morten hubbe

Redaktørens analyse

Retssag kan blive et dyrt og pinligt mareridt for Tryg

Landets største forsikringsselskab, Tryg, krydser i disse dage klinger med Forbrugerombudsmanden i Sø- og Handelsretten om selskabets praksis med potentielt ugyldige prisstigninger. Hele sektoren bør følge nøje med i sagens forløb. Falder sagen ud til fordel for Forbrugerombudsmanden, vil det udløse et gigantisk og hundedyrt administrationsmareridt for Tryg, ligesom det kan plette tidligere topchef Morten Hübbes resultater og eftermæle.

Det er vel den mest interessante retssag overhovedet for skadesforsikringsselskaberne som helhed, der løber af stablen i disse dage i Sø- og Handelsretten. Sagen handler om, hvorvidt Tryg i en periode hævede priserne mere, end det aftaleretlige grundlag tilsagde i en periode fra 2016 til 2020.

I Sø- og Handelsretten var hele fem dommere klar til at votere i sagen, hvilket illustrerer, at sagen anses som meget principiel.

Det er uhyre interessant, fordi høje, mere eller mindre uvarslede prisstigninger til kunderne til gavn for først og fremmest aktionærerne og direktionens bonusser ligner selve definitionen på price walking, som er en debat, der fylder meget i sektoren i disse år.

I Trygs tilfælde kan det have været en måde, hvorpå daværende topchef Morten Hübbe fremstod som vækstmager, hvilket var med til at berettige ham til en af de højeste årslønninger blandt de børsnoterede selskaberne.

Det er i retssagen yderst afgørende, hvordan Trygs kunder er blevet varslet, hvor mange der har fået prisstigninger, og hvor høje prisstigningerne var. Og det har både Forbrugerombudsmanden og Tryg brugt år på at botanisere i, og det er endt med nærværende retssag, som formentlig både kan ankes til landsretten og Højesteret og sikkert også bliver det.

InsideBusiness deltog ved en del af fremlæggelserne fra både Forbrugerombudsmandens repræsentant Luise Kromann og fra Trygs advokat, Pia Kirstine Voldmester fra KromannReumert.

Forbrugerombudsmanden henviste således til den whistleblower, som oprindelig startede sagen: At man fra Trygs organisation spekulerede i, at man via gentagne årlige prisstigninger på under 5 procent samlet set havde hævet prisen for kunder med op til 20 procent over en årrække. Og at det endda var planlagt fra Trygs side.

Selskaberne roser ofte egen prisstigningskapacitet over for analytikere og investorer

Hvis det udsagn er rigtigt, så har der i den grad været tale om praksis med selve definitionen på price walking fra Trygs side. Set fra investorperspektiv forekommer dette ikke specielt overraskende, da man ofte i de år brugte formuleringer som pricing power, når man skulle fremlægge direktionernes fortræffeligheder i form af høje væksttal for analytikere og investorer i forskellige selskaber.

Kommentar fra Tryg

I forbindelse med denne analyse har vi i sagens natur stillet en række spørgsmål til Tryg. Her ønsker man dog ikke at kommentere dem direkte, da der er tale om en verserende sag, der behandles af domstolene.

Pressechef Susanne Lindhage har dog sendt følgende citat:

“Det er vigtigt for os, at vores kunder kan have tillid til, at vi følger Forbrugerombudsmandens god skik og de særlige god skik-regler, som gælder for forsikringsselskaber. Derfor er det også en sag, som vi ser på med stor alvor. Men vi er og har hele tiden været af den opfattelse, at vi har fulgt de gældende retningslinjer og fulgt Finanstilsynets anvisninger på området. Set fra vores stol er sagen meget klar. Det er Forbrugerombudsmanden ikke enig i, og sagen må nu gå sin gang hos domstolene.”

Whistleblowerens udsagn forsøgte Trygs advokat naturligt nok at nedtone så meget som muligt og henviste til, at kun 4,9 procent af Trygs kunder i perioden fik to prisstigninger efter hinanden som tilsammen oversteg 5 procent.

I det hele taget var det en central del af forsvaret for Tryg, at Pia Kirstine Voldmester søgte at få det store forsikringsselskab til at fremstå som en forfulgt, samfundsgavnlig uskyldighed, som blot hævede priserne, fordi der eksempelvis er mere cykeltyveri i København end i en stille by i Jylland.

Der blev også brugt en del krudt på mundtligt at forsøge at imødegå, at Tryg og Trygs ledelse repræsenterer ’en slags banditter i habitter’ fra Forbrugerombudsmandens side.

En argumentation, som behændigt glemmer, at Tryg nu og dengang er et yderst veldrevet og et lille smule kynisk selskab, som gjorde daværende topchef, Morten Hübbe, hovedrig med en af de højeste lønchecks blandt børsnoterede selskaber.

Tryg skal tage indtjeningsmæssige beslutninger

Der er altså tale om en effektiv gigant, som lever af at optimere sin indtjening. Det er der ikke noget galt med, men man bør ikke lukke øjnene for, at et investorfokuseret børsnoteret forsikringsselskab i sagens natur ofte skal tage indtjeningsmæssige beslutninger, som går imod kundernes interesser.

Det, som er særlig interessant ved retssagens udfald, er, hvad konsekvenserne bliver for Tryg, hvis man taber sagen. Det er forbundet med uhyre svære overvejelser. For hvor mange kunder skal kompenseres? Hidtil har Tryg over for omverdenen og analytikere brugt som argument, at kundernes krav er forældet, og at der derfor næppe bliver tale om et beløb større end få millioner kroner, fordi så godt som ingen kunder har været klar over, at de havde et muligt krav mod Tryg og derfor ikke har anmeldt et krav i en i øvrigt uhyre kompleks sag.

Men meldingen fra Forbrugerombudsmanden er, at kravet fra kunderne ikke kan være bortfaldet, fordi de ikke var bekendt med tilbagevarslingskravet mod Tryg, derfor skal pengene tilbage til forbrugerne.

Får Forbrugerombudsmanden fuldt medhold, venter der derfor et potentielt administrationsmareridt, fordi Tryg så skal i gang med at vurdere titusindvis af privatkunders individuelle krav over en længere årrække. En del af disse kunder vil have skiftet selskab siden, andre vil være døde af naturlige årsager og have gæld til det offentlige, som eventuelt skal modregnes. Der kan være eksempler på par, som er blevet skilt, hvorefter pengene skal fordeles mellem parterne, ligesom arvinger til afdøde skal findes og tilgodeses.

Et nederlag vil være et mareridt for Tryg

I regelrette Danmark kan det vise sig at et være enormt dyrt og juridisk krævende arbejde. Og hvad med rente og inflationstilskrivning på krav på helt individuelle forsikringspolicer? Alle bør regnes igennem igen på individuelt niveau.

Vi har set lignende sager i bankerne, hvor der har været fejl i inddrivelserne. Her har det vist sig, at udgifterne til advokaters undersøgelser af eventuelle krav nærmest kan være dyrere end rundhåndet at sende penge ud til de mulige modtagere af pengene. Simpelthen for at få lukket sagerne og komme videre.

Hertil kommer, at en eventuel afgørelse imod Tryg kan overføres til andre nordiske lande, som Tryg har drevet forretning i, ligesom erhvervsvirksomheder, som har været udsat for en lignende prispraksis, bør overveje at anmelde krav mod Tryg.

Derfor er der næppe tvivl om, at Tryg vil bruge alverdens kræfter på at vinde sagen over Forbrugerombudsmanden, da alternativet er fuldstændig uoverskueligt. Derfor må vi også forvente, at sagen vil blive anket til først landsretten og siden Højesteret, hvis det er muligt.

Så der kommer til at være et langstrakt juridisk forløb. Og i det lys kan onde tunger vælge at se tidligere topchef Morten Hübbes noget tidlige afsked som topchef for Tryg, for viser det sig, at Forbrugerombudsmanden får ret, vil det sværte hans resultater og eftermæle.

 

Læs mere

Gjensidige klar til at styrke sin position på det danske marked

Gjensidige udfordret af ekstremt vejr. Den danske forretning leverede solidt resultat

Sådan vil Gjensidige lave tigerspring fremad på erhverv

Peter Hermann retter blikket mod kerneforretningen og sundhedsforsikringer i 2024

Mange vejrskader svækker Topdanmarks resultat i 2023

Derfor er Teslaer dyrere for forsikringsselskaberne