Langmack

Inside story

Sådan handler pensionskasserne på aktietumult. Håb om hurtige gevinster spirer

Efter de seneste dages rutsjetur på aktiemarkederne har flere af landets største pensionskasser meldt sig klar til at handle. Håb om hurtige gevinster spirer.

Aktierne er faldet voldsomt den seneste uge, men de har efterhånden genvundet det tabte, og selv om rentestigninger er rykket længere frem i bevidstheden efter den pludselige opbremsning sidste fredag, er der stadig udsigt til stigninger gennem resten af 2018.

Først var det PFA-strategen Henrik Henriksen, der meldte sig klar til at købe billige aktier, men nu gør også Danica Pension det klart, at de ser en mulighed for at tjene penge i kølvandet på den seneste uges korrektion – og pengene er klar.

Forventningerne til rentestigninger har fået et nøk opad, men sidste uges aktiefald var grundlæggende en overreaktion, lyder det fra Danica Pensions investeringsdirektør, Jesper Langmack.

”Vi har lige været igennem en lang periode, hvor der ikke er sket en pind i forhold til kursudsving, så når der pludselig kommer sådan et chok, så mærker man det ekstra voldsomt,” siger Jesper Langmack.

I modsætning til PFA vælger Danica Pension ikke at ændre risikokurven, men er altså heller ikke blevet skræmt væk af den seneste uges kursfald på aktiemarkedet. Ligesom hos andre pensionskasser tror Langmack stadig på, at inflationen kommer i år, og at renten i USA og Europa vil stige med over 0,5 procentpoint, men han er heller ikke bange for at sende penge i aktiemarkedet, hvis han spotter en billig virksomhed.

”Vi tænker langsigtet og har heldigvis haft nogle kontanter i baghånden, så vi kunne gå ind at købe op med et fornuftigt milliardbeløb,” siger Jesper Langmack.

PFA har hævet renteforventninger

Hos PFA har chefstrateg Henrik Henriksen hævet forventningerne til amerikanske renteforhøjelser. I stedet for 3 forventer han nu, at den amerikanske centralbank vil levere 4 renteforhøjelser. Men ligesom hos Danica Pension mener han, at korrektionen er overdrevet, og han er derfor klar til at hæve andelen af aktier.

”Vi prøver at se det som en mulighed og vil være mere tilbøjelige til at gå ind i aktier end omvendt. De har fået et stort drøn, men når aktier falder 8 procent, falder deres pris per indtjeningskrone (PE, red.) også fra eksempelvis 18 til 16 – meget firkantet sagt – så i den forstand synes jeg godt, man kan sige, at aktierne er blevet billigere, end de var,” siger han.

Hos Sampension forholder investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen sig mere afventende. Han synes ikke, at korrektionen er stor nok til, at aktierne er blevet billige. C25-indekset dykkede kraftigt fredag, faldt yderligere mandag, men nærmer sig nu det historisk høje niveau fra januar.

”De er stadig historisk høje, så der er ikke noget fundamentalt, der får os til at ændre position,” siger Henrik Olejasz Larsen og tilføjer, at Sampension kun lejlighedsvis forsøger at time markedet.

”Det er svært og især på aktiemarkedet. Så vi prøver at være undervægtet. Vi har ikke gjort noget endnu, men det, vi måske kunne finde på at gøre, er at foretage nogle sektorforskydninger i vores portefølje,” siger Henrik Olejasz, der altså ikke er klar til at hæve andelen af aktier på nuværende tidspunkt.

Robotter og tekniske produkter gik amok

Fælles for de tre pensionskasser er, at de ikke ser aktiefaldet som udtryk for mere end en korrektion af – primært – teknisk karakter. Arbejdsmarkedsrapporten fra USA, der var katalysator for korrektionen, indikerer, at inflationen er ved at tage fat, og det kan føre til flere renteforhøjelser i 2018 end tidligere – en antagelse, som også tidligere er blevet forstærket af blandt andet skattereformen i USA og valget af en ny chef for centralbanken, Jerome Powell, der indtil videre er en ubekendt faktor i forhold til Janet Yellen.

Men at korrektionen endte med at blive så stor og pludselig, kan i højere grad tilskrives en kombination af aktierobotter og komplekse tekniske produkter, som gik amok, end en grundlæggende ændring i det økonomiske fundament.

Det har længe set urealistisk ud, mener cheføkonom Kai Lindberg fra Lån og Spar Bank, der dog har svært ved at få øje på en specifik årsag til, at faldet skulle være vedvarende.

”Døden skal have en årsag. Jeg siger ikke, at det ikke sagtens kan falde, og at vi skal have en korrektion, men der er ikke sket noget eksplicit, der får os til at ændre vores holdning til verden,” siger han.