Efter endnu en sejr på grønsværen, denne gang over OB, ser der ud til at herske idyl i fodboldklubben Brøndby IF.
I hvert fald udadtil.
For mens Vestegnens fodboldflagskib og dens tilhængere kan lune sig over en aktuel førsteplads i landets bedste fodboldrække, så sker der i øjeblikket interessante ting bag kulissen i klubben, der potentielt kan få stor betydning for koncernen og dens mange fans.
Efter at shippingrigmanden Jan Bech Andersen i årevis har spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under den danske fodboldklub Brøndby I.F., har magten i klubben siden efteråret 2022 ligget solidt placeret hos investorkonsortiet Global Football Holdings.
Gruppen af investorer, der blandt andre tæller en række amerikanske erhvervsfolk, sidder i dag på 50 procent af aktierne i den børsnoterede fodboldklub, mens Jan Bech Andersen selv fortsat ejer omkring 11 procent af aktierne.
Dermed burde der være ro på bagsmækken, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
For nogle måneder siden dukkede de blå-gules tidligere formand Torben Røsler pludselig op som ny storaktionær med lidt over 5 procent af aktierne. Forklaringen bag det pludselige indkøb af fodboldaktier kunne ifølge erhvervsmanden forklares med, at han var nysgerrig på, hvad klubbens nye storinvestor egentlig havde af planer for de tidligere danmarksmestre.
Det er dog ikke hele forklaringen. Ifølge InsideBusiness’ oplysninger har Torben Røsler holdt en række møder med velhavende erhvervsfolk, der enten tidligere eller fortsat har investeret i klubben direkte eller via sponsorater, for at overtale dem til at danne en fælles front.
Ambitionen har været at samle et slagkraftigt konsortium, der sidder på omkring 10 procent af aktierne, og som dermed kan blokere for mere vidtrækkende beslutninger, hvis eksempelvis GFH skulle ønske at afnotere Brøndby fra Københavns Fondsbørs.
Flere kilder bekræfter over for InsideBusiness, at man har kendskab til de fortrolige møder mellem Torben Røsler og potentielle investorer, men alligevel afviser rigmanden, at det skulle være tilfældet.
”Det kender jeg ikke noget til, det må du snakke med nogle andre om,” lyder det kortfattet fra den tidligere Brøndby-formand, der primært har skabt sin formue via investeringer i ejendomme og it.
En usikker investering
Blandt de erhvervsfolk, der har været i dialog med Torben Røsler, lyder meldingen, at man som udgangspunkt er positiv over for ideen om at alliere sig og danne et modsvar til GFH.
Flere af de potentielle investorer peger således på, at man trods de gode resultater på banen fortsat savner en overordnet strategisk plan fra konsortiet, ligesom de mange udenlandske velhavere fortsat ikke har præsenteret de øvrige aktionærer for deres strategiske tanker bag investeringen.
Dog lyder meldingen fra flere, at man er bekymret for, hvorvidt det overhovedet er muligt at købe markant op i en aktie som Brøndby, da fodboldklubbens børsnoterede papirer er forholdsvis illikvide, ligesom aktierne er spredt på tusindvis af mindre aktionærer, der primært er fodboldfans og ikke nødvendigvis interesserer sig voldsomt for de finansielle aspekter.
Samtidig er mange af de professionelle erhvervsfolk trods et blødende Brøndby-hjerte skeptiske over for at investere stort i deres hjerteklub, da man anser fodboldaktier for at være forbundet med stor usikkerhed, ligesom afkastet hos langt de fleste klubber har været sløjt.
Endvidere peger flere på, at Brøndby trods gode præstationer på banen fortsat kæmper med en usikker økonomi med forventninger om et underskud på over 100 millioner kroner i indeværende regnskabsår, hvorfor det kan være svært at vurdere, hvorvidt klubben nogensinde bliver en bæredygtig forretning.
Kan være effektivt
Det er langtfra almindeligt herhjemme, at investorer ud fra en aktivistisk tilgang køber op i børsnoterede aktier for dermed at kunne sætte pres på ejerne.
Især i udlandet, herunder USA, er der imidlertid en række fonde, der specialiserer sig netop i dette. Tanken er, at man selv med en minoritetspost ofte vil være i stand til at sætte yderligere pres på tiltag, der potentielt kan skabe merværdi for alle aktionærer, herunder frasalg aktiver og ændringer i ledelsen.
Herhjemme er det mest kendte eksempel aktivistfonden Cevian, der købte stort op i Danske Bank og havde held til at medvirke til at præge bankens strategiske retning i en langt mere aktiv tilgang, end man typisk ser hos klassiske investorer som pensionskasser.
Samtidig har der gennem tiden ligeledes været talrige eksempler på, at mindre investorer i danske selskaber har haft held til at samle sig med henblik på at modarbejde forsalg fra en storaktionær.
Det så vi senest, da Stadil-familien for nylig forsøgte at afnotere æggebakkeproducenten Brdr. Hartmann uden at tilbyde koncernens småaktionærer en præmie for deres aktier. Her lykkedes det en række mindre investorer at alliere sig og danne en fælles front, der i sidste ende tvang Stadil-familien til at hæve deres bud på aktierne.
Læs mere
Fortroligt materiale afslører: Spillet om Parken går ind i afgørende fase
Prominente ejere klar til salg af hypet tøjfirma
Kapitalfond vil sælge guldæg uden rådgiver
Kapitalfond øjner kæmpe gevinst. Vil have 10 mia. kr. for transportgigant
Kapitalfond klar til salg af designklenodie
Her er landets førende M&A-advokater
Nyt hæsblæsende M&A-år i sigte. Her er de største mandater
Kapitalfond mister dansk profil
