mortenbødskov

Redaktørens analyse

Rådgivningspresset på bankerne vokser – og rekordregnskaber kan få politikere til at se rødt

Det gælder om at nyde de flotte regnskabsresultater i år uanset om man er Danske Bank, Nordea, Nykredit, Jyske Bank, Spar Nord, Sydbank eller en af de mindre. For over en bred kam udbetales der udbytte og tilbagekøbes aktier. Men bankdirektionerne bør lægge et nødberedskab for kommunikation og en plan for at holde hovedet nede, for det politiske pres på sektoren vokser.

Det har været et endog særdeles godt år at være bank- og bankdirektør i. Det radikale renteskifte har givet masser af penge på bundlinjen. Især takket være kundernes indlån, som de var vant til at få negativ eller nulrente på.

Nu har rentebilledet ændret sig i en grad, så der pludselig kan tjenes virkelig gode penge på indlån. Ikke mindst fordi kunderne ikke er specielt opmærksomme på, at de kan få højere renter på deres indlån ved at flytte lidt rundt med pengene eller have en alternativ bank med højrentekonti, eksempelvis Saxo Bank, som p.t. giver en af de højeste renter uden binding på 3,05 procent således som beskrevet i InsideBusiness tidligere på ugen.

Dog er de større banker dog ved at komme godt efter det, men kun hvis man lige passer ind i deres tilbud – og hvis man er vaks ved havelågen. For eksempel viser et hurtigt opslag på en række bankers app, at man ikke engang kan se renteniveauet på ens en højrentekonto. Dermed blotter bankerne sig for et potentielt politisk indgreb, for hvorfor ikke gøre det til et lovkrav. Lige nu er sektoren ekstra sårbar over for den slags.

De røde politikeres yndlingsprygelknabe, Danske Bank, tjente 10 milliarder kroner mere i i renteindtægter i i 2023 forhold til 2022. Som banken selv skriver i årsrapporten, skyldes stigningen fra 25 til 35 milliarder kroner ”hovedsagelig højere indtægter fra indlån som følge af vores pristiltag og renteudviklingen samt udviklingen af nye produkter.”

Måske hænger det sammen med de privat- og erhvervsbankkunder, som får et rundt nul eller en spids mere i rente på deres transaktionskonto?

Også Spar Nord meldte om det bedste resultat i bankens 200-årige historie med en egenkapitalforrentning på næsten 20 procent såvel som solide udbyttebetalinger og aktietilbagekøbsprogram.

Jo, det er gode tider, men gode tider betyder også politisk bevågenhed. Især erhvervsminister Morten Bødskov (S) lugter blod. I en kronik i Børsen denne uge går han direkte efter bankernes rådgivning i forhold til at flytte penge fra en lønkonto og over til en højrentekonto. Meldingen fra ministeren er, at mange danskere ikke har fået det tilbud, og at bankerne ifølge en undersøgelse fra Finanstilsynet har en udfordring med den slags tilbud.

En bank har taget tyren ved hornene

Spørgsmålet er dog, om det nødvendigvis er et dækkende billede af sektorens adfærd. For eksempel skriver Spar Nord i årsregnskabet, at man i løbet af året har henvendt sig til alle kunder med indestående større end 100.000 kroner og har fortalt om muligheden for indskud på enten opsparings- eller fastrenteprodukter for at sikre, at kunderne er opmærksomme på de alternative muligheder for en højere indlånsrente end på almindelige transaktionskonti. I 2024 lover Spar Nord at gentage manøvren med kunder med ned til 25.000 kroner på kontoen. Så er det vist ikke meningsfyldt at gøre mere.

I sektoren er der en opfattelse af, at Finanstilsynet i stigende omfang politiserer og fungerer som forlænget arm for Morten Bødskovs agenda – den føromtalte undersøgelse fra Finanstilsynet lugter lidt af det. Årsagen er ikke alene, at den bruges direkte i Bødskovs kommunikation, men også at rapporten faktisk når frem til, at ”pengeinstitutterne har iværksat generelle informationstiltag, for eksempel i form af opslag på deres hjemmeside og på sociale medier.”

Men det er dog fortsat ikke nok for Finanstilsynet, som påpeger, at den slags ”ikke udgør rådgivning, og de sikrer ikke, at den enkelte kunde får råd om, hvad der vil være hensigtsmæssigt for kundens økonomi.” En lidt hård dom måske. Men den passer ind i Bødskovs agenda – og der er nok noget om snakken i visse banker.

Tilbudsjægere på renter?

På den baggrund er det nok meget godt for de øvrige banker at gøre som Spar Nord og iværksætte en offensiv rådgivningsplan, selv om det kan synes omsonst at kontakte en bankkunde med 25.000 kroner på lønkontoen, mens der venter en ordentlig regning fra realkreditselskabet. Men danskerne siges jo at være en nation af kuponklippere, som jagter ugens tilbud i Lidl og Netto, så hvorfor ikke tjene en krone eller to på at flytte lidt rundt med pengene til den løbende økonomi?

For der er mere på vej fra Finanstilsynet, som i løbet af 2024 regner med at undersøge, om pengeinstitutternes indlånsprodukter er i overensstemmelse med reglerne om god skik og om produktudvikling og -styring. Et oplagt krav kunne være, at det på bankernes app klart skal fremgå, hvor meget man betaler for at være kunde på årsbasis, ligesom det bør være et lovkrav, at man ud for enhver bankkonto og lån kan se, hvor man betaler i rente på sin app, der jo for stadig flere reelt er den eneste kontaktflade med banken.

Med det in mente bør bankerne uanset hvad tjekke både deres renter, deres indlånsrådgivning såvel som deres krisekommunikationsplan igennem. Det bedste råd, InsideBusiness kan give, er at lægge sig lavt, hvis det blæser. Måske kan man være heldig at Danske Bank igen tager skraldet.

Læs mere

Priskrig på renter tager til mellem banker

Skarp kritik af Nationalbanken fra ECB

Hvorfor lægger Nykredit massivt pres på konkurrenterne nu – hvad bliver deres modtræk?

Dankort har klar fordel i tilfælde af større krisesituation

Problemerne tårner sig op for fintechbank

Bankerne har et kommunikationsproblem, og det bliver svært at løse

Hemmeligt retsopgør om kæmpebeløb: Danske Bank vinder over forsikringsgigant