-1_fsvdk_nordstream_202209-1-2022-artikel[1]

Redaktørens analyse

Virksomheder og forsikringsselskaber må selv stille kritiske spørgsmål om hybridkrigen. Medierne gør det ikke

Vestens stedfortræderkrig i Ukraine er gået ind i en ny fase efter eksplosionerne på gasledningerne ved Bornholm. Hvor kan vi blive ramt næste gang? Og er virksomheder, pensionssektor, banker, forsikringsselskaber og ikke mindst pressen rustet til det?

Det er langtfra hele sandheden, de danske politikere og myndigheder kan fortælle om eksplosionerne ved Nordstream 1 og 2, fordi meget af materialet vil være hemmeligstemplet. Derfor er det yderst tvivlsomt, om det vil kunne dokumenteres og i fuld offentlighed afsløres, om det var russiske styrker med støtte fra ubåde eller skibe, der placerede sprængladningerne på de to rørledninger ud for Bornholm, hvilket langt de fleste eksperter hælder til.

Overvågning af undersøiske aktiviteter har i årevis været en fast del af forsvarets aktiviteter. Det har det været under den kolde krig, hvor man havde kabler liggende på havbunden i Storebælt, Lillebælt og Øresund. Disse kunne med magnetfelter og lignende registrere, om der sejlede neddykkede ubåde forbi.

Observationer fra disse anlæg var førhen hemmeligstemplet, men f.eks. fik forfatter og marinehistoriker Peter Bogason i bogen ’Søværnet under den kolde krig’ adgang til materiale om de militære hemmeligheder, der tidligere var stemplet ”yderst hemmeligt”.

Der er således intet nyt i, at man overvåger verdenshavene for ubådsaktiviteter. Det gjorde amerikanerne under den kolde krig med SOSUS-systemet, ligesom Rusland har fremlagt science fiction-agtige projekter med miniatomreaktorer, der leverer strøm til hydrofoner på bunden af ishavet for at kunne opdage Nato’s atombevæbnede ubåde.

Undertegnede har blandt andet tidligere i forbindelse med undersøgelsen af en mulig ubådshændelse ved Bornholm bedt om aktindsigt i materiale vedrørende eksisterende undersøiske overvågningssystemer, men de er blevet afvist med henvisning til rigets sikkerhed. Den slags viden holder stater af gode grunde helt tæt til kroppen. Men det betyder ikke, at de ikke eksisterer.

Tillige bliver det selvsagt vanskeligt, hvis ikke umuligt at finde beviser fra sprængningerne langt under havoverfladen i p.t. gasforurenede områder.

Derfor får vi næppe nogensinde svar på, hvem der anbragte sprængladningerne på ned til 70 meters dybde øst for Bornholm, selv om det er uhyre vigtigt fra et forsikringsmæssigt perspektiv. Pointen er, at det er selve essensen af den hybridkrig, som Danmark i denne uge blev en del af, at man ikke ved, hvor fjenden kommer fra, og at vi ikke ved, hvor vi bliver ramt næste gang.

Forsikringen dækker ikke, hvis der står en fremmed magt bag angrebene

Det stiller store krav til virksomheder, der er følsomme for samfundet på ikke blot forsyningssiden, men ikke mindst på it-siden med bankaktiviteter, telenet, internet og meget mere.

Krigen i Ukraine stiller også store krav til statens og forsvarets beredskaber. Allerede ved pressemødet tirsdag blev det nævnt, at beredskabet omkring landets gasinstallationer er hævet til det næsthøjeste niveau. Det er velkendt, at der findes bevogtningsressourcer hos hjemmeværnet, ligesom der er mulighed for at indkalde tidligere værnepligtige, som med våben i hånd kan bevogte landets vitale installationer, f.eks. de store kraftværker eller gaslagre.

Og ja, der findes helt sikkert også lister over, hvilke anlæg der vil skulle underlægges bevogtning. Er man topchef for en kritisk forsyningsvirksomhed, uanset om det er en datacentral som SDC, BEC, Bankdata eller Danske Bank, et kraftværk eller Ørsted, eller om man som PensionDanmark har investeret milliarder i vindmølleanlæg og power to X-installationer bør man få dobbelttjekket sit beredskab. Og få kigget efter tidligere placerede bomber og genstande over og under havet.

Man bør også tjekke sine forsikringer, for som beskrevet i InsideForsikring af partner og chief broking officer Jesper Danvad fra WTW, er det tvivlsomt, om forsikringerne dækker, hvis f.eks. en skade kan spores tilbage til en fremmed magt.

Ifølge Jesper Danvad kan forsikringsselskaberne få det problem, at man i den slags skader skal vurdere, om der står en fremmed stat bag eller ej. Kan det ikke påvises eller sandsynliggøres, vil forsikringen skulle dække skaderne. Og netop den bevisbyrde vil være svær at løfte i praksis, og den risiko kan få indflydelse på præmierne, konstaterer altså WTW.

Også forsikringsselskaberne bør tjekke deres kontrakter, og hvordan man selv og virksomhederne er stillet i tilfælde af angreb på kritisk infrastruktur.

Allerede nu spekuleres der på livet løs i de steder, der kan blive ramt af næste niveau af hybridkrigen. Der nævnes mulige droneobservationer omkring norske gasledninger, men man kan lige så godt nævne dronehændelser omkring svenske atomkraftværker, som blev meget omtalt først i Ukraine-krisen. Eller nu omkring danske olie- og gasfelter i Nordsøen.

Medierne bliver konstant taget på sengen

Det er ganske tilfældigt, hvad der kommer frem i pressen, og der kan sagtens være eksempler på kritisk infrastruktur, som på lignende vis er under overvågning af fremmede magter på dansk jord, uden at det er blevet opdaget. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vil af gode grunde heller ikke fortælle, hvilke mål der kan blive ramt næste gang.

En betydelig del af kommunikationen med pressen fra Mette Frederiksen går med at berolige befolkningen, f.eks. med formuleringen: “Der er ikke konstateret en øget militær trussel mod Danmark.” Men spørgsmålet bør i virkeligheden være: Er der en øget trussel mod dansk infrastruktur?

Et af problemerne med dækningen af Ukraine-krigen i dag er, at medierne konstant bliver taget på sengen, og man skal lytte til, at selv garvede journalister forsøger at begribe begivenhederne, at Danmark er i en slags krig, snarere end at tænke næste skridt frem.

Det betyder, at mainstreammedierne befinder sig i en slags konstant ahaoplevelse, hvor man ikke får stillet de kritiske spørgsmål om eksempelvis de danske investeringer i forsvar og beredskab.

F.eks. har ingen medier, så vidt vi kan se, taget det op for over for regeringen, at vi nu reelt befinder os i en slags krigstilstand, men at selvsamme politikere stadigvæk har det som erklæret mål at vente til 2033 med at leve op til Nato’s krav om at bruge 2 procent af bnp på forsvaret. En ansvarlig virksomhedsledelse ville øjeblikkelig have sat gang i investeringer i værnepligt, udstyr og uddannelse af soldater til f.eks. at tage sig af overvågning af kritisk dansk infrastruktur for længst.

Der er selvfølgelig kritiske medier som Olfi eller podcasten Frontlinjen, der kører kritisk på regeringen. Men mainstreammedierne har meget svært ved at dække det. Eksempelvis har DR først for ganske nylig genoptaget militærprogrammet med det navnemæssigt misvisende ’Krigens døgn’ efter flere måneders pause om Ukraine-krigen, der p.t. ser ud til at komme hver uge.

Hybridkrig er ikke nyt for forsvaret

Heldigvis har man i flere år arbejdet med hybridkrig og cyberkrig, så disse ting er ikke nye at forholde sig til for hverken statslige organer som forsvaret eller efterretningstjenesterne.

Heller ikke for de forsyningskritiske virksomheder bør det være nyt, men det er nok en god idé at tage kontakt til eventuelle varme linjer til forsvaret og gennemgå beredskabsplaner med mere.

For vi må forholde os til, at Ruslands og andre magters efterretningstjenester har ageret i Danmark i mere end et halvt århundrede og vel stort set har sat sig ind i alle tænkelige civile og militære anlæg, man kan angribe. Der er en bred palet at gå efter – og vi skal heller ikke glemme signalværdien i, at russerne (eller andre) rent faktisk valgte at placere de bomber ganske tæt på dansk territorium, dog uden for dansk territorialfarvand.

Det ligner en klar advarsel til Danmark og Nato, hvor Vladimir Putin ser ud til at sige: Se, hvad vi kan. Næste gang rammer vi noget, som for alvor gør ondt. Det skal vi være forberedt på.

 

Læs mere

International gigant satser stort på motorforsikring i Danmark

Forsikringsselskab lukker og slukker, Topdanmark tager over. Opdateret

Forsikringsbranchen vil ødelægge hælermarkedet med register

Euro Accident slås med it-problemer for at nå forretningsplan

Tandlæger udkæmper betændt forsikringsstrid

Revolution på vej i forsikringsbranchen med overgang til økosystemer

Underskud på SUL-forsikringer retter sig. Men der er fortsat kun én vinder

Sønderjysk Forsikring: Vi vil ikke samarbejde med agentur om andet end bilforsikringer

Fremadstormende spiller drøner ind på bredt forsikringsmarked med opkøb

Brand og modvind koster blodrøde tal hos Købstædernes Forsikring

Derfor er price walking så ømtåleligt og vigtigt for forsikringsbranchen 

Investorer presser på for salg af prestigeområde i Alm. Brand