;
Det Konservative Folkepartis landsråd 2015. 

-- Photo: Rasmus Flindt Pedersen, (+45) 41604460, rasmus@flindtpedersen.com, www.flindtpedersen.com --

Politik

Skarp kritik af ny lov: Danske virksomheder rammes af næsthøjeste krav i EU

Regeringen og Dansk Folkepartis forslag om at afskaffe iværksætterselskaber møder skarp kritik. Hvis det fremsatte lovforslag vedtages, vil Danmark få det næsthøjeste kapitalkrav for ApS-lignende selskaber i EU, viser en beregning i et høringssvar, som endnu ikke er offentliggjort.

For meget snyd, for meget bøvl og for lidt gavn for samfundet. Iværksætterselskaberne (IVS) er kommet på regeringens sorte liste, efter at den særlige selskabsordning er blevet vejet og fundet for let i en kritisk rapport fra Erhvervsstyrelsen.

Men mens politikerne på Christianborg bruger rapporten til at presse en afskaffelse af selskabsordningen igennem i Folketinget inden det kommende valg, retter lektor i selskabsret ved CBS Troels Michael Lilja nu en sønderlemmende kritik mod forslaget og den rapport, politikerne lægger til grund.

Erhvervsstyrelsens rapport, som lovforslaget bygger på, er fuld af antagelser og udokumenterede påstande, og oplysningerne i selve lovforslaget er direkte vildledende, mener han.

Regeringen vil med lovforslaget sænke kapitalkravet for anpartsselskaber til 40.000 kroner, så det kommer på niveau med de lande, vi plejer at sammenligne os med. Men det er ifølge Troels Michael Lilja misvisende. I stedet venter der Danmark en kedelig europæisk andenplads i høje kapitalkrav til virksomheder, hvis regeringens planer om at afskaffe iværksætterselskaberne bliver til virkelighed.

”Det er ganske enkelt ikke korrekt. Hvis vi fjerner iværksætterselskaberne, vil vi have det næsthøjeste kapitalkrav i Europa – kun overgået af Slovenien. Men det kan man ikke læse af lovforslaget,” siger Troels Michael Lilja.

Han har netop indsendt sit høringssvar til lovforslaget, og her punkterer han systematisk rapportens påstande, at IVS’erne grundlæggende ikke er værd at videreføre. Erhvervsstyrelsens rapport ligner i højere grad bestillingsarbejde end en saglig gennemgang af fordele og ulemper ved ordningen, mener han.

”Rapporten er fyldt med antagelser og udokumenterede, subjektive vurderinger. Når man læser rapportens konklusioner og lovforslaget, kan man få det indtryk, at man har bedt Erhvervsstyrelsen om at konkludere, hvorfor IVS skal afskaffes,” siger Troels Michael Lilja.

Udokumenterede påstande

I rapporten er der en række antagelser og udlægninger, som enten ikke er blevet efterprøvet, eller som er misvisende. Eksempelvis vurderer Erhvervsstyrelsen, at iværksætterne muligvis havde valgt andre virksomhedsformer end iværksætterselskaberne, hvis selskabsformen ikke havde eksisteret, og at de dermed ville have skabt det samme positive samfundsøkonomiske bidrag i enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet. Men de kunne ifølge Troels Michael Lilja lige så godt have skrevet det modsatte, idet der ikke er nogen undersøgelser, der støtter op om styrelsens antagelse. Det bliver således det rene postulat.

Erhvervsstyrelsen skriver også, at en højere andel af iværksætterselskaberne sanktioneres i forbindelse med momsregistrering end anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, men det er i Troels Liljas øjne misvisende, da IVS’er ligger på niveau med ApS’er i forhold til sanktioner relativt til momsregistreringer.

Endelig skriver Erhvervsstyrelsen, at en forholdsvis stor andel af selskaberne opløses efter få år. Det har fået flere politikere til at gøre selskabsformen til syndebuk for svindel. Det er imidlertid helt normalt, at ikke alle nystartede virksomheder overlever de første leveår, hvilket overlevelsesraten for andre selskabsformer såsom kommanditselskaber, enkeltmandsvirksomheder og interessentselskaber også viser.

”Tommelfingerreglen for et anpartsselskab er, at gennemsnitslevetiden er på fem år, så der er ikke noget unormalt i, at en stor andel af iværksætterselskaberne enten tvangsopløses, likvideres eller går konkurs inden for de første leveår. Det er svært at komme i gang med at drive virksomhed,” siger Troels Michael Lilja.

Sagen kort

En kommende lovændring vil afskaffe iværksætterselskaberne og sænke kapitalkravet for anpartsselskaber med 10.000 kroner. Men det vil gøre Danmarks kapitalkrav til ApS’er til de næsthøjeste i EU.

En ekspert rejser skarp kritik af ikke mindst lovforslag, men også den rapport, der ligger til grund. Flere vigtige konklusioner kan nemlig ikke efterprøves, ligesom nogle af resultaterne er direkte misvisende.

Liberal Alliance indrømmer, at man helst havde været loven foruden, men da selskabstypen nok var blevet afskaffet, uanset om de lagde stemmer til eller ej, valgte partiet ifølge May-Britt Kattrup at bruge sin indflydelse til at sænke kapitalkravet for anpartsselskaber.

Advokater med erfaring på området frygter, at det højere kapitalkrav vil være en byrde for iværksættere, men de mener også, at en ændring er nødvendig.

Advokaterne og eksperten fra CBS søger en alternativ løsning på problemet.

Iværksættere går konkurs

Advokat og partner i advokathuset Mazanti Niels Walther-Rasmussen tvivler også på, at de mange opløsninger skyldes misbrug.

”Jeg tror ikke, der er så mange misbrugstilfælde, som man antager, og som man begrunder lovforslaget med. Jeg tror, at opløsningerne oftere skyldes, at projektet ikke er levedygtigt, eller at ledelsen ikke har de fornødne kompetencer,” siger Niels Walther-Rasmussen.

Han tilføjer, at han personligt er tilhænger af selskabsformen, og selv om han anerkender, at misbrug i et vist omfang har fundet sted, tvivler han på, at en afskaffelse af iværksætterselskaberne for alvor vil få bugt med problemet.

For iværksættere kan 40.000 kroner for et ApS nok lyde af mange penge. Men hvis ens hensigt med at stifte et selskab er at snyde, vil det næppe være kapitalkravet, der sætter en stopper for de lyssky intentioner.

”Jeg synes ikke, at lovforslaget er nødvendigt, men det er min egen personlige holdning. Jeg er helt opmærksom på, at iværksætterselskaberne er blevet misbrugt. Men hvis man nøjes med at nedsætte kapitalkravet for anpartsselskaber, skal man bare indbetale 40.000 kroner, så er man i gang igen, og de penge kan de fleste, der påtænker at lave svindel, nok finde,” siger Niels Walther-Rasmussen.

Søger en mellemvej

Samme melding møder man i advokathuset Atlas-Ellebye Advokater. Her mener Thomas Grønbek Andersen ikke, at iværksætterselskaberne skal fortsætte i deres eksisterende form. Problemerne har ganske enkelt været for mange.

”Det er et faktum, at skifteretterne bliver lagt ned af IVS’er, der ikke får indleveret regnskaber eller ikke fik registreret reelle ejere, før det blev et krav på stiftelsestidspunktet. Jeg mener, der er problemer, og jeg synes, en ændring er berettiget. Men jeg er ikke tilhænger af at afskaffe dem. Jeg mener, man må kunne finde en mellemvej, siger Thomas Grønbek Andersen og peger på Troels Michael Liljas forslag.

Troels Michael Lilja foreslår, at man enten bringer kapitalkravet for et ApS ned på europæisk niveau, hvilket vil sige omkring 10.000-15.000 kroner. Alternativt – eller i kombination hermed – bevarer man iværksætterselskaberne, men begrænser ejerskabet til én fysisk person efter Luxembourgs eksempel.

”Havde man nu skelet til Luxembourg, hvor det kun er fysiske personer, der kan eje iværksætterselskaber, ville man have undgået en meget stor del af det, der har været svigagtigt under IVS’erne,” siger Troels Michael Lilja og fortsætter:

”Svig foregår ofte som transaktioner mellem flere selskaber. Men hvis man kun kan eje ét IVS-selskab, kan der ikke være nogen transaktioner, medmindre flere personer går sammen, og det kan man alligevel aldrig gardere sig imod, uanset selskabsformen,” siger han.

DI søger målrettet indsats

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) bliver lovforslaget mødt med en hævet pegefinger. For selvom man på den ene side bør sætte ind mod svindel, rammer man også alle de lovlydige iværksættere med det fremsatte lovforslag, lyder det fra Dorte Gram Nybroe, der er chef for SMV og Iværksætteri i DI.

”Det er klart, at når kapitalkravet bliver hævet fra 1 til 40.000 kroner, har det en betydning. Vi havde gerne set, at man havde sat mere målrettet ind mod de bekymringer, der har været. For selvfølgelig skal det ikke i orden at begå ulovligheder. Men her rammer man jo meget bredt,” siger hun.

I det hele taget er det vigtigt, at politikerne gør, hvad de kan for at minimere problemerne for de lovlydige iværksættere, der utilsigtet kan blive ramt af loven. Frygten er nemlig, at IVS-ejerne vil komme i klemme, når de om to år skal omdanne deres IVS til et ApS, da de her vil blive mødt med et kapitalkrav på 40.000 kr. for et ApS mod 1 kr. i dag for et IVS.

“Det er vigtigt at sikre, at den overgangsordning, der kommer, bliver velfungerende, så IVS’erne derude får rimelig tid til at samle kapital sammen. Det er meget vigtigt, at man holder sig det for øje,” siger Dorte Gram Nybroe.

DF kræver hård kurs

Oprindelig var det Dansk Folkeparti, der fremsatte forslaget, og her står erhvervsordfører Hans Henrik Skibby (DF) fast på den eksisterende lovtekst. Han mener, at et kapitalkrav på 1 krone til et nystartet selskab gør det alt for let at snyde.

”Man skal ikke kunne købe et selskab og blive direktør for prisen på et stykke tyggegummi. Der må folk udvise lidt mere interesse for deres virksomheder. Det er jo vanvittigt, hvad der er foregået,” siger Hans Henrik Skibby.

Men selv hvis forslaget bliver vedtaget i sin nuværende form, er der ikke noget til hinder for at folk, der har intentioner om at misbruge systemet, stifter 1-kroneselskaber i andre EU-lande og opretter filialer i Danmark.

”Men jeg har svært ved at se, hvorfor vi skulle tillade svindel i Danmark, bare fordi man kan svindle i andre lande. Jeg er dansk politiker. Jeg kan ikke lave lovgivning i alle EU-lande,” siger Hans Henrik Skibby.

Egentlig stod Dansk Folkeparti fast på at bevare det oprindelige kapitalkrav på 50.000 kroner for ApS’er, men gik med til at sænke det til 40.000 kroner for at skubbe det samlede forslag igennem.

Selv om de 40.000 kroner skulle afskrække svindlere fra at lave ulovlige selskabskonstruktioner i Danmark, mener Hans Henrik Skibby ikke, at kapitalkravet afskrækker danske studerende, nyuddannede og folk, der bijobber som iværksættere, fra at stifte nye selskaber.

”Jeg vil nu sige, at en iværksætter, der kun har 40.000 kroner ikke er en særlig stor iværksætter. Jeg kan ikke se, at kapitalkravet til et ApS skulle være noget, der ødelægger ens ambitioner om at blive iværksætter,” siger han.

Kapital er en byrde for iværksættere

Thomas Grønbek Andersen, der generelt bakker op om en ændring af selskabsloven, har stiftet selskaber for flere klienter, og han ser det fremlagte kapitalkrav som en væsentlig byrde for mange iværksættere. Han foretrækker derfor en anden løsning.

”Det betyder noget, om man skal skaffe 10.000 eller 40.000 kr. Mange vælger jo at stifte selskabet ved siden af fuldtidsjobbet, eller også er de nyuddannede eller studerende. De her mennesker kan godt typisk klare 10.000- 15.000 kroner i grundkapital, men de har ikke nødvendigvis 40.000 eller 50.000 kr. i likvider,” siger han.

Liberal Alliance, der noget modvilligt har valgt at lægge stemmer til lovforslaget, så egentlig gerne, at 1-kroneselskaberne fortsatte, siger partiets erhvervsordfører, May-Britt Kattrup (LA).

”Liberal Alliance vil gerne have, at det er let at starte og drive virksomhed i Danmark. Jeg har arbejdet hårdt på at få kapitalkravet længere ned. Gerne 20.000 kroner. Men det var der ikke flertal til, og hvis ikke vi var gået med, havde man fjernet iværksætterselskaberne, og så havde der stadig været et kapitalkrav på ApS’er på 50.000 kroner,” siger hun.

InsideBusiness har forgæves forsøgt at få en kommentar fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (C), men han har ikke ønsket at lade sig interviewe med den begrundelse, at høringssvarene endnu ikke er offentliggjort.

Ministerens partifælle i Konservative, erhvervsordfører Anders Johansson, oplyser dog til InsideBusines, at man naturligvis bakker op om forslaget.

”Det er ærgerligt for alle dem, der har rent mel i posen og behov for iværksætterselskaberne. Men vi kan se, at det ender med at blive en klods om benet på det offentlige, fordi mange af de her selskaber ender med at blive tvangsopløst, og det er en stor omkostning for os alle sammen,” siger Anders Johansson.

LÆS OGSÅ

Valgår får minister til at slukke for iværksætterpanelet

Storaktionær kortslutter omstridt milliardhandel

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Her yngler pengene, når markederne bløder. Se fondenes vindere og tabere

Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav