Det bliver sværere at se både en businesscase og en vej videre for den ellers så innovative bank Lunar og dens investorer. Banken har ellers slået sig op på at være en digital og omkostningsstærk udfordrer til den etablerede banksektor. Desværre for banken har det skabt større problemer end som så.
Først og fremmest er der problemet med indtjeningen. Oprindelig var visionen, at man kunne bortskære de dyre filialer, medarbejdere og bureaukratiet i de traditionelle banker og så leve af diverse transaktioner og gebyrer ved alene at være bank med et lækkert digitalt setup.
Det har bare vist sig at være betydelig sværere end ventet, selv om Lunar efter eget udsagn nu har 500.000 kunder.
Det seneste offentliggjorte årsregnskab for Lunar viste et tab efter skat på 515 millioner kroner og for første halvår 2022 tabte banken 506 millioner kroner – og for andet halvår forventer banken at tabe et beløb i samme størrelsesorden, fordi man har forhøjede investeringer og udgifter til at skabe ”et fodaftryk i Norden”. Dog forventer banken også at lancere en række nye produkter.
Et af bankens egentlige problemer på indtægtssiden er imidlertid, at ingen fra den etablerede banksektor synes at have lyst til at lege med dem. En af de absolut største og mest sikre indtægtskilder for bankerne er bidragssatser fra realkreditlån. Men den dag i dag har hverken Nykredits Totalkredit, Jyske Realkredit, Realkredit Danmark eller Nordea Kredit valgt at indgå en aftale om formidling af realkreditlån med Lunar. Man skulle ellers tro, at især Jyske Realkredit og Danske Banks Realkredit Danmark ville elske at få en ny og stærk salgskanal.
Efter denne analyses offentliggørelse har Lunar kontaktet os med ordene: “Vi har haft flere interesserede samarbejdspartnere, men i disse tilfælde har vi selv valgt ikke at gå videre med det.” I stedet oplyser Lunar: “Vi har længe haft overvejelser om at tilbyde både boliglån og yderligere forsikringsprodukter, men vi vil gerne være et alternativ til den traditionelle bankindustri – og har derfor indtil nu ikke ønsket at tilbyde de præcis samme produkter.”
Hvor store er problemerne med compliance?
Forklaringen på en eventuel manglende lyst til at samarbejde med Lunar skal formentlig findes i, at de øvrige banker er stærkt bekymrede for Lunars compliance. Det er således et veletableret samtaleemne hos de større banker, at man først og fremmest har sendt sine problematiske kunder videre til Lunar. Formentlig fordi det var den eneste anden bank, hvor de blev modtaget med åbne arme. Lunar har da også 13.000 erhvervskunder. Det gør implicit Lunar til en højrisikobank for at blive ramt af bøder og forøgede myndighedskrav.
Konsekvensen af ikke at være i det gode selskab er, at realkreditpengestrømmene, som i høj grad er med til at holde hånden under talrige små og store banker i form af både andele af bidragssatser og konverterings- og oprettelsesgebyrer, ikke strømmer til Lunar.
Lunar har heller ikke indgået nogen aftaler om formidling af skadesforsikring, hvilket ellers også er en god forretning for landets banker, f.eks. via Tryg, Privatsikring, Topdanmark og Købstædernes Forsikring. Lunar har kun en rejseforsikring og en cyberforsikring på hylderne p.t.
Tilbage står, at Lunar af traditionelle bankcashcows kun har forbrugslån for op til 150.000 kroner på hylderne – og her må man nok forvente, at det bliver stramme tider, idet forbrugslånemarkedet er særdeles sårbart i tider med recession. For i forvejen er der tale om sårbare kunder – og den slags kunder har det af gode grunde med at betale for mad, strøm og husleje, før de når til forbrugslånet.
Dermed står Lunar potentielt over for forhøjede kredittab på den front. Samtidig er en forbrugslånevirksomhed kendetegnet ved, at man har brug for en organisation med erfarne inkassofolk, der kan true med RKI (Ribers Kredit Information) og personlig konkurs, hvis kunderne ikke hoster op. Det er også et omkostningstungt setup.
Alvorligt nyt påbud
Det er i den sammenhæng meget bekymrende, at Finanstilsynet i fredags offentliggjorde et skarpt påbud til Lunar om f.eks. at indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens faktiske faste udgifter og ”dokumentation for udgifterne og foretage en individuel vurdering af, om forbrugerens rådighedsbeløb efter optagelse af det ansøgte lån vil være tilstrækkeligt, til at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på kreditten tilbage til tiden.”
Hvis det viser sig, at Lunar end ikke har haft styr på så basalt kredithåndværk, kan det blive rigtig slemt at gå ind i en recession. Og investorerne bør nok spørge sig selv, om det er værd at smide gode penge efter dårlige.
Den seneste kapitaludvidelse er p.t. i gang – og der er næppe tvivl om, at det giver lidt grå hår i hovedet på både direktør og medstifter Ken Villum Klausen og sikkert også for den garvede bankmand og bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen. Sikkert er det i hvert fald, at man nok vil se ejerkredsen blive udvidet med flere investorer, hvis det skal lykkes. Og med så store underskud skal der en del til, hvis man skal have ro på forretningen og fortsat vil være solvent for ikke igen at få Finanstilsynet på nakken.
I dag har Lunar, som i 2015 blev stiftet af en gruppe iværksættere, der ”ville gentænke bank, betalinger og investering”. En del prominente investorer om bord med Anders Holck Povlsens Heartland, Augustinus Fabrikker, Kinnevik, Tencent, Seed Capital, Greyhound Capital og Socii Capital valgte at investere, men spørgsmålet er, om de fortsat har lyst til at tage penge op af lommen.
Hård periode med fejlslagent opkøb
I det hele taget har de seneste otte måneder gjort ondt på selvforståelsen hos Lunar, fordi man ikke fik held til at opkøbe norske Instabank. Det var nemlig ikke muligt at rejse tilstrækkeligt med kapital til at møde både de norske og de danske finanstilsyns kapitalkrav i tide til at gennemføre opkøbet, primært fordi rivalen Klarna fik reduceret sin værdiansættelse fra 45 til bare 6,7 milliarder dollar, og det gjorde kapitalrejsningen for svær for Lunar. Og den eksisterende investorkreds valgte ikke at indskyde flere penge for at redde opkøbsforsøget.
Derfor faldt handlen til jorden – og ifølge Børsen er Instabanks aktionærer på vej med et søgsmål på 430 millioner kroner, fordi handlen faldt til jorden. InsideBusiness erfarer dog, at Lunar endnu ikke er blevet stævnet.
I det hele taget tvivler de fleste bankfolk på, at Lunar overhovedet kan komme til at tjene penge, for på udlånssiden er det en meget beskeden forretning, man har per kunde. Med 500.000 kunder og udlån for 1,6 milliarder kroner har hver kunde i gennemsnit udlån for bare lidt over 3.000 kroner, og det er der ikke mange penge i. Og hvilken værdi repræsenterer en sådan bankkunde for en anden bank?
Klogt at satse på at investere i kryptovaluta?
Tilbage står muligheden for at friste de 500.000 kunder til at investere hos Lunar. Det er man gået i gang med, og Lunar reklamerer således for investering i aktier og ETF’er via Saxo Bank, hvor Saxo Bank stiller en investeringskonto til rådighed, mens kunden styrer sin konto via Lunar-appen. Flere andre banker på datacentralen SDC bruger ligeledes Saxo Banks platform, så det er der ikke noget fordækt i.
Noget anderledes ser det derimod ud for Lunars satsning på at tilbyde investering i kryptovaluta. Man har for nogle måneder siden kørt en kampagne, hvor man tilbyder kunderne at få 300 kroner til ”at købe krypto for.”
Hvordan man lige får et så risikofyldt og omdiskuteret investeringsprodukt lirket gennem de stadig strengere forbrugerbeskyttelsesregler af private investorer, svæver i vinden. Men i forbindelse med kampagnen fremgik det i tilknytning til annoncen, at ”at al handel med kryptovaluta indebærer risiko for tab. Handel med kryptovaluta sker via Lunar Block. Lunar Block er ikke reguleret af Finanstilsynet, og du har derfor ikke samme beskyttelse, som hvis du handler med værdipapirer eller andre regulerede aktiver.”
Hvornår sætter Finanstilsynet ind?
På den baggrund vil vi på InsideBusiness gerne se Finanstilsynets reaktion på en sådan kampagne – og hvordan Lunar har tænkt sig at forsvare sit produkt i en tid, hvor der holdes et så strengt øje på regulering, som der gør, for slet ikke at tale om risikoen for sagsanlæg fra kunder og eventuelt fra Forbrugerombudsmanden, hvis Lunars kunder oplever store tab på krypto uden at være rådgivet ordentligt.
Det er nok et tema, som Finanstilsynet med flere gør klogt i at interessere sig lidt for, ligesom Finanstilsynet også før eller siden må overveje risikoen for, at det ikke lykkes at rejse tilstrækkeligt med kapital for Lunar, for forretningsmodellen ser mildest talt udfordret ud.
Kan man eventuelt finde en køber til Lunar, så skal det nok være hos en international techgigant, som vil udnytte bankens platform, eller eventuelt til Santander, der kunne have interesse i at udvikle sig på det danske marked. Uanset hvad, ser det rigtig svært ud.
Læs mere
Forvaltere brænder fingrene på lån til virksomheder
Velhaverbank kaprer tunge kunder fra stor kapitalforvalter
Problemerne tårner sig op for Danmarks største kapitalforvalter
Blodrøde tal rammer flere af landets største kapitalforvaltere
Kapitalforvalter klar med ny alternativ fond til privatinvestorer
Kapitalforvaltere blev forgyldt i 2021. Nu er billedet vendt på hovedet
Jysk-familie strammer krav til aktionærerne i Formuepleje
