Der var ingen tegn på forbrødring, da Finanstilsynet mødtes med bankfolk fra de fortsat talrige mindre og mellemstore banker til Lokale Pengeinstitutters traditionsrige årsmøde i Aalborg. Lokalbankerne skal skaffe en væsentlig større kapitaloverdækning (NEP-krav) således som allerede fremlagt af Finanstilsynet, lød det fra Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.
Men det er endnu værre for bankerne, at de bliver underlagt et regime, hvor et pengeinstitut hurtigt kan rykke fra en sund drift til at være en bunke aktiver, der hårdhændet skal afvikles i Finansiel Stabilitet. Jesper Berg lægger ikke skjul på, at en sådan afvikling ingenlunde er ønskværdig for en bank. For aktiverne bliver værdisat meget lavt i statens skraldespandsselskab, og der er kort sagt tale om voldsom værdidestruktion. Det skete for eksempel i Amagerbanken. Der findes også eksempler fra finanskrisen på, at op mod 40 procent af de simple kreditorers tilgodehavender i en bank er forsvundet op i den blå luft ved at være blevet afviklet i Finansiel Stabilitet.
Jesper Berg ønsker derfor, at bankerne tager en højere grad af ansvar for at købe en døende bank, så man undgår, at kunder og virksomheder skal en tur omkring det statslige skraldespandsselskab.
Men bankerne er ikke specielt interesserede i at købe en døende bank; de kigger gerne mod Sydbank, hvor topchef Karen Frøsig tabte 212 millioner kroner på at købe Tønder Bank, som var sund den ene dag og dødssyg den næste.
Parterne er altså også kørt fast i diskussionen om, hvor hurtigt Finanstilsynet skal trykke på aftrækkeren og sende en bank i Finansiel Stabilitet i det nye afviklingsunivers.
InsideBusiness fangede de to hovedpersoner, Jesper Berg og Lokale Pengeinstitutters formand, Claus E. Petersen fra Den Jyske Sparekasse, for et interview om mulighederne for at nå til enighed. Umiddelbart står parterne langt fra hinanden.
Claus E. Petersen tror for eksempel ikke på, at en større pengetank i en bank vil hjælpe synderligt på interessen for, at en sund bank køber en dødsmærket bank:
”Tilsynet mener tydeligvis, at det er det institut, der er i krise, som er genstridigt. Derfor skal der skubbes lidt hårdt til det. Problemet er, at der ikke er nogen købere til et krakket institut. Jeg tror, at bankerne vil være tilbageholdende med at købe resterne af en bank, så længe de har tiltro til, at en krakket bank bliver vasket ren ovre i Finansiel Stabilitet. Hvorfor skal man ellers påtage sig det døje at samle sådan et institut op?”
Fra Finanstilsynets diskussionspapir om nye NEP-krav
Finanstilsynet skønner, at knap halvdelen af de mindre og mellemstore pengeinstitutter allerede i dag vil kunne opfylde NEP-kravet. RAL giver desuden mulighed for en gradvis indfasning af NEP-kravet.
Hvis NEP-kravet bliver indfaset over for eksempel fem år, vil langt de fleste af institutterne kunne opfylde kravet ved at tilbageholde deres indtjening. Der vil også være mulighed for at hente den nødvendige kapital på kapitalmarkedet eller reducere balancen og dermed mindske kapitalbehovet.
Indfasningsperioden bør fastlægges med respekt for pengeinstitutternes mulighed for at kunne opfylde kravet gennem tilbageholdt indtjening, indfasningsperioden i omkringliggende lande og udviklingen i økonomiske og finansielle forhold.
Kilde: Finanstilsynet
Hvor hurtigt skal tilsynet trykke på aftrækkeren?
Ifølge Claus E. Petersen er situationen nu særlig ærgerlig, fordi Finanstilsynet nu vil overgå til de såkaldte hårde krav om kapitalstyrke i stedet for de bløde, der er i dag, hvor for eksempel Vestjysk Bank gentagne gange har ligget under kapitalkravene. Den hårde model betyder nemlig også, at det kan blive vanskeligere at rejse kapital:
”For os er den absolutte topprioritet, hvordan man håndterer de her nye krav. I dag er det jo et blødt kapitalkrav, hvor bankerne i en periode ikke behøver at leve op til kravene. Nu læsser Finanstilsynet et hårdt krav ind over. Hvordan skal vi tiltrække kapital, når et pengeinstitut med en solvens på 19-20 procent risikerer at blive sendt direkte i Finansiel Stabilitet? Kan jeg skaffe kapital i den situation? Det tror jeg ikke,” siger Claus E. Petersen, som peger på, at en bank fremover nok skal op at have en kapitalprocent på vel over 20 procent for at være stærk. Omkring halvdelen af de lokale banker skal ud at rejse frisk kapital eller spare overskuddet sammen, hvis/når de strengere regler går igennem.
Omvendt er Jesper Berg fast indstillet på et hårdt kapitalkrav, for ellers hjælper det ikke, er hans erfaring:
”Selvfølgelig vil vi kigge på sagerne individuelt, og står nogen med en stor pose penge lige om hjørnet, så kaster vi dem ikke i Finansiel Stabilitet. Men jeg tror, at skal banken have et incitament til at agere, så skal den også have en hård bagkant. Ellers bliver banken bare ved med at forsøge at undgå at få tab på kunderne.”
Jesper Berg tror heller ikke på, at bankerne har et incitament til at hjælpe en bank, som eksempelvis kun har en solvensstyrke på 10 procent, efter at en bankdirektør har forsøgt at redde, hvad reddes kunne:
”Så er der ikke nogen, der tør, men har man en vis tiltro til, at der er penge i det, så er der mange bydere,” lyder det fra Jesper Berg.
Nationalbankens model er mere intellektuel end nyttig
Den tredje faktor i ligningen er Nationalbanken, hvor nationalbankdirektør Per Callesen fortsat plæderer for, at en mindre krakket bank skal afvikles som et almindeligt konkursbo, og de simple kreditorer kan få de penge, de har til gode i Garantiformuen kort efter krakket.
Men det er også Jesper Berg uenig i.
”Det er et fint intellektuelt synspunkt, som Nationalbanken har, men det er ikke mit succeskriterium for Finanstilsynet.”
Der ventes en afklaring på konflikten senest ved årets udgang.
LÆS MERE
Bankdirektører og finanslobbyister fanget mellem to onder
Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger
Her er Danmarks stærkeste og svageste banker
Garvet bankdirektør advarer. Ny gyser rammer mindre banker
Småbanker er farligt land for store bankkunder
