tandlægefoto© Georgerudy Dreamstime

Forsikring

Slip for tandlægeregninger. Tandforsikring stormer frem

Det går stærkt fremad med tandforsikringer, der dækker næsten hele tandlægeregningen. Knap 100.000 danskere har nu en ordning, og 5 forsikringsspillere slås om det spirende marked. Tandlæger, fagforeninger og forsikringsselskaber forventer, at millioner af danskere får tandforsikring via pensionsselskaber og overenskomster.

Tandlægebesøg er ved at ændre sig for stedse. For snart skal rigtig mange danskere ikke længere have tegnebogen op af lommen, efter at de har fået ordnet tænder. Det forudser en lang række af aktører, som forventer, at tandforsikring vil få samme fremgang som de sundhedsforsikringer, som i dag er en del af millioner af danskeres overenskomster.

”Der er potentiale til, at det kan blive rigtig stort i Danmark, fordi det offentliges tilskud til den private tandpleje falder i disse år. Når det offentlige ikke vil finansiere en moderne tandlægebehandling, er der kun patienten selv eller forsikringer til at betale. Derfor kommer det her til at vokse meget,” forudser Freddie Sloth-Lisbjerg, som er formand for Tandlægeforeningen.

Udviklingen er allerede i fuld gang – og InsideBusiness har talt med de danske forsikringsselskaber på markedet, der tilsammen har knap 100.000 danskere som kunder, der typisk har tegnet en tandforsikring via deres overenskomst eller arbejdsplads. Selskaberne forventer alle massiv vækst i det nye forretningsområde.

Samme meldinger lyder fra flere fagforeninger. Senest har Farmakonomforeningen også gjort tandforsikring til en del af overenskomsten for ca. 3.000 medlemmer fra årsskiftet:

”Jeg tror, det kommer til at brede sig rigtig meget. Enten via overenskomster eller i pensionsregi. Vi oplever, at det giver stor værdi for vores medlemmer, der kan få lavet tænder for 30.000 kroner og få en ægtefælledækning også. Det er penge, der elles skulle tages direkte ud af deres privatøkonomi,” forklarer formand for Farmakonomforeningen Christina Durinck, der har en ordning, hvor alle større behandlinger er dækket, mens man selv skal betale for eftersyn, ligesom der er en selvrisiko på 1.000 kroner om året. Det er altså først og fremmest de store dyre behandlinger som en bro, et implantat eller en porcelænskrone, der for alvor batter for den medlemsgruppe.

Sagen kort

Tandforsikring spås at blive et boomende forretningsområde, som kommer til at overtage danskernes betaling hos tandlægen.

Derfor er det yderst relevant at følge med for både fagforeninger, pensionsbranchen og for forsikringsselskaberne, for det er overenskomster og virksomhedsordninger, der ventes at blive løftestang for det nye forretningsområde.

InsideBusiness sætter fokus på de centrale spillere på det nye felt og på mulighederne og udfordringerne på området.

Samme melding lyder fra Finansforbundets formand, Kent Petersen, der var først med tandforsikringen for 50.000 finansansatte:

”Det er længe siden, at vi har lavet en overenskomst, hvor der har været så mange positive tilkendegivelser om et element. Vi ser jo meget på, hvad der giver mest værdi for vores medlemmer, og tandbehandling er ret dyrt og for mange et stort økonomisk indgreb. Jeg tror, det kommer til at brede sig, ligesom sundhedsforsikringer har gjort det,” forklarer Kent Petersen, som oplyser, at hvert medlem betaler 600-700 kroner om året. Pengene betales af arbejdsgiverne via overenskomsten, og som reglerne er i dag, beskattes de finansansatte af pengene. I dag er et par millioner danskere omfattet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.

Aktører stormer ind på det nye marked

Efter at den store fagforening Finansforbundet åbnede ballet med ordningen, gik en række forskellige forsikringsvirksomheder ind på markedet. Således er Danske Bank endt med at blive betjent af forsikringsmæglerselskabet Marsh, som også er ret nystartet inden for tandforsikring. Det samme er Tryg, idet man fik de ansatte i Nordea som kunder, mens Købstædernes Forsikring også har fået en række banker på kundelisten.

Størst på markedet er dog Dansk Tandforsikring, der har omkring 60.000 danskere som kunder og 16 ansatte siddende i Charlottenlund, der hver dag modtager 100-200 tandlægeregninger. Netop Dansk Tandforsikring har været frontløber på marked:

”Der er nok samlede udgifter for ca. 10 milliarder kroner om året til danskernes tandbehandlinger i Danmark og udlandet. Jeg tror, at markedet vil vokse de kommende år, og at tandforsikringer om 10 år er meget udbredt i det dansk erhvervsliv,” siger Denis Lewinsky, direktør for Dansk Tandforsikring om det ventede boom i markedet.  Han anslår, at forsikringsmarkedet kan nå en størrelse på op til 4 milliarder kroner.

Netop Lewinsky og hans partner, Choleva, har været en slags fødselshjælper for hele tandforsikringsområdet i Danmark, idet de som klassisk startupvirksomhed i 2010 indførte konceptet. Men det er først i de seneste 2 år, at det for alvor har taget fart, efter at Finansforbundet fik det med som en del af deres overenskomst i 2017-20. I dag ejes hans selskab af amerikanske Renaissance Health Service Corporation og kører med underskud, idet der fortsat investeres kraftigt i både teknologi og produktudvikling. Der ventes først overskud om nogle år.

Sælger også til private

Det særlige ved Dansk Tandforsikring er, at man sælger en fuld palet af forsikringspakker. Det vil sige både til store overenskomster som firmaordninger og direkte til private til priser fra 98 til 372 kroner per måned. Det betyder, at man kan spare op til 80 procent hos tandlægen, hvis man som privatperson tegner forsikring, mens overenskomster og store virksomhedsordninger enten har samme dækning eller kan komme højere op i dækningsgrad.

Alle kan tegne en forsikring hos Dansk Tandforsikring, men privatpersoner kan ikke få dækket skader, der er opstået, inden forsikringen blev tegnet. I virksomhedsordningerne kan man derimod få hjælp til de fleste skader, der er opstået, inden ordningen blev tegnet.

”Vi vil gerne gøre det sådan, at vores forsikringer er tilgængelige for så mange danskere som muligt, da vi ikke mener, at man som individ skal tage risikoen på sin egen tandsundhed. Det er nemlig en risiko, som ingen reelt kender,” lyder det fra Denis Lewinsky, der p.t. understøtter, at der er frit tandlægevalg, selv om nogle tandlæger er dyrere end andre:

”Vi understøtter det frie tandlægevalg, da vi mener, at det er en meget personlig ting, hvem der skal rode rundt i ens mund. Derfor har vi lavet nogle erstatningspriser, som ligger lidt over landsgennemsnittet, så man altid kan få lavet sine tænder til en pris, man kan få i sit område. Hvis ens tandlæge er dyrere, så må man betale forskellen eller prutte ham ned i pris alternativt finde en anden.”

Mæglervirksomhed kaster sig ind på markedet

Også hos mæglervirksomheden Marsh har man god fremgang med tandforsikringerne og har på 1 år opbygget et femcifret antal kunder, som serviceres via datterselskabet, MMA Tandforsikring:

”Vi ser, at det her får en rejse, som dækning mod kritisk sygdom og sundhedsforsikringer har haft det for 12-15 år tilbage. Fra MMA Tandforsikrings side er vi ikke i tvivl om, at det her kommer til at blive en del af overenskomster og i store virksomheder. Om få år kommer det til at omfatte 1-2 millioner danskere,” forklarer Morten Jeppesen, chef for forretningsudvikling hos Marsh.

Han peger på, at mange folk tror, at tandforsikring som fænomen kommer til at udhule det offentlige behandlingssystem. Men det kommer ikke til at ske, fordi tandbehandling allerede i dag sker hos private tandlæger. Desuden er der en vis positiv social omfordeling i tandforsikring, fordi forsikringsformen betyder relativt mere for en ansat i et supermarked end for en bankansat, der får noget mere i løn. Betaler tandforsikringen for eksempel en ny krone på en tand, der måske koster 5.000-6.000 kroner, har tandforsikringen en relativt større værdi for de lavtlønnede i forhold til de højtlønnede.

Tryg og Købstæderne er i fuld gang 

Også blandt de klassiske forsikringsselskaber er man begyndt at jagte det nye marked. Tryg har meldt sig på banen med forsikringstilbud til de virksomheder, der søger ordninger til deres ansatte. Det samme har Købstædernes Forsikring, hvor det ifølge underwritingdirektør Morten Jepsen allerede nu er lykkedes at etablere sig på markedet:

”Vi gik ind i det sidste år, da vi vurderede, at det kan blive det næste store personalegode. I dag har vi vel 15-20 virksomheder.”

Købstæderne har ligesom Tryg en solid portefølje af erhvervsvirksomheder som forsikringskunder. De kan nu få tandforsikringen til deres medarbejdere for ca. 1.000-1.100 kroner per medarbejder.

”Vi tror, at den største salgskanal bliver i forbindelse med overenskomster, men vi har begge salgskanaler. Vi tænker, at tandforsikring kommer til at bidrage til strategien og hjælpe med at slå ring om vores erhvervskundebase.”

Sygeforsikring ”danmark” rykker også ind på markedet

Den sidste store spiller på området, er Sygeforsikring “danmark”, der i årtier har spillet en rolle som det forsikringsselskab, der dækker en del af udgifterne til tandlægebesøget, hvis man er medlem af “danmark”.

Men det koncept er heller ikke længere nok for Allan Luplau, som er administrerende direktør i Sygeforsikring “danmark”. For at få en del af det nye marked har han nemlig stiftet ”danmark” Erhverv, som henvender sig til virksomheder med over 50 ansatte. Man kom lidt sent i gang med konceptet, da man skulle have den nødvendige koncession i hus fra Finanstilsynet til det nye selskab.

”Det specielle ved vores dækning er, at vi dækker alle uanset tandstatus. Det er nok lidt usædvanligt, men vi er ikke sat i verden for at tjene penge, men det skal bare løbe rundt. I ”danmark” Erhverv dækker vi op til 100 procent af folks tandbehandlinger, men det er kun målrettet virksomheder, pensionskasser og faglige grupper, forklarer Allan Luplau.

Det er ikke planen, at private danskere skal kunne få tandforsikringer, der dækker op til 100 procent af tandlægebesøgene. For p.t. har Sygeforsikring “danmark” en række forskellige forsikringsordninger, der dækker en mindre del af tandlægeregningen, alt efter hvilken forsikring man har valgt.

”Hvis vi laver sådan et produkt, har vi noget, der minder for meget om vores eksisterende forening, og det vil også blive betydelig dyrere omkostningsmæssigt. For det vil være nødvendigt med et langt større administrationsapparat end det, vi har i dag, hvor vi kan klare os med 145 ansatte, der servicerer 2,5 millioner medlemmer.”

Skal politikerne gøre tandforsikring billigere?

Men der er også problemer i udbredelsen af den nye tandlægeform. For spørgsmålet er, om det kan give en social slagside for ældre og de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet, som jo ikke kan omfattes af tandforsikringerne, medmindre de betaler en del mere for det via Dansk Tandforsikring. Det er i hvert fald en bekymring hos Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen:

”Det har en social slagside forstået på den måde, at den svagere del af befolkningen jo fortsat selv må betale. Derfor foreslår vi, at det offentlige tilskud på 1,4 milliarder kroner målrettes de unge og ældre, der ikke kan få anden form for støtte.”

Freddie Sloth-Lisbjerg henviser til, at staten for nylig har reduceret den offentlige støtte til tandlægerne, det betyder, at de mister op til 20 procent af omsætningen, hvilket presser hele branchen. Han mener derfor også, at politikerne bør skubbe til det nye marked for tandforsikringer ved at gøre ordningerne skattefri for medarbejderne (i dag beskattes man af virksomhedens tilskud til tandbehandling).

”Det bør være skattefrit ligesom med sundhedsforsikringer i dag, så kan staten i stedet helt holde op med at støtte den almindelige tandbehandling. Samtidig kan tandlægerne give en moderne og forebyggende behandling og sikre den bedst mulige tandsundhed i Danmark.”

InsideBusiness afventer fortsat en kommentar til udviklingen i tandforsikringer fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby(V) – også om fradragsspørgsmål og den mulige sociale slagside ved det nye område.

 

Billedtekst: Fagforeninger som Farmakonomforeningen og Finansforbundet er yderst tilfredse med at tilbyde tandforsikring til deres medlemmer, som kan vinke farvel til hundedyre tandlægeregninger i bytte for at blive beskattet af 600-700 kroner om året for en tandlægeforsikring. Foto: © Georgerudy Dreamstime.com)

 

LÆS MERE

Smuthulskontrakter truer kæmpe investering i tandlægekæder 

Politikere: Sundhedsfolk skal være varsomme med pengemændene

Tidligere Axcel-folk går sammen om nyt eventyr

Kapitalfonde i hård kamp om danske milliarder

Er de danske kapitalfonde bange?

Christian Frigast går selv med i Axcels nye milliardfond