Det skal være slut med årlige kæmpeunderskud på op til 1 milliard kroner, når det gælder pensionsselskabernes udskældte forretning inden for syge- og ulykkesforsikring (SUL) – eller arbejdsskadedækning, som det kaldes i nogle selskaber. Sådan lyder meldingen fra en række af landets største aktører som Danica, PFA og AP Pension, mens andre spillere som Skandia Link allerede har rettet ind.
Det er nemlig særdeles kildent for pensionsselskaberne, når samtalen falder på syge- og ulykkesforsikring, som i årevis har været brugt til at kapre pensionskunder, når store firmaaftaler skulle forhandles hjem. Man har populært sagt udnyttet lave priser på forsikringsordningerne for at lokke kunder til, der så har skullet kompensere selskabet for den underskudsgivende forretning ved at betale mere i for eksempel investeringsomkostninger. Det har bestemt ikke gavnet gennemskueligheden, lyder det fra eksperterne.
Den erfarne pensionsekspert Søren Andersen fra FPension har for InsideBusiness opgjort pensionsselskabernes SUL-resultater baseret på årsregnskaberne over de sidste år. Alene i 2017 havde syv rent kommercielle pensionsselskaber et samlet underskud på lige knap 1 milliard kroner, faldende fra 1,6 milliarder kroner for året før.
Pensionsselskabernes ømme tå
En række af landets pensionsselskaber kører med store trecifrede millionunderskud på forretningsområdet sygeulykkesforsikringer (SUL) eller tab af erhvervsevne, som det også kaldes. Men nu bebuder en række af de toneangivende selskaber forbedringer og forandringer. Læs, hvad selskaberne har tænkt sig for at forbedre sig.
Værst i forhold til selskabets størrelse så det ud i AP Pension, der havde et samlet underskud sidste år på 407 millioner kroner, mens det noget større PFA lå på -432 millioner kroner, og Danica lå på -155 millioner kroner, mens SEB havde et underskud på 57 millioner kroner.
For Danicas topchef, Per Klitgaard, er der ingen tvivl om, at det skal rettes op.
”Nej, det er ikke holdbart, at et forretningsområde isoleret set i en længere periode giver store underskud. Dette er også grunden til, at Danica med virkning fra 1. januar 2018 blandt andet har valgt at øge prisen på SUL-produktet for derigennem at skabe bedre sammenhæng mellem indtægter og udgifter.”
Tillige har Danica arbejdet på at forbedre situationen ved at sikre mere forebyggelse og individuelle coachforløb til skadesramte. Dog er det Klitgaards forventning, at der på grund af den hårde konkurrence på firmamarkedet i de kommende år fortsat vil være underskud på Danicas SUL-forretning. Og det er ikke til gavn for gennemsigtigheden for kunderne.
”Det er naturligvis ikke med til at øge gennemsigtigheden inden for et område, der i forvejen er komplekst, men omvendt er de fleste kunder først og fremmest interesserede i den samlede pris – og ikke hvordan de enkelte produkter er prissat,” lyder det fra Klitgaard, som forventer, at de andre spillere i lighed med Danica vil arbejde på at forbedre resultaterne på SUL-forretningen gennem forebyggelse, prisforhøjelser, produktændringer med videre.
Danica har netop fået Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilladelse til at købe SEB. Derfor har SEB ikke yderligere kommentarer.
Et stort problem for AP Pension
Helt galt ser det imidlertid ud hos den noget mindre konkurrent AP Pension, som alene i 2017 havde et SUL-underskud på 407 millioner kroner – dog faldende fra et underskud på næsten 900 millioner kroner året før. Også her lover direktør Bo Normann Rasmussen forbedringer:
”Vi er i færd med at øge priserne for forsikringsdækning og dermed mindske underskuddene hørende til SUL-forsikringerne. Vi er godt i gang, og mange kunder har allerede accepteret prisstigninger, som er indført i kombination med produktforbedringer, pristalsregulering og ressourceforløbsydelse.”
Ifølge Bo Normann Rasmussen har der i mange år været et ensidigt fokus på prisen for forsikringspakken og administration, mens den største værdiskaber for kunden ligger i afkastet og diverse bonusprogrammer, der sender penge tilbage til kunderne, hvis selskabet er kundeejet. De pensionsansvarlige i virksomhederne vil tænke bredere og eksempelvis inddrage vilkår som billigere kapitalforvaltning for de medarbejdere, der forlader virksomheden eller går på pension fremover, lyder det.
”Der vil stadig blive forhandlet på pris, men kunderne inddrager andre aspekter, som samlet er mere værdiskabende,” forklarer AP-direktøren, som tror på, at pensionsselskabet kan fastholde sin vækst, selv om prisen på forsikringspakken hæves.
PFA trumfer de andre
Målt på rene tal finder vi det største SUL-underskud i det største pensionsselskab PFA, der sidste år tabte 432 millioner kroner på forretningsområdet. Også her er koncernfinansdirektør Anders Damgaard opmærksom på problemerne, og også her har man iværksat en række initiativer for at nedbringe underskuddet og skabe balance i området.
”Vi har hele tiden sagt, at det er et langt og sejt træk, men vi arbejder målrettet på at nedbringe underskuddet, som vi forventer fortsætter med at falde de kommende år.”
Anders Damgaard henviser til, at PFA justerede sine priser i 2016. Samtidig har selskabet iværksat en række tiltag på behandlings- og forebyggelsesområdet for at få især det længerevarende sygefravær bragt ned, som der har været en stigning i.
”Det er afgørende, at vi får vendt den tendens, og derfor lancerede vi sidste år PFA EarlyCare, der har til formål at hjælpe kunderne så tidligt som muligt, hvis de rammes af sygdom. Det giver hurtigere diagnosticering, så vi kan få igangsat den rigtige behandling, hvilket vi kan se har en god effekt, og som er blevet rigtig godt modtaget af vores kunder.”
Også på konkurrencesiden, hvor PFA har været god til at vinde kunder i en årrække, selv om man på det seneste er blevet udfordret, er det meldingen fra Anders Damgaard, at man kan konkurrere trods højere priser på forsikringsordningerne.
”Når kunderne vælger pensionsleverandør, er der rigtig mange parametre i spil såsom afkast, omkostninger, værditilbud, ejerskabsform og så videre, så den parallel mener jeg ikke, du kan lave. Kunderne vælger, hvad der er bedst for deres medarbejdere samlet set, når alle parametre indregnes, og der står PFA stærkt.”
Myndighederne skal gribe ind
Det er dog langtfra alle, der er lige optimistiske, hvad angår udviklingen på det udskældte forretningsområde. Melding fra den erfarne aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra Fpension lyder således, at myndighederne bliver nødt til at gribe ind, hvis brancheproblemet skal løses en gang for alle.
”Det her er et kæmpestort issue for pensionsbranchen. Og der er en meget stor risiko for omfordeling af pensionsmidlerne internt i virksomhederne, der tegner pensionsordningerne, og det kan ingen være tjent med. Kun rådgivere og mæglere kan være tilfredse, men også for mæglerbranchen er det uholdbart at holde liv i et sådant system.”
Søren Andersen mener fortsat, at det går for langsomt med at rydde op i brancheproblemstillingen trods pensionsdirektørernes løfter om bedring.
”Tilsynet skal have hjemmel til at sætte en stopper for det her, og vi skal have politikere på banen, der siger, at det her ikke er sundt for forbrugerne. For hvordan kan det være rimeligt, at en person skal betale rigtig meget i omkostninger for et pensionsdepot på 1 million kroner, mens en person uden opsparing slipper med en ekstremt billig forsikring mod tab af erhvervsevne.”
Det er dog ikke sikkert, at Finanstilsynet kan eller vil gribe ind. Tidligere har meldingen fra myndighederne ellers været, at hvert forsikringsområde stort set skulle kunne hvile i sig selv. Men i praksis bliver det næppe muligt med en mere striks regulering.
”De løbende underskud og det ændrede risikobillede er medvirkende til, at Finanstilsynet også i de kommende år vil have fokus på syge- og ulykkesforretningen,” hedder det i en skriftlig kommentar fra myndigheden, der sidste år gennemførte en temaundersøgelse af fire selskaber på området. Det førte dog ikke til påbud eller til andre formelle reaktioner fra myndigheden, så længe det er egenkapitalen, der dækker eventuelle rabatter i form af de billigere dele af de underskudsgivende ordninger.
Skandia viser vejen
Men det kan lade sig gør at vende udviklingen. Det er lykkedes for Skandia, der på SUL har haft et overskud på 35 millioner kroner sidste år – dog takket være nogle ændringer i hensættelserne, hvilket samlet førte til et overskud, ellers havde resultatet ligget lige omkring nul. Skandia var et af de første selskaber i branchen, der tilbage i 2013-14 satte sig for at skabe en situation, hvor der var balance i risikoregnskabet. Det lykkedes ved at hæve priserne, og man begyndte at arbejde fokuseret med forebyggelse hos kunderne.
”Vi har selv valgt en strategi, hvor vi forsøger at have balance i risikoforretningen, så der er en sammenhæng mellem det, kunderne betaler for deres forsikringer, og det, vi udbetaler. Det, sammen med vores fokus på forebyggelse, mener vi, er en fornuftig tilgang, og vi har god succes med at forklare vores kunder det,” forklarer Skandias direktør for salg og marked, Peter Bangsgaard.
Men mens de andre selskaber bruger de billige SUL-forsikringer til at vinde kunder, så mener Peter Bangsgaard, at Skandia fortsat er konkurrencedygtig i markedet.
”Svaret er, at Skandia ikke har oplevet vigende kundevækst – tværtimod var Skandia det andetmest vækstende selskab i 2017 målt på indbetalinger, og vi har faktisk næsten fordoblet vores nysalg siden 2013. Vores virksomhedskunder er meget bevidste om, at længerevarende sygefravær koster penge på deres bundlinje, og de deler vores opfattelse, at effektive forebyggende indsatser er den rigtige vej til fair forsikringspriser. Samtidig står vi stærkt blandt de små og mellemstore virksomheder, fordi vi kan tilbyde dem lokal tilstedeværelse gennem vores agenter, som yder en personlig og nærværende rådgivning.”
Også Topdanmark Liv havde overskud på SUL-dækningen. Det samme havde Nordea Liv & Pension, men her bruger man en anden regnskabsmetode, som gør, at selskabet ikke er direkte sammenligneligt.
Læs også
Skjult opgør. Pensionsselskaber risikerer storsalg af dansk realkredit
Her er pensionsbranchens vækstkometer – og dem, der er gået i stå
Sådan handler pensionskasserne på aktietumult
Her er pensionskasserne med det bedste og dårligste afkast
Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid
Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?
Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber
Speget mæglerkoncept rulles ud i pensionsbranchen
Finanstilsynet går ind i speget Willis-sag. Andre mæglerhuse kan blive ramt
Brancheopgør: Mæglerhus revses for kontroversielt forretningskoncept
