atp

Inside story

Skarp kritik af ATP: Tager fra svage og giver til velstående

Pensionsgiganten gør i praksis det modsatte af at hjælpe svage grupper uden pensionsopsparing. For pengestrømmene flyder fra svage erhvervsgrupper til bl.a. akademikerne, der har gode pensioner i forvejen. Sådan lyder skarp kritik af pensionsgiganten fra to højtprofilerede fagforeningsbosser og fra pensionselskaberne. Aktuarer bekræfter misforhold.

Landets største pensionsselskab er ikke de svage lønmodtageres beskytter. Tværtimod sender pensionsselskabets udbetalingsmodeller pengene væk fra de svageste erhvervsgrupper og førtidspensionister og over til f.eks. akademikere, der typisk allerede har gode pensionsordninger placeret i andre selskaber.

Sådan lyder den overraskende skarpe kritik, som de to fagforeningsformænd Per Christensen fra 3F og forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen fremsætter i et brev fra februar stilet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der varetager lov om ATP:

”I ATP skal vores medlemmer dele restlevetidsforventninger med grupper i be­folkningen, der har udsigt til at leve noget længere end for eksempel industriarbejdere, bygningsarbejde­re, chauffører, rengøringsassistenter eller førtidspensionister – og deres pensionsbidrag kom­mer dermed til at betale for blandt andet akademikernes længere pensionisttilværelse. Vi synes ikke, den obligatoriske pensionsordning skal bidrage yderligere til den meget store omfordeling fra ’korte’ til ’lange’ liv, som ATP-ordningen indebærer,” fremgår det af brevet.

Sagen kort

Er ATP sat i verden for at hjælpe de svage lønmodtagergrupper uden anden pensionsopsparing, de såkaldte restgrupper. Pensionsgiganten mener selv, at det er en af dets vigtigste opgaver.

Men de facto gør ATP det modsatte, idet gigantens udbetalingsmodeller betyder, at de, der lever længst, får mest ud i den anden ende.

Sådan lyder kritikken fra nogle af de tungeste organisationer med betydning for pensionsbranchen. Flere aktuarer bekræfter kritikken, som ATP ikke ønsker at svare på.

Kritikken falder i forbindelse med lovforslag L143, der blev indført med finansloven for 2019, og som indebærer, at der indføres en ny særlig opsparing for overførselsmodtagere, herunder folk på dagpenge, på op til 3,3 procent.

Meldingen, at ATP’s pensionsmodel systematisk overfører penge fra svage erhvervsgrupper som eksempelvis førtidspensionister med kortere levetid til mere veluddannede grupper, deles af hele pensionsbranchen organiseret i Forsikring & Pension.

”Førtidspensionister har typisk en kortere levetid end gennemsnitsdanskeren. Derfor er det også en fordel for dem at kunne spare op i et pensionsselskab, der har et lavere levetidsgrundlag end ATP. I ATP Livslang Pension sker der en systematisk omfordeling fra førtidspensionister og personer med lavt uddannelsesniveau til personer med for eksempel en videregående uddannelse,” fremgår det af et høringssvar.

Dermed har to af de magtfulde organisationer, der definerer pensionsbranchen, i den grad taget fløjlshandskerne af over for ATP, som i forvejen har været udsat for kritik.

InsideBusiness har spurgt to aktuarer om kritikken, og meldingen er entydigt, at omfordelingen er korrekt.

Aktuarer deler kritikken

Det kan ses, i lyset af at formanden for ATP, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, tidligere har udtrykt over for InsideBusiness, at den såkaldte restgruppe, der ikke har anden opsparing end ATP, er en af de to grupper, der har rigtig stor glæde af ATP’s opsparing på 800 milliarder kroner.

Det kan diskuteres, om alle i restgrupperne, som typisk er førtidspensionister, lavtuddannede og personer med løselig tilknytning til arbejdsmarkedet, lever kortere tid end veluddannede. Men hovedtrenden er der ifølge aktuarerne ingen tvivl om.

Om det aktuelle lovforslag

Som led i finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti indgået aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere. Ved en tillægsaftale har Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet tilsluttet sig aftalen.

Med lovforslaget foreslås der indført en obligatorisk pensionsordning af overførselsindkomster, der hidtil har bidraget til finansiering af satspuljen.

Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020 på 0,3 procent af den pågældende overførselsindkomst, og bidragsprocenten stiger hvert år med 0,3 procentpoint til og med 2030, hvor bidragsprocenten er 3,3.

Senest i 2029 skal aftalepartierne tage stilling til, om bidragsprocenten skal forhøjes yderligere ud over de 3,3 procent.

Planen er, at pengene skal administreres af ATP, hvilket Forsikring & Pension, Dansk Arbejdsgiverforening og fagforeningerne, der står bag egne pensionskasser, er imod.

Det foreslås, at i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom eller barsel eller under uddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte, og der udbetales refusion til arbejdsgiveren svarende til ydelsen til personen, indbetaler arbejdsgiveren ikke bidrag til obligatorisk pensionsordning. I stedet udbetales et tillæg til refusion til arbejdsgiveren, som modtager refusion.

For ifølge direktør med speciale i udbetalingsmodeller i pensionsbranchen i Linnemann Actuarial Consulting og tidligere chefaktuar i Finanstilsynet Per Linnemann er kritikken af ATP helt korrekt. For pensionsgiganten gør faktisk det modsatte af at give til de svagere erhvervsgrupper med kortere levetid:

”Som det fungerer aktuarmæssigt med livslange pensioner, så giver man mest til dem, der lever længst. Har man så en kortere levetid, som nogle faggrupper har, så er ATP systematisk med til at omfordele pengene væk de fra grupper. Hvis ATP virkelig ville være til gavn for de svageste grupper, som de lægger op til, så skulle ATP jo kun være til de erhvervsgrupper. Så kan de, der har længere uddannelser, længere levetid og andre pensioner, have deres ordninger andre steder.”

Ifølge Per Linnemann er ATP ikke fulgt med tiden, og det forstærker problemet i det nuværende vanskelige lavrenteinvesteringsmiljø:

”Som jeg forstår ATP’s modeller, så går 20 procent af alle indbetalingerne jo til den kollektive bonusbuffer, som er det beløb, som ATP bruger til at investere i aktier med videre for. De penge skulle egentlig bruges til at inflationsregulere pensionerne og give højere pensioner. Men det sker ikke, fordi man har været nødt til at ændre forudsætningerne for levetiden hos medlemmerne flere gange. De skal altså sætte mange flere penge til side, så man ikke får yderligere pension for disse penge og tilstrækkelig glæde af de 20 procent, man indbetaler.”

ATP er ikke fulgt med tiden

Det lave renteniveau betyder også, at problemet forstærkes for ATP, som giver ydelsesgarantier til kunderne, når de nærmer sig pensionsalderen. På den måde er det store pensionshus slet ikke fulgt med tiden, og hvad der er sket andre steder i pensionsbranchen, mener aktuaren:

”Det er både vanskeligt og for dyrt at arbejde med så lange garantier i et lavrentemiljø, fordi afkastet er så lavt og på grund af den store usikkerhed om den fremtidige levetid. Forudsætningerne for at anvende ATP´s pensionsdesign er skredet. Jeg forstår ikke, hvorfor ATP ikke har lavet om på det her for længst. I stedet fortæller man om høje afkast på en mindre del af pensionsordningen, som mange opsparere ikke får yderligere pension for i tilstrækkeligt omfang,” siger Per Linnemann, som mener, at ATP burde se på sin egen governance og spørge sig selv, hvordan de kan blive bedre til at skabe større pensioner til gavn for medlemmerne.

Den erfarne pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen fra AFPR er enig i udlægningen, at ATP tilgodeser dem, der lever længst, på bekostning af dem, der på forsikringssprog har dårligere liv:

”Vi ved det jo udmærket godt. Man lever længere, hvis man dyrker regelmæssig motion og interesserer sig for sin sundhed. Og der er grupper, som ikke går så meget op i det. Det kan være langturschauffører, der altid spiser på grillbar, eller det kan være ufaglærte eller håndværkere, der drikker lidt for meget for at få arbejdslivet til at hænge sammen. Det er klart, at ATP’s udbetalingsmodel tilgodeser dem, der lever længst, og derfor er der en pointe i, at ATP ikke er til for de svageste.”

Jørgen Svendsen begrunder tilstandene i ATP med, at det er et gammelt pensionssystem med garantier tilbage fra 1964, som den dag i dag ligger til grund for ATP’s mekanismer i 1964:

”De her garantier er bare så svære at rydde op i. For hvordan gør man det i et så komplekst system med så mange mennesker, hvor nogle risikerer ikke at få det, de ellers var berettiget til,” forklarer Jørgen Svendsen, der også var en af de eksperter, som kom med skarp kritik af ATP’s forretningsmodel i oktober sidste år.

Her var kritikpunkterne blandt andet, at ATP har udspillet sin rolle, fordi udbetalingerne er for små i forhold til det bureaukratiske bøvl, der er for arbejdsgivere og private med at forvalte systemet.

Det var også et kritikpunkt fra Jørgen Svendsen, at netop ATP’s garantimodel gør, at man ligger i aktivklasser, der ikke giver så meget afkast, og det rammer de yngre lønmodtagere, som ikke får så meget afkast som andre steder.

Den skarpe kritik af ATP’s modeller fra både fagforeningsformændene og Forsikring & Pension kommer på et tidspunkt, hvor ATP i forvejen risikerer at komme under et alvorligt pres. Det skyldes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder med en rapport om pensionssystemet, som ventes at sætte fokus på de arbejdsmarkedspensionsordninger, som lønmodtagerne er bundet til – og som derfor ikke er konkurrenceudsat.

Der foregår et spil i kulissen

Meget taler for, at ATP-modellen også kan blive udsat for kritik i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport. Derfor foregår der nu et spil i kulissen, hvor flere aktører på de indre linjer arbejder for at stække ATP.

Det er klart, at de kommercielle spillere som PFA, Velliv og Danica har interesse i at få adgang til at byde på de pensionsordninger, som ikke er en del af konkurrencen i dag.

Omvendt vil arbejdsmarkedsselskaber som for eksempel PenSam, PensionDanmark og Industriens Pension utvivlsomt gerne holde på lønmodtagernes midler, mens Sampension og PKA er blevet en slags hybrider af et kommercielt og arbejdsmarkedsselskab, idet begge selskaber er begyndt at blande sig i konkurrencen.

Udadtil er der ikke den store interesse for at uddybe kritikken i brevet fra de to forbundsformænd Per Christensen i 3F og Claus Jensen i Dansk Metal, der vælger at besvare InsideBusiness’ spørgsmål i en fælles mail fra de to organisationer:

”Det her handler om det nye pensionsbidrag på op til 3,3 procent, der blev indført med finansloven for 2019. Her indførte man en ny særlig opsparing for overførselsmodtagere – herunder folk på dagpenge. Vi mener, at der bør være mulighed for, at denne obligatoriske opsparing indsættes på egen arbejdsmarkedspension. Det giver en solidarisk deling af risiko og kontinuitet for en lønmodtager, der for eksempel er kortvarigt ledig, og det giver mulighed for valg af optimal opsparingstype for den enkelte.”

Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) viger med henvisning til, at der er en række svar på vej til Folketinget om lovforslag L143, og at man derfor ingen kommentarer har, uden om kritiske spørgsmål til ATP’s model.

Netop lovforslaget rummer også det indbyggede problem, at ATP ikke tilbyder aldersopsparing, der typisk skal rådgives om. Hvis den obligatoriske opsparing placeres hos ATP Livslang Pension, kan pensionsydelserne modregnes i de offentlige ydelser, og det betyder ifølge Forsikring & Pension i hvert fald, at pensionsudbetalingerne brandbeskattes.

ATP ønsker ikke at svare på kritikken

Her er spørgsmålene til ATP

Her er InsideBusiness’ spørgsmål, og ATP’s svar på disse er:  ”Det er en politisk beslutning, hvem der skal administrere obligatorisk pensionsbidrag.
1. Der er fremsat et lovforslag, og nu kører der en politisk proces, som vi afventer resultatet af: ”Som det fremgår af brevet, er der ifølge fagforeningsformændene en uheldig omfordeling fra arbejdsgrupper som industriarbejdere, bygningsarbejdere og førtidspensionister til mere velstillede og højtuddannede, der ventes at leve længere. Spørger man eksperter, bekræfter de udlægningen. Hvad er ATP’s holdning til disse forhold? Kan organisationen bekræfte udlægningen – og kan ATP leve med det forhold?

2. Overvejer ATP at lave om på sine modeller for at sikre en mere fair fordeling af pensionsmidlerne?

3. Hvordan ser ATP på det forhold, at man selv mener, at man er til gavn for de lavestlønnede og dem uden anden pension, og at man så samtidig ifølge forbundsformændenes udlægning faktisk gør det modsatte over for førtidspensionister, der relativt ser ud til at få mindre ud af ATP-indbetalinger end højtlønnede, der lever længere?

InsideBusiness har stillet en række spørgsmål til ATP på baggrund af den skarpe kritik. Men i pensionskæmpen ønsker man ikke at svare på, om det er rigtigt, at de mere veluddannede grupper får mere ud af at spare op end de svagere grupper.

”Det er en politisk beslutning, hvem der skal administrere obligatorisk pensionsbidrag. Der er fremsat et lovforslag, og nu kører der en politisk proces, som vi afventer resultatet af,” hedder det i en mail.

 

LÆS OGSÅ

Nu går headhunterjagt på ATP’s topchef. Se mulige kandidater

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved? 

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform

Pensionskasser dumper på dårlige dækninger

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid