;
ulrik-noedgaard-5091

Pension

Pensionsbranchen og bankerne tørner sammen i milliardopgør om pensioner

Landets banker bruger ny rapport til at presse på for at få lov til at sælge opsparingsprodukter med et forsikringselement, efter at de har tabt stort set hele pensionsmarkedet til de kommercielle selskaber og arbejdsmarkedspensionsselskaberne. Forsikring & Pension afviser kritikken.

Landets banker har tabt et gigantisk milliardmarked til pensionsbranchen, fordi de ikke må sælge livrenter, der defineres som pensionsopsparinger med et forsikringselement. Ifølge en opgørelse fra Forsikring & Pension modtog bankerne i 2007 28 pct. af alle pensionsindbetalinger. I dag er tallet faldet til godt 5 pct.

Udviklingen er så dramatisk, fordi rammevilkårene for de pensionsprodukter, som bankerne kan tilbyde (rate-, kapital- og alderspension), er blevet forringet med et fradragsloft for indbetalinger på 59.200 kr., som faldt fra 100.000 kr. i 2010, mens livrenterne er det centrale pensionselement for de fleste.

”Det er klart, at udviklingen med låg over indbetalingerne på ratepension og afskaffelse af kapitalpension, som i høj grad er bankprodukter, betyder, at vores markedsandel er styrtdykket. Derfor er vi selvfølgelig optaget af, hvad man kan gøre ved det,” siger administrerende direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard.

Hans agenda har netop fået ny medvind fra en længe ventet rapport om konkurrencesituationen i banksektoren fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Heraf fremgår det, at ”bankerne har begrænset mulighed for at lægge et konkurrencemæssigt pres på pensionsselskabernes firmapensioner, fordi banker ikke må sælge pensionsopsparinger med et forsikringselement såsom livrenter.”

Bankerne: Konkurrencen er svækket

Det er ikke første gang, at konkurrencemyndighederne har været fremme med et sådant budskab. Det skete også i 2019, men det har politikerne altså ikke reageret på.

”Regeringens opfølgning på den anbefaling har været fraværende. Derfor arbejder vi naturligvis på at få det ændret, fordi konkurrencen er svækket. Det vil være godt for konkurrencen, hvis bankerne igen bliver en aktør på pensionsmarkedet,” siger Ulrik Nødgaard.

Ulrik Nødgaard peger på flere konkrete tiltag, som eventuelt kan løses problemstillingen, f.eks. hvis man øger lofterne for indbetaling til ratepension og alderspension til 100.000 kr., ligesom man kan give bankerne mulighed for at lave et livrentelignende produkt, som ikke baserer sig på forsikringsselskabernes produkt.

Finans Danmark har sågar forsøgt sig med at udvikle en såkaldt grøn alderspension, som gør det muligt for danskerne at indbetale mere til deres bank med lavere beskatning.

Men det er ikke gået så godt, for i et svar fra Skatteministeriet til Dennis Flydtkjær (DF) fremgår det, at en indførelse af en bæredygtig ratepension med et loft for skattemæssigt loft for indbetalinger på 100.000 kr. vil koste 160 mio. kr. årligt i varigt tabt provenu for staten pga. udskudte skatter, mens det forventes, at folk alligevel alt andet lige vil spare penge op i private midler.

I svaret fra Skatteministeriet fremgår det også, at en forhøjelse af loftet på indbetalinger til 100.000 kr. årligt vil medføre et mindre provenu efter adfærd på ca. 1,9 mia. kr. i 2023.

”Det er ikke noget, som der er politisk enighed om at indføre lige nu,” konstaterer Ulrik Nødgaard.

Situationen kompliceres af, at nogle banker selv ejer deres pensionsselskab; Danske Bank har Danica, mens Nordea for nylig købte Topdanmark Liv. Desuden agerer PFA med samarbejdspartneren Letpension, mens AP Pension har Nærpension, som begge sælger pensionsordninger for de mindre banker.

”Trods disse samarbejder er der enighed om i bankerne, at man gerne selv vil udbyde et produkt,” siger Ulrik Nødgaard.

Ekspert: Lav dog pensionsselskaber selv

Der er dog langtfra enighed om, hvor stort problemet er.

Ifølge pensionsekspert og aktuar Søren Andersen fra FPension er det vigtigt for pensionskunderne, at deres pensionsordning med livrenter, tab af erhvervsevne-dækninger med mere håndteres af en virksomhed, der rent faktisk har tilladelse til at drive den type forretning. Ligesom det er vigtigt, at man har en banktilladelse, hvis man driver bankvirksomhed.

På den baggrund mener Søren Andersen, at pengeinstitutterne bare kan søge om tilladelse til at drive et pensionsforsikringsselskab.

”Hvis et pensionsselskab ønsker at drive bankvirksomhed, er de meget velkommen til at etablere et selskab og søge om banktilladelse i Finanstilsynet. Og på helt samme måde er et pengeinstitut meget velkommen til at etablere et selskab og søge om pensionsforsikringstilladelse. Så der er tale om en åbenlys misforståelse, hvis man tror, at pensionsområdet er lukket land for bankerne,” siger Søren Andersen.

Søren Andersen mener, at det er blevet billigere og nemmere for banker og andre at etablere pensionsselskaber. Men her er han på kollisionskurs med Ulrik Nødgaard.

Derfor udkonkurreres ratepensioner

Med Forårspakke 2.0 indførte VK-regeringen sammen med DF et loft over indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. Loftet blev indført med virkning fra 2010.  Med Finansloven for 2012 blev loftet med virkning fra 2012 sænket til 50.000 kr.

Beløbsgrænsen reguleres årligt og udgør 59.200 kr. i 2022. Indbetalinger, der overstiger beløbsgrænsen, er ikke fradrags- eller bortseelsesberettigede.

Formålet med indførelse af loftet på 100.000 kr. var primært at begrænse mulighederne for skatteplanlægning ifm. store indbetalinger til ratepension, som kun i begrænset omfang antages at tilgodese pensionsformål.

Målsætningen med den efterfølgende nedsættelse af loftet til 50.000 kr. var primært at øge incitamentet til at indbetale til livsvarig livrente, som er en forsikringsydelse, der giver en livsvarig pensionsydelse, frem for til de mere kortsigtede pensionstyper ratepension og ophørende livrente. Dermed sikres den enkelte pensionsopsparer en vis fast supplerende indkomst i hele alderdommen og ikke kun i de 10 år, som ratepensioner og ophørende livrente typisk udbetales over.

Kilde: Skatteministeriet, svar til Dennis Flydtkjær (DF)

”Det er ikke den opfattelse, vores medlemmer har. Vi har et ønske om at udbyde pensioner som banker – det vil være godt for konkurrencen,” siger Ulrik Nødgaard

På den anden side af bordet, hos brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P), kan man slet ikke se problemet.

”Når man læser rapporten fra Konkurrencestyrelsen, så er spørgsmålet om bankernes muligheder for at kunne udbyde pensionsprodukter nærmest kun nævnt i en bisætning. Og med god grund, for det er et ikkeproblem. Markedet for livrenter er allerede åbent, og alle pensionsselskaber kan udbyde det,” siger Jan V. Hansen, vicedirektør i F&P.

F&P: Nej, tak. Pensioner hører til pensionsselskaberne

Han mener på ingen måde, at pension med forsikringselementer skal kunne tilbydes af bankerne.

”Man er selvfølgelig nødt til at holde fast i, at pension med et forsikringselement kun bør kunne udbydes af pensionsselskaberne eller inden for præcis samme reguleringsregime – på samme måde som det kræver en banklicens at drive bankvirksomhed. Det er også derfor, at pensionsselskaber ejer banker – og omvendt.”

Jan V. Hansen peger på, at bankerne allerede i dag har gode muligheder for at udbyde livrenter, idet banker som Nordea og Danske Bank ejer pensionsselskaber, og mange banker udbyder livrenter via samarbejde med Letpension og Nærpension.

”Så markedet for livrenter er ikke lukket for banker. Styrelsen anerkender også fuldt ud de beskrevne distributionsmuligheder, som giver bankerne adgang til pensionsmarkedet.”

Fakta: Konkurrencestyrelsen om pensionsområdet

Bankerne har begrænset mulighed for at lægge et konkurrencemæssigt pres på pensionsselskabernes firmapensioner, fordi banker ikke må sælge pensionsopsparinger med et forsikringselement, såsom livrenter.

Bankerne har mulighed for at sælge individuel ratepension og aldersopsparing, hvor der er et loft på de årlige fradragsmuligheder. Da de fleste lønmodtagere bruger hele eller hovedparten af fradragsretten gennem deres arbejdsgiveradministrerede ordning, vil de typisk vælge at indbetale eventuelt yderligere privattegnet pensionsopsparing som livrente i et pensionsselskab.

Ønsker en bank at tilbyde livrenter og forsikringer sammen med pensionsordningen, kan de stifte, opkøbe eller indgå et samarbejde med et pensionsselskab. I sådanne tilfælde vil banken være forsikringsformidler og yde rådgivning. Der eksisterer flere eksempler på sådanne samarbejder. Heriblandt Letpension, som er stiftet på initiativ af flere banker.

Privattegnede pensionsopsparinger tegnes ofte gennem banken, og godt 70 pct. af de bankkunder, der har en privattegnet pensionsopsparing, har tegnet den hos banken eller via bankens formidlingsaftale til et pensionsselskab.

Efter at Konkurrencerådet offentliggjorde sin analyse, har Finanstilsynet udsendt en bekendtgørelse for syge- og ulykkesforsikring (SUL) i livsforsikringsselskaber, som skal sikre, at SUL-virksomheden og livsforsikringsvirksomheden hver for sig er holdbar og skal kunne hvile i sig selv.

Herudover har Forsikring & Pension arbejdet med at skabe mere gennemsigtighed omkring omkostninger ved hvilende ordninger (ordninger, der ikke længere indbetales til), bl.a. via informationssiden PensionsInfo og sammenligningssiden Fakta om Pension.

Han mener heller ikke, at det er meningsfyldt, at regeringen forhøjer loftet for indbetalinger til ratepension fra de nuværende 59.200 kr. til 100.000 kr.

”Et andet spørgsmål er, om bankerne skal have bedre mulighed for at udbyde ratepension, ved at loftet for indbetalinger hæves til f.eks. 100.000 kr. Det kan vi slet ikke se behovet for, og det vil i øvrigt også være dyrt for de offentlige finanser. Med en befolkning, der lever længere og længere, er det vigtigt, at livrenten er det centrale pensionsprodukt. Det har været pejlemærket for årtiers pensionspolitik.”

 

Læs mere­

Danske Banks Danica bakker op om boligfinansiering med pensionspenge

Pensionsbranchen vil lade danskerne købe bolig med pensionsopsparing

Advarsel om boble på private equity og alternative investeringer

Afkast: Nu bliver fårene skilt fra bukkene i pensionsbranchen. Kapitalfonde gør forskellen

Kapitalfond i infight med pensionskasser over problemsag

Pensionskasser giver kold skulder til statslig milliardfond

Ny statslig fond bliver mødt med skepsis fra pensionskasser

Vækstfonden i centrum for dramatisk opgør

Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma

Krisefond brænder inde med milliarder, mens virksomheder råber på hjælp

Fiasko for omstridt milliardfond

Afsløring: Pensionskasse investerede tungt i kapitalfonde trods intern modstand