Der har ikke været meget at glæde sig over for de mange danske investorer, der gennem årene har skudt milliarder i de hjemlige venturefonde.
En omfattende gennemgang af de største venturefonde herhjemme de sidste 20 år, som InsideBusiness har foretaget, viser således, at fondene samlet set har sendt blot 6,5 milliarder kroner tilbage til sine mange investorer.
Det skal ses i forhold til, at branchens investorer med stærke aktører som Vækstfonden, ATP, Realdania og en række andre kapitalstærke pengekasser i samme periode har skudt op imod 6 milliarder kroner i de danske venturefonde som Seed, Sunstone og Northcap.
Et afkast, der halter langt bagefter, i forhold til hvad de almindelige kapitalfonde trods store udfordringer har leveret af afkast i samme periode, og som samtidig slet ikke står mål med den øgede risiko, der altid er forbundet med langsigtede og kapitaltunge ventureinvesteringer.
”Vi har været gennem en læreproces, som vi nyder godt af nu. Det er dog klart, at det også har været en dyr proces, der påvirker resultatet i vores første fond, hvor vi ikke kommer til at sende penge tilbage til investorerne, så de dermed får et tab. Vi er bedre til at vurdere og undgå risiko og finde start-ups, hvor der er et ordentligt proof of concept og et stærkt komplementerende team, der kan eksekvere,” siger ledende partner i Seed Capital Ulla Brockenhuus-Schack.
Fra Vækstfondens side tror man på, at branchen nu har lært af fortidens fejl og derfor kan give investorerne bedre valuta for deres tillid og store milliardindskud.
”Set i et historisk perspektiv må vi konstatere, at de første investeringer i venture herhjemme ikke var guldrandede. Alligevel har vi hele tiden haft en tro på, at fondene var på rette spor. Vi ser nu en udvikling, hvor der ikke blot kommer flere fonde til, men også at udenlandske investorer byder sig til. Det tror vi på, at vi kan udnytte til eksempelvis at indgå investorsyndikater,” siger investeringsdirektør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard og peger på, at branchen er blevet mere professionel de senere år.
”For ti år siden stod afkastene i dansk venture ikke mål med den risiko, investorerne påtog sig, og afkastene var samlet set ikke opmuntrende. Vi mener dog, der er sket en øget professionalisering af de enkelte fonde og deres teams,” forklarer han.
Frasalg forbedrede afkast markant
Thomas Weilby Knudsen, der er partner og stifter af venturefonden Northcap, peger på, at en af branchens helt store fejl var, at man i den spæde start forsøgte at kopiere den amerikanske ventureindustri.
”Generelt er der sket en modning af hele den danske venturebranche. Hvor man i den spæde start kiggede meget mod USA og forsøgte at sætte deres model ind i et nordisk perspektiv, så har fondene i dag gjort deres egne erfaringer, ligesom man har erkendt, at selv om en model virker i USA, så gør den det ikke nødvendigvis herhjemme,” siger han.
Selv har Northcap for nylig haft lidt af en succesoplevelse med frasalget af det fremstormende streamingselskab Octoshape, der i 2015 blev overtaget af cloududbyderen Akamai. Den handel sikrede Northcaps første venturefond fra 1999 et overskud i 2015 på over 130 millioner kroner, hvilket var med til at forbedre fonden historiske afkast markant, så fonden i dag fremstår som en af de mere succesfulde venturefonde herhjemme.
Netop nu er Northcap ifølge InsideBusiness’ oplysninger i gang med at rejse sin fjerde fond, hvor man stiler efter et samlet tilsagn på 600-700 millioner kroner.
Ligesom landets kapitalfonde mærker i øjeblikket, så har venturebranchen herhjemme i skrivende stund den udfordring, at de helt store investorer såsom pensionskasserne har et så massivt investeringsbehov, at man foretrækker større enkeltstående investeringer på mindst 100 millioner kroner.
Det begrænser de store pensionsselskabers muligheder for at byde ind på mindre fonde, som så i stedet må finde penge andre steder.
Modefirma kan forbedre afkast markant
Også venturefonden Sunstone Capital gør netop nu klar til et frasalg, der potentielt kan ændre venturefonden afkast markant.
Som InsideBusiness tidligere har beskrevet, arbejder fonden og de øvrige investorer, herunder Sampension og skogiganten ECCO, i skrivende stund på en svensk børsnotering af modefirmaet Boozt, der har tidligere Brøndby-boss Hermann Haraldsson som topchef.
”Set over en bred kam, har vi i dansk venture begået for mange fejl i begyndelsen. Heldigvis er vi de erfaringer rigere i dag, hvor vi eksempelvis er blevet langt bedre til at vurdere de enkelte investeringer ud fra deres markedspotentiale. Så hele processen med at finde de rette investeringer er blevet strammet op de senere år,” forklarer Jimmy Fussing Nielsen, der leder Sunstones teknologifonde.
Han peger samtidig på, at man hos Sunstone nu kigger mere på hele Europa end blot Danmark, hvilket ifølge ham giver lettere adgang til de spændende cases.
”Vi betragter i dag os selv som en paneuropæisk investor, der kan indgå samarbejde med blandt andet udenlandske fonde i forsøget på at finde de bedste investeringer. Vi har en klar forhåbning om, at vores tre seneste techfonde på sigt vil levere et rigtig fint afkast, der også ligger bedre end afkastet i vores første fond,” siger han.
Udfordringer for biotek
Netop Sunstone er den af de danske fonde, der siden dannelsen i 2007 har fokuseret mest intensivt på biotek. Man har således i skrivende stund fire biotekfonde, der samlet set har hentet omkring 2,4 milliarder kroner fra investorerne. Indtil videre har afkastet her dog været skuffende, men biotek er også et langt mere risikabelt område end eksempelvis teknologi, hvor den hastige udvikling de senere år har bragt omkostningerne markant ned.
Som en reaktion på den stigende skævvridning mellem biotek og klassiske techinvesteringer har man blandt andet i Seed Capital valgt simpelthen at vende biotek ryggen.
”Som et led i vores udvikling har vi blandt andet valgt at gå uden om et område som biotek, simpelthen fordi risikoen er for stor, og området er for kapitalkrævende til, at vi mener, det passer ind i en seedstagefond som vores,” forklarer Ulla Brockenhuus-Schack.
Et af de helt store problemer for biotekbranchen herhjemme er, at det i modsat til tidligere er langt vanskeligere at notere selskaber på børsen. Umiddelbart før finanskrisen strømmede en række optimistiske selskaber ellers ind på fondsbørsen, men langt hovedparten, med undtagelse af kometen Genmab, har skuffet fælt. Det har sat biotek i investorernes sorte bog, men hos Vækstfonden tror man på, at markedet igen bliver aktuelt som en exitrampe.
”Vi tror og håber på, at der igen kommer et marked for at notere biotekselskaber på børsen i København, blandt andet med inspiration fra et selskab som Genmab, der har oplevet stor succes. Der er brug for nogle gode cases, da mange investorer jo tabte penge i årene før finanskrisen. Vi mener, vi spiller en vigtig rolle i den kommende rolle, eksempelvis som ankerinvestor på eventuelle børsnoteringer inden for børsnotering,” siger Rolf Kjærgaard.
Siden finanskrisen ramte Danmark er det kun insulinselskabet Zealand, der har haft succes med at ramme børsen. Den efterfølgende udvikling har dog været noget haltende, og også den mangeårige børskandidat Symphogen har indtil videre været nødt til at trække på investorerne, herunder PKA og Novo A/S’ dybe lommer.
Optimismen spirer
Når der alligevel er grobund for optimisme blandt de danske venturefonde, skyldes det i høj grad, at branchen de senere år har oplevet en række succesfulde exits, der giver håb om en fremtid med langt bedre resultater.
Det gælder eksempelvis salget af Endomondo og førnævnte Octoshape samt den succesfulde børsnotering af hardwarefirmaet Asetek på børsen i Oslo.
Blandt de ventureselskaber, investorerne i skrivende stund har størst forhåbninger til, er Seed Capitals to meget omtalte investeringer i Trustpilot og vinappen Vivino, Northcaps Falcon.io samt Sunstones digitale frontløber Blackwood Seven, der er godt i gang med at disrupte de klassiske mediebureauer.
”Vi har set nogle rigtig flotte exits fra venturefondene de senere år med selskaber som Endomondo, Nuevolution og Asetek. Og næste bølge er forhåbentlig på vej med selskaber som Boozt og Trustpilot. Det viser os, at udviklingen er på rette vej,” siger Rolf Kjærgaard.
LÆS OGSÅ
Modefirma stormer mod børsnotering
Tunge investorer dropper mindre fonde
Sådan er afkastet i de mindre fonde
