foto pensoin

Inside story

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Det er et svagt punkt for pensionsbranchen, at det ofte bliver betydelig dyrere at være kunde i pensionsselskab, når man forlader arbejdsmarkedet og bliver pensionist. InsideBusiness kortlægger selskabernes praksis, som branchens direktører er vildt uenige om

Det er hundedyrt at være rig pensionist. Paradoksalt er det situationen for kunderne i en lang række pensionsselskaber, som populært sagt pelser aldrende kunder med markant højere omkostninger, når de rammer pensionstidspunktet.

Det skyldes, at de storkunderabatter, der i sin tid blev givet til større erhvervsvirksomheder, oftest falder bort, når kunderne overgår til at få udbetalt deres pensioner. Og det rammer med ganske høje omkostninger for både pensionsopsparere med almindelig indtægt og depoter med for eksempel 2 millioner kroner og mere velhavende pensionister med ca. 5 millioner kroner i opsparing.

Ifølge direktør Søren Husted fra rådgivningsgiganten Aon betyder det typisk, at kunden ender med at betale op mod 1 procent i omkostninger per år svarende til henholdsvis 20.000 og 50.000 kroner ved førnævnte depoter. Omkostningerne kan være fordelt på investeringsomkostninger, udbetalingsgebyrer og såkaldte omskrivningsgebyrer, der opkræves, når policen overgår til pensionist/hvilende pension:

”Det er generelt en dyr omgang for rigtig mange pensionister, når disse rabatter bortfalder. Og det er noget, som branchen har meget fokus på – og det er også blevet en faktor i fremtidige forhandlinger om virksomheders store pensionsordninger. I mange tilfælde sker der i dag en urimelig omfordeling.”

Sagen kort

Det er helt almindelig praksis, at pensionsselskaberne tager sig ekstra godt betalt ved at hæve omkostningerne, når kunderne går på pension. Velliv, Danica og PFA erkender selv, at det er deres praksis, mens andre aktører som AP Pension og Alm. Brand Pension tager afstand fra konceptet.
For pensionister med store depoter er det særdeles omkostningstungt med priser på op til 1 procent om året i ÅOP, hvilket for bare almindelige pensionister løber op i mere end 20.000 kroner per år alt efter selskab. For mere velhavende pensionister er det betydelig dyrere.
Eksperter peger på behovet for lovgivning og advarer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der barsler med ny rapport, om problematikken, ligesom der er brug for produktudvikling, der sikrer bedre pensioner til pensionisterne.

I hele pensionsbranchen er temaet en brændende varm kartoffel, viser InsideBusiness’ rundspørge til PFA, Danica, Velliv, AP Pension, Alm. Brand Pension, Topdanmark Liv, Sampension og PKA. Kort fortalt benytter Danica, PFA og Velliv sig af rabatmodeller, som bortfalder ved pensionering, mens de øvrige tager afstand fra den praksis eller i hvert fald ikke bruger den.

Temaet om rabatter på investeringsomkostninger til medarbejdere, der går på pension, bliver stadig mere relevant. Det skyldes ifølge InsideBusiness’ oplysninger, at rabatterne er på tapetet i de store ordninger, der forhandles på plads i disse uger og måneder. Der er er således ved at opstå en praksis, hvor store virksomhedsaftaler i modsætning til mindre pensionsaftaler også får rabatter i pensionisttiden.

Pensionsdirektør langer ud efter konkurrenter

Fra AP Pension langer administrerende direktør Bo Normann Rasmussen kraftigt ud efter de konkurrenter, der benytter sig af de omdiskuterede rabatter.

”AP Pension har ikke aftaler, hvorefter en virksomhed eller kunde kan opnå rabat på investeringsomkostningerne. En sådan model vil efter vores opfattelse udfordre rimelig og fair håndtering af kunderne. Det er vanskeligt at argumentere for rimeligheden af, at en kunde den ene måned har en rabat på eksempelvis 0,3 procent af formuen for næste måned ikke at få denne rabat, blot fordi kunden er gået på pension,” siger Bo Normann Rasmussen med henvisning til, at selskaberne har en ansvarshavende aktuar ansat for at sikre rimelighed og imødegå unfair omfordeling af omkostninger.

Bo Normann Rasmussen understreger, at det er AP Pensions politik, at der ikke må gøres forskel på kundens investeringsomkostninger med afsæt i kundens ansættelsesforhold:

”Det er ikke en model, som AP Pension ønsker at anvende. Vi ønsker, at to kunder med samme formue, som er investeret i de samme aktiver, opkræves de samme investeringsomkostninger uafhængigt af kundens ansættelsesforhold.”

Danica erkender praksis

Hos Danica er opfattelsen helt anderledes. Viceadministrerende direktør Søren Lockwood forklarer, at det hos Danica er sådan, at ”når man indgår firmaaftaler, kan de indeholde mere favorable vilkår, end man kan opnå som enkeltperson, så medarbejdere hos det pågældende firma for eksempel kan opnå rabatter. Normalt er det en del af aftalen med firmaet, at disse rabatter gælder, mens kunden er ansat i det pågældende firma.”

Søren Lockwood mener, at det er på sin plads – også selv det kan blive betydelig dyrere, i og med at Danica har givet endog pæne rabatter til visse virksomhedskunder:

”Pensionerede kunder, der har arbejdet for en virksomhed med firmaaftale, der inkluderer rabatter, har også fået del i rabatterne, mens de var ansat. Det synes vi er fair,” siger Søren Lockwood. Dog opkræver Danica ikke udbetalingsgebyr eller depotomkostninger, mens pensionen udbetales eller overgår til fripolice.

At området er et særdeles ømt punkt for branchen, bekræftes af praksis hos Velliv. For her skifter man retning til årsskiftet med henblik på at sikre en mere fair fordeling af omkostningerne, efter at man er blevet kundeejet. Det betyder, at der på det anbefalede opsparingsprodukt VækstPension ikke længere opkræves depotomkostninger ved pensionering eller fripolice efter årsskiftet:

”Efter 1. januar 2019 vil der ikke være væsentlig forskel mellem den omkostning, som pensionister har sammenlignet med en gennemsnitskunde i Velliv. I alle kundeforhold fokuserer vi på, at der er lønsomhed. Det sikrer nemlig, at vi bliver i stand til at generere et løbende overskud, der tilbageføres som bonus til alle kunder. I 2018 udbetalte Velliv Foreningen således en bonus på, hvad der svarer til 2.680 kroner per opsparet million kroner til alle kunder i Velliv,” lyder det i et skriftligt svar fra Velliv.

Dog betyder det ikke, at pensionsselskabet dropper den omdiskuterede praksis, når det gælder investeringsomkostninger. Så på den måde er Velliv ikke anderledes end Danica og andre:

”Typisk vil der være forskel på de omkostninger, der er tilknyttet ordningen, afhængigt af om det er en aftale gennem en firmaordning, eller om der er tale om individuelle aftaler ved pensionering eller som fripolice,” forklarer Velliv.

PFA benytter sig også af udskældt rabatmodel

Hos PFA erkender pressechef Kristian Lund Pedersen, at det også er sådan, at eventuelle rabatter bortfalder ved pensionstidspunktet for de største firma- og organisationsaftaler. Dog mener han ikke, at PFA er så slem på området. For en normalkunde hos PFA med et depot på 1,5 millioner kroner ligger med en ÅOP på 0,71 procent, hvilket er lavere end for branchen generelt.

”Vi mener, at omkostningerne er fair for kunder i PFA. Her er der nogenlunde samme omkostninger i opsparingsforløbet, som der er i pensionstiden. Og det dækker over, at i opsparingsforløbet er der flere stordriftsfordele, fordi flere har samme vilkår, og i pensionstiden er den samlede opsparing større.”

Kristian Lund Pedersen henviser desuden til, at omkostningerne går til at sikre kunden god rådgivning, og at PFA netop har styrket sin rådgivning om optimering af pensionsudbetalinger, hvilket skal komme kunderne til gavn i pensionstiden.

Hos Sampension og PKA, der begge er ret nye spillere på firmapensionsmarkedet, er meldingen klar. Man giver ikke rabatter på investeringsomkostninger, og som følge deraf er problemstillingen ikke relevant her:

”Sampension giver ikke rabat på investeringsomkostninger. Vi har derimod samme lave omkostninger til investering før og efter pensionering eller efter overgang til fripolice. Det kalder vi livslang værdiskabelse til kunderne,” lyder det i et skriftligt svar fra Sampension, der dog opkræver 35 kroner i administrationsgebyr per måned for pensionisterne og alle andre kunder.

Netop Sampensions og PKA’s indtog på firmapensionsmarkedet udgør som beskrevet i InsideBusiness lidt af en gamechanger i pensionsbranchen, fordi man til PFA-topchef Allan Polacks fortrydelse har særdeles lave omkostninger, fordi langt størstedelen af eksempelvis Sampensions ordninger baserer sig på arbejdsmarkedspensioner, der ikke er så konkurrenceudsatte. Hos PKA har man også lave omkostninger med en stykpris på policer generelt på 365 kroner i 2018, faldende til 355 kroner i 2019.

Mindre spillere melder hus forbi

For de to mindre pensionsspillere Alm. Brand Pension og Topdanmark Liv melder man også hus forbi vedrørende problemstillingen, der er betændt for de større spillere. For ingen af de to benytter sig af rabatmodeller, hvor rabatten forsvinder ved pensionering:

”Det er op til det enkelte selskab at vælge sin omkostningsstruktur, herunder også at sørge for, at det opfattes rimeligt også for kunderne. I Alm. Brand Pension vil en kunde med for eksempel en pensionsopsparing på 2 millioner kroner, der er ved at blive udbetalt, have en samlet omkostning på 0,5 procent i ÅOP. Det er i øvrigt fuldstændig det samme, som hvis pensionen ikke ville have være under udbetaling,” lyder det fra pressechef Kristjan Jørgensen fra Alm. Brand, der heller ikke finder det rimeligt med en omfordeling af omkostninger, når en medarbejder går på pension.

Hos de pensionseksperter, der følger branchen tæt, opfordrer man til, at myndighederne tager hånd om problemstillingen. Det kan for eksempel ske i forbindelse med den kommende rapport om konkurrencesituationen på området, som er på vej fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, mener pensionsekspert Gert A. Nielsen fra BedstPension.

”Det er så grelt på markedet i dag, at mange kunder i selskaberne ikke engang kan se, hvor meget de betaler i omkostninger, når de er gået på pension. Så de har ikke engang selv mulighed for at kontrollere, hvor de ligger. Mange selskaber har ikke de tilstrækkelige it-løsninger, så kunderne kan se omkostningerne.”

Eksperter harcelerer over selskabernes praksis

Ifølge Gert A. Nielsen er der tale om endog meget store summer, som kunderne går glip af. Det er tydeligt i pensionsordninger for store virksomheder – her ses investeringsrabatter på op til 0,6 procent af depotet, der falder væk ved pensionering. Især når kunderne har livrenter, er det ofte helt umuligt at skifte selskab, advarer Gert. A. Nielsen

”Det er oplagt at tage fat i det her fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens side; man kan kræve gennemsigtighed og eventuelt forbyde at forhøje gebyrerne ved pensionstidspunktet. Det er urimeligt, at pensionsselskaber tager hårdest fat om de kunder, der er mest trofaste, og i stedet bruger halvdelen af selskabets omkostninger til at jagte nye kunder, der så ovenikøbet slipper billigere.”

Også den garvede pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR finder den eksisterende praksis meget uheldig – at stort set alle selskaber har en tendens til at pelse pensionisterne. Han mener, at der er behov for, at der bliver produktudviklet for at hjælpe pensionisterne videre til billigere ordninger.

”Pensionsbranchen mangler en masse nye produkter, de kan levere til den her potentielt meget stærke gruppe af pensionister. Der er brug for, at nogen udfordrer pensionsbranchen og for eksempel går sammen med Ældre Sagen og laver et koncept til pensionisterne.”

Ifølge Jørgen Svendsen sker der ofte det, at pensionisterne flytter deres pension under udbetaling over i banken, men her er det ekstremt dyrt at være kunde.

”Der er et kæmpe hul i markedet for pensionsprodukter til pensionister. Lige for øjeblikket dykker markedet på aktivsiden, og nye prognoser viser meget store fald i opsparinger baseret på markedsrente. Så det produkt opfører sig ikke godt, når det er under udbetaling. Og høje omkostninger bliver endnu mere synlige i et nedadgående marked,” lyder det fra Jørgen Svendsen, som peger på behovet for et nyt pensionsprodukt, der minder om de gamle garanterede produkter.

 

LÆS OGSÅ

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved? 

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform

Pensionskasser dumper på dårlige dækninger

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid