;
Christiansborg smal

Inside story

Skarp kritik af det offentliges konsulentforbrug. Minister kaldes i samråd

Statens udgifter til konsulentydelser stiger igen. Trods talrige forsøg på at få udgifterne under kontrol er det stadig umuligt at se, hvad pengene egentlig bliver brugt på. Socialdemokratiets finansordfører kalder nu den ansvarlige minister i samråd.

Statens konsulentudgifter vokser. Ingen ved nøjagtig hvorfor.

Selv om netop statens køb af konsulentydelser i årevis er blevet gransket og kritiseret af både rigsrevisionen og politikere fra skiftende oppositioner, er udgiftsposten blevet ved med at vokse. Og selv om ministerierne er blevet bedre til at indrapportere deres køb af konsulentydelser, glimrer overblikket ved sit fravær.

Sidste år købte ministerier og styrelser således konsulentydelser for 3,7 milliarder kroner. Det er 70 millioner kroner mere end året før – og 710 millioner kroner mere end i 2015. Det viser en opgørelse fra Moderniseringsstyrelsen, som InsideBusiness har fået indsigt i.

Men om det er statens kuldsejlede it-systemer, udflytningen af arbejdspladser eller noget tredje, der trækker udgifterne op, er umuligt at finde svar på i tallene. Finansordfører for Socialdemokratiet og medlem af Finansudvalget Benny Engelbrecht (S) finder det bekymrende og kalder nu den ansvarlige minister, minister for offentlige innovation Sofie Løhde (V), i samråd.

”Jeg er oprigtigt bekymret. Ikke blot fordi der er en markant stigning, men også fordi de tal, vi har fået her, er uigennemskuelige. Det er svært, for ikke at sige umuligt, at sige, præcis hvad konsulentydelserne er købt til. Hvad er årsagen til stigningen? Og hvad har man købt for de 3,7 milliarder? Der mangler en årsagsforklaring, og derfor er der behov for at gå et spadestik dybere. Vi vil kalde Sofie Løhde i samråd om det her,” siger Benny Engelbrecht.

Uoverskuelig opgørelse

Opgørelsen fra Moderniseringsstyrelsen viser, at statens udgifter til de to største poster, it- og managementrådgivere, faldt betydeligt i 2017. I alt faldt de to poster med cirka 275 millioner kroner, og stigningen i de samlede udgifter kan derfor alene henføres til den genstandsløse kategori ’øvrige konsulentydelser’, som dækker alle andre konsulentydelser end management og it.

Denne kategori voksede med 423 millioner kroner i 2017.

Dykker man ned i listen over de konsulenthuse, der leverede ydelser, finder man et sammensurium af store private konsulenthuse og offentlige aktører. Her ligger ikke blot ydelser fra de fire store revisionshuse, Deloitte, PwC, EY og KPMG, og konsulenthuse som PA Consulting, Implement og Rambøll, men også en lang række offentlige og halvoffentlige institutioner som Udenrigsministeriet, Dansk Bibliotekscenter og Energinet. Sidstnævnte med en fakturering på 52 millioner kroner.

”Ser jeg på kategoriseringen af tingene, bliver jeg igen bekymret, for der er kæmpe udsving i, hvad der ligger i de enkelte kategorier. Det begynder at blive uoverskueligt, og jeg frygter, at det ikke bare er tilfældige udslag, men mere systematisk er udtryk for, at man benytter sig af relativt dyre konsulenter på områder, hvor man måske kunne løse opgaverne bedre og billigere ved at have kompetencerne in-house. Det vil vi gå videre med,” siger Benny Engelbrecht og tilføjer, at samrådet bliver lukket.

Tages op i finanslovsforhandlinger

Også fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vækker opgørelsen opsigt. Her er man klar til at lade statens brug af konsulenter være et forhandlingsobjekt under de næste finanslovsforhandlinger, hvor Løkkes udskudte 2025-plan skal genforhandles.

”Staten skal træffe de rigtige beslutninger og skal selvfølgelig gøre det på oplyst grundlag. Men har man en merudgift på 700 millioner kroner over en kort årrække, så bør der være mindre udgifter in-house. Det er oplagt også at se på det, når vi skal kigge på, hvordan skal vi bruge rådighedsbeløbet frem mod 2025 – altså frem mod næste finanslov,” siger finansordfører og medlem af finansudvalget René Christensen (DF).

Ligesom Benny Engelbrecht undrer han siger over, hvad det er for projekter, der har fået udgifterne til at stige.

”Jeg synes, det er foruroligende. Det er dine og mine penge, der bliver brugt på det, og det er ved at udvikle sig til, at hver gang der skal træffes beslutninger på det politiske niveau, så skal der ligge en konsulentrapport, før politikerne tør sige ja eller nej til noget,” siger René Christensen.

DI: Eksterne rådgivere er bedst

Fakta: Sagen kort

Gennem en række artikler sætter InsideBusiness fokus på Danmarks største forbruger af konsulentydelser: staten.

For de fleste konsulenthuse er den offentlige sektor en vigtig kunde, og for mange udgør de offentlige kontrakter en væsentlig del af omsætningen.

På managementområdet udgør de største leverandører af konsulentydelser til staten blandt andre revisionshusene Deloitte, PwC og EY og de rene konsulenthuse som Accenture, Rambøll, Implement, Valcon, PA Consulting, Boston Consulting, Peak Consulting og McKinsey & Company samt Kombit, der ejes af Kommunernes Landsforening (KL).

Statens forbrug af konsulentydelser har givet anledning til kritik i flere omgange, ikke blot i forhold til selve beløbets størrelse, men også statens manglende overblik.

Finansminister Kristian Jensen kritiserede selv statens forbrug af konsulentydelser i 2010, samme år, som også rigsrevisorerne første gang udtalte kritik med opbakning fra statsrevisorerne.

I 2014 afgav Rigsrevisionen en beretning om statens brug af konsulenter, hvor de fandt det utilfredsstillende, at der ikke var retvisende tal for statens reelle forbrug af konsulenter. I det seneste notat fra august 2017 finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at ministerier og styrelser er blevet bedre til at indrapportere købet af ydelserne. Rigsrevisionen følger dog stadig området.

Konsulenternes brancheforening er, ikke overraskende, fortaler for statens brug af eksterne rådgivere, men også her tilslutter man sig politikernes ønske om øget transparens.

”Vi kan kun opfordre til, at man fra det offentliges side bliver ved med at forbedre transparensen. Det er blevet bedre, men vi er nødt til at blive endnu bedre. Det er i alles interesse, at det bliver mere gennemskueligt at se, hvilken type ydelser det offentlige bruger pengene på,” siger branchedirektør Henriette Søltoft fra DI-organisationen Rådgiverne.

Men hun mener ikke, at man ud fra beløbets størrelse alene kan konkludere, om staten bruger for meget eller for lidt på eksterne konsulenter. Det handler om, hvad man får løst for de penge, man bruger, og om man – alt inklusive – løser opgaven bedst og billigst ved at hyre en ekstern konsulent.

Hvis alternativet er at have de højtspecialiserede medarbejdere fastansat i staten, vil det nemlig i langt de fleste tilfælde være billigere at hyre eksperterne ind udefra, når der er behov for dem, også selv om de eksterne rådgivere har betydelig højere timepriser, lyder det.

Men hvad med de store opgaver, som kræver årelang konsulentbistand? Selv her mener Henriette Søltoft, at eksterne konsulenter i mange tilfælde vil være den bedste og billigste løsning.

”Selvfølgelig skal vi have statsansatte, som er med til at danne beslutningsgrundlag, men man bruger også konsulenter, fordi de har gjort sig til specialister og kommer med erfaring fra andre opgaver inden for andre ekspertiseområder og med erfaring fra andre steder i verden. Så det med at sige, at man får det samme for en lavere pris ved at ansætte folk i staten, det er en fejlslutning,” siger hun.

”Vi leverer værdi. Ellers ville de ikke bruge os”

En af de største leverandører af konsulentydelser til staten, hvis ikke dén største, er revisions- og rådgivningshuset Deloitte. Her fakturerer man årligt for et trecifret millionbeløb, og spørger man Deloitte selv, er rådgiverne alle pengene værd.

Omstillingsbehovet i det offentlige er stort, og hvis man skulle have alle de nødvendige kompetencer ansat i det daglige, ville staten være overdimensioneret. Derudover vil der ofte være behov for, at evalueringer og analyser gennemføres af en uvildig tredjepart, og den type ydelser gennemføres også ofte af de private konsulenthuse. Men det væsentligste argument for konsulenternes værdi, dokumenteres af selve købet, mener Carsten Jørgensen, der er partner og leder af Deloittes forretning i den offentlige sektor.

”Helt generelt, og det gælder alle rådgivere, som arbejder professionelt med at levere ydelser, så arbejder man for at gøre en forskel og levere værdi. Den værdi værdsætter vores kunder også. Ellers ville de jo ikke bruge os,” siger Carsten Jørgensen.

Han mener også, at det offentlige som kunde er blevet langt mere professionel i forhold til brugen af konsulentydelser, og han tvivler kraftigt på at pengene bliver brugt uden omtanke, hvilket er frygten hos nogle kritikere.

”Den offentlige sektor har ikke ressourcer til, at man uden videre hyrer eksterne konsulenter ind. De er meget professionelle,” siger Carsten Jørgensen.

Finansminister Kristian Jensen var i 2010 selv ude at kritisere statens forbrug af konsulentydelser, fordi niveauet efter hans opfattelse var for højt. Dengang købte staten ydelser for 3,4 milliarder kroner, altså ca. 300 millioner kroner mindre end i dag.

InsideBusiness har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra finansminister Kristian Jensen, men i Finansministeriet henviser man i stedet til Moderniseringsstyrelsen.

Her har det imidlertid heller ikke været muligt at få en kommentar. Minister for offentlig innovation Sofie Løhde (V) er ikke vendt tilbage på henvendelsen med den begrundelse, at hun er travlt optaget af de igangværende overenskomstforhandlinger.

LÆS OGSÅ:

Rådgivere i strid kamp om staten. McKinsey presset ud af BCG

Schweizisk konsulentkæmpe i offensiven. Vil være størst i Danmark

Konsulenthus efter stor fejlsatsning: Sådan vender vi skuden

Kamp om guldrandede konsulenter. Boston Consulting mister profil

Mød erhvervslivets skarpeste rådgivere: McKinsey i offensiven

Danske konsulenthuse kæmper for at finde fodfæste i udlandet

Tidligere McKinsey-partnere bag ny fond