Fotograf Helle Moos
Skudehavnsvej 36b
2150 København
mobil + 45 40 35 97 40

Redaktørens analyse

Her rammer nyt indgreb mod ophedet boligmarked hårdest

Få flere detaljer om det indgreb over for en eventuel boligboble, som erhvervsminister Brian Mikkelsen netop har sat i gang efter henstilling fra Det Systemiske Risikoråd. Der er tale om såkaldt soft law, som ikke behøver at blive stemt gennem et kritisk Folketing.

Det bliver sværere for de nyeste på boligmarkedet at få adgang til de billige realkreditlån, der gør det muligt at nedbringe den dyre bankgæld først. Det tegner til at blive en vigtig konsekvens af regeringens nye tiltag, der skal imødegå en boligboble som følge af hastigt stigende priser på huse og lejligheder i de største byer.

Det har ellers i årevis været god bankrådgiverlatin, at de nytilkomne på boligmarkedet optager billige variabelt forrentede realkreditlån uden afdrag for at fokusere på at nedbringe gælden fra banklån først. Det er i høj grad meningsfyldt, fordi renten på banklån uden for 80 procent-pantgrænsen typisk ligger på mellem 5 og 10 procent.

Men fremover må kun 15 procent af realkreditselskabernes nyudlån være variabelt forrentede lån og/eller lån med afdragsfrihed. På den måde håber ekspertudvalget i Det Systemiske Risikoråd med nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen, at nyudlån fra de mere usikre låntyper falder fra 25 procent til 15 procent af den samlede långivning for kunder med en gæld, der overstiger husstandsindkomsten før skat med mere end fire gange. Det skal ud over at lægge en dæmper på boligprisvæksten også nedbringe den andel af danskere, der ved et fald i boligpriserne må forventes at skulle skære forbruget voldsomt ned.

Brian Mikkelsen om indgrebet

Hvorfor griber regeringen ind på nuværende tidspunkt?

“Jeg mener, at der er grund til, at vi nu får sendt et signal til kreditinstitutterne om at udvise forsigtighed, når de yder lån i områder, hvor priserne er høje og fortsat stiger. Der er ikke tale om, at vi råber om bål og brand på boligmarkedet. Det handler om i ordentlig tid at få lettet foden lidt fra speederen i stedet for at foretage en hård opbremsning senere.”

Hvorfor skal folk ikke have adgang til at kunne låne i et omfang som hidtil?

“Der er stadigvæk gode muligheder for at få finansieret en bolig, også i København og Århus. Vi beder blot om, at man ikke gældsætter sig alt for hårdt, samtidig med at man eksempelvis tager et variabelt forrentede lån.”

Hvorfor skal kreditinstitutterne have regeringens hjælp til at udvise forsigtighed?

“Jeg mener generelt, vi har en ansvarlig finansiel sektor, men det er jo en individuel vurdering fra institut til institut, hvornår noget er risikabelt. Det er ikke eksakt videnskab. Derfor mener jeg, at det er fornuftigt, at vi fra regeringens side i god tid sender et signal om, at der bør udvises forsigtighed i vækstområderne. ”

Hvordan vil denne begrænsning af långivning påvirke boligpriserne?

“Det kan man ikke sige noget meget præcist om. Initiativet trækker dog formentligt i retning af, at priserne vil stige en anelse mindre end ellers, og det mener jeg er godt. Vi har alle lært af situationen i 00’erne. Der er vi langtfra endnu, men det er vigtigt at reagere i god tid.”

Hvordan hænger dette sammen med den ’reguleringspause’ (finansielt eftersyn), regeringen har annonceret?

”Det hænger sådan sammen, at vi generelt vil tage et kig på den finansielle regulering og se, om de administrative byrder står mål med de samfundsøkonomiske gevinster. Men det betyder ikke, at vi ikke skal reagere på udviklinger i samfundsøkonomien, som kan være uhensigtsmæssige.”

Hvorfor lovgiver du ikke bare på området i stedet for at sende et signal?

”Det giver større fleksibilitet end lovgivning, og det kan træde hurtigere i kraft end lovgivning. Men det er min klare forventning, at alle institutter lever op til det signal, vi nu sender, og det vil Finanstilsynet holde øje med.”

Kan mere vidtgående indgreb komme på tale?

“Jeg forventer, at dette styresignal reducerer opbygning af store risici i institutterne og dermed mindsker sandsynligheden for, at yderligere indgriben bliver nødvendig.”

Kilde: Skriftligt interview med erhvervsminister Brian Mikkelsen (K)

Det kom frem under en debat om udviklingen i boligpriserne afholdt af FinansDanmark til Folkemødet på Bornholm i sidste uge. I disse dage ser eksperterne først og fremmest en hurtigt stigende rente og et deraf følgende skarpt fald i boligpriserne som den største risikofaktor.

For under sidste finanskrise var en central del af problemet for makroøkonomien, at netop de højest gældsatte boligejere nedbragte deres privatforbrug så meget, at det var med til at sætte økonomien i stå. Derfor har man ønsket at sætte ind over for dette fænomen i tide, lød det samstemmende fra både Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen.

Sådan skal loven forstås

Men som i mange andre indgreb ligger djævelen i detaljen, og regeringens formuleringer er ikke helt entydige. Derfor har InsideBusiness været omkring Erhvervsministeriet for at spørge ind til, hvordan detaljerne i indgrebet skal forstås. En væsentlig definition er, at der i indgrebet ikke skelnes mellem fastforrentede lån og så de mellemlange rentetilpasningslån med 5 eller 10 års rentetilpasning. Ifølge ministeriet findes der altså kun én definition på ’sikkert lån’, og det er de 30-årige gammeldags fastforrentede lån.

Lige så interessante er detaljerne i, hvad der regnes for nyudlån i institutterne. Her lyder meldingen fra ministeriet, at det er al kreditgivning, som øger kundens gæld. Det betyder altså både nye boligkøb samt de tilfælde, hvor en boligejer ønsker at optage lån i friværdien til køb af bil eller lignende.

Omvendt er rentetilpasning ikke defineret som nyudlån. Det samme gælder, hvis en realkreditkunde ønsker at optage et nyt lån med afdragsfrihed, fordi den 10-årige afdragsfri periode er udløbet på det gamle lån. Det er altså kun, hvis gælden øges, at indgrebet tæller.

Som beskrevet i InsideBusiness sidste uge var der temmelig stor modstand mod et indgreb på boligmarkedet fra både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Men det løses ved, at man ikke behøver at lovgive. I stedet sender man et såkaldt styringssignal til bank- og realkreditinstitutter, som så skal rette ind. Det bliver Finanstilsynet, der skal overvåge, om styresignalet efterleves ved at indsamle data fra bankerne.

Selv peger erhvervsminister Brian Mikkelsen på, at den såkaldte soft law gennemføres, fordi det skal gå stærkt, og fordi det er fleksibelt. Det sidste er meget vigtigt for bankerne. For der er masser af tilfælde, hvor bankerne har brug for fleksibilitet. Det kan være over for formuende kunder, pensionister og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke kan skæres over samme læst, hvor det er skidt at have lånt fire gange årsindtægten.

Det er næppe overraskende, at både Venstre og Konservative har ønsket at signalere, at man lægger en dæmper på boligmarkedet. For den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har fået skarp kritik for ikke at have bremset væksten i boligpriserne i tide op til finanskrisen. Det har om noget skadet hans eftermæle, for det førte formentlig til en dybere og mere alvorlig krise i Danmark fra 2007 og fremefter. Også dengang var Nationalbanken fremme med advarsler. Dog mere spagfærdige end dem, vi ser nu.

Men det er mere overraskende, at banksektoren bakker op om tiltaget. Over en bred kam har FinansDanmarks viceadministrerende direktør, Ane Arnth Jensen, støttet af flere bankfolk bakket op om et indgreb, selv om der stadig er en vis uenighed i branchen om, hvorvidt der overhovedet er en boligboble. Det skal nok først og fremmest ses som et ønske om at signalere, at bankerne opfører sig ansvarligt.

 

LÆS MERE

Rige onkel Nykredit er klar til at hjælpe banker i kapitalnød

Vild uenighed om potentielt livstruende krav til banker

Bankdirektører og finanslobbyister fanget mellem to onder. Banker risikerer livet

Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger

Her er Danmarks stærkeste og svageste banker

Garvet bankdirektør advarer. Ny gyser rammer mindre banker

Småbanker er farligt land for store bankkunder