;
nyholm-web

Redaktørens analyse

Analyse: Skrappe konkurrencefolk freder ingen

Der lægges en hård linje fra Konkurrencerådet på realkreditområdet, men spørgsmålet er, om de nye hardliners kan presse noget igennem politisk. For det er kun kort tid siden, der sidst blev pillet ved den udskældte konkurrencesituation.

Der bliver ikke fredet nogen i den nye rapport om konkurrencesituationen på realkreditområdet. Andre myndigheder som Finanstilsynet og Nationalbanken og deres regelmylder får også det glatte lag. For deres regulering styrker ikke konkurrencen på det udskældte realkreditområde.

Det gælder eksempelvis Finanstilsynets såkaldte tilsynsdiamant, der opstiller regler for, hvor meget realkreditinstitutter må vokse med, og hvor stor en del af deres forretning der må komme fra visse låntyper. Det er ikke overraskende, at den slags er gift for konkurrencesituationen. Men det er interessant, at konkurrencefolkene tager fat om problemet. For det viser, at problemer, der vedrører den finansielle stabilitet, ikke længere er fredede.

Det gælder ikke mindst, hvis det lykkes nogle af de nye spilleres realkreditselskaber fra Skype-millionær Morten Lund til Foreningen Boligejernes Realkredit at komme i luften med et nyt realkreditinstitut. For hvordan skal de nogensinde tilkæmpe sig en rolle på markedet, hvis de eksempelvis kun må vokse med 15 procent om året – og fra dag 1 have en fuld palet af boliglån på hylderne?

Blandt branchefolk er der dog ikke mange, der levner de nye spillere store chancer for at komme i luften. Dertil er kapitalbehovet for stort, ligesom der er behov for ret store obligationsserier, før man er konkurrencedygtig med Danske Bank, Nordea og Nykredit, og det er uhyre vanskeligt hurtigt at opbygge så meget masse i forretningen, til at det kan lade sig gøre.

En realistisk vej til øget konkurrence

Til gengæld viser konkurrenceeksperterne er mere realistisk vej til øget konkurrence. For det er helt afgørende, at boligkøberne har et sted, hvor de kan få lettilgængelig rådgivning i, hvordan de får det billigste realkreditlån. Har BRFKredit, Nykredit eller Realkredit Danmark den bedste dagsform med de laveste priser? Det overblik kan ejendomsmægleren give, hvis han ellers tør give reel rådgivning og ikke er bundet af en lukrativ formidlingsaftale med et realkreditinstitut. Det er værd at se nærmere på.

Lige så relevant er det at støtte ny udvikling af hjemmesider, der sammenligner realkreditlån på tværs uden hensyntagen til det realkreditinstitut, der giver det bedste kickback til stifteren af hjemmesiden.

Realkreditinstitutterne får også det glatte lag på grund af den seneste tids prisstigninger, hvor markedsleder Nykredit hævede priserne, hvorefter Danske Banks Realkredit Danmark og Nordea Kredit kort tid senere fulgte efter. Her efterlader topprofilerne hos henholdsvis Danske Bank og Nordea en åben flanke til konkurrencefolkene at kritisere.

Til gengæld tager Konkurrencerådet ikke fat om det væsentlige problem, som bankernes rolle som salgskanal for realkreditselskaberne udgør: At Totalkredit-bankerne er låst til at sælge Nykredit-lån, og at Danske Bank og Nordea ligeledes er låst til egne leverandører, bliver der ikke præsenteret en løsning på, selv om problemstillingen bliver grundigt beskrevet. Adskillige eksperter med nøje kendskab til sektoren har flere gange adresseret området som det væsentligste problem for konkurrencen.

Det er nemlig de færreste, der får indhentet lånetilbud fra flere banker med forskellige realkreditleverandører. Det skyldes ikke blot, at det er bøvlet, men også at den kreditværdighed, man har opbygget hos sin egen bank giver særlige fordele, og det tager tid at opbygge lignende fordele i en ny bank.

Konkurrencefolk er bagud på point

I det hele taget er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lidt bagud på point, hvad angår politisk gennemslagskraft. Det skyldes, at erhvervsminister Brian Mikkelsen den 26. januar præsenterede en politisk aftale om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet på baggrund af ministeriets eget ekspertudvalgs rapport fra september 2016.

Den politiske aftale omfatter allerede krav om, at der skal være mere gennemsigtige begrundelser for prisstigninger på realkreditlån, og at prisstigninger i bidrag og rentetillæg kun skal kunne effektueres, hvis de er fyldestgørende begrundet, ligesom der skal være færre gebyrer i varslingsperioden. De fleste vil kalde Brian Mikkelsens tiltag for temmelig tandløst, men omvendt giver det erhvervsministeren det figenblad, der gør, at han ikke behøver at gennemføre de yderligere tiltag, som Konkurrencerådet lægger op til. For hans lovforslag blev fremsat så sent som den 5. april 2017.

Den længe ventede nye rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/Konkurrencerådet skal ses som ”en række anbefalinger, der kan styrke konkurrencen på markedet yderligere,” skriver konkurrencefolkene selv om den ærgerlige timing.

Det er også værd at knytte et par ord til den nye direktør for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald. Han virker som en rigtig hardliner i den vigtige rolle som konkurrencens og forbrugernes vagthund. Tidligere på året stoppede han uden at vige en tomme JP/Politikens Hus forsøg på at købe dagbladet Børsen.

 

LÆS MERE

Vi afslører ny realreditrapport: Ringe konkurrence på realkreditlån

Her er Konkurrencerådets anbefalinger for at øge konkurrencen på realkreditlån

Realkreditten bliver den vigtigste konkurrencesag i 2017

Hemmelig aftale begrænser konkurrence på realkreditlån

Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån

Vi afslører regeringsrapport realkreditaktører og banker mangler 150 mia.