Forvirringen i rådgiverbranchen er total. For når en ny lov om såkaldt aggressiv skatteplanlægning træder i kraft på mandag den 25. juni, er der reelt ingen, der ved, hvordan lovteksten skal fortolkes.
Opdateret kl. 12:00 med svar fra Skatteministeriet.
Den nye lov, som er et EU-direktiv, og som tidligere er blevet omtalt i InsideBusiness, giver skatterådgivere pligt til at indsamle og dele information med de danske skattemyndigheder, når rådgivningen har karakter af såkaldt aggressiv skatteplanlægning. Hvis de ikke indberetter, kan det medføre sanktioner.
Men lovteksten kan tolkes bredt, og Skatteministeriet med skatteminister Karsten Lauritzen i spidsen har ikke nået at lave en dansk fortolkning af direktivet, ligesom der heller ikke er formuleret retningslinjer på området endnu.
Så selv om både revisionshuse, advokater, banker og finansielle rådgivere bifalder initiativet og ønsker at efterleve reglerne, er det stadig et åbent spørgsmål, hvad det præcis er, som myndighederne ønsker at få indberettet.
”Det er jo helt absurd. Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning og gælder fra på mandag, men meldingen fra Skatteministeriet er, at man ikke tid har til at udarbejde reglerne i år. Så indtil videre har vi kun direktivets hallmarks at rette os efter, og præcis hvordan de skal fortolkes, må der siges at være temmelig meget usikkerhed om,” siger Jens Wittendorff, der er partner i rådgivnings- og revisionshuset EY.
Sagen kort
EU er i færd med at implementere en række nye regler, som stiller større krav til virksomheders og velhaveres nærmeste skatterådgivere. Men i Danmark har Skatteministeriet ikke formået at lave en dansk fortolkning af reglerne, før den nye lov træder i kraft på mandag.
For rådgiverne er det et væsentligt problem, for hvad skal de fortælle kunderne? Og hvordan undgår de at blive lagt ned af administrativt arbejde i forbindelse med indberetningerne, når det ikke engang er til at sige, hvad der skal indberettes, og hvad der ikke skal indberettes?
Rådgiverne er i vildrede og har brug for, at Skatteministeriet kommer med en afklaring af reglerne.
Reaktion på Panama-papirerne
Efter de nye regler har de såkaldte mellemmænd pligt til at indberette forhold til de danske myndigheder, når de yder skatterådgivning, som opfylder nogle særlige kendetegn eller ’hallmarks’ for aggressiv skatteplanlægning, som EU-kommissionen har formuleret.
Formålet er at dæmme op for selskabernes aggressive skatteplanlægning, som de massive læk af oplysninger fra blandt andre Panama- og Paradis-papirerne har afsløret. Men formuleringerne i direktivet lader en hel del være op til fortolkning for, at de 28 EU-medlemslande (27 fra 2019, red.) hver især kan implementere direktivet nationalt.
At ministeriet ikke har implementeret direktivet i dansk lov, hænger sammen med, at det egentlig først er fra midten af 2020, at rådgiverne skal dele informationerne med skattemyndighederne, og ministeriets frist for implementering udløber i december 2019. Men når direktivet implementeres, vil det virke med tilbagevirkende kraft, så al rådgivning, der er udført efter den 25. juni i år er omfattet.
Derfor skal rådgiverne allerede fra på mandag kunne fortælle kunderne, om de ydelser, de leverer, er indberetningspligtige eller ej – og det er især det, som giver anledning til problemer.
”Vi kan selvfølgelig ikke komme tilbage til kunden i 2020 og sige: Hov, det og det skulle også indberettes. Så vil kunden jo blive sur,” siger Jens Wittendorff og tilføjer, at det er en dialog, man er nødt til at tage med kunden indledningsvis og ikke efterfølgende.
Fakta: Nyt EU-direktiv
Efter skandalerne med Panama-papirerne og Paradis-papirerne har EU iværksat et stort lovinitiativ, som skal dæmme op for problemerne med aggressiv skatteunddragelse.
Det nye direktiv om indberetningspligt for skatterådgivere pålægger mellemmænd som revisorer, banker, advokater og finansielle rådgivere at informere myndighederne, hvis de grænsekrydsende teknikker, de sælger, kan hjælpe klienten med at betale mindre skat.
De nye regler dækker enhver institution og ethvert selskab eller individ, der yder skatterådgivning, som resulterer i skatteunddragelse – lovligt eller ulovligt.
En central EU-database vil blive opdateret hvert kvartal med detaljer om alle nye skatteordninger sammen med information om de mellemmænd og skatteydere, der er involveret.
Det nye direktiv skal senest være implementeret i Danmark i midten af 2020. Folketinget skal seneste implementere direktivet i dansk lovgivning i 2019.
Men allerede fra den 25. juni 2018 skal rådgiverne registrere, hvad og hvem de hjælper med aggressive skatteordninger.
De informationer, der bliver samlet, før lovgivningen er implementeret, skal indberettes sammen med aktuelle indberetninger, når loven træder i kraft.
Høj prioritet
Flere rådgivnings- og revisionshuse melder, at usikkerhederne har givet anledning til akutte stormøder på europæisk plan. Med få dage tilbage til at omstille sig kører det på de helt høje nagler lige nu. Men med alle de usikkerheder, der er om fortolkningen, er det også lidt af en udfordring, lyder det fra flere skatterådgivere, som InsideBusiness har talt med.
Rådgiverne mangler stadig at få svar på helt centrale spørgsmål, såsom hvad der egentlig forstås ved en ”fordelagtig skatteordning,” og hvem der er indberetningspligtig hvornår.
Og så er der de logiske problemer med lovteksten, som blandt andet kan betyde, at skattemyndighederne skal underrettes, hver eneste gang et selskab laver en transaktion med et selskab i et af de definerede skattelylande.
Hvis en dansk virksomhed eksempelvis overfører penge til et datterselskab i Panama, skal transaktionen så indberettes, selv om formålet ikke har skatteunddragende karakter? Det er et de mange åbne spørgsmål, som stadig mangler at blive besvaret, og som de forskellige private skatterådgivere har vidt forskellige svar på.
Kunne være undgået
Ifølge skattechef Mette B. Larsen fra revisorernes brancheforening FSR er der akut brug for klarhed om de nye regler.
”Det er meget bekymrende, at der ikke er klarhed om, hvordan de nye regler skal tolkes. Det har skabt en masse usikkerhed, også i forhold til hvad man fortæller kunderne,” siger skattechef Mette B. Larsen fra FSR og tilføjer, at det også kan blive administrativt tungt for både virksomheder og myndighederne, hvis man vælger at tolke lovteksten bredt.
”Det skaber en stor og unødvendig administrativ byrde for rådgiverne, som kunne være undgået. For fra på mandag er de nødt til at indsamle og opbevare flere oplysninger end nødvendigt for at være på den sikre side i forhold til den danske implementering af loven,” siger Mette B. Larsen.
Hun rejser et andet centralt spørgsmål, nemlig hvorvidt skatteadvokater vil blive undtaget fra at underrette myndighederne på grund af deres tavshedspligt. For hvis det er tilfældet, skal enten kunderne eller andre rådgivere måske indberette forholdene i stedet, når skatteadvokater er involveret.
”Der er stor brug for en afklaring af, hvorvidt advokaterne skal undtages fra indberetningspligten. Det vil også påvirke alle andre rådgivere og virksomhederne, da indberetningspligten ellers vil ifalde en eventuel anden rådgiver, der kan have medvirket perifert til rådgivningen, eller selve skatteyderen, der har modtaget rådgivningen,” siger hun.
Forvirring som med GDPR
Jakob Skaadstrup Andersen, der er partner i advokathuset Gorrissen Federspiel og chef for skatteområdet, sammenligner situationen med implementeringen af den europæiske persondataforordning GDPR. Her var der heller ikke på forhånd klarhed om, hvordan de nye regler præcis skulle fortolkes, men man er nu ved at finde frem til praksis på tværs af EU.
”Ligesom med GDPR skal man finde ud af, hvor grænsen går, og alle spørgsmålene og fortolkningerne skal udfyldes i praksis med tiden. Retssikkerheden vil blive større med den retspraksis, der vil komme. Så ja, det giver anledning til nogle overvejelser, men mest af alt giver det anledning til, at man etablerer nogle procedurer, så man rent faktisk er i stand til at overholde de nye regler,” siger Jakob Skaadstrup Andersen.
Han afviser, at Gorrissen Federspiel selv medvirker til aggressiv planlægning, men fortæller, at direktivet alligevel kan give anledning til indberetningspligt for advokathuset i enkelte sager. Såfremt advokater ikke bliver fritaget, naturligvis.
”Det direktiv, som nu træder i kraft, gør, at vi er nødt til at indføre nogle interne procedurer, som sikrer, at vi heller ikke uforvarende kommer til at rådgive om dele af en transaktion, som et andet sted kan have et skattemæssigt formål, der kan vurderes som aggressivt,” siger han og fortsætter:
”En simpel udbyttebetaling til et selskab i Luxembourg kan for eksempel være indberetningspligtig efter de nye regler, selv om det isoleret set efter dansk ret er en helt lovlig betaling. Men om der så er indberetningspligt, vil bero på vanskelige vurderinger og undersøgelser, som man skal foretage – måske også af den skattemæssige behandling i udlandet. Mest af alt handler det om at finde ud af, hvornår man er i nærheden af de såkaldte kendetegn, og i givet fald foretage en nærmere vurdering af transaktionen.”
Skæringsfristen udskydes i andre lande
For at imødekomme både rådgivere og myndigheder har ministerierne i andre EU-lande valgt at udskyde skæringsdagen mandag med 3 måneder, så indberetningspligten først træder i kraft til september i år. Det skal give både myndigheder og rådgivere bedre forudsætninger for at blive klar til de nye regler. Men indtil videre har Skatteministeriet herhjemme ikke vist tegn på at udskyde den nye lovgivning.
Ifølge flere branchekilder, som InsideBusiness har talt med, har meldingen fra Skatteministeriet indtil videre været, at man ikke har tid til at udarbejde den danske lovtekst før til næste år.
I et skriftligt svar til InsideBusiness skriver Skatteministeriet, at man er “opmærksom på, at de af direktivet fastsatte kendetegn kan være uklare,” og at ministeriet “indgår i en dialog med de relevante organisationer med henblik på at sikre en afklaring og dermed en bedre kvalitet i den lovgivning, der skal gennemføre direktivet.”
I ministeriet lægger man vægt på, at EU-landene har til den 31. december 2019 til at udstede de regler, der skal gennemføre direktivet.
Billedtekst:
Mandag træder et nyt sæt regler i kraft for skatterådgivere. Men Skatteministeriet har ikke nået at gøre en dansk fortolkning af EU-direktivet klar. Foto: PR
LÆS OGSÅ:
Nu skal din revisor sladre om smarte skatteplaner
Revisionsgigant lurer på opkøb af førende advokathus
Revisorer i benhård kamp om de lukrative mandater
Deloitte stjæler rivals chefkøbmand
