troelslundforsvar

Inside story

Pensionsbranchen advarer om politiske risici i krigsskibe: Politikerne skal lade sig binde til masten

Det er langtfra ukompliceret, hvis pensionsbranchen skal medinvestere i eksempelvis de store flådeskibsprojekter, som regeringen har lagt frem. Det kræver langsigtede kontrakter, og at politikerne accepterer, at det koster en merpris, hvis pensionsbranchen skal påtage sig en del af risikoen, lyder det advarende fra Forsikring & Pension.

Hele regeringstoppen har været ude at bede pensionsbranchen om hjælp til at lande de store kommende milliardinvesteringer i forsvaret: Statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og nu også forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Den seneste anledning var på et pressemøde foran den for længst udtjente, men stadig imponerende fregat Peder Skram ved den gamle flådebase på Nyholm i København med tilstedeværelse af de to sidstnævnte ministre. Her blev et kolossalt projekt med egenproducerede danske flådeskibe med tilnavnet Det Nationale Partnerskab for det Maritime Område præsenteret.

Det handler om at genopbygge den danske værftsindustri med alt, hvad dertil hører af udfordringer i form af planlægning, tilvejebringelse af værftskapacitet, medarbejdere og så videre. Der skal sikres gode danske flådeskibe, arbejdspladser og forsyningssikkerhed til flåden. Ambitionerne er tårnhøje.

Her havde InsideBusiness lejlighed til at spørge Troels Lund Poulsen om hans syn på pensionsmidler i det nye skibsprojekt:

”Jeg mener bestemt, at pensionsbranchen har en vigtig rolle i forhold til fremtiden ikke kun i forhold til det med at investere i skibsbyggeri, men også på mange andre dele af forsvaret. Vi har en kæmpe udfordring med at udbygge kapaciteten på vores kaserner. Her er offentlig-privat partnerskab-projekter (OPP) afgørende for, at det bliver en succes.”

I kulissen foregår der samtidig møder mellem både industrien, pensionsbranchen og aktører i forsvaret.

”Vi tog hul på diskussionen, da vi for kort tid siden overtog produktionsfaciliteten i Elling ved Frederikshavn. Forhåbentlig er der inden sommerferien taget stilling til et konsortium, der kan starte ammunitionsproduktionen igen i Danmark, der er drøftelser om, hvorvidt pensionsmidler skal med her,” siger Troels Lund Poulsen.

Politikerne skal fjerne den politiske risiko

Men det er bestemt ikke ukompliceret for pensionsbranchen at gå ind i noget så svært og langsigtet som eksempelvis skibsbyggeri. Sådan lyder det i hvert fald fra Kent Damsgaard, som er direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension.

”Pensionsbranchen er allerede i gang med et projekt om patruljeskibe. Nu er det her et større projekt, hvis vi skal ind at bygge krigsskibe. Men det, der er fælles for det, er, at uanset om det er kaserner eller skibe, så er det en langsigtet investering. Det er mange penge up front, og det er over 20-30 år, som det skal finansieres over. Det rimer godt på pensionsinvestering, det er noget, der ligner en obligation med lidt større risiko, hvor man gerne vil have en lidt større betaling for den risiko, man så påtager sig,” siger Kent Damsgaard.

Historisk set har debatten om OPP over de seneste årtier rykket sig frem og tilbage. Det har i høj grad handlet om, hvilken finansieringsform der er billigst for staten. Er det blot udstedelse af statsobligationer, som pensionsbranchen køber risikofrit, er det umiddelbart langt det billigste for staten. Og det har i mange tilfælde været det fremherskende at vælge den vej for embedsmændene.

”Du går så ind og tager en bygge- og projektstyringsrisiko, og det er den, som pensionsbranchen skal have noget mere for at tage. Du sørger for at bygge til tiden og til budget, og hvis det ikke går, så må man skaffe flere håndværkere og medarbejdere til at få det bygget færdigt, ellers kommer der nogle bøder.”

Det store spørgsmål er så, hvor meget ekstra i rente pensionsselskaberne kan forvente at få ved at investere i henholdsvis kaserner, skibe og produktionsfaciliteter som ammunitionsfabrikker og værfter.

”Det afhænger helt af projektet. Det vigtige er, at pensionsbranchen er rigtig gode til opførselsrisiko og vedligeholdelsesrisici. Det man er dårlig til og det man ikke ønsker i pensionsbranchen er, at der bliver løftet en politisk risiko ind i investeringerne. Skal det her lykkes, skal politikerne starte med at fjerne den politiske risiko.”

Det store spørgsmål er så, om politikerne er villige til at binde sig til de lange aftaler, der giver pensionsselskaberne tilstrækkeligt med ro i maven:

”Det kræver, at det er en lang aftale. Det er et langt investeringsprogram, man skal styre efter som investor. Risikoen er, at man står med en aftale, og så vil politikerne noget helt andet efter to år. Politikerne skal altså binde sig til masten – i bogstavelig forstand de næste mange år frem.”

En oplagt politisk risiko er eksempelvis, om det med at bygge store flådeskibe overhovedet er det, man bør gøre i fremtiden, i lyset af at selv store og ret moderne russiske krigsskibe igen og igen er blevet lette ofre for Ukraines droner og missilangreb i Sortehavet. Er man så i virkeligheden bedre rustet med at bygge droner?

Det spurgte InsideBusiness Troels Lund Poulsen om:

”Det er helt afgørende, at vi udbygger vores flådekapacitet ikke mindst i forhold til rigsfællesskabet, hvor vi har nogle særlige udfordringer i forhold til at blive bedre til at håndhæve vores suverænitet i alle dele af rigsfællesskabet, ikke mindst i forhold til Færøerne og Grønland. Men det her skal ses i sammenhæng med, hvilke teknologiske muligheder vi får i fremtiden. Så hele spørgsmålet om droner bliver også en del af diskussionen, når vi skal udmønte flere af de her investeringer, som vores forligskreds ikke har taget stilling til endnu.”

Lige præcis den bekymring, i forhold til om den teknologiske udvikling på slagmarken ændrer sig, så skibsbygning bliver mere eller mindre overflødig, er også en af Kent Damsgaards bekymringer på pensionsbranchens vegne.

”Det kan jo ende med, at man så ikke at køber de her skibe alligevel, fordi man rent forsvarsfagligt og teknologisk vil noget andet om 5-10 år. Så har du private investorer, der har bundet en masse penge, og du har bygget et kæmpe værft. Du har brugt en masse ressourcer på det og har sågar fået en masse unge mennesker til at uddanne sig i den her retning – og så efter 4 år vil man vil hellere have nogle droner i stedet for. Og så står vi med et kæmpe tab,” siger Kent Damsgaard på pensionsbranchens vegne.

Merrente skal være tårnhøj

At det er relativ høj risiko for pensionspenge i et så stort projekt, bekræftes af seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, investor, bankekspert og oberstløjtnant af reserven, Lars Krull. Der er så mange risici, at merrenten i forhold til statsrenten er høj, hvis projektet skal skrues sammen omkring opbygning af nybygningsværfter, der sidenhen skal blive til skibe.

”Det vil jeg slet ikke regne på nu, hvis det handler om at bygge et værft, så skal merrenten være temmelig  høj. Jeg tror man fra politisk side skal lægge sig fast på, at målet er at få et stærkere og moderne søværn og bedre og flere kapaciteter.
Det her handler ikke om erhvervsstøtte.”

Lars Krull sidder selv med omkring havneprojekter, og han peger på, at det er vigtigt, at man ikke fra politisk hold gaber for meget på én gang,

”Man bør fra politisk hold tage små skridt ad gangen og gennemføre nogle mindre udbud, så er det mere til at regne på. Man kan opsætte de kapaciteter et skib skal have i et udbud og få nogle tilbud ind på det. Der skal tages små skridt, man kan overskue, ikke debattere frem og tilbage om, hvem der skal bygge skibene.”

Ikke desto mindre er også erhvervsminister Morten Bødskov fast besluttet på at få industrien sat sammen med finanssektoren med henblik på at styrke dansk forsvarsindustri:

”Det er der bestemt et stort potentiale for. I sidste uge havde forsvarsministeren og jeg møde med industrien, herunder også med den finansielle sektor og pensionskasser og banker, om lige nøjagtig potentialet om et tættere samarbejde om investeringer i dansk forsvarsindustri. Lytter man til, hvad de siger og det arrangement, de allerede har i OMT (med Terma og PensionDanmark om Danske Patruljeskibe, red.), så er der i den her rapport et stort potentitale for pensionskasseinvesteringer. Så jeg mener bestemt, at det er realistisk,” siger Morten Bødskov til InsideBusiness. Og det handler i høj grad om, at få privat kapital med i udviklingen af dansk forsvarsindustri:

”Vi skal sørge for, at der er et investeringsmiljø med ikke blot privat kapital, men også med pensionskassekapital til rådighed. Der er ingen tvivl om, at når vi ser på det trusselsbillede, der tegner sig, og det løft, som det danske forsvar og landene omkring os skal igennem, ikke mindst med kravet fra Nato om i højere grad at koordinere indsatserne fra danske nærområder, så er der et kæmpe marked for investeringer og udvikling af Danmarks styrkeposition,” siger Morten Bødskov, som ser positivt potentiale på Fyn omkring det gamle Lindø-værft, robotteknologi og droner.

”Det passer godt med det cluster, vi har på Fyn med robotteknologi og droner, ligesom vi har store danske virksomheder, som er langt fremme med ny teknologi. Så med den her slagretning og model vil vi trække dansk industri med frem,” siger Morten Bødskov.

 

Læs mere

Pensionsbranchen sover: Der skal langt mere krisestemning og innovation i forsvarsinvesteringerne

Lavere omkostninger på vej: Se de dyreste og billigste pensionsselskaber

Pædagogernes Pension rykker tættere på valg af it-leverandør

Mangeårig pensionsalliance slår revner

Pensionsselskab vil sikre fremtiden med ny satsning

Sådan klarer pensionsselskaberne sig på afkast. Bæredygtighed halter stadig

Gigantisk afkastpotentiale i forsvarsindustrien. Men vejen er vanskelig for investorer og pensionskasser

Se vindere og tabere på kundesiden blandt ærkerivalerne Velliv, PFA og Danica

Kontroversiel dom på pensionsområdet åbner potentielt for ny konkurrence fra pensionskasser

Tre år er tabt på afkastsiden for visse pensionsselskaber

Pensionsbranchen står dybt splittet om storpolitisk stillingtagen og investering i atomvåben