Klokken er lidt over ni onsdag morgen. Der er små croissanter, glasflasker med økologisk æblejuice og rundstykker med ost og skinke på bordet. En skare af landets finansjournalister er samlet i et mødelokale på chefgangen hos Nordea. Der er pressemøde, hvor den svenske topchef Casper von Koskull via internetopkobling præsenterer et banebrydende samarbejde med Danske Banks MobilePay. Kvartalsregnskabet er rimeligt i et svært marked. Selv bankens svageste kundegruppe, de danske landmænd, har fået det en smule bedre.
Men blandt de forsamlede journalister er der alt andet end jubelstemning over Nordeas resultater. Igen og igen må den danske landedirektør, Peter Lybecker, efter det svenske pressemøde forsvare sig mod svære sager om alt fra dårligt image, rod i Nets-børsnoteringen og utilfredshed blandt erhvervskunder og privatkunder.
Samtidig glimrer Nordea Bank Danmarks øvrige ledelse ved deres fravær. For en stor dels vedkommende, fordi de har sagt op. Senest fik den respekterede og vellidte danske Mads G. Jakobsen nok og forlod banken. Også Christian Hyldahl har netop forladt Nordea til fordel for direktørjobbet i ATP. Før ham forlod David Hellemann Nordea til fordel for en stilling i Nykredit. Der er snesevis af andre dygtige folk på listen.
Bankens ledelseslag er ikke repræsenteret
På dagens pressemøde træder ingen af de resterende fra ledelseslaget under Peter Lybecker frem. Hverken Torben Laustsen eller Mads Skovlund, der tegner retailbanken. Heller ikke Hans Arnum og Michael Frisch, der styrer erhvervsbanken i Nordea. Begge steder må man sige, at det går dårligt, og bankens momentum fra tiden efter finanskrisen er borte. I stedet har en endeløs række af møgsager ramt banken. Alt fra manglende overholdelse af hvidvaskloven til beskyldninger om medvirken til at skjule milliarder af kroner i skattely har præget Nordeas image. Samtidig synes bankens produkter med faste kundekoncepter og priser at være forældede og ufleksible i en verden, hvor bankerne underbyder hinanden i kampen om de attraktive kunder.
Værst er det, at Nordea halter bagefter især Danske Banks stærke fokus på teknologisk innovation. Nordea taler meget om en ny it-platform, som skal være implementeret om nogle år. Imens rammer nedbrud med jævne mellemrum Nordeas it-systemer. Selv har Nordea for længst erkendt, at bankens it-systemer er forældede.
Det er svært at tale om rettidig omhu her. Og det store spørgsmål er, hvad gik egentlig galt? For under finanskrisen kunne Nordeas danske forretning nærmest gå på vandet. Den garvede bankmand Peter Schütze var vel en af de få danske bankdirektører, som evnede at optimere og styrke bankens indflydelse finanskrisen igennem, og udnyttede dygtigt Danske Banks udfordringer til egen fordel. Han hentede f.eks. en række prestigefyldte erhvervskunder ud af en ydmyget Danske Bank, som manglede likviditet og kapital. På retailsiden var Michael Rasmussen Nordeas stærke mand.
Luften gik af ballonen
Men da de to profiler forlod banken, gik luften af ballonen – og det er oplagt at pege fingre ad Nordeas danske topchef Christian Clausen, der blev erstattet af Casper von Koskull i 2015. Lige før sin afsked talte Christian Clausen flere gange om et Nordea, der skulle forsimples med Volkswagen som strategisk forbillede. Et mystisk billede et stykke fra realiteterne, hvilket illustrerer en tid, hvor den generte danske topdirektør blev kørt over af den karismatiske Nordea-formand Björn Wahlroos. En uforudsigelig herre, som synes at fokusere mere på bundlinjen end på Nordeas langsigtede forretning. Det er denne mangel på handlekraft på et kritisk tidspunkt, som rammer banken nu.
Selv Björn Wahlroos synes at have opgivet banken, idet han har forsøgt at sælge Nordea til den hollandske storbank ABN Amro, hvorved stabsfunktionerne skulle flyttes til Holland. Klogeligt nok blev fusionen skudt ned af de hollandske myndigheder. For en sådan storbank ville om nogen være too big to fail. Men sagen vidner om de dramatiske løsninger, som formanden forsøger sig med i Nordea.
I mellemtiden er Nordea Danmark vingeskudt. Dygtige chefer fosser ud af banken – og den 1. januar skal banken aflevere sin danske banklicens for at blive fuldbyrdet datterbank af svenske Nordea. Ingen ved for alvor, hvad det betyder. Paradoksalt nok kan denne situation spænde ben for ambitionen hos den resterende stærke mand i Nordea Danmark, der virker helt oplivet af at rydde op i Nordeas danske udfordringer, Peter Lybecker.
Den rettidige omhu gik fløjten
For han er en oplagt kandidat til at overtage rollen som formand for Finansrådet, når Danske Bank-direktør Tonny Thierry-Andersen forlader posten. Det vil sikre 62-årige Lybecker mindst et par år mere i toppen af den danske bankverden. Traditionen er, at de to største banker skiftes til at sidde på posten. Men det er langtfra sikkert, at de øvrige banker vil acceptere en de facto svensk banks direktør i den magtfulde position. Omvendt har Anders Dam i Jyske Bank sagt nej tak. Så det er ikke, fordi kandidaterne står i kø.
Bundlinjen er, at Nordea Danmark både nu og i de kommende år ser ud til at være i både en imagemæssig, teknologisk og ledelsesmæssig krise, som der ikke er en vej ud af. Den ellers rettidige omhu gik fløjten.
LÆS MERE
Nordea har et forklaringsproblem med Nets
Vi kulegraver Danske Banks store turnaround. Stort interview med Thomas Borgen
