kettelnationalbanken

Inside story

Skarp kritik af Nationalbanken fra ECB

Nu advarer Den Europæiske Centralbank (ECB) Nationalbanken og Erhvervsministeriet mod at nedsætte grænsen for kontantbetalinger ned og udfase tusindkronesedlen. Det kan give bagslag i en krisesituation.

Det er ikke alle, som samstemmende jubler over den kontroversielle danske beslutning om at afskaffe tusindkronesedlen. En manøvre, som Nationalbanken lancerede før årsskiftet til et pressemøde, der udløste omfattende pressedækning

Overraskende nok kommer der nu kritik fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som i et høringssvar er bekymret for den danske iver efter at skrue ned for kontantbetalinger.

”Kontanter kan spille en vigtig rolle i tilfælde af uforudsete hændelser, såsom orkanen Katrina i USA i 2005, hvor alternative betalingsmidler midlertidigt er ude af drift, og de er robuste i forhold til cyberkriminalitet, da kontantbetalinger ikke kræver en funktionel teknisk infrastruktur eller dertil knyttede investeringer, men altid er tilgængelige,” fremgår det af høringssvaret, som videre peger på, at kontanter alt andet lige er et mere frit betalingsmiddel.

”Endvidere er kontantbetalinger ikke underlagt daglige eller ugentlige betalingslofter, som fastsættes af enheder, der udbyder underliggende betalingstjenester.”

InsideBusiness beskrev for nylig, hvordan dankortet har visse fordele i en krisesituation, hvis internettet holder op med at virke i en længere periode. Dog virker dankortet selvsagt ikke i længere perioder med strømafbrydelser.

Fokus på et mere alvorligt risikobillede

InsideBusiness sætter i en artikelserie fokus på risikobilledet og de forretnings- og investeringsmæssige muligheder, der åbenbarer sig som følge af det markant forandrede sikkerhedsbillede, som kræver en voldsom oprustning af både forsvar, civilforsvar og for virksomhederne på forsikrings- og risikosiden for at imødegå eksempelvis cyberangreb og eventuel sabotage på gasledninger og lignende.

Det er heller ikke for kønt, at ECB sætter spørgsmålstegn ved Nationalbankens dokumentation for at sænke grænsen for kontantbetalinger, som blev sat ned fra 100.000 til 50.000 kroner i 2013 og igen fra 50.000 til 20.000 kroner i 2020.  I det seneste lovforslag sænkes loftet nu igen, denne gang til 15.000 kroner.

”Tilsvarende fremgår det heller ikke på nogen måde af bemærkningerne til nærværende lovforslag, hvilken indvirkning de to foregående nedsættelser af grænsen har haft. De indeholder heller ingen drøftelse af eventuelle alternativer til den foreslåede nedsættelse. Et eventuelt alternativ kunne for eksempel have været at begrænse nedsættelsen af grænsen til kun at gælde for kontantbetalinger foretaget med tusindkronesedler i stedet for at lade den gælde for alle kontantbetalinger, uanset hvilken seddelværdi der anvendes. Af disse grunde er det vanskeligt for ECB at vurdere, om målet, der forfølges med nærværende lovforslag, vil være effektivt.”

Nogle befolkningsgrupper bliver ramt

Der er ifølge ECB desuden en risiko for, at visse udsatte befolkningsgrupper bliver hårdere ramt end andre ved udfasning af kontanter og i særdeleshed udfasningen af tusindkronesedlen.

”Muligheden for at betale med kontanter er fortsat særlig vigtig for alle de borgere, der af forskellige legitime årsager foretrækker at bruge kontanter frem for andre betalingsinstrumenter på grund af deres særlige funktioner. Ligeledes er kontanter særlig vigtige for dem, der ikke har adgang til banksystemet og elektroniske betalingsmidler. Disse grupper omfatter ikke kun ældre mennesker, men også visse funktionshæmmede borgere, indvandrere, socialt sårbare borgere, mindreårige og andre med begrænset eller ingen adgang til digitale betalingstjenester,” fremgår det af ECB’s høringssvar, som generelt peger på inklusion af alle befolkningsdele som årsag til at bevare et vist kontantberedskab:

”Desuden fremmer kontantbetalinger hele befolkningens inklusion i økonomien ved at give borgerne mulighed for at afvikle en lang række betalingstransaktioner på denne måde og sikrer dermed alle borgere valgfrihed med hensyn til betalingsmåde.”

Der er således ingen tvivl om, at ECB er endog særdeles kritisk over for Nationalbanken og Erhvervsministeriets ræsonnement i forhold til at skrue ned for kontantbetalinger med videre.

”På denne baggrund må der derfor sættes spørgsmålstegn ved, om lovforslaget kan anses at stå i et rimeligt forhold til det mål, der forfølges, eller ej,” fremgår det resolut fra ECB’s side.

Fra Nationalbanken har man ingen kommentar til kritikken, men henviser til høringssvaret fra Erhvervsministeriet, der når frem til den overordnede konklusion, at ECB’s vurdering af kontanters rolle i samfundet adskiller sig fra Nationalbankens syn på kontanters rolle i Danmark:

”På baggrund af den ovenfor nævnte faldende betydning, som kontanter har for betalingssystemet i Danmark, og det betydelige samfundsmæssige hensyn, som lovforslaget forfølger i form af bekæmpelse af hvidvask, vurderes det, at indgrebets betydning står i rimeligt forhold til formålet,” skriver Erhvervsministeriet, som peger på, at sænkningen af betalingsloftet til 15.000 kroner hænger sammen med udfasningen af tusindkronesedlen.

”I forbindelse med Nationalbankens indkaldelse af navnlig tusindkronesedlen vil navnlig detailhandlen være under et øget pres for at modtage de indkaldte sedler som betaling. De handlende vil derfor være ekstraordinært eksponeret for at blive misbrugt til hvidvask af penge, hvorfor regeringen har fundet det nødvendigt at sikre, at meget store summer af kontanter ikke kan anvendes til køb i detailhandlen. Hvidvasksekretariatet vurderer, at kriminelle aktørers brug af kontanter er blandt de største sårbarheder i forhold til hvidvask i Danmark,” konkluderer Erhvervsministeriet.

 

Læs mere

Dankort har klar fordel i tilfælde af større krisesituation

Krig- og krisefrygt spreder sig med lynfart i dansk nærområde

Forsikringspriser kommer til at fylde meget i 2024

To store erstatningssager skaber massiv uro på markedspladsen

Spektakulær dom kan udløse prisstigninger for advokater. Codan sidder tungt på de største huse

Afsløring: Forsikringsgigant hænger på Bech-Bruuns kæmpe erstatning

Hemmeligt retsopgør om kæmpebeløb: Danske Bank vinder over forsikringsgigant

Millionunderskud i advokathus med tætte bånd til forsikringsbranchen

Ledende partner stopper i advokathus med tætte bånd til forsikringsbranchen

Overvågning: Tre af seks forsikringsselskaber får påbud for at være på kant med regler  

Forsikringsselskaber planlægger prisstigninger efter rekordmange bilskader

Så lukrative er bilforsikringer for forsikringsbranchen