;
Flemming Windfeld, Sampension

Pension

Pensionsselskaber ønsker oprydning i udskældt problemstilling

To pensionsselskaber ærgrer sig over, at en række konkurrenter sælger de udskældte syge- og ulykkesforsikringer med rabat. De opfordrer til, at den stærkt kritiserede underskudsgivende praksis ændres. Det kan være med strammere regler, lyder det fra Sampension

Det er nok det største problem i hele branchen: At spillere som PFA, Velliv, AP Pension og Danica sælger pensionsordninger til virksomheder med ofte kolossale million- eller sågar milliardunderskud på tab af erhvervsevne-forsikringer. Pengene hentes i stedet på investeringssiden, hvor det ser ud til, at flere spillere kører med overpriser, for i reglen er der overskud i selskaberne. Det er således ofte nogle helt andre kunder, der betaler for det underskud, som forsikringsordningerne skaber.

For tiden er der heftig debat om fænomenet i branchen – og nogle spillere venter, at der kommer en form for indgreb fra enten Finanstilsynet, der har bebudet en strammere praksis, eller fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sidder på en diger rapport om pensionsbranchen. Rapporten vil efter alt at dømme også belyse de store underskud på syge- og ulykkesforsikringer og formentlig foreslå en form for regulering.

Sagen kort

Det er en mildest talt kritiseret praksis, som er toneangivende i de store pensionsselskaber som PFA, Danica, Velliv og AP Pension, hvor man har store trecifrede underskud på syge- og ulykkesforsikringer. For de penge skal hentes andetsteds, for eksempel på investeringsomkostningerne, og det er langtfra sikkert, at det er de samme kunder, som ender med at komme til at betale regningen.

Men nu venter branchen på, at der endelig kommer en regulering på plads, der løser problemet. Og meget tyder på, at det bliver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der bringer den til torvs i en længe ventet rapport.

De mindre spillere som Alm. Brand Pension og Sampension føler sig i dag udsat i konkurrencen, fordi man ikke ønsker at deltage i en konkurrence, hvor priserne på syge- og ulykkesforsikringer sættes kunstigt lavt, hvorefter pengene skal tjenes hjem på andre kunder.

To selskaber er ved at være trætte af de høje rabatter. For det kan i sidste ende være med til at skade de spillere, som forsøger at skabe en forretningsmodel, hvor investeringsforretning og forsikringer hver for sig skal løbe rundt.

”Vi ser gerne, at markedet bliver sådan, så den pris, der tages for den enkelte kunde, svarer til det, som kunden koster. Vi er jo et af de få selskaber, der har overskud på vores sygeulykkesforsikringer, så det vil vi da nødig skulle sætte over styr for at være med i konkurrencen,” forklarer Claude Reffs, der er direktør for pension hos Alm. Brand.

Blandt andet PFA og Velliv er blevet beskyldt for at have omfordelt, da underskuddet jo skal tages et sted fra, og som nævnt sker det eksempelvis ved, at nogle kunder i princippet betaler for høje investeringsomkostninger:

“Det virker ikke specielt hensigtsmæssigt, at vi skal hente penge andre steder for at kunne klare os i konkurrencen med lave priser på syge- og ulykkesforsikringer.”

Sampension ønsker regulering

Også i Sampension undrer man sig over markedssituationen – og man har ganske svært ved at regne de priser hjem, som konkurrenterne bruger på at kapre kunder på syge- og ulykkesforsikringer (SUL), når virksomhedsordningerne skal erobres.

”Vi oplever, at når vi stiller en pris, som vi finder fair, så kan vi se, at vi bliver mødt af, at vores priser er alt for høje. Og vi ved godt, hvad tingene koster, vi er gode til at regne på tingene – og da vi ikke vil differentiere på investeringsomkostningerne, så er det svært at komme ind på markedet,” siger Flemming Windfeld , matematisk direktør i Sampension.

I disse dage venter hele branchen på den længe ventede rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om konkurrenceforholdene i branchen, som har været længe undervejs og udskudt i flere omgange. Men den kommer næppe, før folketingsvalget er overstået.

Et oplagt tema for embedsmændene er at se nærmere på underskuddet på syge- og ulykkesforsikringer, der er med til at hæmme konkurrencen. Ud over omfordeling mellem investeringsomkostninger kan der også være omfordeling fra lavtlønnede til højtlønnede. Det skyldes, at det offentlige velfærdssystem alt andet lige har ydelser, der er tilstrækkelige for de fleste lavtlønnede, mens højtlønnede er langt dyrere for pensionsbranchen at håndtere, fordi de i længere sygdomsforløb får store dele af deres løn betalt af pensionsselskabet.

Men problemstillingerne er svære at regulere sig ud af. En løsning kan være, at der indføres regler, som gør, at hele underskuddet på SUL skal tages fra selskabets egenkapital.

I dag er reglerne sådan, at selskaberne kun skal tage den del, som vedrører rabatter fra egenkapitalen. Resten af underskuddet kan således hentes hos kundernes investeringsomkostninger og andetsteds.

Som allerede beskrevet i InsideBusiness betegnede PFA, der tabte knap 1 milliard kroner på underskud på SUL sidste år, kun 114 millioner kroner som såkaldt diskretionære rabatter, der skal tages fra egenkapitalen.

PFA står dog næppe alene med det problem, for Danica, Velliv og AP Pension har bare ikke ønsket at offentliggøre sammenlignelige tal.

”Ubalancerne er et problem for branchen, og det er svært at komme med en regulering, der løser problemet, for det er også rigidt, hvis man siger, at et selskab ikke må have tab på et forretningsområde. Men jeg har indtryk af, at det kun er en lille del af det egentlige underskud, der tages fra egenkapitalen,” forklarer Flemming Windfeld.

Kunder risikerer at skulle betale helt forskellige priser

Noget andet er, at der efterhånden er meget stor forskel på investeringsomkostningerne fra både selskab til selskab og fra kunde til kunde. Og det er med til at skabe en svært gennemskuelig struktur for både kunder og selskaber, konstaterer Flemming Windfeld:

”Vi kan jo konstatere, at der er store forskelle på ÅOP i selskaberne, fordi de er nødt til at finde pengene til at finansiere de her underskud på SUL. For alle selskaberne har jo stadig overskud, og det må komme et sted fra. Der har samtidig bredt sig en trend med, at kunderne kan forhandle sig til lavere investeringsomkostninger, så der er altså kunder, som kommer til betale det dobbelte af andre for at få forvaltet samme beløb.”

Blandt de fire store selskaber har man ikke overraskende afvist at kommentere spørgsmål om behovet for regulering, som kan løse problemstillingen. Men der er næppe tvivl om, at man også her er uenig om håndteringen af det penible problem.

For eksempel har Danica hævet priserne på SUL-dækninger for at komme problemet til livs, hvilket koster dyrt i konkurrencen – og man kan sætte spørgsmålstegn ved, om konkurrenterne har gjort det samme.

AP Pension har dog meldt ud, at man finder forretningsmodellen usund, og at man ønsker højere priser på SUL, mens Velliv har sagt, at man ikke ønsker at deltage i udbudsrunder, der ser ud til at være underskudsgivende.

Til gengæld vil man i Topdanmark Liv gerne lægge navn til, at man ikke synes, at området skal reguleres:

”Generelt er vi ikke tilhængere af regulering af, hvordan pensionsselskaber prissætter deres produkter i konkurrencen om kunderne. Derfor mener vi ikke, det er en god idé at regulere SUL-underskud i de selskaber, der måtte have det. Det må være et anliggende mellem det enkelte selskab og deres kunder, hvordan prissætningen foretages. Herunder også om nogle kunder over deres investeringsomkostninger er med til at finansiere andre kunders SUL-underskud,” forklarer kommunikationschef i Topdanmark Jens Langergaard.

Et af de store spørgsmål er også, hvordan Finanstilsynet ser på selskabernes praksis. Herfra har man senest meldt klart ud til InsideBusiness, at syge- og ulykkesvirksomheden skal forvaltes særskilt fra livsforsikringsvirksomheden og ikke må belaste selskabernes livsforsikringsvirksomhed.

Desuden mener man i Finanstilsynet, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ikke sker en systematisk betaling fra egenkapitalen til syge- og ulykkesvirksomheden.

 

LÆS OGSÅ

Mystisk lave rabatter på udskældte forsikringer i PFA. Frygt for omfordeling 

Presset stiger på et af pensionsbranchens sværeste problemer

Hvem rydder op i den store danske pensionsgigant?

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge

Skarp kritik af ATP: Tager fra svage og giver til velstående

Nu går headhunterjagt på ATP’s topchef. Se mulige kandidater

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved? 

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform

Pensionskasser dumper på dårlige dækninger

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

 

 

Billedtekst: Matematisk direktør Flemming Windfeld fra Sampension kan ikke se, hvordan konkurrenterne kan regne tilbuddene hjem i de store udbudsrunder. Svaret er, at de store spillere ofte accepterer underskud på sygeulykkesdækninger. Men det dækker i reglen over omfordeling af kundernes penge. Derfor ser han gerne, at der kommer regler på området.

Foto: PR