Bestyrelsesformanden er motoren i bestyrelsesarbejdet. I Danmark er bestyrelsesformanden for A.P. Møller – Mærsk den, der har oppebåret det højeste honorar: 941.101 euro (svarende til ca. 7 millioner kroner) viser en ny opgørelse foretaget af Spencer Stuart.
Honoraret på 7 millioner kroner fik den tidligere formand Jim Snabe. Nu er det næsten halveret, efter at Robert Uggla overtog posten. Han får knap 4 millioner kroner.
Der er et stort spring ned til nummer to, tyskeren Martin Blessing, som har været formand for Danske Bank siden 2022. Det er 68 procent mindre end det, Jim Snabe fik for posten som han besad fra 2017 til 2022.
Om opgørelsen af formandshonorarer
2022 Nordic Spencer Stuart Board Index dækker de 25 største virksomheder på hvert marked noteret på henholdsvis Nasdaq Copenhagen, Nasdaq Helsinki, Oslo Børs og Nasdaq Stockholm, målt på markedsværdi pr. 31. maj 2022.
Dataene i tabellerne nedenfor er samlet ud fra offentligt tilgængelige oplysninger. Data om bestyrelsens sammensætning blev taget den 31. maj 2022, og vederlagsoplysningerne er hentet fra de seneste årsrapporter på vores skæringsdato.
Ud over formandshonorarer kan der være yderligere honorar for medlemskab af komiteer. Det gælder for alle på listen.
Så meget tjener de danske bestyrelsesformænd i de 25 største virksomheder
- A. P. Møller-Mærsk 941.101 Euro
- Danske Bank 354.930 Euro
- Genmab 322.663 Euro
- NovoNordisk 296.850 Euro
- Carlsberg 249.257 Euro
- Novozymes 205,698 Euro
- DSV 201.665 Euro
- Pandora 201.665 Euro
- Coloplast 181.498 Euro
- Vestas 180.000 Euro
- ISS 175.851 Euro
- Topdanmark 170.810 Euro
- Ørsted 161.332 Euro
- Demant 161.332 Euro
- Lundbeck 161.332 Euro
- Chr. Hansen 161.074 Euro
- Tryg 157.298 Euro
- Royal Unibrew 153.265 Euro
- Rockwool 145.000 Euro
- Ambu 141.165 Euro
- Jyske Bank 133.443 Euro
- Københavns Lufthavn 133.099 Euro
- ALK-Abello 120.999 Euro
- GN Store Nord 116.965 Euro
- Ringkjøbing Landbobank 80.666 Euro
Gennemsnit Norden 165.501 Euro
Kilde: Spencer Stuart
De fleste er store internationale virksomheder. Det betyder, at man er i konkurrence med til at tiltrække bestyrelsesmedlemmer fra lande, hvor honorarer er markant højere.
Gennemsnittet for formandshonorarer er 165.501 euro i de fire nordiske lande. Sammenligner man med Danmark, trækker blandt andre A.P. Møller, Novo Nordisk og Danske Bank gennemsnittet op, mens Københavns Lufthavne og Jyske Bank og ikke mindst Ringkjøbing Landbobank med det suverænt laveste formandshonorar trækker i den modsatte retning.
En international karriere
Karrieren som bestyrelsesmedlem – især formandsposten – er i høj grad blevet international. Men ikke global. Der er stadig få asiater i europæiske og vestlige bestyrelser. Det gælder også omvendt. I Asien finder man meget få europæere og amerikanere i bestyrelserne.
I Danske Bank er tyskeren Martin Blessing formand. I Novo Nordisk er det nordmanden Helge Lund og i Vestas er det den tidligere topchef svenskeren Anders Runevad. Internationaliseringen er i gang i toppen af hierarkiet.
Tendensen er stærkere på direktionsgangene, hvor der dukker flere og flere ikkedanskere op i de største danske virksomheder: Schweizeren Vincent Clerc overtog roret hos A.P. Møller ved årsskiftet. I Pandora er det Alexander Lacik, som er født i Tjekkiet, men opvokset i Sverige, og i B&O er det Kristian Tear, der er født i Sverige.
Overboarding
Overboarding er et emne, som for alvor er ved at rykke ind i det danske bestyrelsesmiljø, og det betyder, at proxy holders og andre stærke interessenter er begyndt at sætte krav til,hvor mange bestyrelsesposter et medlem kan påtage sig.
Institutional Shareholder Service (ISS – ikke at forveksle med den danske servicekoncern) har meget klare retningslinjer for, om et bestyrelsesmedlem er overboardet eller ej.
ISS anbefaler derfor, at man på generalforsamlingen stemmer imod bestyrelsesmedlemmer, som er medlem af mere end fem bestyrelser. Hvis bestyrelsesmedlemmet ovenikøbet er CEO for en børsnoteret virksomhed, er kravene endnu skrappere. Her er grænsen sat ved to eksterne bestyrelsesposter.
Mange topchefer har endvidere restriktioner i deres ansættelseskontrakt på, at der kun er accept på en-to eksterne bestyrelsesposter.
Når krisen kradser
Den store udfordring er, hvis krisen banker på. Så bliver der et større pres på arbejdsmængden for bestyrelsen, og derfor vil der være løftede øjenbryn i forhold til, om engagementet og tiden er til rådighed.
Selv om det først er nu, at fænomenet overboarding for alvor er nået til de danske bestyrelseslokaler, har der været en stigning i formandshonoraret i de store danske virksomheder. I 2017 var gennemsnittet 155.196 euro. I 2022 er det vokset til 182.036 euro.
Bestyrelsesarbejdet er blevet mere krævende. Det gælder både antallet af møder og arbejdstid uden for de planlagte møder. Bestyrelsesformanden og topchefen er i løbende kontakt. I kriser vil den dialog være mere intens end i perioder, hvor udviklingen er mere stabil.
Lige nu er det i de største virksomheder, at tendenserne er mest udtalte, men det vil også komme til at præge de øvrige danske virksomheders bestyrelser.
Overboarding betyder i praksis, at fænomenet ’bestyrelseskonger’ er ved at forsvinde.
Læs mere
Svage afkast og tvivlende investorer presser kapitalfond
Kapitalfond genopliver salgsplaner med it-gigant
Krise tvinger kapitalfonde til lommerne
Maj Invest klar til salg af guldæg
EQT arbejder på største danske frasalg siden Færch
Bejlere retter igen sigtekortet mod GN. Her de sandsynlige scenarier
Her er de mest succesfulde M&A-rådgivere i svært marked
Chef i advokathus færdig efter magtkamp
