Syddanmark

Inside story

Regioner køber konsulentydelser i blinde

Trods skarp kritik fra Statsrevisorerne og Økonomi- og Indenrigsministeriet har fire af fem regioner reelt stadig intet overblik over, hvordan de bruger deres penge på eksterne konsulenter. Vi afdækker den vanskelige sag, der indikerer, at der ikke styr på, hvordan konsulentpengene bruges i nogle regioner.

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Statsrevisorerne i sommeren sidste år kritiserede de fem regioner for deres mangelfulde håndtering af konsulentindkøb.

Regionerne køber ifølge en rapport fra Rigsrevisionen konsulentydelser for omkring 1 milliard kroner om året, og i selvsamme rapport fandt Statsrevisorerne anledning til at give skarp kritik af den måde, regionerne køber ind på. Dårligt købmandskab, manglende kontrol og sågar lovbrud er nogle af de alvorlige problemer, som statens revisorer fremhævede i gennemgangen af materialet. Og regionernes eget overblik over udgifterne til konsulenter var groft sagt ikkeeksisterende.

For at undersøge, om regionerne har taget kritikken til sig og dannet sig overblik over udgifterne, har vi anmodet hver af de fem regioner om at levere et dataudtræk på udgifterne til eksterne konsulenter fordelt på de kategorier, som statens indkøbskontor, Moderniseringsstyrelsen, selv bruger, og som Rigsrevisionen i sin tid brugte dele af i sin rapport.

Tilbagemeldingerne fra regionerne er med en enkelt undtagelse nedslående. Kun en enkelt region kan svare på, hvor mange penge man bruger på de forskellige konsulenttyper, mens de resterende ikke har overblik over udgifterne fra centralt hold.

Region Nordjylland leverer som den eneste region en grundig redegørelse, hvor udgifterne er fordelt på blandt andet kategorierne management, HR og it-drift. Region Syddanmark kan kun oplyse, hvor meget de i alt har brugt på konsulenter, mens Region Midtjylland leverer en samlet liste over indkøb fra eksterne leverandører. Region Hovedstaden har ikke leveret en opgørelse, og i Region Sjælland henviser man blot til Rigsrevisionens førnævnte rapport, som er baseret på 2015-tal.

Sagen kort

Det offentliges forbrug af konsulentydelser giver periodisk anledning til kritik fra medier og meningsdannere. Men det er svært at have en oplyst samtale uden data, ligesom det nødvendigvis er svært for stat, regioner og kommuner at købe ’smart’ ind, hvis man ikke har overblik over, hvad, hvor meget og fra hvem man køber ind.

I en 2016-rapport fra Rigsrevisionen finder man flere forhold i regionernes måde at købe konsulentydelser ind på, som giver anledning til kritik.
Statsrevisorerne kritiserer i en bemærkning fra 2017 regionerne for:

  • Ikke at købe konsulentydelser ”bedst og billigst”
  • Ikke at overholde lovgivningen
  • Ikke at dokumentere overvejelser om behov og omkostninger forud for konsulentkøbet.

Rigsrevisorerne konkluderer videre, at ”regionernes datagrundlag til at kunne afdække potentialer for fælles udbud og rammeaftaler både internt i regionerne og mellem regionerne er mangelfuldt og ikke tilstrækkeligt styringsrelevant.” Et nyt indkøbsanalysesystem skulle afhjælpe problemet, men det er ”udfordret af, at datagrundlaget særligt på konsulentområdet er behæftet med en betydelig usikkerhed.”

I Region Syddanmark, hvor man ifølge Rigsrevisionens rapport købte konsulenterydelser for 193 millioner kroner i 2015, oplyser man, hvor mange penge man i alt har brugt på konsulenter, men hvad man har fået for pengene – om det er managementrådgivning eller it-support – har man ikke overblik over.

”Hvis vi hele tiden skulle honorere forskellige måder at spørge på og lave forskellige afgrænsninger, ville vi ende med utrolig mange indberetninger i forhold til hver enkelt faktura. Det ville koste mange ressourcer. Vi holder os til den autoriserede artsopdeling, siger Mogens Sehested Kristensen, der er økonomidirektør i Region Syddanmark.

”Vores tilgang er, at vi fokuserer på, hvad de enkelte opgaver koster samlet set, for eksempel i forbindelse med udvikling og implementering af et it-system – Ikke om der lige er tale om udgifter til managementkonsulenter, udviklingskonsulenter, uddannelseskonsulenter, driftskonsulenter, rådgivende konsulenter eller udførende konsulenter med flere,” siger han.

Økonomidirektøren understreger, at Region Syddanmark har fulgt Rigsrevisionens anbefalinger om at systematisere arbejdsgangen i form af foranalyse, opfølgning og evaluering, og han bemærker, at konsulentydelser i øvrigt typisk købes gennem rammeaftaler såsom de såkaldte SKI-aftaler. Det sikrer, mener han, at regionen køber klogt ind.

Arbejder på ny løsning

I Region Midtjylland er oplysningerne endnu mindre detaljerede. Her brugte man 196 millioner kroner på konsulenter i 2015, men i opgørelse til InsideBusiness skelner man ikke mellem eksempelvis konsulentydelser og ambulanceservice. Her skyder man skylden på de eksterne leverandørers fakturering.

”Vi har selvfølgelig en udfordring på dataområdet, og der ligger udfordringen i fakturakvaliteten. At få inddelt det korrekt kan være ret vanskeligt, fordi der under ydelseskategori som regel bare står ”efter aftale”. Men vi arbejder systematisk med at gøre det her bedre, og det har vi gjort siden 2015,” siger Dorte Christensen, der er afdelingschef for indkøb og medikoteknik i Region Midtjylland.

Men det er ikke, fordi man ikke har taget Statsrevisorernes kritik til efterretning. Tværtimod. Regionen har blot prioritereret først at få styr på, at udbudsloven blev overholdt i alle tilfælde.

”Vores første prioritet har været at sikre, at vi bruger aftalerne korrekt og laver konkurrenceudsættelse på de aftaler, hvor det er nødvendigt,” siger Dorte Christensen og tilføjer, at regionsrådet i Region Midtjylland desuden har vedtaget en ny indkøbspolitik, hvor der står, at indkøbsområdet på tjenesteydelser er blevet centraliseret. Tidligere var det kun vareindkøb.

Bent Greve, der er professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet, er imidlertid ikke imponeret over regionernes overblik over udgifterne til eksterne konsulenter.

”Med forbehold for, at jeg ikke kender den nøjagtige baggrund for deres svar, så synes jeg ikke, det er tilfredsstillende. Jeg synes gennemgående, at man skal have overblik over, hvordan man bruger pengene, og man bør sørge for at kunne levere samme redegørelse, som man leverede, da Rigsrevisionen bad om det,” siger Bent Greve.

Overblik i Nordjylland

Det eneste sted, hvor man i dag er i stand til at levere en detaljeret oversigt over konsulentforbruget, er Region Nordjylland. Det er den region med de laveste udgifter til eksterne konsulenter og også den region med det bedste overblik over forbruget. Her brugte man i alt 170 millioner kroner i 2017 på konsulenter, hvoraf it-drift var langt den største post på i alt 140 millioner kroner.

Opgørelsesmetoden er den samme, som da man i sin tid leverede redegørelsen til Rigsrevisionen, oplyser Peter Larsen, der er kontorchef i Region Nordjyllands juridiske afdeling.

”Vi har hørt, hvad Rigsrevisionen siger til os, og vi er i gang med at indrette vores politik efter det. På implementeringssiden har vi noget tilbage, men intentionerne og ambitionerne er gode nok. For vi vil gerne spare penge på det,” siger han.

Han ser man det som en stor fordel, at indkøbet af tjenesteydelser, herunder konsulenter, er centraliseret. For jo større man køber ind, jo bedre aftaler kan man forhandle på plads – og jo bedre kontrol har man over, at reglerne bliver overholdt i de decentrale enheder i regionen.

”Ud over at kontrollere, om der er gennemført udbud for nylig og lignende, er det også rent forretningsmæssigt vigtigt med et godt overblik over konsulentforbruget i regionen. Var det en god idé at købe konsulentydelser til det projekt, skal vi gøre det igen – eller er der penge at spare ved at se markedet igennem igen?”

”Vi har styr på indkøb”

Region Sjælland har ligesom Region Hovedstaden ikke leveret et dataudtræk, men her afviser man, at det er, fordi man ikke har overblik over udgifterne. Det har ikke været muligt at få et interview med økonomidirektør Karsten Ole Knudsen fra Region Sjælland, men i en mail til InsideBusiness skriver han:

”Vi har styr på indkøb af eksterne konsulentydelser, og vi har haft fokus på en række af de punkter, som Rigsrevisionen påpegede i 2017. Vi er i gang med at øge brugen af rammeaftaler, vi har indført et omfattende ledelsestilsyn, og vi er i gang med at indføre interne retningslinjer for processen ved brug af konsulenter. Det sidste punkt, vi arbejder med, er at sikre et bedre datagrundlag, og det arbejde sker hos og i regi af Danske Regioner. Alle data er ikke tilgængelige fra centralt hold i Region Sjælland, men det er ikke det samme som at sige, vi ikke har styr på det. Det har vi,” siger Karsten Ole Knudsen, økonomidirektør i Region Sjælland.

Hvis I har styr på køb af eksterne konsulentydelser. Hvorfor kan jeg så ikke få svar på, hvor mange penge I bruger på managementkonsulentydelser, it-konsulentydelser etc. i regionen?

”Regionens økonomisystemer er opbygget efter Indenrigs- og Økonomiministeriets kontoplan, der skal sikre en overordnet styring, budgetoverholdelse og sammenlignelighed i og mellem regionerne. Det vil sige, det er opbygget til at give svar på de spørgsmål, vi skal bruge til blandt andet at drive sygehuse. Vi opgør således heller ikke i dette system brug af eksempelvis it-konsulenter på specifikke områder,” svarer han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Region Hovedstaden inden deadline.

LÆS OGSÅ: 

Vi går tæt på konsulentbranchens vækstkonge

Styrelse langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod

Stort konsulenthus får grønt lys til opkøb

Deloitte taber kæmpe aftale med staten

Udbydere henter profiler hos konkurrenten

Rivegilde i konsulentbranchen efter udbud

Rådgivere i strid kamp om staten. McKinsey presset ud af BCG

Kamp om guldrandede konsulenter. Boston Consulting mister profil