering løbende vil vurderes på, hvad der tjener kunderne bedst. Derfor kan det ikke udelukkes, at koncernen vil investere i andre aktivklasser på et tidspunkt – dog vil hun ikke løfte sløret for det endnu.

”Helt generelt er vores strategiske aktivallokering i al væsentlighed uændret, men henset til udviklingen i såvel kundeportefølje og udviklingen i markedet monitoreres denne nøje, og vi tilpasser således aktivallokeringen løbende med henblik på at fastholde en betydende position i forhold til konkurrenterne,” skriver hun.

Danica: Billedet er nuanceret

Billedet for Danske Bank-ejede Danica Pension er noget anderledes.

Selskabets hovedprodukt, Danica Balance Mix, oplever en pæn udvikling i starten af i år og har således et afkast på 3,9. Kigger man på markedsrenterne for 3, 5 og 10 år, ligger afkastet for samme produkt på henholdsvis 4,2 procent, 6,2 procent og 5,9 procent.

For perioden 2022-2024 har selskabets nye bæredygtighedsprodukt kaldet Danica Ansvarligt Valg Mix dog klaret sig mindre godt. Ifølge oversigten har produktet resulteret i et afkast på minus 5,2 procent – det største minustal i oversigten.

Billedet er dog mere nuanceret end som så, påpeger Poul Kobberup, der er investeringsdirektør i Danica. Ifølge ham skal man huske på, at pensionsinvesteringer altid vil ske i et langsigtet perspektiv, og at det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt at kigge på en tidsperiode på to år og to måneder som basis for at bedømme, om et givent produkt er succesrigt eller ej.

Derudover henviser han til, at Danica klarer sig ret godt på længere sigt – typisk 30 år til pension – hvilket medfører gode afkast.

På den baggrund er Poul Kobberup ret tilfreds med den placering, som Danica ligger på i markedet, da selskabet på flere måder er kommet godt igen efter et hårdt 2022.

Derfor kommer Danica fortsat til at skrue op for investeringerne på teknologiområdet samt både at anbefale Balance Mix-produktet til sine kunder og opbygge Ansvarligt Valg Mix som et godt tilbud til de kunder, der måtte ønske det.

”Vi kan se, at vi har en ganske pæn vækst i vores portefølje, som nok skyldes, at kunderne har tillid til vores arbejde og vores strategi. Så vi tror selvfølgelig på den strategi, vi har lagt os på,” siger Poul Kobberup.

Fokus på fakta for pædagoger

En af de arbejdsmarkedspensionsselskaber, der ifølge oversigten klarer sig særdeles godt, er Pædagogernes Pension (PBU).

I starten af 2024 ligger selskabets afkast på 4,7 procent. Kigger man på den årlige markedsrente for 5 år, ligger den på 6,5 procent. For 2022-2024 lå afkastet på 2,9 procent. Det er dog stadig større end Industriens Pension, hvis afkast for samme periode lå på 1,7 procent.

Sune Schackenfeldt, der er administrerende direktør i PBU, tilskriver resultaterne en ”strukturel og analytisk” tilgang, der i grove træk fokuserer på ”de hårde tal”. Med det menes der, at PBU i sine analyser fokuserer på hovedtal på markedet – herunder især udviklingen i de teknologitunge amerikanske aktier, jobtallene og virksomhedernes regnskaber – og lægger snittet derefter.

Samtidig har det hjulpet PBU at have en meget koncentreret portefølje med få aktier sammenlignet med andre aktører og ifølge Sune Schackenfeldt at have en god risikospredning.

PBU gør også en dyd af at øge aktiehandlen på de techvirksomheder, der giver gevinst, ramme benchmarked år efter år og ”tage det bedste fra både aktiv og passiv forvaltning og levere konsistente, høje afkast til knusende billige priser”.

Sune Schackenfeldt er derfor meget opmærksom på at fastholde kursen og tro på ”objektiviteten i analyserne” – også selvom der måtte komme stormvejr i deres retning.

”Vi kan se, at vi via vores strategi kan levere et højt afkast i toppen af markedet, der er meget billigt og i høj kvalitet til vores medlemmer. Samtidig har vi haft de laveste totalomkostninger og den højeste kundetilfredshed. Så vi kommer helt sikkert til at fastholde den nuværende strategi,” siger han.

Velliv: Vi skal frem i feltet igen

Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, har Velliv haft det svært på især det bæredygtige område. Det understøttes endnu en gang af tallene.

Både Velliv Aftryk og Velliv Aktiv oplevede dyk i perioden 2022-2024 – for førstnævnte ligger resultatet på minus 1,9 procent og for sidstnævnte på minus 2,5 procent. For starten af i år ligger afkastet på henholdsvis på 3,4 procent og 2,9 procent

Velliv Index er det produkt, der klarer sig bedst – op til 7,2 procent for en markedsrente på 10 år – men selv det kunne kun snige sig op på 0 procent mellem 2022 og 2024.

Investeringsdirektør Anders Stensbøl Christiansen ryster dog ikke på hånden over tallene. Selv om afkastet for Aktiv-delen ikke er tilfredsstillende, forholder han sig positivt til, at selskabet på to måneder allerede har fået et afkast på godt og vel 3 procent for samtlige produkter.

Med Aftryk-produktet forsøger Velliv at lave et afkastprodukt, der er på niveau med de andre produkter, men fordi porteføljen er lidt smallere, vil der komme et større udsving i produktet, påpeger Anders Stensbøl Chistiansen. Han hæfter sig dog ved, at Aftryk slog samtlige af konkurrenternes ESG-produkter i 2023.

Som mange andre pensionskasser holder Velliv øje med de store geopolitiske udviklinger, der også vil præge selskabets investeringer samt sikre, at der er en bred risikospredning på porteføljen. Desuden kommer de til at videreudvikle bæredygtighedsprodukterne med ét fokus i sigte:

At blive nummer 1 igen.

”Vi har udviklet et rigtigt godt og konkurrencedygtigt produkt i form af Index sammenlignet med de andre etablerede, brede livscyklusprodukter med markedsrente. Ingen tvivl om det. Vi kæmper dog benhårdt for at få vores Aktiv-produkt helt frem i feltet igen, som vi har været vant til. Derfor har vi gjort meget – og kommer fortsat til at gøre meget – for at sørge for, at vi kommer derhen igen,” siger Anders Stensbøl Christiansen.

Læs mere

Se vindere og tabere på kundesiden blandt ærkerivalerne Velliv, PFA og Danica

Omstridt flyttedebat i pensionsbranchen lever trods gentagne reprimander

Ny stor regning til pensionsselskaber: Højtlønnede mænd rammes af alvorlig stress

Gigantisk afkastpotentiale i forsvarsindustrien. Men vejen er vanskelig for investorer og pensionskasser

Tre år er tabt på afkastsiden for visse pensionsselskaber