;
forsikring

Inside story

Pensionsbranchen vil lade danskerne købe bolig med pensionsopsparing

Pensions- og boliglånsystemet er molboagtigt, fordi banker og pensionsselskaber tjener godt på danskere, der er tvunget til at opbygge pensionsopsparinger, mens de i virkeligheden mangler penge til at købe bolig for, mener eksperter. Forsikring & Pension vil gerne se på, om danskerne kan investere pensionspenge i egen bolig.

Det danske system for pensionsopsparing og boligfinansiering er alt for rigidt og tvinger i princippet danskere til at sidde med dyre banklån i boliger, som ikke passer til deres behov. Det er nemlig ikke hensigtsmæssigt, at man i ungdommen både står og skal købe en dyr bolig og samtidig er tvunget til at indbetale store beløb til pensionen.

For at gøre det hele endnu mere paradoksalt investerer pensionsselskaberne sågar en pæn del af danskernes pensionsopsparing i ejendomme. Den opdeling er simpelthen ikke længere hensigtsmæssig. Sådan lyder opsangen fra to pensionseksperter, der mener, at der er behov for ændringer, så der bliver bedre muligheder for at finansiere boliger med pensionspenge i de unge år.

”Det er en rigtig god idé at få lavet det her om. Samfundet er selvfølgelig interesseret i, at unge mennesker får lagt til side og sparet op, men det er for dumt, at fornuftige unge familier ikke kan købe en bolig, som passer til deres børn, og må tage dyre banklån for at finansiere den, mens de samtidig skal spare 15 pct. af deres løn op til deres pension,” siger Jørgen Svendsen, aktuar og pensionsekspert fra AFPR.

Han peger på, at systemet er alt for ufleksibelt, og at det er kun blevet værre af de hårde restriktioner, som bankerne har lagt ned over boligkøberne i forhold til finansiering, der kun er blevet hårdere med de stigende renter og begrænsninger på afdragsfrihed. Det kan således give luft til økonomierne til boligkøb, hvis f.eks. en lønmodtager kan indbetale blot 3 pct. til pensionsordningerne med tilhørende forsikringer i stedet for de 12-15 pct., som er en fast del af de fleste overenskomster i dag.

”Man kan give de unge muligheder for at indbetale mindre til pensionen, mens de betaler af på den dyre boliggæld, eller man kan lave en model for, at en del af pensionspengene kan bruges til at skyde ind i boligens finansiering. Det vil også øge motivationen for unge til at spare op til pensionen. I forvejen går 10-15 pct. af pensionspengene til investering i boligmassen. Så det behøver ikke at være et problem med risikospredningen.”

I forvejen er der faktisk mulighed for, at mere velhavende pensionsopsparere kan tage en andel af deres depoter ud til investering i unoterede aktiver, typisk eget anpartsselskab, til opstart af virksomhed eller lignende. Så det forekommer ikke umuligt at udbrede den del til boligkøb også.

Banker, investeringsfolk og pensionsselskaber nyder fordel i dag

Jørgen Svendsens opfattelse deles af Gert A. Nielsen fra BedstPension, som påpeger det uhensigtsmæssige i, at både bankerne og pensionsbranchen tjener godt på den eksisterende model, hvor danskerne skal forrente dyr boliggæld, mens pensionsselskaberne og ikke mindst investeringsbranchen tjener godt på at passe danskernes pensionspenge.

”Det er jo ikke svært at se, hvem der har fordel af det nuværende system, hvor bankerne tjener på de mest usikre boliglån og samtidig rådgiver dig til at låne mere i din bolig for at sætte ind på en pensionsopsparing. I princippet er det jo dig selv, der med pensionspenge køber de realkreditobligationer, som din bolig er finansieret med. Det er lidt absurd,” forklarer Gert A. Nielsen.

Han peger dog på, at en ændring af systemet udfordres af, at de unge, som har mest brug for at kunne finansiere deres bolig, i sagens natur endnu ikke har nået at opbygge en pensionsformue, som kan skydes ind i boligen. Derfor er han enig i, at man bør gøre det muligt at indbetale mindre til pensionen, mens man køber bolig eller afdrager dyr boliggæld, ligesom personer med pensionsformue bør kunne bruge en del af den til finansiering af egen bolig.

”Det er i hvert fald et mere begavet system end i dag, hvor vi jo også kan se, at danskernes økonomier skiller sig ud fra resten af verden, fordi vi både har ekstremt stor boliggæld samtidig med store pensionsformuer. Hvem tjener i sidste ende mest på det? Det gør banker, pensionsfolk og investeringsfolk,” siger Gert A. Nielsen.

De to eksperters vurdering kommer ikke ud af det blå. Det skyldes, at de økonomiske vismænd i deres rapport ’Dansk økonomi’ fra foråret er inde at beskrive problemstillingerne i den danske model med henvisning til systemet i Schweiz, hvor det faktisk er muligt at finansiere en del af boligkøbet med egen pensionsopsparing.

”En sådan ordning ville reducere balanceoppustningen i husholdningerne, og i Danmark kunne det mindske betalingsbalanceoverskuddet, som potentielt kan anses for at være for højt,” skriver vismændene. Dog henvises der også til et par faldgruber ved en sådan ordning i rapporten:

”For det første ville muligheden primært være relevant for boligkøbere med en høj belåningsgrad, det vil sige typisk yngre boligkøbere, som normalt endnu ikke har en høj pensionsformue. For det andet mindskes diversificeringen af den enkeltes pensionsopsparing, når pensionsmidlerne flyttes fra pensionskassen til egen bolig.”

Desuden ville en sådan ordning i Danmark alt andet lige forøge de offentlige udgifter til folkepensionstillæg, såfremt midlerne ikke senere flyttes tilbage til pensionsopsparingen, mener altså vismændene.

Forsikring & Pension er positive over for modellen

I brancheorganisationen Forsikring & Pension er vicedirektør Jan V. Hansen positiv over for en sådan model, da det vil være med til at motivere unge mennesker til at spare mere op til pensionen, hvis øremærkede ekstra pensionspenge kan bruges til at finansiere det første boligkøb:

”Det er faktisk en god idé, hvis unge får mulighed for at indbetale ekstra til pensionen, der så kan gå til finansieringen af deres bolig. Så behøver de ikke at låne så meget, og det vil være langt mere motiverende for de unge at opspare ekstra 1-2 pct. til pensionen, fordi man så måske har til udbetalingen til eget hus eller lejlighed uden at skulle låne så meget i banken,” forklarer Jan V. Hansen.

Ifølge Forsikring & Pension har man ikke tænkt en præcis model igennem for, hvordan man kan gøre det.

”Hvis de unge ønsker at bruge lidt mindre på dagligt forbrug og i stedet vil bruge pengene på ekstra pensionsopsparing tidligt i livet og boligkøb, så vil vi gerne bakke op om en sådan model. Pengene vil så skulle øremærket til boligkøbet. Det kan jeg godt se for mig, at pensionsselskaberne kan finde nogle løsninger på,” siger Jan V. Hansen.

Han kan se store udfordringer ved, at danskerne førtidigt kan hæve af deres normale pensionsopsparing til boligkøb. Det giver lavere risikospredning for den enkelte, og det kan blive sværere for pensionsselskaberne at investere langsigtet i f.eks. store projekter i den grønne omstilling, fordi der så vil være nogle danskere, som ønsker at trække deres penge ud til boligfinansiering, og derfor skal en større del af pensionsformuen være likvid.

InsideBusiness vender tilbage med kommentarer fra Finans Danmark med flere.

 

Sådan fungerer systemet i Schweiz

I Schweiz skal man ved ejerboligkøb i almindelighed finansiere 20 pct. af købesummen via egne midler. Heraf skal mindst halvdelen være likvide midler, mens resten kan skaffes via køberens pensionsopsparing (såvel den lovmæssigt obligatoriske pensionsordning, kaldet søjle 2, som frivillig yderligere foretagen pensionsopsparing, kaldet søjle 3).

Finansiering via pensionsopsparingen kan ske på to forskellige måder: En mulighed er at trække pengene ud af pensionsopsparingen, så denne falder tilsvarende (Vorbezug). Medmindre man efterfølgende øger de løbende indbetalinger tilsvarende, vil dette resultere i lavere pensionsudbetalinger til sin tid. Den anden mulighed er at stille pensionsopsparingen som sikkerhed for et tilsvarende højere boliglån (Verpfändung).

Den første mulighed reducerer den samlede belåning af huset, mens dette ikke er tilfældet for den anden mulighed, som dermed medfører højere samlede rentebetalinger. Den første mulighed reducerer samtidig pensionsformuen, mens den anden mulighed reducerer friværdien i boligen og dermed nettoboligopsparingen.

Begge muligheder har således en direkte effekt i form af at reducere formueopbygningen. I begge tilfælde er der restriktioner på, hvor stor en del af pensionsformuen der kan anvendes. Indtil 50-års-alderen kan man bruge hele sin opsparede formue. Derefter kan man bruge enten det indestående, man havde som 50-årig, eller halvdelen af det samlede aktuelle beløb, afhængigt af hvilken af disse to muligheder der giver den højeste grænse. Der er også et minimumsbeløb på 20.000 franc (ca. 140.000 kr.) pr. udtrækning fra søjle 2-opsparing.

Normalt standser adgangen til at anvende disse ordninger tre år før den almindelige tilbagetrækningsalder. Pensionskasser kan dog i deres vedtægter have andre begrænsninger på dette punkt. Trækker man penge ud af sin pensionsopsparing, skal der betales en særlig skat med en reduceret sats i forhold til den almindelige indkomstskat. Tilbagebetaler man senere penge til pensionsfonden, kan man modsat få en skattegodtgørelse.

I tilfælde af at man sælger en bolig, som man har finansieret med pensionspenge, skal hele beløbet tilbagebetales til pensionskassen. Man kan dog midlertidigt have pengene stående på en interimkonto, hvis beløbet tænkes anvendt til et nyt boligkøb.

Kilde: Dansk Økonomi, De Økonomiske Råd

Læs mere­

Advarsel om boble på private equity og alternative investeringer

Afkast: Nu bliver fårene skilt fra bukkene i pensionsbranchen. Kapitalfonde gør forskellen

Kapitalfond i infight med pensionskasser over problemsag

Pensionskasser giver kold skulder til statslig milliardfond

Ny statslig fond bliver mødt med skepsis fra pensionskasser

Vækstfonden i centrum for dramatisk opgør

Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma

Krisefond brænder inde med milliarder, mens virksomheder råber på hjælp

Fiasko for omstridt milliardfond

Afsløring: Pensionskasse investerede tungt i kapitalfonde trods intern modstand