;
atp

Inside story

Pensionsfolk skyder på ATP’s image som superinvestor

Garvet pensionsdirektør mener, at ATP pynter sig med lånte fjer, fordi han ikke kan finde de høje afkast i eget ATP-depot, der efter hans opfattelse giver alt for lidt igen. Eksperter: Der er brug for bedre kommunikation og en bedre afkastopgørelse hos ATP.

Fører pensionskæmpen ATP danskerne bag lyset ved at lade det fremgå, som om koncernen er en superinvestor, der over en bred kamp slår markedet og alle andre pensionsselskaber på afkast? Det er der noget, der tyder på – og det er helt centralt for en debat, som sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at lade ATP stå for en del af pensionsopsparingen for alle danskere.

Helt centralt for kritikken af ATP er, at pensionskæmpen fremlægger det, som om man har leveret suveræne afkast, der imidlertid ikke ser ud til at have forplantet til kundernes depoter. Det er i hvert fald opfattelsen hos den mangeårige afdelingsdirektør hos SEB Frank Pedersen, som i dag er pensioneret, men som har brugt ganske meget tid på at analysere de ydelser, som ATP har stillet ham i udsigt. Han har brugt sin egen pensionsopsparing til at kortlægge, hvor meget ATP reelt lover ham i afkast som 65-årig.

”Så vidt jeg kan se, skal jeg være 92 år, før jeg får mine penge igen, som jeg har indbetalt til ATP efter alder 65 år. Og det er altså alt for lidt. Hvis det var et almindeligt pensionsselskab med et godt afkast, så ville jeg have fået mine penge tilbage meget tidligere. Det er godt nok en skidt forretning at være medlem hos ATP, så på den baggrund vil jeg da klart anbefale, at danskerne får mulighed for at kunne flytte deres opsparing i ATP til en anden leverandør ved pensionstidspunktet.”

Det er ellers uhyre vanskeligt at beregne sammenhængen mellem egne indbetalinger til ATP og ATP’s afkast i en årelang periode og så de udbetalinger, som ATP giver kunderne. Det hele kompliceres yderligere af, at ATP jo lover livslang opsparing, og med det in mente er det altså en ret dårlig forretning at være ATP-kunde, hvis man dør kort tid efter pensioneringen, selv om ATP har forsøgt at dæmme op for problemstillingen ved at udbetale op til 75.000 kr. (fratrækkes 40 pct. i statsafgift) til de pårørende, hvis man lever op til en række krav.

Pynter ATP sig med lånte fjer?

Frank Pedersen baserer sine beregninger på ATP’s tal for, hvor meget mere man får i udbetaling, hvis man venter med at gå på pension et år. Her når den mangeårige pensionsdirektør frem til, at han først vil få sine penge ind igen efter 27 år. Tallet er baseret på ATP’s egne oplysninger om, at han blot har fået 11 kr. mere per måned ud, selv om han har indbetalt 284 kr. i 13 måneder til ATP. I tallet er der ikke taget højde for eventuelle opskrivninger af ATP’s afkast i perioden.

”Jeg kan simpelthen slet ikke få det til at passe med de oplysninger om høje afkast, som ATP giver til offentligheden. ATP er nødt til at gentænke den værdi, de giver for medlemmerne. Hvorfor skal ATP passe på mine penge, når jeg ville få det samme ud af at gemme dem som kontanter under madrassen?” siger Frank Pedersen, der også undrer sig over, at ATP med baggrund i forskellige nøgletal påberåber sig at være lidt af en superinvestor.

”Når ATP kommunikerer om sit afkast, så pynter de sig med lånte fjer,” siger Frank Pedersen.

Beregningerne fra Frank Pedersen falder lige ned i en forvejen hektisk debat om ATP’s evne til at forrente danskernes penge. Den har stået på nogen tid, i forlængelse af at ATP’s forretningsmodel er blevet udfordret af de faldende renter. Så det er blevet dyrere og sværere at stille garantier om forrentning af kundernes penge. ATP har forsøgt at løse problemet ved at øge deres investerbare formue ved at geare den ved at låne penge af den øvrige formue, ligesom man er i gang med en omkalfatring af mulighederne for at investere.

Set fra ATP’s side af bordet har ledelsen i flere omgange forsøgt at kommunikere sit afkast til kunderne. Det skete f.eks. på et pressemøde i januar, hvor ATP’s Kim Johansen bl.a. fremlagde, at ATP’s medlemmer de seneste 10 år (2010-2019) har fået en forrentning på 2 pct. per år.

ATP: Vi har leveret 20 pct. om året i 5 år

Denne udmelding står dog i høj kontrast til ATP’s melding til InsideBusiness i et skriftligt svar fra chief risk officer i ATP Kim Johansen, hvor det fremføres, at ATP har haft så høje afkast på en del af formuen, at det efter alt at dømme outperformer alle pensionsselskaber i Danmark.

”Uanset hvordan man vælger at opgøre vores afkast, har ATP i årevis skabt høje afkast til gavn for medlemmerne. Det gennemsnitlige årlige afkast over 5 år er 20,2 pct. i forhold til bonuspotentialet. Den samlede gennemsnitlige værdiskabelse for medlemmerne over de seneste 5 år er 5,3 pct., hvilket også fremgår af årsregnskabet.”

I samme svar påpeger Kim Johansen tillige, at man skal være varsom med at sammenligne ATP’s afkast med andre – og at man tager afstand fra oplysningerne i InsideBusiness om, at man ikke har været i stand til at generere gode afkast. Om Frank Pedersens kritik af afkastet på sin egen ordning – og det skisma, at hans afkast står i kontrast til ATP’s meldinger om et afkast, der er helt enestående på pensionsmarkedet, svarer Kim Johansen:

”ATP fremlægger sine afkast og nøgletal hvert kvartal i henhold til gældende regnskabsregler, og vi udtaler os generelt ikke om andre pensionsselskabers performance. Desuden offentliggør vi hvert år, præcis hvor meget garanteret livslang pension man får for hver 100 kr., der indbetales i garantibidrag. Jeg har derfor svært ved at følge InsideBusiness’ postulat om, at vi fører nogen bag lyset eller pynter os med lånte fjer. Endelig tager de fremlagte beregninger ikke hensyn til, at ATP’s pensionsprodukt er livslangt og garanteret, uanset hvordan finansmarkederne og danskernes levetid udvikler sig.”

At det er ganske forvirrende og svært at få overblik over ATP’s afkast, blev også synligt, da ATP’s investeringsdirektør, Mikkel Svenstrup, i et debatindlæg i nyhedsmediet Finans forsvarede pensionsgiganten med, at ATP har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 9,3 pct. i perioden 2010-19 målt på branchenøgletallet N1. ATP har ellers tidligere taget afstand fra brugen af netop det nøgletal i deres nyhedsbrev Faktum, da det ikke inddrager ændringerne i markedsværdien af ATP’s pensionsforpligtelser. Faktaboksen er dog i mellemtiden forsvundet fra nyhedsbrevet i den tilgængelige netversion, hvilket ATP begrunder med, at det var en forkert faktaboks, der var blevet brugt til den artikel.

Aktuar: Vi mangler klar kommunikation fra ATP

Det undrer også aktuar Per Linnemann fra Linnemann Actuarial Consulting, der før har forholdt sig kritisk til ATP’s forretningsmodel med høje garantier.

”Jeg synes ikke, at der er en klar kommunikation fra ATP om den værdi, man rent faktisk skaber for kundernes depoter. Den ene dag kan man læse om nøgletallet N1, den næste dag er det et andet tal for bonuspotentialet, som viser et afkast, som er højere end alle andre pensionsselskaber på markedet, fordi man gearer sin investering. ATP burde offentliggøre et afkasttal knyttet til hvert enkelt kundedepot, så medlemmerne kan få indsigt i det, ATP leverer.”

Han henviser til Frank Pedersens regnestykke, som for ham at se illustrerer, at det er stærkt tvivlsomt, hvor meget afkast ATP reelt leverer til kundernes depoter:

”Der er simpelthen brug for, at ATP gentænker hele sit setup med de tunge garantier, som er en utidssvarende konstruktion. Og de seneste tiltag er simpelthen ikke nok til at dæmme op for, at afkastet i en tid med meget lave renter får svært ved at skabe tilstrækkelig værdi for medlemmerne,” siger Per Linnemann, der også før har kritiseret ATP’s model i skarpe vendinger.

Ekspert: Der er brug for et bedre nøgletal fra ATP

Også aktuar og pensionsekspert Søren Andersen fra FPension mener, at der er brug for et nyt og mere klart nøgletal fra ATP’s side.

”Man må sige, at ATP’s måde at opgøre sine afkast på er svær at gennemskue. For menigmand er det helt umuligt, og derfor ville det være en god idé, hvis ATP kunne oplyse om den værdiskabelse, de giver til danskerne på deres pensionsdepot hos ATP. ​Branchenøgletallet N1 ​er uegnet til at vurdere ATP’s ​evne til at skabe afkast, da det siger mere om de øgede forpligtelser over for kunderne i en tid med faldende renter,” siger Søren Andersen.

Over for InsideBusiness afviser Kim Johansen, at man i stigende grad bruger nøgletallet N1, selv om pensionskoncernen selv har brugt det til at forsvare sine afkast i to læserbreve bragt i Finans.

”Det fremgår både af vores pressemeddelelse og årsrapport, at ATP ikke styrer efter Finanstilsynets nøgletal N1. På lang sigt mener vi, at tallet er relevant, og vi er forpligtet til at rapportere det.”

 

Læs mere

Pensionsbranchen står splittet om kunders investeringsvalg

Omstridt storkundeaftale afslører ny retning på pensionsmarkedet

Opgør fortsætter i pensionsbranchen: Danica beskyldes for prisdumping

Storkunde i centrum for grimt pensionsslagsmål

Store udbud og giftig konkurrencesituation præger pensionsbranchen

Voldsomt opgør har sat pensionsbranchen i højeste alarmberedskab

Pensionskasse vil være landets billigste. Dropper dyre kapitalfondsinvesteringer

Her er de bedste og dårligste afkast i pensionsbranchen i 2020

Lukket møde i F&P sætter retning for pensionsbranchens problematiske værdiansættelser

Se pensionsselskabernes vækst. Velliv i offensiven med aggressiv strategi

Saxo Bank er klar til indtog på pensionsmarkedet