Det er vel det absolut mest interessante job i pensionssektoren, som skal besættes inden for et år eller to. Og så er det et topchefskifte, der er forbundet med mere opmærksomhed end de fleste, idet Torben Möger Pedersen vel nok er en af de mest succesfulde profiler, ligesom han er manden med de bedste politiske kontakter i hele finanssektoren.
Det er her værd at lægge mærke til, at han er nyudnævnt formand for den nye superfond, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, så det er ikke et kedeligt otium, der er lagt op til.
Men Torben Möger Pedersen er ikke en profil, der sådan lige løber af posten, og der er da heller ikke nogen oplagte interne kandidater i PensionDanmark, som kan overtage. Derfor er det alligevel noget, som den ret nytiltrådte bestyrelsesformand Lars Sandahl Sørensen er begyndt at forholde sig til. Han sidder for øvrigt også på lånt tid, efter at han overtog fra tidligere 3F-formand Per Christensen, som stoppede efter afsløringen af dobbeltlivet med to kvinder.
Lars Sandahl Sørensen er ikke en permanent løsning, da det står i PensionDanmarks vedtægter, at formanden skal komme fra lønmodtagersiden, og derfor ventes 3F’s forbundsformand, Henning Overgaard, at sætte sig i formandsstolen inden for en overskuelig fremtid. Men også for Henning Overgaard kommer rekrutteringsprocessen og tilhørende screening af kandidater til at blive en betydelig del af opgaven.
Med på listen over de mest oplagte kandidater er Sune Schackenfeldt fra Pædagogernes Pension, han har erfaring med topchefjobbet og har utvivlsomt mod på at få mere på tallerkenen. Men spørgsmålet er, om han kommer til at få modvind, fordi han i sit nuværende job er klatret op i det etiske træ i forhold til f.eks. at indgå dyre forvaltningsaftaler om alternative investeringer. Lige netop alternative investeringer har klaret sig fint gennem krisen – og dem er PensionDanmarks Torben Möger Pedersen ukronet mester i.
PFA har flere gode folk
Det andet oplagte alternativ er Mads Kaagaard fra PFA, der efter at have været konstitueret topchef i PFA sikkert også har mod på at få fod under eget bord. Han har erfaringen og kompetencerne, men omvendt er han også det konservative valg.
PensionDanmark bør også overveje Camilla Holm ligeledes fra PFA, hun har været i koncerndirektionen i halvandet år, men med de nye og mere lempelige fit & proper-regler er det ikke umuligt, at hun kan godkendes inden for en overskuelig fremtid – hun er dynamisk og sender de rette signaler i disse år.
Ellers er der også topchef Jon Johnsen fra PKA, som ligeledes er oplagt, hvad angår faglige kompetencer. Men han er også en profil, der har sit på det tørre, og spørgsmålet er, om PensionDanmark for ham er for meget et skridt til siden. Ligesom det heller ikke er sikkert, at han vil trives under den tættere offentlige bevågenhed, som der historisk har været på PensionDanmark med Torben Möger Pedersen ved roret.
Selv har Möger måske også en stemme ved valget af ny topchef. Men det kan blive en helt anden profil, en topchef med partibogen i orden, f.eks. Bjarne Corydon, nuværende chefredaktør på dagbladet Børsen. Den tidligere socialdemokratiske finansminister kan utvivlsomt løfte det politiske og profileringsmæssige i jobbet, men kan han godkendes ud fra fit & proper-reglerne?
De er blevet lidt mere lempelige, men er de lempelige nok, til at en person uden reel erfaring fra den finansielle sektor kan få jobbet. Intet er umuligt, hvis Mette Frederiksen genvælges. For socialdemokraterne – og embedsværket – vil utvivlsomt med fornøjelse åbne døren for, at gode partisoldater kan udvide karrierepaletten med en stilling som pensionsdirektør med en fed lønpakke.
Alternativ i ATP
Lidt længere ude i periferien finder man en profil som ATP’s investeringsdirektør, Mikkel Svenstrup, som sikkert har svedt nok over de svære vilkår, der er for at skabe en sund investeringsforretning i ATP’s aparte og højt gearede investeringssetup.
Ingen mener til gengæld, at PensionDanmark har en oplagt intern kandidat. Det tætteste, vi kommer på, er Jens-Christian Stougaard, der har 14 års erfaring med ledelse i pensionsselskabet. Men han forlod PensionDanmark i 2018 for at stifte konsulenthuset HaNoLo Analytics, som blandt andet rådgiver om investering.
Et alternativ for PensionDanmarks bestyrelse er at gennemføre den fusion med Industriens Pension, som der i årevis er blevet hvisket om i kulissen – ingen tror imidlertid for alvor på, at det er lige op over.
Læs mere
Er Morten Hübbes dage i Tryg talte?
Datacentraler: Storstilet forsikringsintegration har vidt forskellig tidshorisont i bankerne
Pensionsselskaber udruller digital pensionsopsparing via storstilede bankaftaler
Banker, forsikring og pensionsselskaber i vital kamp om kundeejerskabet
Jyske Bank skal droppe havkatten – og gøre hoserne grønne hos lokalbankerne
Bankdirektører advarer mod lån med 30 års afdragsfrihed
Udskældte afdragsfri lån eksploderer hos Danske Bank. Nykredit sælger dem nærmest ikke
Opgør om afdragsfrihed: Nykredit går enegang mod Danske Bank, Nordea og Jyske Bank
Nyt tiltag gambler med danskernes elskede realkreditsystem
Udskældt gebyr: Sydbanks nye Mastercard Dankort næsten dobbelt så dyrt som Nordea VISA/Dankort
Pensionsbranchen og bankerne tørner sammen i milliardopgør om pensioner
Danske Banks Danica bakker op om boligfinansiering med pensionspenge
Pensionsbranchen vil lade danskerne købe bolig med pensionsopsparing
Advarsel om boble på private equity og alternative investeringer
Afkast: Nu bliver fårene skilt fra bukkene i pensionsbranchen. Kapitalfonde gør forskellen
Kapitalfond i infight med pensionskasser over problemsag
Pensionskasser giver kold skulder til statslig milliardfond
Ny statslig fond bliver mødt med skepsis fra pensionskasser
Vækstfonden i centrum for dramatisk opgør
Ringkjøbing Landbobank, dømt fallent og Vækstfonden spiller nøgleroller i skandaleramt leasing-firma
Krisefond brænder inde med milliarder, mens virksomheder råber på hjælp
Fiasko for omstridt milliardfond
Afsløring: Pensionskasse investerede tungt i kapitalfonde trods intern modstand