dankortet

Redaktørens analyse

Problemerne tårner sig op for dankortet. Hvem vil kæmpe for dankortets ejer, Nets?

En revolution er på vej for betalinger i Danmark. For inden længe tvinges butikkerne til at betale hele regningen for kundernes kreditkortbetalinger. Det sker, mens bankerne i den grad skubber andre korttyper ud til de yngre kunder, og priskonkurrencen bliver hårdere fra MobilePay.

Dankortet er ved at miste et af sine væsentligste overlevelsesparametre. For nu er det ikke længere dankortet, som er det billigste betalingsmiddel i landets butikker. Og det er ellers prisen, som i årevis har holdt hånden under dankortet takket være Dansk Erhverv og detailhandlen, der har kæmpet for det hæderkronede gamle danske betalingssystem.

Men nu sker der ting og sager, der inden for få år kan skubbe danskernes foretrukne betalingskort ud på et permanent sidespor. For med MobilePays seneste prisjustering fra april i år er det nu billigst at benytte Danske Banks betalingsløsning for rigtig mange aktører i detailhandlen. Det er blevet muligt at sænke priserne, fordi MobilePay efter Swipps død nu samarbejder på tværs med alle bankerne om at gennemføre konto til konto-betalinger i stedet for at bruge betalingskort som mellemled. Og det er en markant billigere metode.

Nu er MobilePay billigst

Ifølge beregninger udført for InsideBusiness koster det nu 75.000 kroner om året for en kædebutik med 250.000 transaktioner om året med et gennemsnit på 150 kroner at bruge MobilePay, mens prisen er 88.824 kroner om året ved brug af dankortet. Det har netop været i de lidt større butikker, at MobilePay har været ude af stand til at konkurrere med dankortet. Det skal tilføjes, at også dankortet har justeret priserne i år.

Samtidig er der nu en tendens til, at de yngre bankkunder i stigende grad vænner sig til et liv uden dankortet. Det sker, fordi bankerne typisk udstyrer de helt unge kunder med et Mastercard Debet. Kortet har den fordel, at det har saldokontrol, så man ikke kan trække over. Samme korttype gives til folk, der har svært ved at styre økonomien.

Blandt MobilePays brugere, der udgør en meget stor del af den yngre befolkningsgruppe, har mindre end 10 procent af de unge på under 20 et dankort knyttet til MobilePay. For de unge op til 25 år har ca. halvdelen et dankort. Typisk udleveres et dankort af banken i forbindelse med den første store kontakt med banken blandt de unge. Det kan være et køb af bolig eller bil.

Spørgsmålet er, om denne tendens permanent skader dankortets udbredelse. For bankerne tjener typisk mere på at udstyre kunderne med et Mastercard.

Samtidig er der ikke længere grund til at have en musketered, der bakker op om dankortets strukturer. For efter at Nets under stor furore blev solgt ud af bankerne og børsnoteret, har bankerne ikke nogen umiddelbar grund til at støtte op om det hæderkronede danske kort. Tværtimod har Nets’ guldregn over ledende medarbejdere og direktører ved børsnoteringen formentlig permanent skadet lysten til at samarbejde og bakke op om Ballerup-virksomhedens produkter. Sådan lyder korridorsnakken i hvert fald rundtomkring i sektoren.

Nu bliver det for kunderne bedre at bruge kreditkort

Fra januar 2018 sker der samtidig noget skelsættende for hele betalingsområdet. For som beskrevet i InsideBusiness i sidste uge, træder en ny lov om betalinger i kraft.

Den nye lov udspringer af det nye betalingstjenestedirektiv PSD2 og medfører, at butikkerne ikke længere må vælte gebyret for kortbetalinger over på kunderne. Det gælder også ved brug af udenlandske kreditkort, og det kan give for eksempel den sultne norske kreditkortudbyder Bank Norwegian vind i sejlene med knap 40.000 danske brugere. Ikke alene får kunderne kredit 30-40 dages gratis kredit, de opsparer også point, som kan bruges til flyvninger. Det er parallelt til SAS Eurobonus Mastercard.

Den slags fordelsprogrammer kan der komme mange flere af, og det svækker selvsagt dankortet, der hverken har gratis kredit, pointsystemer eller andre fordele til kunderne.

Detailhandlen har selvsagt kæmpet for at undgå den nye lov, for detailhandlen får regningen for det omkostningstunge system.  Og PSD2 bliver rigtig dyrt for butikker som Magasin eller andre, der i sagens natur modtager internationale kreditkortsystemer.

Går detailhandlen i kamp for dankortet?

En løsning kan være at skrue ned for udvalget af betalingsformer. Ifølge betalingsekspert Henning N. Jensen fra PlusCON kan der ske det, at butikkerne for eksempel når frem til, at man kun vil acceptere betaling med det billigere dankort. Det vil indebære, at aktører som Dansk Detail og Dansk Erhverv sætter sig ned og bliver enige med medlemmerne om kun at acceptere et smalt udvalg af betalingsformer. Men det er dog næppe en bæredygtig løsning for større detailforretninger, som også har brug for, at udenlandske kunder skal kunne betale i butikkerne. Så Coop og Dansk Supermarked bliver også nødt til at fastholde et bredt udbud af betalingsformer.

Selv om problemerne for dankortet kan blive langt større i fremtiden, er det dog også værd at hæfte sig ved, at det faktisk går godt for det danske betalingskortsystem. Danskerne svingede dankortet 104 millioner gange i april. En stigning på 2 procent i forhold til sidste år. Samtidig går udbredelsen af den kontaktløse funktion så godt, at det helt sikkert styrker kundernes loyalitet overfor kortet. Det betyder også, at den ventede udbredelse af mobiltelefonen som betalingsmiddel vil komme til at tage længere tid. Det vil samtidig svække vækstmulighederne for Danske Banks og de øvrige bankers udbredelse af MobilePay som fysisk betalingsmiddel.

Uanset hvad, kommer dankortets fremtid til at afhænge af opbakningen fra detailhandlen. Og et stort spørgsmål er, hvor meget Nets’ skandaleombruste børsnotering kommer til at betyde for velviljen til at bakke op om dankortet.

 

Læs mere

Ny gebyrlov er svidende nederlag til detailhandlen. Banker kan juble

Danske Bank vil tage Mobilepay et skridt videre

Danske Bank gør klar til massiv disruption af betalingsområdet

Det ultimative våben mod Nets og Dankortet