pix af lundgreen

Ugens Insider

Sådan vindes de store investeringsudbud

Der er et stadig større fokus på kvalitet i stedet for pris i de store udbud om investeringer. På den måde har markedet ændret sig. Det vil fortsætte, når markedet går mere i retning af ESG frem for etiske investeringer, lyder det fra en af branchens grand old men, Peter Lundgreen fra Lundgreens Capital.

Det bliver stadig sværere kun at bruge prisdumping til at vinde de store udbud om investering af milliarder af offentlige kroner. For generelt set er fokus på kvalitet, dygtige investeringsteams og god rådgivning om etiske investeringer på vej frem. Sådan lyder meldingen fra Peter Lundgreen, som ejer og driver det største rådgivningshus inden for rådgivning af offentlige spillere om placeringen af formuerne.

Det er således også Peter Lundgreen, der er rådgiver for Københavns Kommune i den kæmpestore tilbudsindhentning om investering af kommunens 8,3 milliarder kroner i fem år frem i tiden.

”For fem år siden vægtede pris mere i et kommunalt udbud af kapitalforvaltning, end den typisk gør i dag, og derfor er det nu stort umuligt at vinde et udbud ved blot at tilbyde en meget lav pris. Nu har kommuner og regioner i høj grad fokus på dygtige teams og stiller krav om reference på dem. Nu er der lydhørhed over for kvalitet og ikke bare pris,” forklarer Peter Lundgreen, der de sidste fem år har rådgivet 45 kommuner og regioner samt andre kundesegmenter, for eksempel fonde og universiteter.

Kapitalforvaltning til det offentlige

I denne uge sætter vi fokus på et af landets største udbud for kapitalforvaltere, når Københavns Kommune skal håndplukke fire kapitalforvaltere, der kan erstatte de nuværende Danske Bank Asset Management, Nordea, Jyske Bank og Maj Invest. Det er formuer for milliarder, der skal placeres.

En nøgleperson er Peter Lundgreen fra Lundgreens Capital, som er rådgiver for rigtig mange af landets kommuner og regioner. Han giver her sit bud på, hvordan man vinder et offentligt udbud og om udviklingen i etiske investeringer de kommende år.

Markedet er blevet mere konkurrencepræget – og der er så stor kamp om priserne, at det ikke er det mest lukrative område for kapitalforvaltere at arbejde for. Alligevel er der mange bejlere om udbuddene, for det er typisk lettere for kapitalforvalterne at holde på opgaverne i længere tid, forklarer Peter Lundgreen:

”Selv om kommunerne og regionerne har øget kravene markant til kapitalforvalterne, så får de det faktisk billigere i dag. Det er udtryk for, at der er en hård konkurrence, og at det er svært at komme ind på markedet. Til gengæld er de offentlige mandater ofte nemmere for kapitalforvalterne at holde i en længere periode.”

Historiske afkast er yt

Ifølge kravene til Københavns Kommunes udbud udvælges kapitalforvalterne efter et pointsystem, hvor det i udbuddet er omkostningerne, der med 35 procent tæller højest. Dernæst kommer kvaliteten af produkterne med 30 procent, teknisk gennemgang med 20 procent, mens historiske afkast kun vægter 15 procent.

”Det betyder stadig mindre med de historiske afkast. At vælge dem, der før har haft et højt afkast, er ikke nogen god tilgang ud fra hverken empiri eller en professionel betragtning. For et godt afkast i dag er ikke nogen garanti for et godt afkast i morgen,” forklarer Peter Lundgreen.

Det hænder, at de offentlige spillere arbejder med performanceafhængige fees, og det betyder i sagens natur, at et mandat svinger mellem at være ret beskedent aflønnet til at være ret lukrativt, om end der ifølge Peter Lundgreen typisk er et loft over, hvor meget en kapitalforvalter kan tjene, hvis investeringerne går rigtig godt.

I Københavns Kommune betalte man i 2016 0,14 procent af de investerede midler til kapitalforvaltere og administration. Til sammenligning udgør direkte og indirekte investeringsomkostninger 0,31 procent af formuen hos ATP.

Lave priser for nogle opgaver

”Det er nogle af det lavest prissatte opgaver, som kapitalforvaltere kan få. Og de 0,14 procent går meget hurtigt mod nul, hvis investeringerne giver et dårligt afkast. Det er også et udtryk for, at kommunerne typisk har 70 procent af porteføljen investeret i realkredit- og statsobligationer, der er den aktivklasse, som forvalterne tjener mindst på.”

Blandt de mest aktive forvaltere i forhold til den offentlige sektor er Danske Bank Asset Management, Jyske Bank, Sydbank, Nordea, SEB, Nykredit, Handelsbanken og Maj Invest. Samtidig tager Alm. Brand stadig større markedsandel, ligesom der også er udenlandske spillere, som gerne vil ind på det danske marked for kapitalforvaltning:

”Vi får mange besøg af endog særdeles store kapitalforvaltere, der viser voksende appetit på det her marked og for at forvalte danske obligationer. Men de fleste kommuner har et krav om, at kommunikationen skal være på dansk, og det samme gælder afkastrapporterne. Så det afskrækker de fleste.”

Det hotteste tema inden for offentlige investeringer er etiske krav til investeringerne – og det er blevet en stadig mere interessant slagmark for medierne at skrive om offentlige institutioner, der har investeret i alt fra våben til statsobligationer i diktaturstater. Derfor er det ifølge Peter Lundgreen også et stort tema, når der køres udbudsrunder.

”Her kan vi tydeligt se en udvikling. Flere kapitalforvaltere går nu direkte ud og tilbyder service til den enkelte kunde, hvis der opstår fejl, og der alligevel er blevet investeret i for eksempel en våbenvirksomhed. Så tilbyder kapitalforvalteren at hjælpe til i en sådan svær situation for en offentlig spiller.”

Alle kommuner og regioner stiller allerede krav om, at investeringerne skal foretages etisk korrekt og leve op til FN’s konventioner på området. Det betyder, at man generelt ikke ønsker at investere i våben, pornografi, tobak og hasardspil. Nu spreder der sig også krav om, at man ikke ønsker at investere i udvinding af fossile brændstoffer.

Det nye sort inden for investeringsområdet

”Problemerne opstår typisk med de aktører, der brænder fossile brændstoffer af. Det er svært at identificere. Ønsker man for eksempel at investere i DSV, der brænder diesel af på landevejene? Og hvad med dem, der ønsker et forbud mod at investere i alkoholvirksomheder?”

Svaret er ifølge Peter Lundgreen, at de offentlige spillere erstatter det etiske fokus med ESG (environment, social og governance), hvor virksomheder screenes for, om de lever op til en række etiske standarder.

”I stedet for et generelt forbud mod at investere i alkohol, så vil man formentlig se mere nuanceret på det i fremtiden. Der er for eksempel ikke noget galt med at drikke en pilsner, men bryggeriselskaberne skal leve op til en række sociale og ansvarlige krav. Så hvis de opfører sig ordentligt, er det helt i orden. Problemet er, at ESG er kompliceret og dyrere, og der er ikke mange investeringsforeninger, der arbejder på den måde.”

Et andet fokuspunkt i fremtiden bliver ifølge Peter Lundgreen et fokus på virksomhedernes skattebetalinger.

”Det kan vi se fra udlandet, at der er det her skattefokus – og der er virkelig meget stor forskel på, hvor meget virksomhederne betaler i skat. Det lyder måske meget nemt, men det er uhyre komplekst at afdække. Den her nye bølge kommer nu, så det kommer til at fylde rigtig meget.”

Læs også Nu står slagsmålet om attraktive milliard-mandater

 

LÆS MERE

Kvinder bliver rigere end mænd. Nye tider for bank og investering

Nykredit slår Danske Bank på private banking. Overraskende nyt fokus i slag om velhaverne

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk

Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June

Danske Bank gør klar til massiv disruption af investeringsområdet

Derfor er Danske Banks June dødsensfarlig for investeringsbranchen

Danske Bank vil erobre nyt terræn med Mobilepay

Nordea ruster sig til nordisk kamp mod June