;
tesla groupnet

Inside story

Pensionsbranchen står splittet om kunders investeringsvalg

Danskernes spirende interesse for egne investeringer påvirker pensionsbranchen vidt forskelligt, for de står milevidt fra hinanden. En række pensionsselskaber er på vej med grønne investeringsfonde og generelt friere valg, mens andre end ikke har frit valg mellem risiko, viser InsideBusiness’ store rundspørge. Ekspert mener, at visse pensionskasser har sovet i timen.

Du er ikke længere en tør fisk, hvis du taler om investering ved middagsbordet. Enkeltaktier som Tesla eller GameStop, populære aktiebloggere og drømmen om at blive FIRE (financial indepence, retire early) har gjort det hipt at være en haj til at investere. Men der, hvor danskerne har placeret langt størstedelen af deres investerbare formue, pensionsselskaberne, er det vidt forskelligt, hvordan man reagerer på den accelererende trend.

InsideBusines’ store rundspørge til landets pensionskasser og -selskaber viser, at branchen er i fuld gang med at udvikle mere frit valg til at investere grønt og prisbilligt i f.eks. passivt forvaltede fonde, mens visse pensionskasser helt har lukket øjnene for udviklingen og slet ikke giver kunderne mulighed for at investere frit ud fra devisen: Pengene passes bedst, billigst og mest sikkert, hvis pensionskassen bestemmer det hele.

Billedet er således, at de fire store kommercielle spillere PFA, Danica, Velliv og AP Pension allerede nu arbejder med at udvikle deres forskellige fonde især inden for bæredygtighed. Anderledes fodslæbende er det inden for arbejdsmarkedspensionskasserne, hvor P+, Akademikerpension er i gang med at udvikle flere valgmuligheder, mens Lærernes Pension, PKA og PBU helt afviser at give kunderne flere retter på menuen. Blandt de mere erhvervsrettede kasser er både PensionDanmark og Sampension ret langt fremme med forskellige fritvalgsløsninger, mens Industriens Pension slet ikke er hoppet på den vogn.

Sagen kort

Til denne artikel har vi spurgt alle pensionskasser og -selskaber, om de vil introducere mere frie investeringsvalg for kunderne, f.eks. grønne investeringer og helt åbne platforme med mulighed for investering i enkeltaktier. Alm. Brand Pension og ATP har ikke ønsket at medvirke.

Kun to af de etablerede selskaber er så meget med på beatet, at man stiller en fuldskalainvesteringsplatform med frit valg mellem køb af enkeltaktier til rådighed for kunderne. Det er Danica og Velliv, som har et Livrente+ Invest produkt, som giver kunder mulighed for selv at sammensætte deres opsparing i eksempelvis enkeltaktier.

Stor succes med grønne fonde   

Et af de selskaber, som er sprunget med på investeringsbølgen, er Topdanmark Liv, hvor topchef Vivian Byrholt fik sat en undersøgelse i gang, der viste, at pensionskunderne helst vil have, at pensionsselskaberne investerer pengene, men de vil gerne have indflydelse på, hvad der bliver investeret i. Derfor satte man gang i udviklingen af konceptet Formålspension, hvor kunderne får mulighed for at vælge et formål med investeringerne, som nu er en bragende succes.

”Kunderne er også meget bevidste om og interesserede i samfundet omkring dem, og de vil gerne kunne præge det gennem deres investeringer. Her er det især den grønne omstilling og teknologiinvesteringer, der trækker, samt muligheden for at investere i specifikt danske virksomheder. Det har en måling, som vi har fået foretaget af Kantar Gallup, vist, og vi genkender mønsteret, når vi taler med kunderne – ligesom vi har ramt den gruppes ønsker og behov med Formålspension, som på meget kort tid er blevet utrolig populær med 1,4 mia. kr. i samlede opsparinger. Især temaet grøn omstilling er populært med 40 pct. af kunderne. Efterspørgslen efter Formålspension så stor, at vi forudser, at det bliver vores mest udbredte markedsrentepensionsprodukt fremover,” siger Vivian Byrholt, der også har to andre markedsrentepensioner, de klassiske Profilpension og Profilpension Mix, med delvist passiv forvaltning til dem, der vil kombinere fordelene ved en livscyklusopsparing med meget lave omkostninger.

Den analyse af markedet står Topdanmark Liv langtfra alene med. Danica lancerede f.eks. sidste år Danica Balance Bæredygtigt Valg, som skal opfylde kundernes behov for at investere ansvarligt og bæredygtigt, ligesom Velliv i 2020 introducerede VækstPension Aftryk, der er et opsparingsproduktet rettet mod kunder, der ønsker en mere bæredygtig opsparing. Det samme har AP Pension, der var først med en egentlig grøn fond.

”Vi oplever klart en efterspørgsel efter muligheden for at spare op på en måde, hvor man bidrager til den bæredygtige udvikling. Derfor lancerede vi som det første kommercielle selskab en dedikeret bæredygtig investeringslinje (AP Bæredygtig) tilbage i juni 2019, hvor kunderne både kan vælge livscyklus og faste risikoprofiler. I dag er der flere end 15.000 kunder, der indbetaler til AP Bæredygtig, og vi har lige rundet 2 mia. kr. under forvaltning,” siger investeringsdirektør Ralf Magnussen. Her er man dog ikke interesseret i at give kunderne mere frie valg som f.eks. en fuldskalainvesteringsplatform. Der er simpelthen ikke tilstrækkelig interesse for det:

”Vores kunder har også mulighed for at investere selv i en række fonde inden for aktier, obligationer, kreditobligationer og alternative investeringer, men det er ikke en mulighed, som mange benytter. Der ligger cirka 3 pct. af den samlede formue i selvvælgerfondene, så langt hovedparten af kunderne ønsker, at AP Pension varetager investeringerne. Vi oplever heller ikke umiddelbart en stigning i andelen af kunder, der ønsker at vælge fonde selv.”

Tilgangen minder en del om den, som PFA lægger for dagen. Her oplever man også en stigende interesse for, hvordan pengene bliver investeret, i pension generelt og i grønne investeringer. På den baggrund lancerede PFA i 2020 Klima Plus, hvor løftet er, at kundens investeringer direkte påvirker den grønne omstilling med målbare krav til CO2-udledning. Dog er det ikke meldingen fra Jens Gammelmark, direktør for Product & Digital Offering i PFA, at man vil lave et fuldskalainvesteringsunivers som Danica og Velliv.

”Vi oplever i PFA, at kunderne indtil videre efterspørger de nævnte investeringsuniverser: PFA investerer, PFA valgfri eller et du investerer-univers, hvor man selv kan sammensætte, samt senest det grønne univers med fokus på CO2. Indtil videre ser vi fortsat interessen gå primært i retning af balancerede mandater, hvor PFA investerer ud fra den valgte investeringsprofil. Men vi kan også se og mærke en stigende interesse og fokus på bæredygtige og klimavenlige investeringer.”

PFA har ellers tidligere forhandlet med Saxo Bank om at stille deres investeringsplatform til rådighed for PFA’s kunder, men det er altså gået i sig selv igen.

Pensionskasser er mere fodslæbende

Til sammenligning går det noget langsommere med at rulle mere valgfrihed og f.eks. grønne investeringsfonde ud hos arbejdsmarkedspensionskasserne. Men der dog nogle steder, hvor der er pres på for en mere grøn linje. Det er især hos Akademikerpension og hos P+, Pensionskassen for Akademikere, at man er i fuld gang med at ændre hele sit setup, så det passer til en virkelighed, hvor også økonomer, ingeniører, jurister og forskellige akademikere selv kan sætte deres aftryk på pensionsopsparingen.

”Vi oplever et stigende ønske om valgfrihed blandt vores medlemmer. Det er blandt andet kommet til udtryk på de seneste generalforsamlinger, hvor en række medlemmer har tilkendegivet, at de ønsker flere investeringer, der aktivt understøtter den grønne omstilling. Andre har udtrykt ønske om en bredere investeringsprofil med mulighed for valg af risikoniveau. Som pensionskasse for mere end 100.000 medlemmer skal vi kunne rumme disse forskellige ønsker. Derfor har vi i 2020 arbejdet med udvikling af nye produkter, der vil give vores medlemmer større valgfrihed i deres pension,” lyder det fra Lisa May Devine, kommunikationschef i P+, som peger på, at man fra 2021 vil tilbyde valg mellem puljer ud over standardpuljen P+ Balance, som er ESG-screenet. Således skal medlemmerne tilbydes en pulje med mere fokus på ESG, hvor f.eks. selskaber, der har et højt CO2-aftryk, ikke indgår, samt en indekspulje med passiv forvaltning, hvor pensionen investeres bredt. Derimod har man ikke planer om en fuldskalainvesteringsplatform.

Også hos Akademikerpension oplever man stigende interesse hos medlemmerne for pensionsordningen generelt. Dog er det ikke så meget et spørgsmål om mere frit valg, hvad angår investeringer. Alligevel er man i fuld gang med at udvikle forretningen, så man om 1-2 år kan tilbyde kunderne tre forskellige risikoprofiler.

”Vi forventer at lancere et nyt livscyklusprodukt med tre risikoprofiler. Vi har også nøje overvejet, om vi også skulle udbyde et ‘grønt’ produkt, men har valgt for nærværende ikke at gøre det. Vi ser en risiko i at splitte investeringerne op i ‘grønne’ og ‘sorte’ porteføljer og mener, at man bedre løfter sit samfundsansvar – og samtidig skaber bedre grundlag for en sund og god porteføljepleje – når man er grøn i flok, altså alle medlemmer på én gang med samme grønne tilgang,” siger investeringschef Anders Schelde, Akademikerpension, der mener, at det kan blive svært at få kunderne til at vandre tilstrækkelig hurtigt over fra den eksisterende sorte portefølje over i den grønne. På den måde kan udviklingen gå for langsomt, til at man kan blive Paris-compliant.

Har akademikerkasserne sovet i timen?

Fælles for både P+ og Akademikerpension er, at man altså hidtil ikke har tilbudt kunderne forskellige risikoprofiler, og det er ifølge pensionsekspert Jørgen Svendsen fra AFPR udtryk for, at de pensionskasser, der har en meget interesseret målgruppe, såsom økonomer, jurister, ingeniører med flere, har sovet i timen.

”For mig at se er situationen for en spiller som P+ en konsekvens af, at man var meget længe om at slå små pensionskasser sammen til større enheder, der kunne udvikle moderne platforme. Derfor har de et kæmpe efterslæb i forhold til en ret pensionsinteresseret, kritisk kundegruppe. Problemet er mindre for andre pensionskasser, hvor f.eks. sygeplejersker og pædagoger er ret ligeglade med, hvad deres pensionspenge er placeret i. De vil tværtimod gerne have, at andre står for det.”

Jørgen Svendsens kommentar passer meget godt med virkeligheden. Således er det ikke hos PenSam, PBU eller hos PKA. Her ser man ikke det store ønske om at transformere pensionspengene til en verden med øget investorinteresse og valgfrihed. Sådan lyder meldingen i hvert fald fra PBU’s direktør, Sune Schackenfeldt.

”Vi har ikke planer om at tilbyde vores medlemmer mulighed for selv at sammensætte en portefølje. I forhold til markedet er det vores vurdering, at det fortsat vil være en meget begrænset del af opsparerne, som ønsker at afvige fra deres pensionsudbyders hovedprodukt. Historiske erfaringer med f.eks. ATP’s folkebørs er ikke gode. I forhold til grønne fonde er det vores vurdering, at stort set alle fonde solgt til detailkunder inden længe vil indeholde elementer af bæredygtighed – der vil være begrænset med muligheder for at differentiere.”

PenSam: Medlemmer har ikke økonomi til at investere selv

Det er også meldingen fra PenSam, hvor CIO Claus Jørgensen mener, at den slags kræver en større økonomi, end medlemmerne har.

”Helt overordnet har vores medlemmer ikke en økonomi – og dermed pensionsopsparing – der gør det oplagt at lave individuelle valg. Samtidig har vi den opfattelse, at den investeringsprofil og -forvaltning, der er valgt af bestyrelsen, herunder med hensyn til f.eks. bæredygtige investeringer, er i god overensstemmelse med medlemmernes ønsker. Som følge heraf har vi ikke overvejelser om at tilbyde valg af konkrete investeringsprodukter til PenSams medlemmer.”

Til sammenligning er også PKA tilbageholdende, idet man ikke oplever den store efterspørgsel på individuelle løsninger. Det skyldes blandt andet, at man hurtigere kan investere grønt, hvis investeringerne styres fra pensionsselskabet selv.

”Tværtimod ønsker langt størstedelen af vores medlemmer et stabilt, forudsigeligt og kollektivt pensionsprodukt, der sikrer dem et højt forsørgelsesgrundlag i deres alderdom, eller hvis de bliver syge, uden at de selv behøver at forholde sig til de nærmere detaljer i produktets sammensætning. Det er præcis, hvad vi tilbyder,” lyder det i et skriftligt svar PKA’s pressechef, Nicholas Rindahl.

Lærere vil ikke investere selv

Det stemmer meget godt overens med holdningen hos Lærernes Pension:

”Vi oplever ikke, at vores medlemmer i stigende grad henvender sig til os og efterspørger mere frit valg eller med et ønske om at investere selv. Det, vi oplever, er en stigende interesses for selve pensionsordningen og den grønne dagsorden,” siger kommunikationschef Susanne Bych fra Lærernes Pension.

Hos de mere erhvervstunge pensionskasser som Industriens Pension, PensionDanmark og Sampension, der har en meget bred vifte af både offentlige privatkunder med kort og længere uddannelse, får man et mere bredt billede af forskellige investeringsløsninger.

”Medlemmer, der selv ønsker at bestemme sammensætningen af investeringerne i deres opsparing, kan bruge PensionDanmarks Frit Puljevalg. Her kan de selv bestemme fordelingen mellem aktier og obligationer eller lade PensionDanmark bestemme ud fra en risikoprofil, de selv vælger. Det er også muligt at vælge at investere i eksterne fonde. Vi oplever en begrænset interesse for selv at vælge via vores Frit Puljevalg,” siger kommunikationsdirektør Ulrikke Ekelund fra PensionDanmark, som dog løbende overvejer, om man skal konstruere en fokuseret pulje, hvor lavemissionsaktier kombineres med de grønne løsninger nævnt ovenfor, men har ikke oplevet stor efterspørgsel herpå.

Sampension: Kunderne får ikke brugt de frie valg

Hos Sampension har viceinvesteringsdirektør Jesper Nørgaard oplevet kunder, der efterspørger valgmuligheder og fleksibilitet. Erfaringen er dog den samme som hos PensionDanmark, at kunderne kun benytter de valgmuligheder, der stilles til rådighed, i ganske begrænset omfang. Alligevel forsøger man at imødekomme de kunder, der ønsker en mere grøn dagsorden, fortsætter Jesper Nørgaard.

”Primært ved at introducere nye fonde på vores Unit Link-platform. Sidste sommer introducerede vi for eksempel de to fonde Nordea Invest Klima & Miljø og iShares Global Clean Energy UCITS ETF i Unit Link-miljøet, men Sampension tilbyder ikke et egentligt produkt, der markedsføres som grønt eller bæredygtigt.”

Hos Industriens Pension oplever man til sammenligning ikke et aktuelt stort ønske om flere investeringsvalg. Kun et stigende ønske om en grøn og bæredygtig investeringsprofil:

”I forhold til den stigende interesse for bæredygtige og grønne investeringer passer det som sagt rigtig godt med vores portefølje og strategiske fokus. Vi begyndte eksempelvis tidligt med relativt store investeringer i vedvarende energi, og både miljøforhold, sociale forhold og governancekultur fylder meget i vores investeringsprocesser,” lyder det fra pressechef Laurits Harmer Lassen, der overordnet mener, at pengene ligger bedst i pensionskassens lommer.

”I den sammenhæng hører det nok med, at der naturligvis er stor forskel på private investorers strategi og risikovillighed, så man bør være varsom med at komme med bastante konklusioner om privatinvestorer som en samlet gruppe. Men helt overordnet kan man sige, at man i danske pensionsselskabers standardprodukter har vished for, at der er blevet foretaget grundige risiko- og følsomhedsanalyser. Der er meget fokus på risikostyring, og man har vished for eksempelvis grundige overvejelser om nedtrapning af investeringsrisikoen på det rigtige tidspunkt i opsparingsforløbet. Det er formentlig en fordel for de fleste opsparere.”

Man er paradoksalt nok ret enig i, at pengene ligger bedst og mest sikkert hos Danicas investeringsfolk, selv om Danica har landets formentlig mest investorvenlige portefølje blandt de større selskaber:

”For langt de flestes vedkommende, ja, men der findes kunder, der både vil, kan og får det gjort, men vi mener, at langt de fleste kunder er bedst tjent med, at vi sørger for det hele,” siger kommunikationsdirektør Tim Smidemann.

 

Læs mere

Omstridt storkundeaftale afslører ny retning på pensionsmarkedet

Opgør fortsætter i pensionsbranchen: Danica beskyldes for prisdumping

Storkunde i centrum for grimt pensionsslagsmål

Store udbud og giftig konkurrencesituation præger pensionsbranchen

Voldsomt opgør har sat pensionsbranchen i højeste alarmberedskab

Pensionskasse vil være landets billigste. Dropper dyre kapitalfondsinvesteringer

Her er de bedste og dårligste afkast i pensionsbranchen i 2020

Lukket møde i F&P sætter retning for pensionsbranchens problematiske værdiansættelser

Se pensionsselskabernes vækst. Velliv i offensiven med aggressiv strategi

Saxo Bank er klar til indtog på pensionsmarkedet