skandia web

Inside story

Her er pensionsselskabernes vindere og tabere. Sådan vil de agere i svært 2017

PBU og en indeksfond under Nordea Liv & Pension kom bedst ud af 2016, mens Skandia Pension læste aktiemarkedet forkert og tabte. 2017 kan give endnu større udsving i selskabernes performance. Læs om selskabernes vidt forskellige syn og strategi i et potentielt meget begivenhedsrigt år.

Det kan være ekstremt dyrt at ligge forkert, når en uventet begivenhed slår bunden ud af aktiemarkedet, eller der kommer en markant kursstigning. Det måtte Skandia Pension om nogen sande i 2016. Med et afkast på bare 1,2 procent klarede man sig langt dårligere end det bedste pensionsselskab, PBU, der endte med knap 9 procent i afkast.

Pensionsselskabernes afkastkapløb er et slag om milliarder af kroner, der ikke alene definerer danskernes pensioner, men som også er et prestigespil selskaberne imellem, fordi et historisk godt afkast gør det lettere at hente nye kunder ind i butikken, ligesom det definerer karriere og løncheck for nogle af de skrappeste investeringsfolk i Danmark. Selve eksistensberettigelsen for aktivt forvaltede investeringer står på spil, fordi der er selskaber med passive fonde som f.eks. Nordea Liv & Pension, der klarer sig bedre end de aktivt forvaltede fonde.

”Selskabernes afkast er ekstremt vigtigt, fordi kunderne ser på historiske afkast, når de skal vælge pensionsleverandør. Og man må bare sige, at det rigtige investeringsteam betyder utrolig meget,” forklarer aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR, der har leveret de sammenlignelige afkasttal.

Den store taber

Ekstra ærgerligt var det for Skandia i 2016, der endda har markedsført sig med vigtigheden af høje afkast:
”Vi lå rigtig godt det meste af året. Og vi forventede også, at Trump ville vinde det amerikanske præsidentvalg. Men vi ramte ikke rigtigt i vores vurdering af aktiemarkedets stigninger efter valget i de sidste to måneder af året,” forklarer investeringsdirektør Morten Halborg fra Skandia, som skynder sig at henvise til, at Skandias gennemsnitlige afkast over længere perioder på eksempelvis otte eller ni år ser rimeligt ud i forhold til konkurrenternes.

Hos Morten Halborg ser man på forskellige økonomiske scenarier, når man skal vurdere investeringsstrategien og udviklingen på markederne. Man går efter en meget aktiv investeringsstrategi, også selv om man kan ramme skævt.
”Vi danner temaer ud fra de forskellige økonomiske scenarier. I 2017 forventer vi fokus på vækst og et paradigmeskifte, hvor investorerne skal vænne sig til, at centralbankerne ikke længere holder hånden under markederne i samme grad. Mange ting kommer til at skifte i global politik, og vi kommer til at se mindre globalisering. Vi forventer, at renterne skal gradvist op i USA, mens vi i Europa bliver ved med pumpe likviditet ud i markedet. Det kræver en aktiv forvaltning, altså at man som vi har en holdning til tingene, når man manøvrerer gennem sådan en periode. Det betyder også, at vi kan ramme forkert indimellem,” forklarer Morten Halborg.

Både sejr og nederlag til Nordea

At markedet kan snyde ganske meget, oplevede Nordea Liv & Pension også.
Pensionsselskabets afdeling for passive indeks-investeringer leverede sammenligningens næstbedste afkast med 8,3 procent i 2016. Over de sidste tre år har fonden i gennemsnit leveret 9,5 procent i afkast per år, hvilket er det suverænt højeste. Til sammenligning lå den aktivt forvaltede fond med mellemrisiko på 4,4 procent i afkast sidste år og 7,9 procent i gennemsnit over de sidste tre år. Det lykkedes så godt takket være en investeringsstrategi, hvor man forlod de udviklede markeder og de største selskaber. I stedet valgte man at investere i mindre selskaber på emerging markets. Det hjælp også, at man gik ind i kredit i stedet for danske realkreditobligationer og statsobligationer.

Trods de gode resultater med indeksfonde mener Nordea Liv & Pensions investeringsdirektør, Anders Schelde, ikke, at han har gjort sin egen aktive forvaltning overflødig:
”Det er ingen skam at blive slået af computerne, når man selv har programmeret dem. Det aktive produkt skal nok komme igen, fordi det kan ting, som indeksproduktet ikke kan. Det gælder især i 2017, da vi forventer, at det aktive produkt vil være bedre beskyttet mod stigende renter og udsving i markedet.”
Det gælder ifølge Anders Schelde også ejendomme og alternative investeringer i den aktivt forvaltede portefølje, som vil styrke denne del af porteføljen i et udfordrende 2017.

PFA kæmper for respekt i markedet

Et andet selskab, der virkelig har noget at bevise, er PFA med Anders Damgaard som investeringsdirektør. En række højt profilerede investeringsfolk som Poul Kobberup og Jesper Langmack har nemlig valgt at skifte fra landets største kommercielle pensionsselskab PFA til Danica. Derfor er det særlig vigtigt for PFA’s folk at levere varen.
Helt godt gik det ikke i 2017, da man endte på 7,3 procent, inklusive 0,6 procentpoint på grund af kundekapitals ekstraordinære afkast. Det er bestået, men med pil nedad. Til gengæld ligger PFA i top over tre år, fordi man ramte opturen på det danske marked spot on i 2015:

”Set i bakspejlet lå vi lidt skævt med for mange danske aktier i begyndelsen af 2016. Vi lukrerede på at ligge massivt i danske aktier i 2015, men nedturen i de danske aktier (2016, red.) ramte os, selv om vi reducerede beholdningen i begyndelsen af 2016. Vi har også satset på kredit og emerging markets i 2016, og det er gået godt.”
Vi har også satset på kredit og emerging markets i 2016, og det er gået godt.”

Anders Damgaard ser med nogen optimisme på udviklingen i 2017. For der er grundlæggende fornuftige vækstrater. Desværre er der også større politisk risiko, end vi har set i mange år. Det gælder både i USA og den nye verdensorden under Donald Trump. Men det gælder også Europa, og hvad der sker med euroen efter brexit – kan Tyskland og Frankrig stå sammen, hvis Italien vil forlade euroen?

”Italien er rigtig interessant i 2017. For de fylder rigtig meget i euroen, og de har stor gæld og en finanssektor med problemer. Vil de ud af euroen, kan det sætte spørgsmålstegn ved, hvor solid euroen er. Stabilitet og troen på euroen er fællesnævner for 2017, men vi er positive, hvis den poliske uro bliver dæmpet,” forklarer Anders Damgaard, som i 2017 vil følge begivenhederne tæt og være klar til at købe op til gode priser, hvis aktiemarkederne begynder at gå nedad.

Danica jubler over ny strategi

Hos ærkerivalen Danica er der almindelig jubel over, at man med et afkast på 7,5 procent i 2016 slog PFA, selv om man halter bagud, hvis man ser på det gennemsnitlige afkast over tre år. Ifølge Danicas investeringsdirektør, Anders Svennesen, skyldes succesen blandt andet, at man har introduceret en ny fond – Danica Balance Mix – med middel risiko, som gør det muligt at målrette investeringer til alle kunder:
”Vi har allerede set, at det nye setup virker. Fremover har vi forudsætningerne for at navigere i markeder, som er udfordrende.”

Der er ikke nogen tvivl om, at 2017 om muligt bliver endnu mere uforudsigeligt end 2016, hvis man spørger Anders Svennesen. Derfor har Danica valgt en strategi, hvor man ikke forsøger at forudse konkrete begivenheder. I stedet forsøger man at sammensætte en portefølje, hvor man får den bedste betaling for risiko, og hvor man samtidig sikrer sig, at skaden bliver så lille som mulig, hvis det går galt.

”Vores worst case er et rigtig stort fald på aktiemarkederne. Hvis der kommer en højredrejning i valgene i Europa, herunder Frankrig, og Marine Le Pen udlever det, hun har sagt, kan det få de europæiske markeder til at falde 20-25 procent. Det kan give stor nervøsitet, og vi er nødt til at være forberedt på, at det kan ske.”
I det hele taget forudser Danica store udsving på markederne i 2017, hvor USA ventes at hæve renten. I Europa ser det ud til, at man fortsætter lavrentepolitikken, selv om man i virkeligheden har brug for mere grundlæggende reformer, mener Anders Svennesen.

Hertil kommer, at valgene i Frankrig og Tyskland også kan give uro.
”Der er mange forskellige risici, og det er svært at forudse,” siger Anders Svennesen.
Sampension tror ikke på politiske risici
Hos Sampension er investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen ikke så bekymret for de politiske stemningsskift. For han mener dybest ikke, at de har så stor betydning for aktiemarkederne på kort sigt. Ikke mindst efter at det viste sig, at Trump-effekten var ret beskeden.

”Vi er ikke begavede nok til at vurdere, hvordan udfaldet på politiske begivenheder bliver. Så dem ignorerer vi for det meste. Der er i forvejen en tendens til at overvurdere, hvor meget de betyder på den korte bane. Valget af Donald Trump ændrede jo ikke billedet på aktiemarkederne. Tendensen var allerede startet inden.”
I det hele taget forventer Sampension ikke nogen stærk udvikling i det amerikanske aktiemarked nu. Der er allerede ved at være flaskehalse. Til gengæld er Henrik Olejasz Larsen ikke i tvivl om, at renterne er på vej op.
”Vi er overbeviste om, at renterne om nogle få år vil være markant højere end i dag. Specielt i USA. Derfor tager vi ikke så meget renterisiko som tidligere.”

Hos Sampension leverede man sidste år et afkast på 7,8 procent, hvilket er fjerdebedst i sammenligningen efter Industriens Pension, men foran Topdanmark Liv, Danica og AP Pension. Sidstnævnte har set et faldende investeringsafkast, efter at tidligere direktør Søren Dal Thomsen blev topchef. Han blev dog på overraskende vis strittet ud i december.
SEB Pension leverede et afkast på 7,4 procent i 2016, hvilket ligger i den pæne ende, efter et svært år i 2015, hvor man landede på 4 procent.

Vinderen bruger de gode gammeldags metoder

Men det absolut stærkeste afkast på 8,66 procent i 2016 blev leveret af administrerende direktør Sune Schackenfeldt fra PBU – Pædagogernes Pensionskasse. Det lykkedes at ramme perfekt, fordi man i andet halvår gik over til at investere i små og mellemstore virksomheder i USA, som performede overbevisende. Samtidig ramte man de politiske begivenheder rigtigt:

”Vi er stolte af, at vi ramte rigtigt på den gode og gammeldags facon uden at tage for store risici,” siger Sune Schackenfeldt.
PBU er optimistisk med hensyn til 2017, idet man forventer en positiv udvikling i amerikansk økonomi, mens den europæiske går en stille og rolig bedring i møde. Opsvinget i USA vil trække Europa med sig.

”Vi forventer tre rentestigninger i USA i 2017. Opsvinget vil også påvirke Europa positivt. Det er rigtigt, at den politiske situation i Europa er mere usikker, end vi har set længe. Men det vil ikke grundlæggende påvirke de økonomiske drivere.”

LÆS MERE

Kontroversiel pensionsaktør nærmer sig den store jackpot

Pensionskæmpe beskyldes for ulovlig omfordeling af kundernes penge

Pensionsselskaber er de nye lykkeriddere på ejendomsområdet

Sådan er afkastet i de mindre fonde