Det kan være noget nær den perfekte finansielle storm, der er på vej ind over os. For de seneste dage og timer er mange af de skrækscenarier, som landets skrappeste investorer frygter, blevet en realitet. Flere af landets dygtigste økonomer og bankfolk peger nu på, at tiden med lave renter så langt øjet rækker, nu bliver erstattet med inflation og en byge af rentestigninger, som kan få ødelæggende konsekvenser på de oppustede priser på alt fra aktier til ejendomme, virksomheder og alverdens aktiver.
Endnu kender vi ikke omfanget af nedturen, bortset fra at den er eskaleret siden fredag, men spørger man Danske Banks topchef, Thomas Borgen, om, hvad han frygter mest ved udviklingen i verdensøkonomien og den danske økonomi, så er det ingen tvivl om svaret:
”Den største risiko er, at vi har undervurderet inflationen. Vi er bekymrede for, om vi får en kraftig renteforhøjelse, fordi vi enten måler inflationen forkert, eller fordi der er elementer i denne fjerde industrielle revolution som ny teknologi og andet, vi ikke tager højde for i inflationsmålingerne i dag,” lyder det fra Thomas Borgen til InsideBusiness. Af fem risikoscenarier fremhævede han en undervurderet inflation som det, Danske Bank frygter mest.
For konsekvenserne af en hurtig rentestigning, som ikke er indregnet i markedet i dag, kan være kraftige fald i stort set alle aktivpriser. Det kan f.eks. ramme boligmarkedet i både Danmark, Sverige og Norge, som Danske Bank er massivt eksponeret mod, eller ramme de oppustede priser på virksomheder, hvilke også kan betyde store tab for banker, virksomheder og kapitalfonde, der har finansieret den sidste tids heftige aktivitet på M&A-markedet til opskruede multipler.
”Sker der et chok i en af de faktorer, som betyder noget for boligpriserne, så kan det få en effekt. Det kan f.eks. være en hurtig udvikling i renten,” siger Thomas Borgen, som i Danske Bank indtil fredag forventede stigende boligpriser, men måske med undtagelse af et lille dyk for de meget eksklusive lejligheder.
Amerikanske nøgletal peger på øget inflation, og det sender markedet ud i historisk nedtur.
Thomas Borgens frygt kan meget vel vise sig at være velbegrundet, for de seneste dage er der sket overordentlig mange ting på de finansielle markeder, som på bemærkelsesværdig vis skubber til Thomas Borgens skrækscenario. Den udløsende faktor her var nogle signifikante januarnøgletal fra USA i fredags, som blandt andet. viste, at timelønnen var steget med 2,9 pct. Det var med til at sende det amerikanske aktiemarked ned i det i største dyk siden 2016 – og siden er de globale og danske aktiemarkeder fulgt med ned med accelererende fart.
Regimeskift i gang
Opfattelsen fra en af Danmarks absolut skrappeste økonomer, direktør Jeppe Christiansen fra Maj Invest, er, at vi nu er vidner til et regimeskift med kraftigt stigende obligationsrenter, som markedet bestemt ikke havde regnet med.
”Alle havde lullet sig ind i en opfattelse af, at vi ikke får inflation igen. Nu er det en reel bekymring, at inflationen sagtens kan rykke 1 pct. – og gør den det, så rykker renten mindst 1 pct. op,” lyder det fra Jeppe Christiansen, som på kort tid har ændret sin opfattelse af rentens udvikling til nu at forvente, at obligationsmarkedsrenterne vil stige 1-1,5 pct. det næste år, også selv om centralbankernes styringsrenter forbliver på et lavere niveau.
”Det slår igennem mange steder. Hvis basisrenten kører opad, så rammer det hele vejen rundt. Det kommer til at sætte sig i de multipler, vi bruger til at værdisætte ting ud fra. Hvis renterne stiger 1 pct., så skal aktivpriserne ned med 5-10 pct. Stiger renten mere, så rammer det hårdere.”
Jeppe Christiansen hører ikke til blandt de pessimister, som tror, at markederne styrtdykker som følge af udviklingen. Han mener, at det på boligmarkedet vil betyde, at prisudviklingen går i stå. Omvendt vil der på aktiemarkederne være en effekt, som kan stå på en rum tid endnu, fordi markedet havde forventet, at renterne ville forblive lave længe endnu.
”Jeg tror ikke på, at det er starten på rabalder. For det opstår ikke, hvis den globale vækst holder. Men jeg kan tage fejl,” sagde Jeppe Christiansen mandag aften, før det for alvor gik nedad for det globale aktiemarkeder natten til tirsdag.
Det kan blive den perfekte storm
BankInvest påpeger, at den globale gæld er tårnhøj, hvilket vil skubbe tingene i en forkert retning med rentestigninger.
En af dem, der for alvor frygter konsekvenserne, hvis det viser sig, at inflationen har været undervurderet, er BankInvests chefstrateg Jakob Vejlø. Han følger også udviklingen tæt og er bekymret:
”Det er ikke vores hovedscenario, men viser det sig, at inflationen har været undervurderet, og vi får hurtige rentestigninger, så kan det blive rigtig betændt. Det kan blive den perfekte storm.”
Jakob Vejlø henviser til flere faktorer, som vil få det til at blæse kraftigt op og få renterne til at stige hurtigere.
For det første har centralbankerne revurderet deres ønsker om at købe op i obligationsmarkederne, for det andet er den amerikanske finanspolitik præget af et stigende budgetunderskud, som bliver boostet af den amerikanske præsident Trumps nye skattereform. Begge dele peger i retning af en accelererende udvikling med kraftigt stigende renter.
”Stiger renterne hurtigt i obligationsmarkederne, vil det ramme forskellige aktivklasser og den brede økonomiske aktivitet. Gælden er øget betragteligt. Vi har samtidig set gælden vokse og vokse fra både virksomheder, private og stater, så gælden nu udgør 240 pct. af BNP globalt.”
Jakob Vejlø mener, at skrækscenariet vil være kraftige fald i aktivpriserne bredt, og det vil være svært at søge ly andre steder end ved at lade sine penge stå i kontanter eller eventuelt i ædelmetaller.
Hvad sker der med renten på statsobligationer?
Det måtte komme, mener Formuepleje
Mere optimistisk er Henrik Franck, som er direktør og partner i Formuepleje. Han mener, at udviklingen med stigende inflation måtte komme.
”Vi har vidst, at det her ville komme. Efter en meget lang periode med et synkroniseret globalt økonomisk opsving er det her begyndelsen på enden på den høje globale vækst.”
Ifølge Henrik Franck har verdensøkonomien været præget af en tro på, at ny teknologi og effektiviseringer kunne holde inflationen nede.
”Teknologien har gjort, at vi har kunnet strække det her meget længere end forventet. Men der er stadig mange job, der ikke kan erstattes af robotter, så nu kommer der lønpres og et mere normalt inflationsniveau,” lyder det fra Henrik Franck, som tror på, at vi får et tilbageskridt på aktiemarkedet, men det vil ikke være vedvarende.
LÆS MERE
Nu skrider kapitalfondenes lånevilkår i bankerne
Fremadstormende mægler puster nyt liv i salgsproces
Rådgivere lugter mere guld efter historisk godt M&A-år
Nordic Capital jagter genrejsning med ny fond
Prispres truer kapitalfondes grønne investeringer
Kapitalfond i nervekrig med storbanker – mister nu dansk chef
Ejere hjælper kriseramt legetøjsgigant med kæmpelån
