;
Henrik Poulsen web

Redaktørens analyse

Se årets store kongekabale i direktioner og bestyrelser

Politikerne har fejlet med at gøre bankbestyrelser bedre. Nåleøjet er for lille, og det er for svært at rekruttere. Samtidig ser vi den tidligere Topdanmark-chef løbe skrigende bort fra Danske Banks bestyrelse, og han er ikke alene. Tillige har Henrik Poulsen placeret sig som den nye bestyrelseskonge i Danmark med et gigantisk udsigtstårn fra Carlsberg, Novo Nordisk og A.P. Møller Holding. Det er sæson for skift på de bonede gulve. Her er en oversigt. 

Det store puslespil frem mod forårets generalforsamlinger er for længst lagt til rette internt i virksomhederne. Endnu er ikke alle skift i bestyrelserne offentliggjort. Det vil ske over de næste uger. Der er flere markante skift og overraskende udmeldinger.

Som det var tilfældet i 2020, ventes også en række af forårets generalforsamlinger at skulle afholdes digitalt. Covid-19 har givet et kraftigt skub fra fysiske generalforsamlinger over mod fremtidens digitale generalforsamlinger. Mere effektive, ingen tvivl om det, men også kedeligere og uden debat blandt ejerne. Og samtidig også et tilbageslag for ejerdemokratiet.

Danmarks nye bestyrelseskonge

I særlig grad én person tiltrækker sig opmærksomhed i forbindelse med forårets skift på bestyrelsesposterne, nemlig Ørsted-chefen frem til årsskiftet, Henrik Poulsen. Hans nye visitkort med en perlerække af bestyrelsesposter er ved at blive printet.

Foreløbig er hans kommende post som næstformand i Carlsberg den mest interessante. Carlsberg-ejeren, Carlsbergfondet, har besluttet en historisk ændring på de indre linjer.

Hvor de fem professorer fra fonden tidligere per automatik gik ind som bestyrelsesmedlemmer også i bryggeriet Carlsberg, er der nu kun to professorer, der følger med over i bryggeriet. Og endnu mere væsentligt skal formandsposten i Carlsberg A/S fra 2023 ikke længere besættes af en professor. Henrik Poulsen køres i stilling som den kommende formand i Carlsberg A/S.

Derudover har Henrik Poulsen i dag to næstformandsposter. I svenske Kinnevik og i danske ISS. Ingen af de steder går han efter formandsposten. Henrik Poulsen har besluttet at droppe næstformandsposten i Kinnevik, men forbliver i ISS. Dog med den væsentlige tilføjelse, at han ikke er kandidat til den ledige formandspost i ISS.

ISS skifter også formand på generalforsamlingen i april 2021, hvor lord Charles Allen of Kensington har meddelt, at han stopper. Dermed tyder alt på, at Henrik Poulsens bestyrelseskarriere i den ellers udfordrede ISS har en udløbsdato, nemlig om et eller to år.

Den 53-årige Henrik Poulsen har givetvis kunnet vælge og vrage mellem bestyrelsesposter i ind- og udland. Således blev den tidligere Ørsted-chef for nogle måneder siden tæt knyttet til A.P. Møller Holding som en slags luksusrådgiver for Robert Uggla, femte generation i Mærsk-familien.

En godt gæt er, at Henrik Poulsen overtager formandsposten i Færch Plast, som A.P. Møller Holding købte for nylig. Om Henrik Poulsen også er tiltænkt andre centrale poster, eksempelvis i A.P. Møller Holding-bestyrelsen, er foreløbig uvist.

Perspektivrigt er også denne uges meddelelse om, at Henrik Poulsen glider ind i bestyrelsen for landets suverænt mest værdifulde selskab, nemlig Novo Nordisk. Samt i øvrigt også som bestyrelsesmedlem i Novo-gruppens centrale holdingselskab, Novo Holdings.

Ingen tvivl om, at Henrik Poulsen er tiltænkt en central rolle i Novo-imperiet. Enten som formand i det største selskab, Novo Nordisk, om nogle år eller som formand for det vidtforgrenede Novo Holdings. I dag er landsformanden i Novo Nordisk Holding per automatik også formand for Novo Holdings. Det er Lars Rebien Sørensen.

 En bestyrelseskonge er født

Novo Holdings er centrum for den forretnings- og strategiudvikling, der skal ske i Novo-gruppen, som i nu en del år har forsøgt at gøre sig mindre afhængig af guldægget Novo Nordisk.

Derfor kan det tænkes, at formandsposten i Novo Holdings adskilles fra formandsposten i fonden. I så fald ligger den post til Henrik Poulsen.

Dermed får Henrik Poulsen en indflydelse og magt i dansk erhvervsliv, der giver mindelser som den, Poul Svanholm havde i et par årtier i sin tid glanstid. Ud over posten som topchef i Carlsberg var Svanholm formand for Danske Bank og næstformand i A.P. Møller – Mærsk. Dengang ingen over og ingen ved siden af Poul Svanholm.

Det må forventes, at Henrik Poulsen også kobler en eller to betydende poster på i markante virksomheder i udlandet.

Spanking til bankbestyrelser 

Politikerne har via den finansielle vagthund Finanstilsynet efterhånden gjort bestyrelsesarbejde i bankerne så krævende, at kvalificerede kandidater vælger bankerne fra. Det er et kæmpe problem, som burde ligge på politikernes bord. De nye snærende regulativer gør ikke bankerne stærkere, men gør dem tværtimod svagere.

Tidligere topchef i Topdanmark Christian Sagild dropper ud af bestyrelsen i Danske Bank efter blot to år. I realiteten render han af pladsen i utide. Det kan man kritisere Christian Sagild for, for dermed har han næppe bidraget væsentligt til genopbygningen af Danske Bank.

Men der er en forklaring, ovenikøbet en god forklaring, på Sagilds faneflugt fra bestyrelsen i landets største bank. En tsunami af snærende regulativer er skyllet ind over bankbestyrelser, hvor medlemmerne i øvrigt mødes meget oftere end i andre virksomheders bestyrelser. En række opgaver, som egentlig er direktionsarbejde, er skubbet op i bestyrelsen.

Det har fået Christian Sagild til at sige farvel og tak. Og det fik i øvrigt Robert Uggla fra Danske Banks storaktionær, A.P. Møller Holding, til på LinkedIn igen at beklage sig til politikerne over, at de har strammet kravene til bankerne så meget, at det er uhyre svært at tiltrække tilstrækkelig kvalitet til de krævende poster i bankernes bestyrelser.

Således også i Danske Bank. Storbanken har derudover det problem, at det i det hele taget er svært at finde kvalificerede kandidater til både direktion og bestyrelse.

Danske Bank står uden danskere

Formanden Karsten Dybvad må igen til udlandet for at finde erstatning for Christian Sagild. Ikke bare direktionen i Danske Bank er efterhånden støvsuget for danskere, det samme er bestyrelsen.

Ud over Karsten Dybvad er der blot to andre danskere i bestyrelsen, nemlig de to repræsentanter fra storaktionæren A.P. Møller Holding, Jan Thorsgaard Nielsen og Lars-Erik Brenøe. Men altså ingen repræsentation fra det øvrige erhvervsliv og fra det danske samfund i øvrigt.

Det er altså et kæmpe problem med så stor en del af topledelsen i landets største bank, der af gode grunde ikke aner, hvad der foregår i det danske samfund. En sådan betragtning kan virke lidt provinsiel på et tidspunkt, hvor erhvervslivet internationaliseres mere og mere. Men for en national storbank er det et konkret problem.

Især for en bank er det nu engang en forudsætning med nationalt kendskab, hvis man – som i Danske Banks tilfælde – skal have repareret på et så sønderrevet image som Danske Banks.

Den sidste dansker dropper ud af Nordea-bestyrelse

Tankevækkende er det, at også Nordens største bank, Nordea, angiveligt kæmper med at få sammensat en tilstrækkelig bred bestyrelse. Tidligere TDC-chef Pernille Erenbjerg stopper efter blot fire år. Om hun selv går eller bliver gået, er uvist. Dermed er Nordea-bestyrelsen, som har sit største forretningsben i Danmark, støvsuget for danskere i bestyrelsen.

Læg så hertil, at Sydbank havde besvær med at få bestyrelsen ’fyldt op’ med kvalitet, da Sydbank-bestyrelsen under stor dramatik blev sprængt for et par år siden. De bedst egnede vælger bankbestyrelser fra.

Ud over de ovennævnte markante rokeringer ventes der ikke yderligere store skift i big business i Danmark. I hvert fald ikke på formandsposterne. Der har været skiftet flittigt de seneste tre-fem år.

Behov for nye koste i FLSmidth?

Måske i FLSmidth og måske i Vestas. Vagn Sørensen har været formand i FLSmidth i ti år, og han har aldrig for alvor fået den gamle industrikoncern op at flyve. Tværtimod er virksomheden hårdt presset – ganske vist i et svært marked, men det er jo der, den excellente formand skiller sig ud. Noget tyder på, at FLSmidth kunne trænge til lidt ny luft i direktion eller bestyrelse.

Betydelig mere succes har Bert Nordberg haft i Vestas. Nordberg kom til som formand i et sønderskudt Vestas i 2012, og han har fået de fleste roser for at have fået vendt krisen i Vestas til en nu succesvirksomhed.

Vestas skiftede ud på topchefposten for to år siden, hvor Henrik Andersen tog over. Derfor vil det være overraskende, hvis Bert Nordberg forlader formandsposten i Vestas i år. Mon ikke den 64-årige svenske bjørn tager et år eller to mere.

Forårets generalforsamlinger er ejernes og bestyrelsens dag i de børsnoterede virksomheder. Her er topchefen sjældent i fokus.

Skal man kigge videre ind i 2021 er der især to betydende topposter i finansen, som igen og igen bringes i debat.

Den 65-årige bankdirektør i Jyske Bank, Anders Dam, og den 61-årige Karen Frøsig, Sydbank.

Og hvorfor er det nu relevant at nævne deres alder? Det er det, fordi finanshusene har tradition for at skifte deres topchefer lige omkring 60-års alderen. Anders Dam har siddet på topposten i Jyske Bank i 24 år, Karen Frøsig har ledet Sydbank siden 2010.

 Anders Dam trækker skifte i langdrag 

Anders Dam har ladet forstå, at afløseren er på plads, men at Anders Dam langtfra er færdig som topchef i Jyske Bank. Med tanke på de meget restriktive regler for, hvem der kan besætte topposter i finansen, er der reelt kun to, der umiddelbart vil kunne tage over efter Anders Dam.

Det kunne være Ringkjøbing Banks succesfulde John Fisker. Det er dog tvivlsomt, om han smutter fra sit herred i Ringkøbing, hvor landets bedst performende bank ligger, og til Jyske Bank, som – målt på finansielle nøgletal – er blandt de absolut dårligste.

Den oplagte afløser for Anders Dam findes på de indre linjer, altså i den fire mand store direktion.

Både Per Skovhus og Niels Erik Jakobsen er oppe i 60’erne, og det giver næppe mening at overlade depechen til en af dem. Tilbage er Peter Schleidt, som fylder 57 i år. Han må affinde sig med at have kronprinsrollen. Men jo længere Anders Dam bliver på posten jo sværere bliver det at se Peter Schleidt som en langtidsløsning som ordførende for bankrebellen i Silkeborg.

Det begynder i den grad at ligne en hastesag for Jyske Banks nye formand, Kurt Bligaard Pedersen.

Karen Frøsig vandt et slag med bestyrelsen for et par år siden. Det betyder, at hun egenhændigt har taget magten i Sydbank og selv vælger, hvornår hun slipper tøjlerne i Aabenraa.

Derudover er det svært at få øje på oplagte skift på topchefposterne blandt de største danske virksomheder i 2021.

Lidt usikkerhed kan der være om Lundbeck-chefen Deborah Dansire. Til efteråret har hun været der i tre år, og det kan ikke skjules, at Lundbeck står stille, aktien skuffer i hvert fald. Det er svært umiddelbart at få øje på potentialet i Lundbeck.

Lykkes Deborah Dansire ikke bedre de næste et-to år, kan det blive spørgsmålet, om formanden Lars Rasmussen og Lundbeckfonden bliver trætte af Deborah Dansire, eller hun bliver træt af sin danske udfordring.

Carlsberg-bossens forskerordning

Kigger man lidt længere frem i krystalkuglen, er der også ved at blive sat udløbsdato på for Carlsbergs øverste direktør, hollandske Cees t’Hart. Han er 63 år, og i 2022 har han været topchef i Carlsberg i 7 år, fra 2015. Det er en væsentlig skillelinje. Den skattelempelse, som forskerordningen giver, løber nemlig i 7 år.

Det karambolerer lidt med formandsskiftet i Carlsberg (se ovenfor) i 2023. Det frække gæt er derfor, at den nuværende formand, Flemming Besenbacher, og hans nye næstformand, Henrik Poulsen, sætter sig sammen og finder en afløser for Cees t’Hart med skifte i 2022.

 

Læs mere

Sydkoreanere snupper Ørsted-hovedsæde sammen med dansk pensionskasse

Pinlig fejl rammer statslig gigants ambitiøse ejendomsplaner

Statslig gigant jagter profit på risikabelt ejendomsmarked 

Tilsynet skruer op for kontrollen med pensionskassernes værdiansættelser

Her er pensionsbranchens problematiske værdiansættelser

Udfordringerne tårner sig op for groggy kapitalfond

M&A-vindue åbner igen – her er krisens vindere og de bedste mandater