;
jakob hald web

Inside story

Realkredit bliver den vigtigste konkurrencesag i 2017  

Velfungerende markeder er helt centralt for den nye direktør i spidsen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald. I år får han sin ilddåb med flere svære sager. Hør om hans tilgang til konkurrencen på realkreditområdet, til fusionen mellem JP/Politiken og Børsen og den nye hårde konkurrence fra Facebook og Google. 

Jakob Hald skal føde lidt af et smertensbarn i løbet af de kommende to måneder. For der offentliggøres en længe ventet rapport om konkurrencen inden for realkreditsektoren, som kommer til at definere, hvordan politikerne kan gribe ind over for sektoren, der har vakt danskernes harme på grund af nærmest samtidige prisstigninger på realkreditlån fra Nykredit, Nordea Kredit, Totalkredit og Realkredit Danmark.

Jakob Hald har brugt det seneste år på at sætte sig ind i sit nye job som direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. En vigtig milepæl bliver realkreditanalysen, som daværende erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i marts 2016 opfordrede konkurrencemyndighederne til at gennemføre. Det primære formål er at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan konkurrencen på realkreditmarkedet kan styrkes. Og det bliver en helt central opgave for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, konstaterer Jakob Hald i et interview med InsideBusiness:

”Det er bestemt en af vores vigtigste opgaver på denne side af sommerferien. Vi ser på realkreditten i øjeblikket og analyserer konkurrenceforholdene på det marked. Der er få, men store aktører. Vi ser et marked, hvor der er skalafordele, og det er svært for nye spillere at komme ind. Derfor er det et marked, der har en karakter, hvor der kan være konkurrencemæssige udfordringer.”

Rapporten kan danne grundlag for politiske indgreb på realkreditområdet, som kan øge konkurrencen. For yderligere at opruste analysearbejdet har Jakob Hald taget to af landets tungeste økonomiprofessorer med som sparringspersoner: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Claus Thustrup Kreiner, begge fra Københavns Universitet.

Nykredits priser er også i fokus, fordi koncernen har anmodet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om mulighed for at forlænge prisstigninger på realkreditlån under Nykredit. Tilbage i 2003 blev det ellers afgjort, at Nykredit skulle sænke bidragssatserne til 0,5 procent. Senere fik Nykredit lov til at hæve priserne til 0,55/0,6 procent, og det er altså dette loft, som Nykredit gerne vil fjerne. Det forventer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen at forholde sig til inden oktober 2017. Det bliver altså på flere områder et år, som står i realkredittens tegn for Jakob Hald.

Blå bog: Jakob Hald

Jakob Hald, direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2016.

Jakob Hald beskrives som en fagligt stærk og en smule nørdet økonom. Struktur er ikke hans spidskompetence. Jakob Hald er relativt uerfaren som topchef, men har et omfattende og stærkt netværk. I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har han styrket analysearbejdet og har med aftaler om professorsamarbejde givet det en akademisk drejning.

Afdelingschef for økonomi og politik, Skatteministeriet 2014-2015
Direktør, tænketanken Kraka 2011-2014
Afdelingschef, Finansministeriet 2003 -2011
Kontorchef, Finansministeriet 1999-2003
Chefkonsulent, Økonomiministeriet 1997-1999
Fuldmægtig og specialkonsulent, Finansministeriet 1993-1997
Modelgruppen Danmarks Statistik 1992-1993
Fuldmægtig, Danske Bank 1991-1992
Uddannelse:

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1991
Andet:

Ekstern censor, Københavns Universitet
Medlem af styrelsen, Danmarks Statistik

Alt drejer sig om velfungerende markeder

Den vigtigste dagsorden for den nye direktør er ’velfungerende markeder’, som også var det store mantra for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ageren under forgængeren Agnete Gersing. Og et centralt spørgsmål er, om realkreditmarkedet, der de sidste år har været udsat for beskydning fra alle sider, kan betegnes som et velfungerende marked. Jakob Hald ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere realkreditområdet yderligere. Men taler gerne om sin mission om velfungerende markeder:

”Jeg finder mit job super inspirerende, fordi der findes en klokkeklar vision: At forsøge at styrke den måde, markederne fungerer på. Det er der meget musik i. Det handler om at styrke forbrugernes oplevelse, så de kan få mere for pengene, styrke effektiviteten og produktiviteten i erhvervslivet. Det er i sig selv positivt, men samtidig kan velfungerende markeder eksempelvis bidrage til bedre statsfinanser og lavere ledighed, så i mange dimensioner er der en stor gevinst ved at få mere effektiv konkurrence mellem virksomheder.”

Det handler om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikrer, at der er en god og effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne, så der er klarhed over, hvad man må og ikke må.

”På den måde er vi er med til at styrke konkurrencen. Så laver vi også analyser for at undersøge, hvordan vi kan få markederne til at fungere endnu bedre. Så håber vi på, at vores analyser kan anvendes i den politiske proces. Så der bruger vi også en del kræfter.”

Byggeområdet i fokus 

Ud over konkurrencen på realkreditområdet vil Jakob Hald og konkurrencefolkene dykke ned i byggeområdet med en større analyse i andet halvår 2017. Og så kommer kampen om fremtidens digitale danskere også til at få betydning, i takt med at den digitale økonomi vinder frem.

”Vi skal også have besvaret væsentlige spørgsmål i forbindelse med digitaliseringen. Hvad betyder det for forbrugerbeskyttelsen og konkurrenceforholdene på markedet, at nettet og det digitale kommer til at spille en større rolle? Det giver nye muligheder for konkurrencen, men bestemt også nye udfordringer.”

Hvad med Facebook og Google?

Jakob Hald peger her på nye platforme som Google og Facebook som faktorer, der kan have stor betydning for konkurrencen.

”Det er platforme, der spiller en vigtig rolle og har stor markedsmagt. Facebook og Google skaber værdi, men fylder også rigtig meget på markedet. Og det kan være svært for nye spillere at komme ind på grund af såkaldte netværkseffekter.”

Den digitale udvikling giver således også nye udfordringer. En af de ting, konkurrencefolk taler om, er for eksempel, at nye digitale prisalgoritmer måske vil kunne give mulighed for koordineret adfærd, som skader markedet og forbrugerne, men hvor virksomhederne ikke behøver at være i direkte kontakt med hinanden, fordi computeren og nettet klarer opgaven. Det vil i givet fald svække håndhævelsesmulighederne, fordi det så kan være svært at løfte sagerne.

”I andre lande er der også stor interesse for de nye digitale udfordringer. I Tyskland har man for eksempel rejst en sag mod Facebook. Det afspejler, at økonomien kommer til at fungere på lidt andre præmisser, når det hele kører digitalt. Det er noget, vi kommer til at arbejde meget med.”

Eksperter vil have ændringer på realkreditmarkedet

InsideBusiness har spurgt de tre eksperter, der var indkaldt til at give deres besyv med til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om realkreditområdet. De mener, at der skal politiske indgreb til for at styrke konkurrencen på området. Men opskriften er vidt forskellig.

Søren Ejlertsen, direktør, Realråd:

“Det vil skabe et mere velfungerende marked, hvis realkreditselskaberne betaler kundernes flytteomkostninger, hvad mange allerede er begyndt på. Det vil også øge konkurrencen, hvis der kommer mere gennemsigtighed, hvad angår kursskæringer. Det er dyrere, end selskaberne vil være ved. Typisk koster det 0,3-0,4 procent, hver gang der handles.

En anden mulighed er at liberalisere kundedata og låneoplysninger samt give adgang til overførsel af realkreditselskabers obligationer. På den måde kan uafhængige rådgivere overtage bankernes rådgivning og udfordre konkurrencen.”

Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet:

”Det er ærgerligt, at bankrådgiverne/sælgerne kun udbyder produkter fra én udbyder, selv om realkreditlånene egentlig er meget ens. Det er også rigtig ærgerligt, at den store udbyder Nykredit nu laver ’kundekroner’, som gør det meget sværere at sammenligne priser. Det betyder også, at den nye prisportal på www.raadtilpenge.dk nu er skudt i smadder,” siger Lars Krull, der ikke mener, at der er et velfungerende marked for realkreditlån.

”Jeg forstår godt, at de enkelte banker og finanshuse gerne vil have kunderne som helkunder, men jeg savner den aktør, der siger: Nå, du vil have det billigste boliglån. Det skaffer jeg til dig. Det svækker konkurrencen.”

John Norden, partner og formand, Mybanker:

”Nej, det er ikke et velfungerende marked.

Det skyldes, at det er for svært og for besværligt at skifte selskab, fordi de har fået lov til at tage gebyrer, der ikke har rod i de reelle omkostninger.

Flytteomkostningerne er sat efter, at selskaberne mister en kunde og derfor skal tjene lidt ekstra. Desværre betyder det, at man kalkulerer i, at flytteomkostningerne er så høje, at det ikke kan betale sig at skifte selskab. Det gør det lettere at ensrette priskonkurrencen. Derfor er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og politikerne nødt til at sænke flytteomkostningerne, hvis de vil øge konkurrencen.”

Fusionen mellem JP/Politiken og Børsen

Helt konkret sidder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og kigger på en af de største mediefusioner, vi har haft i Danmark i mange år, nemlig fusionen mellem JP/Politikens Hus og Bonnier-ejede Dagbladet Børsen.

Fusionen har været under behandling af konkurrencemyndighederne siden februar sidste år og fusionen blev endelig anmeldt i slutningen af juli 2016. Senest er fristen for Konkurrencerådets afgørelse udskudt til den 31. januar, hvilket indikerer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft bemærkninger til fusionen. Men de er ukendt for offentligheden. Nu vurderer man, om indrømmelserne og tiltagene fra JP/Politikens Hus kan få fusionen til at glide glat igennem.

”Den digitale udvikling og internettet skal inddrages, når styrelsen afgrænser markederne. Om avisfusioner mere specifikt er det især interessant, at markedet er tosidet. Jo flere læsere du har, jo mere interessant er du for annoncører, og jo flere annoncører du har, jo flere penge har du til at lave journalistik for til dine læsere, samtidig med at nyheder nu spredes via eksempelvis Facebook,” udtaler Jakob Hald.

Nye eksperter på fusionsområdet

For at blive bedre til at gennemføre fusionskontrol har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Jakob Hald opbygget en egentlig fusionsenhed. Det sker for at opbygge ekspertkompetencer på området. For tidligere var der store fusionssager, der gjorde, at andre konkurrencesager kunne blive sat på pause, fordi fusionssagerne efter loven skal klares inden for en bestemt frist.

”Tidligere har vi haft fire konkurrencecentre, som hver især var eksperter i forskellige brancher. Nu prøver vi at lave et egentligt fusionscenter, så virksomhederne kun har én indgang i fusionssager her i huset.”

Samtidig styrkes det konkurrencejuridiske center, som blandt andet har til opgave at sætte kritisk lys på de sager, vi tager op. Vi arbejder målrettet med at bruge ressourcerne rigtigt på de sager, der har reel betydning og effekt.”

Andre væsentlige temaer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2017 er fusionen mellem Imerco og Inspiration, sagen om et muligt kartel på nedrivningsområdet, en konkurrencesag. hvor ambulanceservicevirksomheden Bios mistænker ledelsen af Falck for at have ødelagt Bios’ muligheder for at rekruttere medarbejdere.

Også svineselskabet DanAvl og brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er en del af en sag, som konkurrencemyndighederne behandler. Hertil kommer en række konkurrencesager, som er under forberedelse, men som styrelsen endnu ikke kan sige noget om.

Mere forbrugerbeskyttelse i en digital verden

Et andet væsentligt ben for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er forbrugerbeskyttelsen. Her er fokus blandt andet på beskyttelse af forbrugerne, i takt med at vi bliver mere digitale.

”Vi arbejder med to spor inden for forbrugerpolitik. Vi skal sikre, at de svage forbrugere ikke bliver kørt over. Og vi skal sikre, at forbrugerne har mulighed for at være tilpas aktive. Aktive og oplyste forbrugere styrker den måde, markedet fungerer på, det skaber bedre konkurrence og holder virksomhederne på tæerne.”

I sidste ende hænger det hele sammen med velfungerende markeder, konstaterer Jakob Hald:

”Vi skal sikre, at forbrugerne får mere ud af de penge, de tjener. Kernen heri er velfungerende markeder. Kan man få dem til at fungere bedre og mere optimalt, så har det nogle gavnlige effekter. Det er det, vi jagter. Det skal sikre fornuftig og effektiv konkurrence mellem virksomhederne, men forbrugerne skal også være aktive og føle sig trygge i at operere på markederne og gennemskue de produkter, de køber.”

LÆS MERE

Hemmelig aftale begrænser konkurrence på realkreditlån

Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån

Vi afslører regeringsrapport realkreditaktører og banker mangler 150 mia.