AP web

Inside story

Pensionskasser plages af svage bestyrelser 

Bestyrelserne i en lang række af de danske pensionskasser mangler i høj grad kompetencer inden for alternative investeringer, ligesom folk med erfaring inden for it og compliance er en mangelvare. Alt for få medlemmer har praktisk erfaring med de komplekse emner og kan derfor ikke udfordre direktionen og den daglige ledelse. Flere eksperter peger på, at pensionskasserne ikke er fulgt med tiden. 

Langt hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne i de danske pensionskasser har stort set ingen erfaring med en række af de komplekse udfordringer, som pensionssektoren i dag har tæt inde på livet. 

En gennemgang, som InsideBusiness har foretaget blandt otte af landet største pensionskasser, der samlet set modtager præmier fra medlemmer på næsten 40 milliarder kroner årligt, viser, at antallet af bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med nøgleområder som investering, it og compliance, kan tælles på meget få hænder. 

Af de i alt godt 100 bestyrelsesmedlemmer i pensionskasser som Industriens Pension, Lærernes Pension, AP Pension og MP Pension er det således kun omkring hvert tiende medlem, der med rette kan hævde, at man har så indgående kendskab til eksempelvis alternative investeringer eller det stigende regulatoriske pres, som pensionssektoren står over for. 

Det er således kun ganske få bestyrelsesmedlemmer i pensionskasserne, der i praksis har beskæftiget sig med eksempelvis alternative investeringer de senere år, hvor udviklingen på området er gået stærkt, og de enkelte selskaber har kastet sig over en perlerække af nye områder som vindmøller, infrastruktur og direkte investeringer. 

Hvor Finanstilsynet tidligere har slået hårdt ned på eksempelvis bankernes bestyrelser, har reaktionen over for pensionskassernes bestyrelsesmedlemmer indtil videre været noget mere afdæmpet, til trods for at tilsynet flere gange har advaret mod den store risiko, der er forbundet med pensionskassernes hidsige jagt på alternative investeringer. 

Problemet for langt hovedparten af de danske pensionskasser er, at de er ejet af diverse forbund, der som udgangspunkt udpeger langt de fleste medlemmer, og derfor er bestyrelsesposterne i pensionskasser som Lærernes Pension og AP Pension besat af folk, der ikke har nogen praktisk erfaring med nogle af de helt centrale temaer, der i stigende grad er på dagsordenen i pensionssektoren herhjemme. 

I andre pensionskasser som Lægernes Pension og MP Pension er problemet i højere grad, at de såkaldte eksperter, man udpeger til bestyrelsen som eksterne uvildige medlemmer, ikke har beskæftiget sig aktivt med eksempelvis investeringer i mange år og derfor er i alvor fare for at være blevet overhalet af udviklingen. 

”Det er et kæmpe problem, at der er alt for mange lægfolk rundtomkring i pensionskassernes bestyrelse. De har slet ikke mulighed for at udfordre direktionen og investeringsafdelingen i tilstrækkelig grad, og det er betænkeligt, at der stadig er så få professionelle folk med erfaring inden for områder som investering og regulering i de forskellige bestyrelser,” siger Jørgen Svendsen fra AFPR, der er en af landets førende pensionsrådgivere. 

Også partner i Bedstpension Gert Aage Nielsen mener, at en del pensionskasser simpelthen ikke er fulgt med tiden, når det handler om at hyre kompetente folk til deres bestyrelser. 

”Som udviklingen er i pensionsbranchen i dag med markedsrentepensioner, kan lovgivningen og Finanstilsynet enten sætte klare regler op for, hvad kasserne må investere i, og hvordan et pensionsprodukt skal se ud, eller også sørge for, at bestyrelse  og  direktion i fællesskab er ansvarlige for de beslutninger, der træffes i forhold til både investeringer og andre forhold. Vi mener, det er rigtigt, at ansvaret, som det er i dag, er placeret i bestyrelse og direktion, men det kræver selvfølgelig, at bestyrelsen har de rette kompetencer, og her er det vores opfattelse, at ikke alle pensionskasser helt er fulgt med tiden,” siger han. 

Fakta

InsideBusiness har gennemgået samtlige bestyrelsesmedlemmer i otte af landets største pensionskasser:

AP Pension, Pensam, Industriens Pension, Lærernes Pension, MP Pension, Lægernes Pension, Sampension og PensionDanmark.

Af de godt 100 medlemmer har kun omkring hver tiende praktisk erfaring med centrale emner som investering, compliance og it.

Flere pensionskasser styres udelukkende af bestyrelser med medlemmer.

De svage bestyrelser og de manglende kompetencer gør det vanskeligt for bestyrelserne at udfordre direktionen og den daglige ledelse.

Dårlige sager og opsigtsvækkende exits 

Især pensionskassernes voldsomme aktivitet inden for alternative investeringer de senere år giver dybe panderynker både hos eksperter og flere headhuntere, InsideBusiness har talt med. 

Både Pensam og PKA har indtil videre brændt fingrene med enkeltsager som Hesalight og Genan, hvor der i begge tilfælde kan sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt bestyrelsen i de respektive selskaber har været vågne i forhold til at agere djævlens advokat over for kassernes investeringsafdeling. 

Ud over de opsigtsvækkende investeringer, der må siges at have plettet branchen og sået tvivl om, hvorvidt branchen slækker på sin due diligence i kapløbet om at mætte det enorme investeringsbehov, har pensionssektoren også været præget af en række mystiske personsager gennem de senere år. 

Mest opsigtsvækkende var uden tvivl Søren Dal Thomsens overraskende exit fra AP Pension, hvor bestyrelsen med formanden i spidsen i flere måneder desperat forsøgte at sælge historien om, at den markante topchef selv havde sagt op, selv om InsideBusiness allerede forinden havde afsløret, at AP-direktøren var blevet bedt om at pakke sin ting omgående og kort tid efter havde fået lukket både sin telefon og sin mail. 

Også Pensam bidrog for nylig til igen at vække undren over, hvor godt bestyrelserne i de danske pensionskasser egentlig har fat i deres egen forretning. Her valgte selskabets finansdirektør, Benny Buchardt Andersen, nemlig at forlade hovedkontoret i Farum, blot et år efter at han var blevet forfremmet og gjort til en del af Pensams øverste direktion. Ligesom AP var også Pensam-forløbet noget, der fik både kolleger og konkurrenter til at spærre øjnene op, og da formand Dennis Christensen en fredag eftermiddag sendte en noget kortfattet meddelelse ud, var det ikke ligefrem noget, der lagde låg på den åbenlyse undren. 

Bestyrelsesballade i PFA 

Hos landets største pensionsselskab er drama i bestyrelseslokalet heller ikke ukendt. I forbindelse med det bitre brud med koncernens mangeårige topchef blev kampen mellem den magtfulde direktør og bestyrelsen overlappet af intern splid i PFA’s bestyrelse.  

Oprindelig var den eftertragtede erhvervsmand Jens Due Olsen blevet hentet til PFA’s bestyrelse med henblik på at overtage formandsposten og dermed sikre en neutral frontfigur. Her brød de gamle magtkampe mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i pensionskassens bestyrelseslokale imidlertid ud i lys lue, og efter et pinligt slagsmål for åbent tæppe forlod Jens Due Olsen endegyldigt PFA i foråret.  

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra det professionelle bestyrelsesmedlem, der blandt andet sidder for bordenden i GN og NKT, men InsideBusiness erfarer fra en række kilder med indgående kendskab til forløbet, at Due Olsen i den grad er skuffet og uforstående over det mærkværdige forløb. 

PFA har dog trods alt valgt blandt andre tidligere Danske Capital-chef Niels-Mousten ind i bestyrelsen sammen med Saminvest-direktør Peder Hasslev i et forsøg på at styrke PFA-bestyrelsen, der i mange år har haft et ry som en både søvnig og handlingslammet størrelse. 

Bedring på vej 

At mange bestyrelser i den danske pensionssektor på flere områder mangler både kompetencer og praktisk erfaring til eksempelvis at udfordre en stærk direktion, understreges blandt andet af, at flere af selskaberne direkte henviser til den administrerende direktør, når de bliver spurgt til sammensætningen af bestyrelsen. 

Trods de åbenlyse mangler forsøger enkelte pensionskasser langsomt at følge med udviklingen og hente folk, der har arbejdet med nogle af de områder, der gennem de senere år har fyldt stadig mere i sektoren. 

Hos Lægernes Pensionskasse valgte man CBS-professor Jesper Rangvid og tidligere PKA-direktør Peter Melchior ind i bestyrelsen for flere år siden: 

”Det er åbenlyst, at kravene til bestyrelsesmedlemmer i pensionssektoren er stigende, for der er en rivende udvikling i øjeblikket, hvor der hele tiden dukker nye temaer op. Jeg tror dog på, at det er vigtigt, at der i bestyrelserne er en fornuftig sammensætning mellem medlemmer og professionelle. Ofte vil lægmand stille såkaldte dumme spørgsmål, men det er ofte de rigtige spørgsmål,” forklarer Peter Melchior. 

Hos MP Pension forklarer formand Egon Kristensen, at selskabet har optaget to særlig kyndige medlemmer i bestyrelsen i form af Lis Skovbjerg og Henrik Klitmøller Rasmussen i forsøget på at følge med udviklingen på området. 

”Vi mener selv, vi har en god og velfungerende pensionskasse, der både leverer solidt afkast, og hvor medlemmer aktivt blander sig i debatten. Vi gør en dyd af at uddanne de enkelte bestyrelsesmedlemmer inden for investeringer og forsikring, så de bliver bedre rustet til hvervet,” siger formanden. 

Han understreger samtidig, at man på generalforsamlingen har vedtaget at give de to særlig kompetente medlemmer et højere honorar end de andre i bestyrelsen. 

”Vi mener, vi har fået to stærke kapaciteter ind, og så kan vi ikke spise dem af med 10.000 kroner om måneden. Samtidig mener vi, det er vigtigt med kontinuitet, og derfor har vi for nylig ændret valgperiode for de enkelte medlemmer til fire år,” siger Egon Kristensen. 

Headhunter sporer fremgang 

Headhunter og ledende partner i Human Capital Henrik Greisen, der har arbejdet tæt sammen med flere pensionskasser i deres stræben efter at styrke bestyrelsen, peger på, at flere af landets pensionskasser er ved at indstille sig på den nye verdensorden. En agenda, hvor især de mere risikobetonede investeringer i alternativer fylder langt mere end for blot et år siden. 

”Det stigende fokus på alternative investeringer, compliance og regulering kræver naturligvis visse spidskompetencer, men jeg mener, at de danske pensionskasser har været på forkant med udviklingen og allerede nu er i gang med at supplere deres bestyrelser med professionelle medlemmer, der kan bistå de nuværende,” siger han.

Henrik Greisen understreger dog, at en udfordring i forsøget på at øge kompetencerne i sektorens bestyrelser ofte besværliggøres af, at pensionskasserne ikke på samme måde som børsnoterede selskaber kan aflønne bestyrelsen med høje honorarer. 

”Det er klart, at det vil være vanskeligt eksempelvis at få udenlandske kandidater med erfaring i investering ind i bestyrelsen i en dansk pensionskasse med det honorar, der betales. En mulighed her kan dog være at nedsætte en særlig komité, hvor der tilføres ekstra midler, så man på den måde kan tiltrække nogle stærke kandidater,” siger Henrik Greisen. 

 

LÆS MERE

Her er de dyreste og billigste pensionsselskaber

Opgør i pensionsbranchen bryder ud i lys lue. Pensionsdirektør beskylder mæglerhus for urent trav

Her er Danmarks dyreste og billigste pensionsselskaber

Kontroversiel pensionsaktør splitter pensionsbranchen. Beskylder store selskaber for regelbrud

Salg af kontroversiel aktør kan for alvor udfordre pensionsselskaberne

Kontroversiel aktør nærmer sig den store jackpot